Abdul Wahid Pedersen nægtede at have hørt om muslimske brudes jomfruproblemer, da han i aftes gæstede ‘Deadline’. Imam Abdul Wahid Pedersen blev så fortørnet i aftes, at han i vrede forlod tv-studiet i ‘Deadline’ på DR 2, efter at være blevet konfronteret med socialrådgiver Kristina Aamands spørgsmål om, hvorfor han ikke i sine fredagsbønner forklarer muslimske forældre, at det ikke står i Koranen, at deres døtre skal være jomfruer på bryllupsnatten. – Jeg føler mig overfaldet og snydt af jer, råbte han pludselig hidsigt, da studievært Mads Brügger havde takket for hans deltagelse……..Forud havde socialrådgiver Kristina Aamand, der selv har muslimsk baggrund, forklaret, at hun siden marts har haft over 24.000 henvendelser fra både unge kvinder og mænd med muslimsk baggrund på sin hjemmeside nymødom.dk. forlod live tv-udsendelse i vrede, You Tube: Balder. (Se også De sarte imamer af Helle Merete Brix og S-politiker: Abdul Wahid Petersen er fuld af løgn.)
Mafiøse trusler: Ingen alkohol nær moskéen
Har nogen af de danske supportere af opførelse af en moské-kaserne overhovedet overvejet scenarier som dette fra USA? Har man overvejet konsekvenserne for områdets vantro beboere, når nu adfærd der anses for haram kan vække de letantændelige temperamenter? Dette må være en af de bedste erklæringer af antidhimmitude i det forløbne år: “This is the United States of America and we’ll do whatever the fuck we want”. Via Jihad Watch (LFPC):
The much-hyped, soon-to-open Breslin restaurant, situated in the 12-story Ace Hotel on Broadway and 29th, is giving members of the Masjid Ar-Rahman mosque across the street some agita. “Five times a day, there’s a hundred cabs on the street—the good news is you can always get a cab,” co-owner Ken Friedman told the Transom the other evening. He said some mosque visitors “object to seeing people drink alcohol.”
After the recent FergusStock, a festival during which famed British chef Fergus Henderson cooked whole pigs for a rapt crowd of New York chefs and foodies, Mr. Friedman said the mosque’s leaders called a meeting with the hotel. “They said, ‘Can you move the bar?’” he said. “And I laughed. And the guy said, ‘Oh, you think that’s funny?’ And I said, ‘Yeah, that is funny, that is really funny, because we’re not going to move the bar just because you discovered we’re serving booze.’ Can you name one restaurant in New York that doesn’t serve booze?”
Mr. Friedman and his partner, Spotted Pig chef April Bloomfield, did agree to nix plans for a dive bar in a townhouse next door, but as for the restaurant, “I said, ‘This is the United States of America and we’ll do whatever the fuck we want.’” He said the mosque had suggested it couldn’t control the behavior of “a few bad eggs”; i.e., “we could get a brick through our window.” Mr. Friedman said he made the police aware of this threat. […] Spotted Piglet Hiccups: Boozy Breslin Clashes With Mosque
Berettiget mistro
Der er på indeværende tidspunkt ingen tendens at spore i retning af øget klarhed med hensyn til de underliggende problemstillinger i mediernes dækning af terrorsagen vedrørende Jyllands-Posten, som jeg efterlyste det forleden. Avislæsere går forgæves hvis de efterspørger journalistik der udspørger kritisk, eller går bag om ureflekterede, stereotype antagelser. Først og fremmest skulle man have forventet at JP selv ville have kommet længere end til at spørge om Muhammedtegningerne er “glemt” i den muslimske verden, som om disse skulle have større betydning end som blot et ud af uendeligt mange påskud til at angribe Vesten. Eller sagt på en anden måde, der er ingen som helst måde at forvisse sig om at de nu er “glemt”, så hvorfor ikke se at komme videre og begynde at kigge på supremacismen, den islamiske herrefolksmentalitet?
Morgenavisen Jyllands-Posten er blevet et symbol og et fjendebillede blandt militante muslimer. Mange danskere troede, at sagen var glemt. […]
Det samme vurderer PET. Her konstaterer man, at efterretningerne fra den muslimske verden viser, at sagen om tegningerne ikke er glemt. […] Muhammed-sagen er ikke glemt
Metroxpress holder mikrofonen frem for sociolog Mustafa Hussein, der ikke mener at den vanvittige vrede over nogle tegninger er problemet, men derimod muslimers offergørelse, som onde politikere profilerer sig på. Og så glider vi ubesværet over i “angst for fremmede”:
[…] »De danskere, der allerede er bange for muslimer, vil kun blive mere skræmte. Når Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti går ud og kræver stramninger af terrorloven, så skaber man mere angst for fremmede. Der er nogle politikere, der til en hver tid vil skabe frygt, fordi det plejer deres politiske interesser,« siger han. […]
Religionssociolog og forkvinde for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan, der på billedet (kilde: Sappho) ses ved en antijødisk demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir d. 21.7.2006, ser også anholdelserne i USA som et problem fordi muslimer offergøres, og afviser uden nogen form for argumentation og uden kritiske modspørgsmål, at de anholdte handler på baggrund af islam (LFPC):
[…] »Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er en religion, der begår terror, men derimod mennesker, og derfor er det det enkelte menneske, der skal stilles til ansvar og ikke den befolkningsgruppe, der bekender sig til religionen.« […] Terrorsag skaber mistro mod muslimer
Nu er det vel kun at afvente at de anholdtes retssikkerhed bliver hovedspørgsmålet for journalisterne? (LFPC)
Tokyo Rose på vor egen grund
I dagens verden er tale der skal demoralisere fjenden og fratage ham hans kampvilje ikke noget der medfører nævneværdig opmærksomhed, og endnu mindre noget der, som det engang var tilfældet, medfører summarisk proces fra befolkningen eller ordensmagten (afhængig af hvem der nåede frem først). Det hele er så ligemeget. Jeg ved ikke hvad, om noget, der ville kunne falde ind under begreber som undergravende aktiviteter eller fjendtlig propagandavirksomhed, men vi vil aldrig opleve myndigheder gribe ind over for ikke-statslige aktører som Imran Shah. Og så længe befolkningen pænt finder sig i det vil han kunne fortsætte sin virksomhed, formentlig med sugerøret nede i en offentlig kasse.
»Den nye sag viser, at missionen i Afghanistan ikke nytter noget,« siger Imran Shah, talsmand for Det Islamiske Trossamfund. […]
»Man må spørge de danske mødre: Hvad ofrer jeres sønner deres liv for? Hvad bliver dansk blod ofret for? Jeg ville ønske, at de danske mødre kunne få ro i deres hjerter. Og jeg vil opfordre til, at deres sønner tog almindelige jobs i stedet for at være krigsførende soldater. Anholdelserne i USA viser, at krigen nærmere øger end mindsker risikoen mod Danmark. Det er spild af blod. « […]
Betyder det, at det er i orden at angribe Danmark?
»Når din nabo angriber dig, må du selvfølgelig forsvare dig. Men der er ingen tvivl om, at Det Islamiske Trossamfund er imod al aggression imod menneskeheden og lægger afstand til enhver form for terror. « […] »Hvad ofrer jeres sønner deres liv for?«
Bemærk formuleringen i sidste afsnit: Han svarer ikke klart nej, og kan henholde sig til at terror mod Danmark er defensivt, og ikke falder ind under hans afstandstagen i sidste sætning. I islamisk tænkning er defensiv jihad “fard ayn”, noget der er obligatorisk for den enkelte, i modsætning til offensiv jihad der skal indledes af en kalif. Imran Shah og trosfæller vil derfor altid have en musefældeklausul der ‘berettiger’ dem til det vi oplever som terrorisme, samtidig med at de pænt kan tage afstand fra terror (LFPC).

— in this case the Chicago Sun-Times, which in today’s follow-up story on the Paki jihad death squad targeting Kurt Westergaard, Flemming Rose and Jyllands-Posten runs this illustration online: 

Og anledningen er velkendt: En flugtbilist – fornavn Mohamed – prøver at undgå vejspærringer, kører galt, og bliver dræbt. Et begivenhedsforløb vi med stor sikkerhed vil opleve igen og igen i Europa, og ingen kendte indgreb vil kunne stoppe det. Billeddokumentationen er på nuværende tidspunkt sparsom, da franske medier vistnok ikke må vise den slags, men vil formentlig dukke op på YouTube inden længe. Via
Enhver tvivl må nu være bortmanet: Det kulturelle selvhad der sværmer for ‘autentiske’ tredjeverdenskulturer og som optager så meget af vores opmærksomhed, er nøjagtigt det samme som den nye sæk-og-aske askese der taler om “carbon footprint” og den slags. Eller rettere, de to fænomener må være manifestationer af det samme, med forskellige visioner for fremtiden: Den ene den spraglede, mangfoldige multikulturelle bazar, den anden en trøstesløs dystopi, hvor vi grådige vesterlændinge ofrer os selv for at den glade naturlighed i Bangladesh og Burkino Faso rigtigt kan komme til udfoldelse. Renton og hans ligemænd skal såmænd nok få bragt sig selv ud af fødekæden med Darwins hjælp. Ser man på tilstanden i Storbritannien lige nu må man faktisk spå Rentons nationale dødsønske stor succes: I ethvert sundt og levedygtigt samfund ville Labourpolitikerne bag det største forræderi i landets historie – ukontrollabel, irreversibel indvandring med gedulgte motiver – forlængst være rullet i tjære og fjer, og være på vej til et i hast opført skafot i Picadilly Circus. Men nej, sådan vil det ikke gå – “hanging on in quiet desperation is the English way”. Mark Steyn spidder her en bekendt der i the Guardian fremlægger både suicidale og totalitære øko-fantasier (LFPC):
