To ganske udmærkede indslag fra P 1 Orientering om de sidste dages SD- fejde, som måske vil interessere vores svenske venner: Heftig svensk debat om politisk parti, min 10: 03 med bl.a. professor Tom Bryder og  Søren Espersen: DF bruges som skræmmebillede, men almindelige svenskere holder meget af Pia, min. 6:55. P1 roder lidt rundt  navnene og mener at svenske indvandrere er bedre uddannede og integrerede end danske, men det er skønhedspletter. (foto: Søren Espersen)

Hvem er populist?

Det kan man nok tænke over. DR føler sig altid kaldet til at annoncere “højrepopulisten Geert Wilders”. Dagens Nyheter definerer det her, men det er vi ikke trygge ved. Det er enhver der ikke er DN liberal: “Antiintellektuelle, der ikke støtter frihedsværdierne.” Lidt mere  kød kommer  der på her: Samtal med författaren och journalisten Christian Andersson som analyserar begreppet och tendensen med populistiska partier i Europa. Men det er stadig ikke udtømmende. Det eneste man med sikkerhed kan sige er, at populist er den som én til enhver tid lige udnævnes til populist. Holder Wilders op med at være populist den dag 70% af det hollandske parlament mener som han? Næppe. DR vil stadig synes det. Måske de ville begrunde det overfor os der lytter? Er det op til en public service station, at strø om sig med mishagsadjektiver med stærkt flydende betydning? ER  DR’s oplæsere bedre informeret om Holland og Islam end Geert Wilders? Hvorfor er Pia Kjærsgaard ikke højrepopulist i DR, når hun er det i svenske medier hver dag?  Mener DR, at det er forbeholdt udlændinge? Er man venstrepopulist, når man baserer sine vurderinger på mange, gode følelser og et minimum af viden? Er pastor Ramsdal og Gadegaard populister, fordi de mener der er politiske standpunkter, der er særligt magtpåliggende for kristne? Måske skulle man bare undgå ordet og fastslå, at det i øjeblikket siger mere om den talende end om den beskrevne. Hvis populisme er forbeholdt bestemte holdninger, og ikke måden man har dem på, så er det ikke længere en brugbar beskrivelse af noget. Det er måske derfor journalister elsker ordet, der betyder alt og ingenting, men dog mest om dem man ikke kan lide: Det fuldendte gummiord. Når alt flyder, kan man altid klynge sig til ordenes oprindelse. Det vil vi lade os nøje med. Måske vi vil begynde at kalde folk, der overhovedet bruger ordet, for populister.

Da kærlighedens stærke arm brækkede

Abildgårdskolen må siges at have nogle umiddelbart kønne idealer om demokrati og nultolerance. Sagen har alle chancer for at blive pædagogik på nationalt plan: Voldsofferet var tilsyneladende en sekulær araber/berber, og sagen kan derfor ikke spinnes til at handle om snævertsynede og intolerante danskere. Skolen på sin side må klargøre helt nøjagtigt hvilke “anderledes holdninger” der alligevel ikke kræves “åbenhed” overfor. Ubegrænset tolerance kommer tydeligvis til kort. Og når nu overtrædelse af kropslige tabuer er forbundet med voldsom adfærd, kunne det så være at man skulle overveje frivillighedsaspektet omkring tørklædeindpakning? (LFPC)

Abildgårdskolen er en skole med godt 500 elever, heraf er 91 % tosprogede. Eleverne kommer fra 24 forskellige lande og mange forskellige trosretninger er repræsenteret. […]

I den daglige undervisning tages der udgangspunkt i elevernes forskellighed. Gensidig respekt og tillid, åbenhed overfor nye og anderledes holdninger, udseende og påklædning er en del af mangfoldigheden på skolen. […] 7. årg. tager på demokratitur til København, besøger Folketinget og diskuterer med politikere……Vi fejrer hvert år skolens fødselsdag med masser af danske flag og fødselsdagssange. Hvert år d. 5. juni fejrer skolen Grundloven med et stort fællesarrangement. Demokrati og indsigt i hvordan samfundet fungerer er hovedtemaerne. […]

Vi ser skolens mangfoldighed som en styrke – en ressource – og ikke et problem. Det gælder også det enkelte menneskes ret til selv at bestemme om man ønsker at bære tørklæde el. ej. […] Allan E. Feldskou, skoleinspektør: Mangfoldighed frem for ensretning

[…]  En skole-hjem samtale på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense udviklede sig til et voldeligt overfald onsdag eftermiddag. En far slog en lærer i gulvet og bed ham kraftigt bag øret. Læreren blev kørt til behandling på skadestuen, oplyser politiet.

Faderen og hans datter i 3. klasse skulle til samtale med to lærere, en 47-årig mand og hans kvindelige kollega. Men inden de var kommet i gang, gik det galt. – Da den mandlige lærer gik frem mod dem og ville give hånd til pigen, hidsede faren sig voldsomt op. Han råbte noget på arabisk og spyttede læreren i ansigtet, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi. […]

Faderen er 33 år og herboende statsløs palæstinenser. Læreren er 47 år og har i øvrigt marokkansk baggrund.[…]Lærers håndtryk til pige udløste overfald

Jørgen S. Nielsen blandt venner

Infamien i professor Jørgen S. Nielsens to indlæg om Danmark på IslamOnline.net overgår nok det meste man har set, og det er jo ikke så lidt. Påstandene – så som at danskerne skulle være særligt disponerede for fremmedhad på grund af  usikkerhed over deres nationale identitet – er uhyrlige og udokumenterede, ligesom den erasmusmontaniske fremhævelse af de sofistikerede borgere i andre lande. Den vestlige verden er polariseret i hvidglødende antagonisme i spørgsmålet om islam, men sker der nogen bevægelse de to fronter imellem, kan afskalningen kun gå i vores retning, al den stund at virkeligheden bliver vanskeligere at fortrænge, og naturligvis ikke det modsatte. Derfor er der heller ingen grund her til at gå ind på nærmere kritik af Nielsens postulater – de vil ingen som helst effekt have på et vestligt publikum, ikke sælge billetter for apologien, og hans indlæg er jo også henvendt til læserne af den selvmordsterrorforsvarende,  bøssehenrettelsesfortalende, hustruvoldsgodkendende “sheik” Yusuf Al-Qaradawis site IslamOnline.

Jørgen S. Nielsen forstår at vælge sine venner. Han har valgt side.

Der var også mange personer der under 2. Verdenskrig og Den Kolde Krig valgte side med fjenden, fulde af hybris og tankeløse antagelser om at vinden ikke ville vende – imod dem. Man kan diskutere om redepisser, landsforræder eller påvirkningsagent er den rette etiket at hæfte på professoren. Vi skal ikke her afgøre sagen, og Nielsen begår næppe noget strafbart i denne forbindelse. Hvad angår den mulige betegnelse påvirkningsagent kan man kun igen ytre ønske om, én gang for alle, at få afklaret om motivationen hos alle nielsenerne og bæksimonsenerne til den forbløffende konsekvens i fortielser og apologi i deres udmeldinger kunne have såre kontante årsager. Den der smører godt kører godt, osv.

Nielsen pisser på os, derfor må det også være berettiget at stille spørgsmålstegn ved motiverne: Når nu en saudiarabisk rigmand kunne donere 20 millioner dollars til deres ligemand John Espositos  såkaldte “H.R.H. Prince Alwaleed bin Talal Center for Muslim-Christian Understanding” – ja, opkaldt efter rigmanden – ved Georgetown University, kunne man så forestille sig at lignende midler også er dryppet over danske forskere/aktivisters hoveder? Vi siger ikke, vi siger bare. Usle petrodollars, eller bare indfedtning i et miljø hvor det er karrieremæssigt selvmord at fortælle den beskidte sandhed, iblandet et drys Stockholmsyndrom? Få sandheder kunne være mere velgørende at få på bordet i den aktuelle situation (LFPC).

[…] At a deeper level, the regularly returning debates on Islam and Muslims — first and foremost of which is the cartoon crisis of 2005 and 2006 — are really driven by a widespread sense of crisis of national identity. Through many generations, and up until the 1960s, Denmark became one of the most monocultural countries in Europe, a country where people, language, culture, law, and religion became monolithic. Denmark was thus different from other European countries where there was a tradition of several religions (especially Catholicism and Protestantism), often of various nationalities as in the United Kingdom, or even of several languages as in Switzerland. […]

In the 1970s and 1980s, the immigrants from Turkey, Pakistan, and Iran — together with the refugees, particularly from Lebanon, Somalia, and Iraq — upset this self-contained stability. Once a country of one culture, Denmark now suddenly started to find out how it is to be a society of many cultures. Without an imperial past like that of France or Britain, Denmark had no experience of how to live with differences.

At the same time, this was all happening as globalization was on the rise. In this period of rapid change, all the new things made many people nervous and uncertain. For Denmark, becoming part of the EU was a source of both optimism and instability. Globalization meant that events on the other side of the world or on the other side of the Mediterranean had threatening consequences that could not be understood or controlled. […] Danish Context of Debates on Islam (Part 2)

Fortsæt med at læse “Dansk P1 om Sverigedemokraterna”

Jimmy Åkesson til Fredrik Malm,FP: “Det vigtigste er at begrænse indvandringen…..I taler så ofte om at integrationspolitikken er mislykket, men I kan ikke forklare hvorfor. Jeg hævder at det beror på at indvandringen til Sverige har været for stor på for kort tid. Vi har taget imod flere end vi har kapacitet til at klare, derfor er integrationspolitiken mislykket. De må I først indse.”

Dét Åkesson siger sidst i aftenens SVT Debatt, er nok til at stemple ham som racist i svensk debat. Dette er altså så “kontroversielt” at et helt mediekorps flipper ud i shaming i takt. Åkesson kunne også sige, som Haarder sagde i Danmark: “Sverige er svenskernes land, punktum! og vi er trætte af politikere der forærer det væk i stor skala.” Men det er illegitim nationalisme, hvorimod islams stærke territoriebevidsthed, der er nedfældet i Koranen, og som politi og brandfolk har mærket ret så tydeligt, er helt legitim. Så sandt som islam  er andet end religion, kan man med rette påstå at svenske politikere går en anden politisk magts ærinde. Det er det eksplosive i Sveriges situation med en halv mio. muslimer. Åkesson ved det, men han nøjes med at antyde det.

Set fra Danmark er Åkesson helt main-stream. Man kan i Sverige begrænse tilstrømningen administrativt, men man kan ikke tale højt om det. På det punkt befinder Sveriges upper ten sig der hvor socialdemokraten Ritt Bjerregaard befandt sig for små ti år siden: Officielt “betyder antallet betyder ingenting”. At det betyder noget og at kultur betyder noget, kan man stadig ikke sige ustraffet i Sverige. I hvilket ærinde den småt nævenyttige folkpartist Fredrik Malm er ude, er svært at greje. Selvom han er liberal, og derfor må formodes at have  visse blinde pletter hvad angår nationalstaten, er han ikke uvidende om radikal islam i Sverige. Se hans artikler fra 2004 og 2005: Fatwor utfärdas i Stockholm, “Socialdemokraterna bjuder in känd försvarare av terrordåd”, “Massmordspredikan i svensk moské”. Jeg kan ikke høre andet end at han er ude at hugge pinde for Folkpartiets sølle 7-8 procents vælgerstøtte. Ligesom Malm er der ikke ét eneste svensk medie, der ikke skriver “muslimer” i stedet for “islam”.  Hvorfor diskutere det samme når man kan diskutere noget forskelligt ?(Folkpartiet er Sveriges Venstre, men mere liberalt og betydelig mindre nationalt.) Den journalistiske damage control fortsætter i  dag onsdag. Kun på Newsmill er der dissens: Mats Dagerlind :  SD-politik är inte extremism, det är att bekämpa extremismen. Er der nogen der kan nå at redde Sverige fra dets elite, inden det er for sent ? Det virker ikke sandsynligt i disse dage, der er blank fornægtelse over hele linjen. Der spædes på en situation, der nemt kan gå fra ondt til meget værre.

Docent Dahl: Integrationen af danskere

Man må gå ud fra, at den allerstørste gruppe af indvandrere i Malmø – danskere, der er flyttet over Sundet i jagten på en større bil og en bedre bolig – ikke tælles med i den sammenhæng. Eller for den sags skyld, at hele Småland er ved at blive overtaget af ødegårdsdanskere.Åbn en svensk avis og se, hvad vi står for.

År 2007 hade 48 % av Malmös förskolebarn under fem år ålder ett annat modersmål än svenska. Fem år tidigare, 2002 hade 84840 personer, 32% av befolkningen, utländsk bakgrund. De största invandrade grupperna kommer från följande länder:  Malmø , befolkning 2006:

Forna Jugoslavien (9 160)
Irak (6 153)
Danmark (5 815)
Bosnien-Hercegovina (5 451)
Libanon (3 029)

via SvD:S ”granskning” av Åkessons debattartikel. Malmø Stads egen statistik går af en eller anden grund kun til 2003. Fem år er  lang tid i denne sammenhæng. Malmøs demografi er ekstrem, men kun grader mere  end Stockholm, Gøteborg og mange andre svenske byers. Der arbejder  over 30.000 svenskere i Danmark og over 50.000 i Norge. Deres  integrationsstatus er urapporteret.

Britain’s population to hit 70 million by 2029

The population of Britain is set to increase at its fastest rate in at least a century, driven by an immigrant ‘baby boom’.In just 24 years it will increase by 10 million – and hit 70 million in 2029, the Office for National Statistics said. That is less than half the time it took to go from 50 to 60 million between 1948 and 2005. Every year 425,000 more people will be living here, the equivalent of a city the size of Bristol. Telegraph

Sharia light

Et logisk svar kan man nok let give på det umiddelbare spørgsmål ‘hvordan kan nogen dog gøre sådan noget’: Udgangspunktet er ikke vestlige begreber om barmhjertighed og rimelighed, udgangspunktet er sharialovgivningens krav om håndsafhugning for voksne berigelsesforbrydere. Som sådan er lynjustitsen mod den iranske dreng her, der angiveligt skulle have stjålet brød, jo for så vidt ‘afdæmpet’ nok. Men husk nu: Sharia er meget mere end drakoniske straffe. Dette skulle vistnok tjene til beroligelse. Tip fra Robin Shadowes i Snaphanens kommentarer (LFPC). Hårresande bilder från Iran 25.2.2008

Update: Se kommentarerne under den øverste hovedpost. Billederne skulle iflg. flere kilder ikke vise afstraffelse, men trickartisters optræden.

Professorale råd

Men hur har då Danmark förändrats sedan Dansk Folkeparti fick politiskt inflytande 2001? Enligt Hans Mouritzen (DIIS) kan landet jämföras med en person som stirrat sig blind på en enda sak, i det här fallet muslimer. Det går i dag inte att lyssna på dansk radio, läsa en dansk tidning eller se på danska nyheterna utan att ämnet muslimer är på tapeten på ett eller annat sätt. Tonen i debatten är grövre, och i dag kan man i Danmark säga saker om muslimer som är otänkbara att yttra offentligt här hemma. Om övriga svenska partier vill motverka den danska utvecklingen, finns det bara en sak att göra. Tvärtemot.

– Genom att släppa in ett sådant parti och ta debatten med dem, så blir de på sikt mer och mer integrerade och accepterade. Idag behandlas Dansk Folkeparti precis som vilket parti som helst, av både medier och andra politiker. Frågan är om Sverige kan förhindra en liknande utveckling, säger Hans Mouritzen. Dansk Folkeparti ger Sverigedemokraterna kalla handen.

Det er svært at tolke DIIS professoren anderledes end at han råder svenskerne til straks at smide SD ud i mørket igen og lukke for det varme medievand som hidtil. For to år siden mente Mouritzen at “I Sverige er  alle svenskere og de er ikke “fremmedgjorte” overfor udlændinge”. Det er jo fint, så er SD Sveriges hovedproblem ligesom en vis chefredaktør mener  at DF er Danmarks. En anden dansk professor politiserer:  Lars Dencik: Så slipper vi drabbas av danska sjukan, om “den moralisk-politiska avgrund Danmark nu befinner sig i.” Panikken er anseelig når man tager den knusende mediale og poltiske overmagt i betragtning:

Den danska sjukan är ett livsfarligt hot mot det demokratiska klimatet och den politiska anständigheten i Sverige. Därför måste de stora partierna göra sig beredda att samarbeta och kanske i en övergångsperiod också samverka i regeringsutövandet för att förhindra att den kommer hit.

Det ville være synd at påstå Dencik bidrager til debatniveauet. Sanna Rayman i SvD har nogle gode pointer mht det pinagtige hundeslagsmål, vi nu er vidner til. I Danmark er denne diskussion gammel, derfor er den blevet kvalificeret, selvom den side omhyggeligt ikke er videreformidlet i Sverige. Carsten Jensen har tegnet billedet. I Sverige afslører åbningen af den amatørernes  og populisternes legeplads, som man kunne  se af bla. Maud Olofsson igår. Eliten er ikke klædt på til den. Det er endnu en grund til at lukke den igen med det samme, som vores professorer er så ivrige efter.

Der er i titusindvis af årlige ofre for multikulturen – røvede, mishandlede, voldtagne, enda myrdede. Den svenske nomenklaturas nonchelance imod disse, er en hån og en skændsel, og det er den berettigede og akkumulerede vrede den udbredte personvold, som er virkelig politisk livsfarlig for landet. Herfra  kan motivet til det næste svenske, politiske mord komme. Her Expressens Ann-Charlotte Marteus, pinligt er bare mellemnavnet.

Lad os slutte med en stemme fra virkelighedens verden:

För att han [Åkesson] säger det som ingen annan vågar säga. För att han lyfter locket. För att han pekar ut de exempel som är verklighet, och som faktiskt är skrämmande på riktigt, just nu i Sverige. De exempel som de andra gärna vill sopa under mattan

För att islam för mig, som kvinna, är ett tiofalt större hot mot min frihet, mina mänskliga rättigheter, mina demokratiska rättigheter, min rätt till utbildning, min rätt till ett självständigt liv, mitt människovärde, min rätt till min egen kropp (min rätt att inte bestraffas med piskrapp eller stening för att jag blivit våldtagen) och min sociala status, än något annat. Islam är för kvinnor vad nazismen är för judar. Skillnaden är att islam fortfarande är verksamt i enorm skala, och att dess (kvinno)människoutrotning i nuläget med många miljoner överstiger tredje rikets dito. Och en sak som alltid slår mig med häpnad är att vissa människor är så snabba att försöka stämpla SD som nazister, även fast de öppet gått ut med tex stöd för minnet av förintelsens offer. 357 Honey

Nogle af dagens overskrifter:

Fel, fel, fel, Åkesson, Groteskt, Jimmie Åkesson. Byt muslimer mot judar, Jimmie Åkesson står fast vid sitt inlägg, Jimmie Åkesson borde bli chef för Säpo, Partiledarna fördömer Åkessons, Du är ute och far, Åkesson! Ian, Göran och Jimmie vill vara verklighetens folk, Svenska muslimer om artikeln: ”Totalt fel”, Maud: Du bestraffar en hel grupp människor,”SD:s hatbudskap kan locka lättskrämda”, SD borde välja sig ett nytt folk, Nej, Åkesson, du får ingen makt, “Rädda människor tror på Åkesson”, Åkesson högt upp i det blå – eller långt ner i det bruna, JK-anmälningar strömmar in, Irrationell muslimfobi, Bara simpla rasister,Öppen, rå och klassisk rasism, Hatideologi leder till ondska, og mange, mange, mange flere. “Det er sandt Pernille, det er uendeligt. Nu skriver I Karle der henne?”.

Jimmy Åkesson og vicestatsminister, partileder for Centern Maud Olofsson i Gomorron Sverige. De deler ikke menneskesyn. Olofsson er Marianne Jelved anno dazumal. (Prata Goja: en glad man som pratar grov västgötska som alltid dyker upp i fel sammanhang och berättar roliga historier utan någon poäng som egentligen inte är någor roliga alls, men Goja skrattar ändå sig igenom hela historien. Han börjar alla sina historier med orden “Hemma på gårn…”)

Enhver der har studeret den næsten blide, lidt overdrevent høflige fhv. statskundskabsstuderende Jimmi Åkesson på TV de senere år, har nok svært ved at genkende den Ernst Röhm-figur der opmales i pressen i dag. Åkesson er begavet, og måske vigtigere, der synes ikke at være noget der kan få ham til at tabe fatningen, og der gives ellers lejligheder nok i hans position. Han har et vindende væsen og en perfekt TV -psyke. Olofsson ovenfor har det sværere med det. I går syntes vi at Expressens Ulf Nilson skilte sig ud som noget af det interessanteste. Det der i dag udskiller sig fra den svenske kakafoni, bringer vi herunder løbende. Indtil videre synes det som om Aftonbladets chefredaktør har forregnet sig fatalt ved at lade almindelig ytringsfrihed herske på avisen et døgns tid. Avisen spytter frenestisk artikler ud, som for at overdøve sit fejlskøn og sit kontroltab. Jan Helins arbejdsgivere, Schibsted (49%) og svensk LO (51%), er næppe amused idag. Sverige  har længe været et delt land. Det vi ser nu, er at det også får lov at afspejle sig  i det offentlige rum. Konsekvenserne er umulige at overskue  pt. Der kan muligvis falde ro på Sverige, men det sker ikke før der kommer en regering, der sikrer befolkningen mod et fortsat indtag af 25.000 “flygtninge” og 30-50.000 familiesammenførte om året. Hvis ikke Riksdagen vil indse det, er fremtiden fuldstændig uberegnelig. – Ian Wachtmeister skriver i dag, hvad Nilson igår måtte udtrykke  lidt mere forsigtigt af hensyn til sit job på Expressen:

Jag känner inte Åkesson och är inte sverigedemokrat, men jag känner etablissemangets metoder när de olydiga träder fram. Jag tror att de etablerade politikerna är på väg att avslöjas, ty problemen med den omfattande muslimska invandringen skapades av dem och förvisso inte av SD eller det svenska folket i allmänhet! Nu kommer det politiska gardet med sitt sista krampaktiga piskrapp mot verklighetens folk : “Om ni inte tycker som vi rödvinsvänsterfilurer och flumtyckare, så är ni rasister och ska förbjudas!”.

Åkesson selv skriver på SVT Debatt i dag: “”Vad många inte vet är att sharia redan tillämpas här”.

Från en population på bara ett par tusen muslimer under 1960-talet, har vi idag ungefär en halv miljon muslimer i Sverige. Det är en snabb, för att inte säga radikal, demografisk förändring som inneburit stora samhällsproblem. Det ska konstateras att jag aldrig påstått att islam är på väg att ta över Sverige, däremot att det finns all anledning att ifrågasätta och kritisera de senaste decenniernas samhällsutveckling där islam, i takt med att den muslimska populationen blir större, får allt mer inflytande, samtidigt som det svenska samhället stegvis anpassar sig till högljudda krav på muslimska särrättigheter.

Riksdagspartierne har efterladt en hel fodboldbane ledig til Sverigedemokraterna. Desværre har partiet jo en forhistorie, der er mindre  heldig. Bloggeren Erixon prøver at summere det sidste døgn op: Vilket är Jimmie Åkessons uppsåt?

Britisk avis taler åbent om racisme mod hvid dreng

The Daily Mail må være Storbritanniens mest uforfærdede kritiker af multikulturalisme og politisk korrekthed, og artiklen her kaster fortjent lys på bedraget bag det multikulturelle blålys, og på myndighedernes foragt for briterne. Alligevel støder man på besynderligt irrelevante vendinger som “racial” og “Asian”, som her endda er “radicalised Asians”, hvad det så er en radikaliseret asiat kæmper for. Det er naturligvis muslimer det handler om, og som danske journalister har “utilpassede unge” på hjernen, således trækkes opmærksomheden her helt uretfærdigt over på kinesere med traditionel flettet hat, eller på kimonoklædte japanerinder (LFPC).

A white schoolboy was battered with a claw hammer in an attack at a school where politically correct teachers were afraid to deal with racial tensions, the High Court has heard. Henry Webster, aged 15, suffered a fractured skull and brain damage after being set upon by a gang of youths during a fight on the school tennis court in 2007.

In the six years beforehand it is alleged that staff looked the other way during a string of incidents involving ‘radicalised’ Asians. Teachers were too anxious about being seen as bigoted to intervene as a ‘culture of racist bullying and harassment’ built up around a 30-strong gang called the ‘Asian Invasion’.

At the same time, white pupils were branded ‘racist’ by the headmaster and given harsher punishments than Asians, the High Court was told. Fourteen youths, some of whom were pupils, have already been jailed over the attack on Mr Webster but it was not prosecuted as a racially motivated attack.

However, his family have now brought a civil action against Ridgeway Foundation School near Swindon, Wiltshire, claiming there was a negligent failure to maintain proper discipline and deal with racial tension. They are also seeking compensation of up to £1million. […] Teenager ‘attacked with hammer by Asian gang after politically correct school ignored racial tensions’

ARD: Sarrazin har i det store hele ret

I går aftes kl 21,45 var der en nyskabelse i det tyske statslige  program FAKT på ARD 1, som virkelig levede op til sit navn ved at vise de faktiske forhold som Sarrazin omtalte for tre uger siden. At han i mange henseender har ret og blot viser virkeligheden i Berlin. I Neuköln bor mange tyrkere og arabere, en stor del taler ikke tysk og er på overførselsindkomster.Integrationen er komplet fraværende. FAKT besøgte Hans-Bredow-skolen i Berlin-Wedding hvor mange indvandrerelever taler et mangelfuldt tysk og meddeler sig ved hjælp af et  kodesprog med få ord og mange fagter. Statistisk set fuldfører hver tredje tyrkiske elev i gymnasiet ikke.

Fortsæt med at læse “Jimmie og journalisterne”

1) “Ett tiotal” virksomme terrorgrupper i Sverige:  SÄPO: “Det er lidt meget.”

2)  Malmø vil få muslimsk flertal i nær fremtid : SBC:  “Nej, det kan man ikke vise med statistik.”

3) Voldtægt, Islam og Europarekord: “Nej, Det er ikke sandt at Sverige har størst antal anmeldte        voldtægter i Europa” (uden nærmere dokumentation.)

Til 1) Det ved kun SÄPO, men de siger ikke meget. 2) Malmø har en skønnet  muslimsk andel på 25-30 %. Indvandrede under 18 år er  i flertal, i befolkningen som helhed stærkt på vej til at blive det. Med den nuværende  udvikling vil byen uvægerligt få muslimsk flertal på et ikke alt for fjernt tidspunkt.  3) Åkesson burde ikke koble religion til voldtægt, der er ingen undersøgelser til at støtte det. BRÅ har konstateret en stærk overrepræsentation i fremmedandelen – og endelig, hvilket andet Vesteuropæisk land har da flere anmeldte voldtægter end Sverige? (Se DN april 2009: Sverige har flest anmälda våldtäkter i Europa.) Man kan nu vurdere kvaliteten af SVT´s stort anlagte gendrivelse. Vi går stadig ud fra at Åkesson ikke er så dum at han ville formulere rubrikken i Aftonbladet “”Muslimerna är vårt största utländska hot”, at det altså er AB der har lavet et bagholdsangreb. Sandheden er, at det svenske etablissement kommer på hælene i en fri diskussion. Det er psykologisk set skruet så magtfuldkomment sammen, at man må tiltænke dem kapacitet til at gribe til hvilke midler som helst. Det mediale tæppebombardement af Åkesson fortsætter, man orker ikke læse det, men ligner så småt panik før lukketid. Alle de skinhellige “opinionsdannere” står i kø som kunderne til et feltbordel. Expressens Ulf Nilson skriver – ikke  i sin egen avis, naturligvis, den er kyst for mange år siden, men på Newsmill:

Sverigedemokraternas ledare Jimmie Åkesson har gjort sitt land en tjänst genom att komma ut på banan och tala om precis vad han tycker om Islam – det största hotet sen nazismen.[..]

Jimmie artikulerar, med pukor och trumpeter, vad mååånga svenskar tror och tycker. Jimmie smeker fördomar och överdriver faror, men – och detta är just nu viktigare – han ger det tysta Sverige, det Sverige som gått och undrat varför ingen säger något, han ger detta Sverige en röst. För detta får han applåder och att applåderna kommer att omsättas i röster 2010 kan vi vara övertygade om. Det är högst tänkbart att SD efter det valet blir en viktig – och alldeles öppen – maktfaktor i landet. Om det blir så vet vi varför. Det beror på att det politiskt korrekta Sverige alldeles för länge försökte tiga ihjäl de misshagliga. Politiker och media smet från den viktigaste debatten på många, många år. Nu får de skylla sig själva… Expressenslegend: Aftonbladets Jan Helin gör vårt land en tjänst. (Se også Aftonbladet förvränger min debattartikel og hør Jimmie Åkesson om islamkritiken i Aftonbladet – Intervju i P4 Extra.)

– En kommentar her af “Skåning” sammenfatter meget godt den almindelige stemning på nettet idag:

Jag tycker detta är minst sagt humoristiskt. Humorn består i att Jan Helin, AB är så förbannat mentalt inavlad att han faktiskt tror att han genom denna publiceringen har visat SD:s “rätta ansikte” och att detta skulle vara till nackdel för partiet! Han tror alltså på fullt allvar att hans egna kulturradikala innerstadsboende journalistpolare är representativa för den vanlige svensken. Så korkad är han.

Jag anser att artikeln av Åkesson är mycket bra (även om jag tvivlar på att han har författat den själv). Detta klarspråk om islam har gjort Geert Wilders parti till en 20-procentare och näst störst i Holland. Det kommer bara att gagna SD och pricken över i:et hade varit om han blev åtalad för HMF. Det enda jag tycker var liiiiiiite oförsiktigt, är att han framför att de flesta våldtäktsmän är muslimer. Det är en uppgift som är fullständigt omöjlig att bekräfta. Även i danska och norska undersökningar så är det “icke-västliga” invandrare som är extremt överrepresenterade. Det förs inga register över religionstillhörighet så han lämnar en oförsiktigt öppen gard där, och det är onödigt.

Machangamas og Stjernfelts glemte misteltene

Islamdebat ligner ikke noget andet. Det må skyldes emnets ekstremt følelsesladede karakter, at selv højtuddannede akademikere i høje stillinger som Jacob Machangama og Frederik Stjernfelt, i en tekst de ellers havde alle muligheder for at gøre vandtæt, blotlægger uargumenterede antagelser og fortielser, som enhver nogenlunde velorienteret rugbrødsblogger uden samme CV kan påvise. Her fortæller de to hvad der efter deres mening er galt med Trykkefrihedsselskabet og Geert Wilders.

Aldeles fraværende er spørgsmålet om hvad islam er, og hvorfor forfatterne ikke mener at denne religion/ideologi udgør et væsensforskelligt problem fra andre antidemokratiske pestilenser. Vi ved det, og Machangama og Stjernfelt ved det: Der findes en særdeles omfattende litteratur plus dagsaktuelle blogs der fremlægger argumenter for at denne hybrid ikke ter sig som noget andet kendt, og dette endda med udførlig dokumentation fra historien og fra vor tid. Machangama og Stjernfelt ignorerer uden videre denne empiri, og begræder at islam tilsyneladende ikke tilstås fulde rettigheder på linje med hjemlige bevægelser. Fair nok, det er et reelt synspunkt, men det bliver først validt når man argumenterer at denne religion/ideologi rent faktisk kan tackles som andre samfundsproblemer – og det gør de to altså ikke, de fortier bare. Af de to er Jacob Machangamas tilgang særdeles genkendelig: Han skøjter udenom ethvert konkret islæt i islam. Stjernfelt udviser ikke helt den samme glathed, men han (det er formentlig rimeligt at antage at dette er hans ord) falder ind i ikke-essentialistisk floskelsprog i indvendingen imod at dogmer og tekster determinerer adfærd. Igen, et fair synspunkt, men så må han f.g.m. også henvise til alternativ pluralistisk/ikke-supremacistisk ortodoksi, samt forholde sig til det faktum, at den vestlige verden er påført et problem af folk der altså mener at de står for den sande – og supremacistiske – islam. Denne kendsgerning kan ikke relativiseres væk, men som Machangama er Stjernfelt altså tavs.

Her opstilles ækvivalens mellem forbud i defensivt øjemed, og OICs krav om særrettigheder for islam. Wilders’ “præmis” om den overhængende trussel fra islam bliver uden argumentation forkastet:

[…] Wilders vil så begrænse ytringsfriheden – og de relaterede frihedsrettigheder som forsamlings- og religionsfrihed – når det gælder islam ud fra samme præmis om, at islam – som sådan og uden skelen til individuel adfærd – udgør en overhængende trussel mod demokratiet. Der er også lighedspunkter mellem Wilders’ forslag om at undtage islam (og dermed praktiserende muslimer) fra beskyttelse af frihedsrettigheder og de muslimske landes kampagne i FN for at undtage islam fra kritik og diskussion. Wilders kræver således særforbud mod islam, mens OIC-landene kræver særrettigheder for islam. Begge forslag er uforenelige med den vestlige frihedstradition, som ytringsfriheden udspringer af.[…]

“Kirke, synagoge, moské” – et fedt, mener forfatterne. Desværre uden argumentation:

[…] Men Wilders’ egne forslag til bekæmpelse af islamisering er i direkte strid med the First Amendment. Denne bestemmelse beskytter ikke bare ytringsfriheden, men også forsamlings- og religionsfrihed, fordi disse frihedsrettigheder er uadskillelige. Udøves religionsfriheden i en kirke, synagoge eller moske, er der således tale om, at moskeen, synagogen eller kirken danner ramme om udøvelse af forsamlings- og ytringsfrihed. Selv hvis man skulle give Wilders ret i at islam ikke er en religion men alene en politisk ideologi, ændrer analysen sig ikke afgørende. For ytringsfriheden gælder både for ideologier og religioner. Under den Kolde Krig forbød man ikke DKP eller andre kommunistiske organisationer på trods af den klare fare kommunismen udgjorde for demokratiet. […]

Kulturalismen ses også når Selskabets formand i en artikel på Sappho forklarer bandeproblemer i Tingbjerg og andre ghettoer som havende ”alt med religion at gøre” og værende ”udtryk for et ønske om erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning”. Med andre ord er folks handlinger determineret af religion som kun kan forstås i én fortolkning. […]Jacob Machangama & Frederik Stjernfelt: Ytringsfrihed også for ens modstandere

Man kunne ønske at stille forfatterne disse helt klare spørgsmål som de altså er gledet udenom her: Hvis truslen fra islam nu var “overhængende” som Wilders antager, ville det så efter jeres mening være forsvarligt at ophæve denne religion/ideologis beskyttelse af traditionelle frihedsrettigheder? I antager tilsyneladende at dette ikke er tilfældet. Hvad er argumenterne herfor, og hvordan kan (postulerede) alternative tolkninger af en religion ophæve truslen fra traditionelle, supremacistiske tolkninger? (LFPC).

Selvmordsjøderne – Israel på psykologbriksen

Det ser ud til at fænomenet ‘suicide Jews’ som jeg refererede en psykoanalytisk tilgang til i går, faktisk er omdebatteret i jødiske og israelske kredse. Vinklingerne er åbenbart mangfoldige, her drejer det sig om uforløste kollektive traumer over holocaust der afreageres på palæstinenserne. Via Gates of Vienna (LFPC):

[…] While I myself have reservations about the concept of Jewish “self-hatred” – though for very different reasons than [Guardian contributor Antony] Lerman – it seems to me that his thinking on the matter is rather confused. To give just one example, consider his assertion: “Far from being the antithesis of Jewish self-hatred, it is arguable that Zionism was actually a display of it.” Really?

Moreover, in his most recent article, Lerman hardly helped his case when he praised a conference held last week at Birkbeck, University of London, which explored the subject “Sites of Conflict: Psycho-political Resistance in Israel-Palestine.” Lerman explained that this conference “was prompted by the work of a group called Psychoactive – Mental Health Professionals for Human Rights” and he highlighted the contribution of Professor Uri Hadar of Tel Aviv University, an Israeli psychologist, who “sought to explain ‘Israeli brutality towards Palestinians and what enables it.'”

According to Lerman, Hadar presented a “troublingly controversial” argument by suggesting “that Israel has never been properly able to mourn the mass murder of six million Jews, thus never properly assimilating it into the Israeli psyche, and that this has led to [a] ‘full-blown Palestinian Holocaust being part of an unconscious Israeli itinerary.'”

That is indeed a “troublingly controversial” argument, to say the least – though at the Birkbeck conference, it was immediately given a veneer of respectability with a reference to Primo Levy, whom Lerman described as “perhaps the most respected moral voice and witness of the Holocaust.” But there is nothing remotely respectable about the ramblings regarding the “Israeli psyche” – which is of course meant to be the Israeli Jewish psyche. There is also nothing original to this “psychologizing,” since it has become rather fashionable in certain circles to put the Jews on the couch to diagnose the supposed pathologies of their collective psyche – in fact, Antony Lerman is among those who has tried his hand at this endeavor.

There are two superb critiques of this latest fashion from a left-wing political perspective: one is an article by David Hirsh published in April in the Jewish Chronicle, the other is a post by Shalom Lappin published on normblog in May. Lappin describes the “psychologizing discourse” as “a vintage case of pseudo-science in the service of prejudice” and emphasizes that it is used to lend respectability to “attitudes and assumptions that would be inadmissible if expressed in traditional terms.” […] Petra Marquardt-Bigman: ‘Psychoactive’ against Israel

Die Weisse Rose og Islam

Den 88-årige Suzanne Zeller-Hirzel, der er en af de to sidste overlevende medlemmer af den berømte modstandsgruppe Die Weisse Rose og var Sophie Scholls bedste veninde, er i dag medlem af den tyske borgerets- og anti-islamiseringsbevægelse Bürgerbewegung Pax Europa (BPE). I et interview, der er offentliggjort i en oversat engelsk udgave i New English Review trækker den gamle dame paralleler mellem hendes og hendes venners kamp mod det nazistiske regime under krigen og kampen mod islams udbredelse i nutiden. Om lighederne mellem de to tankesæt har hun følgende kommentar:

“Fanatismen, påstanden om at besidde den absolutte sandhed og den åndelige simpelhed er meget ens, såvel indenfor islam som indenfor nazismen.”

Fortsæt med at læse “Etablissementet slår tilbage”

Krøyers Hip, hip, hurra – Hip, hip Today – en digital gendigtning af et nationalklenodie. Mens opstillingen på det originale maleri tæller syv mænd, tre kvinder og et barn, er kønsfordelingen radikalt anderledes fordelt i den opdaterede udgave. Kvinderne fra originalen spilles af mænd, og de syv oprindelige mænd er blevet til syv kvinder, der hver især på den ene eller den anden måde trodser prototypen på en kvinde i Danmark. Domineret af disse kvinder tager Hip Hip Today begreber som etnicitet, kønsroller og politik op til fornyet overvejelse. Skagens Museum via Lars Vilks. (originalpersonerne)

Med eliten i valgkamp

SD´s formand Jimy Åkesson har fået sin lovede debatartikel i Aftonbladet, der bliver næppe flere. AB har givet den rubrikken ”Muslimerna är vårt största utländska hot”, hvad der ikke er et citat af Åkesson. Det har ikke belæg i teksten. Derefter sammenkalder medieeliten den politiske og akademiske elite, så de kan vride hænder hos den journalistiske elite, i dette tilfælde stik-i-rend-drengene for svensk LO på Aftonbladet: Jan Hjärpe, skønt pensioneret for længst stadig Sveriges eneste islamolog: ”Det här är ren rasism”, og statsministeren der er ved at snuble over sin egen tunge: De har ett intresse, och det är göra skillnad på människor, skapa ett vi-och-dom-tänkande, misstänkliggöra de som är “dom”, och på det sättet lägga grund för en politik där “dom” ska börja skickas ut eller avvisas. Hvis vi må oversætte: “Om et år skal jeg sikkert bruge deres mandater, så det vil jeg sørme snart helst ikke tale om lige nu.”

Hvis jeg skulle i teatret, ville jeg sidst af alt gide se det stykke, der opføres i Sverige de næste 12 måneder. Det har suspense som en krimi, man selv har skrevet og det man skændes om nu, er et siden længe etableret faktum, der ikke kan ændres bagudrettet. Der er investeret alt for mange  penge og alt for megen prestige, til ikke at forsvare ad absurdum, hvad man med rette kunne kalde elitens revolution. En demaskering af foretagendet ville have uoverskuelige konsekvenser. Eliten kæmper ikke for Sverige, for humaniteten, for demokratiet osv. osv. Den kæmper for den sidste flig af troværdighed, den endnu har tilovers, for sit eget liv. Derfor gælder alle kneb. Men det multi-uenige samfund er født, og det er kun i sin barndom. Der kan flyttes nogle kommaér og man kan tinge om, hvem der skal administrere det forhenværende Folkhem i fremtiden, men bordet fangede allerede for 15 år siden. Dengang kunne en åben diskussion endnu have virket præventiv, hvor virkningen i dag er yderst tveægget. Nu ser man af hundeslagsmålet, hvor meget mere forgiftet det svenske debatklima er end det danske. Det turde være fornægtelsens og censurens visse pris. Jeg skrev “censur”, en spade er en spade er en spade. Fra Åkessons artikel:

För 20 år sedan tror jag att de flesta svenskar skulle ha mycket svårt att tänka sig att islam skulle komma att bli Sveriges näst största religion, att svenska konstnärer som kritiserar eller skojar med islam skulle leva under ständigt dödshot, att ett tiotal muslimska terrororganisationer skulle komma att etablera sig i Sverige, att ledande muslimska företrädare skulle framföra krav på införandet av sharialagar i Sverige, att svenska landsting skulle använda skattebetalarnas pengar till att skära av förhuden på fullt friska småpojkar, att Sverige skulle ha flest våldtäkter i Europa och att muslimska män skulle vara mycket kraftigt överrepresenterade bland förövarna, att svenska badhus skulle införa separata badtider för män och kvinnor, att svenska kommuner skulle överväga införandet av könssegregerad simundervisning i skolorna, att frysdiskarna i våra livsmedelsbutiker skulle erbjuda ritualslaktat kött samtidigt som svenska förskolor slutar att servera fläskkött, att svenska skolor skulle införa nya lov för att fira avslutningen på Ramadan samtidigt som kyrkliga skolavslutningar förbjuds på fler och fler skolor och så vidare.  –
Allt detta är i dag en del av den svenska verkligheten. Frågan är hur det ser det ut om ytterligare några decennier, när den muslimska befolkningen, om nuvarande takt håller i sig, har flerdubblats i storlek och många av Europas större städer, inklusive Malmö, med största sannolikhet har en muslimsk majoritet. ”Muslimerna är vårt största utländska hot”.

Med baggrund i Aftonbladet uhæderlige rubrik ruller bolden nu planmæssigt videre: Aftonbladet polisanmält för hets mot folkgrupp. Aftonbladets læsere kan storsindet bedømme artiklen: “Budskapet var mer extremt än jag förväntat mig”, “Budskapet var samma som jag förväntat mig,” “Har ingen åsikt.” Et par andre stemmer fra det græske kor: Åkesson visar sitt sanna jag, Jimmie Åkesson säger bara det som alla redan visste, ”Detta är förfärligt”, Åkesson är naken, SD – från skinnväst till kostym, Risk för självmål og lidt ude fra overdrevet: “Inshallah, Jimmie Åkesson kommer själv bli en muslim”. – På svenske blogs er reaktionen en ganske anden: De tre eliterna, Aftonbladet och kulturvänstern går givetvis helt bananas, Sverigedemokraternas plats (SD) på den politiska arenan, Diskrimineringsmyntets två sidor.

Selvmordsjødernes Oslosyndrom

Freud’ske teorier anvendt på større gruppers adfærd får mig nok til at stejle lidt, men der er brug for at få sat ord på et af de store mysterier i tiden: Grasserende naivitet i forhold til deres værste fjender, og kulturelt selvhad, hos dele af verdens jøder. Frontpagemag interviewer Kenneth Levin, “a clinical instructor of psychiatry at Harvard Medical School, a Princeton-trained historian, and a commentator on Israeli politics” (LFPC).

[…] As a psychiatrist and the author of the Oslo Syndrome, what would you bring to the table on this phenomenon?

Levin: Well, it’s certainly true, Jamie, that time and again we’ve seen Jews joining forces with those who would do other Jews ill. But, as I wrote in The Oslo Syndrome, this is common within many communities under siege, whether minority communities under assault by the surrounding majority or small states under attack by their neighbors. Inevitably, some elements of the besieged group will embrace the indictments of the besiegers, however bigoted or absurd. They will do so in the hope of thereby extricating themselves from the wider group’s dire predicament.

Some will simply abandon the community and seek to immerse themselves in an alternative identity. Within Jewish communities under siege, such people would convert to the dominant religion, whether Christianity or Islam, to escape the Jews’ plight. Some among them, however, to more emphatically establish their distance from other Jews, and to allay any potentially dangerous suspicions among the majority that their conversion was insincere, would become spewers of anti-Jewish venom and high-profile endorsers of attacks on the Jews. […] The Psychology of Collaborators in the War against Israel and the Jews

Take Me Back to Constantinople
How Byzantium, not Rome, can help preserve Pax Americana. By EDWARD LUTTWAK

Civil ulydighed er udemokratisk

Kai Sørlander i P 1 hos Poul Friis, min. 50:59 i anledning af Sørlanders kronik i Berlingske Tidende den 13 oktober 2009. (scroll lidt)

Secularist paper Riposte Laïque reports (FR) about two streets in the 18th arrondissement of Paris which are closed down on Friday for a couple of hours as Muslims pray out in the street. Residents are ‘locked down’ during those times. There is a mosque at both the Rue Myrha and Rue Polonceau. The city has promised the Muslims a new and bigger mosque to prevent the spectacle of Muslims praying in the street. Paris: Prayer in the streets

Endelig: En præst ser rødt

Skal man se chikanen mod Tingbjergpræsten i et teologisk lys, ville det for det øvrige samfund ikke være udtryk for barmhjertighed og godhed for præsten at vende den anden kind til, eller helt tie. Det er velgørende at se en præst træde i karakter og udvise kampvilje, både fordi det utvivlsomt er det bedste for ham selv i hans vanskelige situation, og sandelig også for os andre, fordi det samfundsmæssige perspektiv konsekvent bliver ignoreret i iveren efter at opstille paralleller med lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Her-og-nu-barmhjertighed og forståelse for de ‘utilpassede’ er udtryk for nærsynet perspektivering, og har alt andet end gode og barmhjertige konsekvenser for det øvrige samfund (LFPC).

[…] – Men hvordan kan mennesker, der påstår, de har været inde i mit hjem, uimodsagt få lov at fremføre de påstande, uden at der bliver taget et eneste forbehold? Det er som om pressen siger, nåh -han er bøsse, så er det selvfølgelig forklaringen.

– Det minder mig om Tyskland i 1930’erne, hvor man på samme måde så gennem fingre med alting, hvis det var jøderne, det gik ud over.

– Det er, som om tolerancen har fået det dårligere i Danmark, når sådan noget kan passere.

– Men det var muslimer, der gav udtryk for intolerancen, Ulrich Vogel.

– Ja, men det var den danske presse, der lod dem sige det ukommenteret. Der ikke stillede et eneste kritisk spørgsmål til påstanden. Der blev ikke skrevet, at vi lever i et frit land, hvor jeg og alle andre bøsser og lesbiske har præcis samme krav på ordentlig behandling som alle andre, og krav på, at overgreb straffes præcis på samme måde som overgreb på alle andre. […] Tingbjerg-præsten står frem: Jeg vender tilbage [Ekstra Bladet 18.10.2009, ikke online] (P1 debat, Sørine Gotfredsen: “Vi kommer ikke uden om den religiøse komponent.”)

Døgnets drengestreger

Nogle af dem, der er flere: Gymnastiksal i Tensta började brinna, Kraftig brand på Lärskolan i Gustavsberg, Biblioteket i Österfärnebo blev lågornas rov. 8 bilar i brand utanför Stockholm.

»Jihad Romeos«

To the “hard jihad” of Muslim terrorism and the non-violent, “stealth jihad” challenging Western societies, the oxymoron “love jihad” can now be added. But this latest form of Islamist aggression has nothing to do with love but rather, like its soulmates, with hatred for the infidel and women.

The love jihad’s modus operandi involves a heartless strategy of luring vulnerable girls and young women to convert to Islam by feigned love and promises of marriage. But instead of marital bliss, the girls unwittingly trapped in its deceitful web usually wind up in the hands of Muslim fundamentalist organizations. […]

But while the term love jihad may be new, the tactic is already a known one. In the 1990s, Sikhs in England believed young women in their community were being targeted for conversion. Young Muslim men looking for prey were even thought to have attended parties for young Sikhs, while pretending to be Sikhs themselves.

Sometimes, however, the jihad Romeos in England used a more brutal approach. A story in the Daily Mail two years ago stated that police were targeting such Muslim extremists and working with universities against “aggressive conversions.” These involved Hindu and Sikh girls being beaten up and terrorized by the Muslim men they were dating until they converted.

The Hindu Forum of Britain, the story says, claimed hundreds of Sikh and Hindu girls were victims of such vicious intimidation. Some even had to leave their university to escape their tormentors.

“Some girls are petrified because they are constantly being phoned up, having their door knocked on,” a Hindu Forum member said at the time. […]

In essence, the love jihad is a form of demographic aggression. Like the “stealth jihad”, which employs political activism to achieve Islamist aims in Western societies, it employs deception and is viewed as a useful tactic in bringing about Islamic world domination. That, however, is of little solace to the many precious young women whose lives it has destroyed. […] The “Love Jihad”

»Awfully decent of you«

Wilders in London: That nice young gentleman does add:

The one who insults any of the Prophets, kill him. That is the capital punishment. Not necessarily that I personally am going to carry it out…

Awfully decent of you. And no doubt a tribute to the awesome assimilationist powers of the advanced social democratic state. As for the basic message:

Obviously all these people who insult Islam they are under constant protection, they don’t live a life. So they should learn from that…

You’d be surprised how many people already have. (Tim Blair has a poem about it.) These young men are, de jure, British subjects and, de facto, the demographic energy of every city down the spine of the country. “Islam will dominate!” they yell, impatient that it doesn’t already, not entirely. The delusions of multiculturalism have brought about the death of England – in nothing flat. An amazing feat. Mark Steyn.

(Vi gør det ikke meget i computerspil, men vi vil da lige dele et fra dagens post her: Minarett-attack.ch.)

»Alle børn er muslimer, indtil de bliver 12 år«

Bushra Naseem gør for så vidt ikke andet end at gengive fastslået islamisk dogmatik iflg. Muhammeds ord i Bukharis hadithsamling:

“No child is born but has the Islamic Faith, but its parents turn it into a Jew or a Christian” (Bukhari, volume 8, book 77, number 597).

Islam i vuggestuen Åkanden i Charlottenlund, Gentofte. Bushra Naseem. fra feminist til undergiven. Fagbladet Børn og Unge:

“Ifølge islam bliver man myndig, når man er 12 år. Så i mine øjne er alle børn jo i princippet muslimer, indtil de bliver 12 år. Derefter tager de selv deres valg,” siger hun…… “Men måske kommer jeg på et tidspunkt så langt i min proces, at jeg stopper som pædagog og vælger at lave noget andet,” siger hun og kigger ud i luften i et par sekunder. “For det føles da lidt underligt at sidde og give børnene leverpostejmadder …”

Islam i vuggestuen: Tørklædet er det rigtige. Muhammedkrisen og den debat om islam, som fulgte i kølvandet på krisen, medførte, at Bushra Naseem begyndte at fokusere mere på sin muslimske baggrund. Hun kom i kontakt med nogle stærkt religiøse muslimske kvinder, og sammen begyndte de at gå til foredrag om islam. Hendes beslutning om at iføre sig tørklæde var en forlængelse af hendes øgede fokusering på religion.

Fortsæt med at læse “Paris: Fredagsbøn på gaden”

Samarbejde med partier der “gør forskel på folk og folk” og krænker “alle människors lika värde”, som ellers noget af en Koran-specialitet. Men det er den værste af svenske, socialdemokratiske tankeforbrydelser, selvom her tales om alle mennesker i hele verden, ikke alle i Sverige. Her er tale om “mennskesyn” og det har det tilfæles med Gud, at vi overfor det altid har uret. Også danske socialdemokrater for hug af Mona Sahlin. Hun har vist aldrig hørt om Poul Nyrup Rasmussen og hun er så verdensfjern, at hun tror det tager kegler. Nobel burde have en pris for den gode vilje og det æstetiske indtryk. Svenskerne er ikke “främlingsfientliga”, et billigt sprog-trick. De er tiltagende politiker-fjendtlige, “missnöjda” for at blive  i det herskende mandarinsprog:

Medan Sverigedemokraternas landsdagar pågick i Ljungbyhed intervjuades socialdemokraternas partiledare Mona Sahlin i går av Ekots Tomas Ramberg. Mona Sahlin underkände också den taktik hennes partikamrater i Danmark i viss mån valde; att dra sin egen politik lite närmare det främlingsfientliga Dansk folkeparti. Nej, det måste vara så att partier som värnar människors lika värde står upp för detta. En viktig markering,

Sifo-rekord för Sverigedemokraterna,  Sahlin backar om att aldrig vara beroende av SD.  Kristen- og Sverigedemokraterna konkurrer på en ny politisk hyldevare: virkelighed. Man skulle tro den havde en vis fremtid for sig: Verklighetens verklighetens folk.

Malmøjøder fornyer deres pas

Det er en ond drøm svenske politikere har kogt sammen. En Malmø-jøde sagde i Sveriges Radio i foråret: “Vi taler kun om hvorvidt vi skal flytte fra Malmø, eller helt flytte fra Sverige.” Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det bliver at være jøde i Sverige, hvis det er Israel der må stoppe Irans atomambitioner. Mullaherne er som bekendt meget populære i den arabiske gade, blot ikke på Irans  gader. Sveriges Riksdag er en slem forsamling ulykkesfugle.

Inte ens under antisemitismens storhetstid på 30- och i början av 40-talet inträffade så många angrepp som inträffar idag i vårt land – såväl verbalt kränkande som fysiskt hotande. Judiska gudstjänster äger inte längre rum i stillhet som på 30-talet utan bakom beväpnad polis i rädslan för attentat. Inte ens de svenska nazisterna från anno dazumal kom på den befängda tanken att ge sig på judiska gudshus. Att de sedan vid en eventuell tysk invasion hade sträckt ut en hjälpande hand till fienden är det ingen som ifrågasätter. [..]

Är det då så märkligt att många Malmöjudar förnyar sina pass för att undslippa den påträngande och våldsamma verklighet som inte är Svenssons? Och att unga judar i ansenliga skaror redan flytt sin barndoms stad?

SALOMON SCHULMAN, børnelæge: “Antisemitismen ökar i Sverige”. (tidligere i år: Värsta krisen för judar i Sverige sedan andra världskriget, “Jag känner mig inte trygg här“. Jøder i Malmø føler sig udsatte. Har du forståelse for det ? – til borgmesteren.)

UK: Revl og krat står for lov og orden

Vil man se tendenser for fremtiden eller slutkonsekvenserne af politisk korrekthed og multikulturalisme, er Storbritannien Europas laboratorium. Hele dette længere essay af Paul Weston anbefales, og der er rigeligt med links og henvisninger. Her lidt om hvad der ‘kræves’ for at blive ansat i det hæderkronede gamle britiske politi (LFPC).

[…] Britain has drastically lowered its police entry requirements, even to the point of overlooking criminal records, in order to recruit a higher proportion of ethnic minorities. The British police now recruit immigrants who are not even British citizens, provided they have indefinite leave to remain in the UK.

We do check whether a newly arrived immigrant from Somalia or the Sudan has a criminal record relating to rape, murder or genocide, but the reality is we have absolutely no idea as to the true identity of the man in question. With our home-grown ethnic minorities, it is important that certain criminal records are overlooked because despite making up only a purported 10% of Britain’s population, they punch well above their proportional weight when it comes to criminality, thus ensuring their admittance as 25-30% (pdf) of the prison population, whilst a full 77% of young black males have been arrested for suspected criminal offences and entered into the police database. […]

There was a [time when] minimum height requirement, 5 “O”-levels were needed, criminal records were not overlooked and physical fitness was a pre-requisite. But multiculturalism and socialism have turned the traditional and decent Britain of the recent past on its head.

A quick glance at the Metropolitan Police Authority recruitment targets for 2009-10 reveals the liberal insanity that has taken over this pitiful Island. 27% of all new police recruits must be “black and minority ethnic” (BME) and 41% must be female.

Fortsæt med at læse “»Aldrig, aldrig nogensinde«”

Eiffel tårnet var iklædt de tyrkiske farver fra den 6-11 oktober. En gruppe protesterede med en lysprojektion på Palais de Chaillot på den anden side af Seinen:

Turkey has seventy million inhabitants (ninety-five million in 2020), plus two hundred million Turkish-speaking peoples as far as Sakhalin Island. For Turkey, any Turkophone is considered to be a Turk. According to an official study, one third of the Turks would emigrate immediately, were Turkey admitted into Europe. Civitas.

Turkey – Resisting the Occupation, Illumination turque de la tour Eiffel : Les Identitaires ripostent sur le Palais de Chaillot !

Norges nye fremmedpolitik
Statsminster Stoltenberg er ikke dummere end vi andre, så han må have vredet armen om på Sosialistisk Venstreparti, og spurgt dem ligeud om de vil tabe  næste valg. Her er nogle af punkterne i den fremtidige  politik:

1. Økt bruk av adgangen til å «frihetsberøve utlendinger som er i en utsendelsesprosess», særlig der det foreligger unndragelsesfare eller uavklart identitet. Regjeringen åpner for at det også «kan benyttes frihetsberøvelse ved rettens kjennelse i utsendelsesprosessen overfor personer som begår kriminelle handlinger og personer som utgjør en trussel mot grunnleggende nasjonale interesser».

2. «Vurdere dagens adgang til å fremme omgjøringsbegjæring»

3. «Utvide bruken av meldeplikt og pålegg om bestemt bosted blant annet overfor asylsøkere som ikke medvirker til sakens opplysning eller begår kriminalitet».

5. Gjennomføre opptak av biometriske kjennetegn i visumsakene

8. Flere asylsøkere som har fått avslag skal bare gis tilbud om å bo i ventemottak frem til uttransportering kan gjennomføres.

9. Heve terskelen for oppholdstillatelse på humanitært grunnlag

10. Innføre et generelt krav om fire års arbeid – og eller utdanning som vilkår for familieetablering. (“21 års regel”)

De allerfleste af de 18.000 asylsøgere kommer ligesom til Sverige uden gyldigt ID. Dem vil man af med  hurtigt. Et dansk tilknytningskrav har været nævnt, men indtil videre er det blevet til 21 års reglen, der vil virke som et halvt tilknytningskrav. I 2008 giftede 51.200 personer sig til Norge,  43 procent af disse med en indvandret eller efterkommer. Har Sverige set skriften på væggen til 2010 ? Ikke  meget tyder på det endnu. Helt  aktuelt  råder der fuldt virvar ovenpå Sverigedemokraternes partikongres i denne weekend. Ondskaben sniger sig ind på journalisterne, og der vrides hænder og hjerner og hvis det ikke også var lidt komisk, ville det være trivielt. Det er dog utvivlsomt, at disse regler vil dirigere en betydelig del af menneskestrømmen mod Sverige i stedet for Norge. Tiden nærmer sig hvor Reinfeldt og co. ikke kan skyde deres beslutsomhed ud i fremtiden: skal det være SD eller den nøgne nødvendighed, der sætter den svenske regering i bevægelse ? Døden skal have en årsag. Hvilken ? (HRS: Man kan gifte sig med hvem, man vil, men det er ingen menneskeret at bo i Norge, En halv million innvandrere og norskfødte med innvandrerforeldre.) – Lidt fra moralsvadaen mod SD: Populismens profeter, Du är ute och far, Åkesson!, Det går inte ihop. Populisme burde være et udtjent  udtryk. Når 40 procent af hollænderne er enige med Geert Wilders´synspunkter på Islam, er det så populisme eller et legitimt folkeligt synspunkt? Eller når 4 af 10 svenskere mener at andre partier bør samarbejde med SD ? Eler når over 50 procent af tyskerne støtter Thilo Sarrazin ?(Populisme etymologisk.)

En norsk skalle

Aslak Nore har en solid journalistisk og militær baggrund. Han er søn af forfatteren Kjartan Fløgstad og journalisten Sætre der fik en flad, er uden tvivl en pjalt at dømme ud fra hans nylige interview med professor Sigurd Skirbekk med overskriften “Kongen av grums“. Man mindes da den gæve Dirch Passer smed en lagkage i hovedet på en smudsjournalist. Sætre løb en erhvervsrisiko og årets skandale er i kassen:

Jeg ga ham et klaps, og beklager det, sier «Ekstremistan»-forfatteren. Det ble svært ampert både under og etter et debattmøte i regi av Morgenbladet på Litteraturhuset i kveld. Formatet var en samtale mellom Morgenbladets journalist Simen Sætre og forfatter Aslak Nore, om sistnevntes kontroversielle bok «Ekstremistan». Sætres aggressive spørsmålsstilling skal gjennom store deler av seansen tydelig ha provosert forfatteren, og da den offisielle delen av debatten ble avsluttet var begeret helt fullt for Nore. Ifølge folk som var til stede veltet han et mikrofonstativ og gikk fysisk på Sæthre. Forfatteren bekrefter overfor Dagbladet at han deretter slo Morgenbladet-journalisten med flat hånd i ansiktet. Jeg ga ham et klaps. Jeg beklager det. Det skjedde i kampens hete, det var feil, og jeg legger meg flat, sier Aslak Nore. Aslak Nore slo journalist i ansiktet etter debatt, Det rant over for Aslak Nore. Hele debatten her på You Tube i 6 afsnit. Kommentar: Tenk at Morgenbladet legger navn til noe sånt über-konformt svineri. Dét er den største skandalen i det her.

Grasserende ‘ekspertise’

Helle Lykke Nielsen mestrer sniksnakanalyser af mellemøstlige forhold til fingerspidserne, og er derfor en flittigt benyttet ekspert hos mainstreammedierne. Det er ikke helt klart om pegefingervinklingen her er hendes eller journalistens, men budskabet er at når ‘vi’ laver Muhammedtegninger, så kan ‘vi’ også vente ufordelagtig omtale på Al-Jazeera. Det ene udligner altså det andet, forstår man. Som det ofte er tilfældet er der en ufortalt pointe i journalistens udeladelser: Fraværet af gadehysteri og ambassadeafbrændinger oven på den dokumentar som vi i virkeligheden bør være taknemmelige for (LFPC).

Med den kritiske tv-dokumentar om Danmark er det danskernes tur til at smage mosten, mener mellemøst-ekspert. Nu er det danskerne, der smager mosten. Det siger Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet i anledning af den kritiske film om Danmark, ‘ Konfrontation i København’, som den arabiske tvstation, al-Jazeera, viste i aftes.

»Muslimerne er dødtrætte af den måde, de bliver omtalt på i Danmark – ikke mindst af Dansk Folkeparti. Så ude omkring i de arabiske stuer, vil der uden tvivl være mange der tænker: Nu kan I selv prøve det, kan I,« siger HELLE LYKKE NIELSEN.

Helle Lykke Nielsen peger på, at muslimerne verden over blandt andet har lagt ryg til karikaturtegningerne af profeten Muhammed og ikke mindst stærkt unuancerede dokumentarfilm ‘ Fitna’ af den hollandske højrefløjspolitiker, GEERT WILDERS . Og i disse situationer har muslimerne fået at vide, at de må respektere ytringsfriheden og finde sig i at blive kritiseret. […] Al-Jazeera-film er et tak for sidst til Danmark [Urban Øst 9.10.2009]

Thilo Sarrazin:  “Den åndelige brandstifter”

Jyllands Posten fører i dag sine læserne ajour med Sarrazin-sagen i Tyskland. Vi benytter  anledningen til at linke til hele interviewet (på tysk) – 5 sider  pdf.

Sarrazin har undskyldt sine bemærkninger og afstår fra at ytre sig i debatten. Han deltager derfor heller ikke i talkshows i tv, hvor gæsterne kalder ham en åndelig brandstifter og racist.Lederen af Tyske Jøders Centralråd, Stephan Kramer, sammenligner ham med Goebbels og Hitler. Flere meningsundersø gelser viser dog, at lidt over 50 pct.af tyskerne støtter Sarrazin. Hos alle partiers vælgere, inklusive Die Linke, mener et flertal, at han beskriver virkeligheden. [..]
Der har også meldt sig prominente støtter til den trængte Sarrazin. Necla Kelek, fremtrædende sociolog og kvindesagsforkæ mper med tyrkisk baggrund, mener, at Sarrazin giver et præcist billede af forholdene i Berlin. »Jeg undrer mig over, at det tyske samfund viser så svag selvbevidsthed, at det ikke vil tale åbent om sine problemer,« kommenterer hun. »Men den sociale virkelighed lader sig ikke mane væk med forargelse og et “ikke den tone, tak!” Skønsnakkens lak skaller hurtigere af , end man kan stryge den på.«  (fra JP: Kritik af indvandrere udløser tysk drama, ikke online.)

“…og religon,” kommer Choudhary i tanker om. En invitation:

Islam eller islamisme?

Do you make a distinction between mainstream and radical Islam?

I refuse to do that because one gives birth to the other. You are born into mainstream Islam. You are taught: Do not question the prophet; everything in the Koran is true. And then the radicals come and they expand on that, they build on that. So it is up to so-called mainstream Islam to tackle the radical element. [Mainstream Muslims] have to question the infallibility of the prophet Muhammad. They have to quit teaching children and young people that everything in the Koran is true and has to be taken seriously. Interview L.A.Times: AYAAN HIRSI ALI, Feminism’s freedom fighter

Britiske prioriteter

Police investigating the disappearance of a teenage girl allegedly ‘chopped up’ for kebab meat have been criticised for a catalogue of failures which led to the collapse of a murder retrial. An independent review found that police surveillance techniques were ‘handled poorly and unprofessionally’ and as a result nobody is now likely to be convicted of killing Charlene Downes, 14, who was last seen in 2003.

[…] The prosecution in the 2007 trial alleged that Jordanian immigrant Mr Albattikhi, who owned Funny Boyz fast food shop in Blackpool, strangled the teenager after having sex with her. […]

Police started a murder inquiry when David Cassidy, a former friend of Mr Albattikhi, said the accused’s brother had told him the schoolgirl had been strangled and chopped up. Detectives later bugged both Mr Raveshi’s home and car with secret listening devices and claimed the defendants could be heard on the tapes discussing her murder, with references to eating her body and a burial place. […] Police rapped for blunders in murder case of girl ‘turned into kebab meat’

A two-year-old girl accused of hitting a car with a stick was investigated by police on suspicion of vandalism. The vehicle’s owner called the police claiming the child had deliberately damaged his car. It has emerged that the toddler’s name and details are being held on file with Wiltshire Constabulary following the incident. Officers say they were obliged to respond to the call-out, even though the toddler, who could barely walk, was too young to be arrested or even formally questioned about her actions. […] Girl, 2, investigated by police for ‘vandalism’ after being accused of hitting car with stick

Wilders mødt af protester i London

(foto: Wall Street Journal)

Når Storbritannien kan acceptere en Anjem Choudhary – hvad der måske endnu er det rigtige, selvom han bør være faretruende nær en grænse, – burde det være en smal sag at acceptere demokraten Wilders:

He landed at London’s Heathrow Airport this morning and is due to hold a press conference later.Wilders, head of the Freedom Party, is not planning to show Fitna while he is in the UK.A Home Office spokesman said the original ban was the ”right decision” at the time. Geert Wilders arrives in Britain, Wilders receives Islamic welcome in UK. Isn’t a march for Sharia in London bad for ‘community relations’?

Demonstrators held placards reading “Islam will dominate the world” and “Sharia for the Netherlands” and “Wilders go to hell, Sharia is Islamic law”. The demonstration attracted a great deal of media attention. In response, Mr Wilders said “They have a right to demonstrate and I respect that. I am proud that people can use their democratic right.” Wilders plans Islam debate in House of Lords

Hvor lang vej vi har med vores oplysningsprojekt illustreres næppe bedre end af denne overskrift i Jyllands-Posten – landets sidste borgerlige bastion på avisområdet, og en avis der, hvis erindringen ikke spiller os et puds, selv har haft alvorlige problemer med at blive opfattet som den provokerende part: Provo-politiker mødt af demonstranter . Sørgeligt. Geert Wilders’ situation er så illustrativ som det overhovedet er muligt, og alligevel er der ingen medier der vinkler historierne om ham efter de nøgne kendsgerninger: En demokratisk politiker må beskyttes døgnet rundt og året rundt, blot fordi han ytrer sig kritisk om antidemokratisk adfærd med udspring i en religion. Dette burde være udgangspunktet for al lødig dækning – men er det aldrig. I stedet udgør medierne et memernes ekkokammer: Wilders er “højreorienteret” og “kontroversiel”, og vi har altså også Bombeturban-Postens ord for at han er en “provo”. Og så har han en markant frisure.

Lyspunktet i denne falliterklæring og elendighed er de nøgne billeder som de her gengivne: På billedet man se hvem Wilders er oppe imod, og hvad de udtrykker ønske om. Vælg selv side – en lidt kikset frisure som et frit og ikke-konformt samfund muliggør, eller kloner med uappetitlige sorte skæg: Historien på allermest minimale kompaktform. Journalisterne er gået i selvsving, men det visuelle fortæller en nødtørftig, men essentiel, historie.

Hvis læseren undrer sig over hvad den evindelige etiket “stærkt højreorienteret” egentlig dækker over, nu hvor den jo altid hæftes på Geert Wilders, kan man henvise til denne definition fra Jihad Watchs uforlignelige Marisol Seibold:

“Far-right”: Media-speak for “frightens children, barks at other people’s dogs, and makes Cratchit work on Christmas.”

Fortsæt med at læse “»Verdens hurtigst voksende ideologi«”

(En svensker tier*) – SVT Existens sendte i går programet Självcensur eller hänsyn? og Nobelmuseets overståede udstilling Yttrandefrihet – var går gränsen?. Det var spækket med interessante udtalelser, ikke mindst af museets Olov Amelin, hvor han skal forklare hvorfor de lod imamen Abd al Haqq Kielan (tidligere Leif Karlsson) forhåndscensurere Hirsi Alis film Submission, så ingen besøgere skulle blive fornærmet. Alene han er hele programmet værd.

Hirsi Ali, der interviewes over et webkamera, spørger helt logisk om hun mon kan blive inviteret til at censurere imam Kielans fredagsbøn. Også interviewet med fotografen Elisabeth Ohlson Wallin er værd at nærhøre. Hun, som står bag de snart berømte Ecce Homo billeder, taler varmt for kunstens ytringsfrihed, om vigtigheden af at forsvare kunsten og det frie ord imod magthavere, ikke mindst religiøse. Det er interessant at sammenholde med, hvad hun sagde i Existens 4. marts 2006 om Jyllands Posten:

“Mitt syfte var att inkludera bland annat homosexuella människor i det kristna kärleksbudskapet, inte att häda. Jag anser att Jyllandspostens bilder är rasistiska och skymfande.“Jag ses som provocerande för att jag visar saker i samhället som folk inte vill se. Jag ser mig själv som en snäll provokatör, för jag vill göra något bra.”

Oversat: Man skal kun drille de ufarlige, der ikke slår igen: De kristne “magthavere”, hvis magt i Sverige nok er hurtigt overset. Altså, en helt normal kunstner der lige så godt kunne være dansk, hvis vi nu accepter hendes hysteriske agitprop-fotos som kunstværker. Jeg gør ikke.

Svante Nycander skulle man tro havde en fortid i diplomatiet, men han er nu forhenværende chefredaktør på Dagens Nyheter:

Idag kan vilken landsortstidning som helst sätta världen i brand, menar publicisten Svante Nycander och vill mana till eftertanke med “samhällsfred” för ögonen innan man publicerar sådant som kan provocera.

Det er måske ikke så underligt, at der nu kort efter udstillingen næsten ingen netreferencer er til den. Se programmet her på SVT play, min 26:50. – ( *En svensk tiger (En svensker tier) var en informationskampagne under anden verdenskrig, som skulle beskytte Sveriges neutralitet og anspore til agtpågivenhed overfor spioner. Den blev ved flere lejligheder brugt til at indrage avisoplag med indhold, der kunne støde de krigsførende nationer. Det er svært at påstå, at kampagnen ikke har haft sine langtidsvirkninger.)

Sharia march: Frygt for blodsudgydelse

Furious opponents last night called for a mass rally by radical Muslims to be outlawed over fears it could spark violent clashes. There are concerns that the march by the fanatical group Islam4UK in favour of sharia law in Britain will spill over into bloodshed if it is allowed to go ahead. The Met has never banned a rally before. Even if it were to be banned that does not stop it from going ahead.” However, an overwhelming public reaction could yet force the march to be stopped. CALL TO BAN RADICAL MUSLIMS’ RALLY OVER FEARS OF BLOODSHED.

Selvom der er masser af sharia i England, er det ikke nok for den provokerende Anjem Choudhary. Man kunne forslå et salomonisk kompromis: en gratis énvejsbillet til ham til Aceh, hvor han kan få hele shariapakken uden at skulle  vente i årevis. Det gik en del af verdens store  tsunamistøtte nemlig til: Stoning, Caning Are Now the Law in Aceh. Eller han kan vente er par år, til vi har opgivet at civillisere Afghanistan.

Ødelæggelsens vederstyggelighed

Én ting er ikke at drage forhastede konklusioner, en anden er at sky det ubehagelige emne i en grad at man alligevel ender med en fornemmelse af at der nok er noget om snakken (LFPC).

[…] Sagen har vakt opsigt i medierne, der har fremstillet den, som om der er tale om chikanerier over for præst og kirke, foretaget af de mange indvandrerbander, der huserer i kvarteret, der udgør en muslimsk ghetto. I sognet er således kun 25 % af indbyggerne medlem af folkekirken, og kun 8 % af de børn, der fødes i sognet, bliver døbt.

Selve forbrydelserne er imidlertid uopklarede, og vicepolitikommisær Thomas Kousgaard ønsker derfor ikke at udtale sig om baggrunden for de enkelte hændelser, eller hvorvidt det er identiske gerningsmænd, der har været på færde. […] Udsat præstebolig i Tingbjerg, DR: Vi tager afstand fra deres dumme handlinger.

Er CAIRs dage snart talte?

The Council on American-Islamic Relations (CAIR) er vel den amerikanske pendant til Islamisk Trossamfund. Megen kompromitterende viden om denne organisations oprindelse i Hamas har længe været kendt, hvilket læsere af Jihad Watch vil være bekendt med. Tidligere FBI-agent David Gaubatz har også bidt sig fast i haserne på organisationen, og så meget desto mere fantastisk er de afsløringer der nu kommer for dagen: Det lykkedes Gaubatz’ søn Chris at infiltrere CAIR og fremskaffe kopier af utallige dokumenter der, hvis forlydenderne holder vand, burde føre til organisationens endeligt. Chris måtte til den ende ‘konvertere’ til islam – men hvad gør man ikke i fædrelandets tjeneste? Muslim Mafia, deres bog om sting-operationen, er netop udkommet i dag (LFPC).

Fortsæt med at læse “»En svensk tiger«”