We’d certainly agree that working for the Islamic Republic doesn’t become a supposedly moderate “integration adviser” who was tasked with bridging the divide between Rotterdam’s Muslim and non-Muslim communities and who also lectures students on “Citizenship and Identity.” The question, however, is why the Swiss-born Mr. Ramadan was hired in the first place. He didn’t exactly fit the bill of “bridge builder” even before signing up with mullah TV.
Mr. Ramadan, who has managed to impress a predominantly leftist audience with his eloquent talk of a “European Islam,” likes to talk about democracy and following the rule of law—but only as long as the law doesn’t contradict an Islamic principle. He rejects terrorism and violence but thinks that blowing up eight-year-old Israeli children is “contextually explicable.” He supposedly stands for a modern Islam, but he refused to reject the stoning of adulterers when then-interior minister and future French President Nicolas Sarkozy challenged him on the subject in a 2003 TV debate. All Mr. Ramadan could bring himself to say was to call for a “moratorium” on the practice.
Wall Street Journal: The Islamic author and lecturer was never much of a “bridge builder.”, Ramadam still welcome in Oxford, Nyhedsvideo på hollandsk. Video: Ramadan forsvarer sig på engelsk. (min. 7:42, meget ordrig). An Open Letter to my Detractors in The Netherlands.
“Racist”, eller bare bekymret for fremtiden?
Med alle forbehold for at der kunne stå en masse vitterligt racistisk slam der ikke er gengivet her, og for at drengen kunne være fra DNSB-Jugend (så dette er ikke en blåstempling): Det gengivede her handler om 1) bekymring for det danske demokratis fremtid, og en opfordring til at se virkeligheden i øjnene, 2) en hyldest til den demokratiske styreform frem for det religiøse diktatur, 3) en faktuel korrekt konstatering af at der prædikes tilslutning til det religiøse diktatur (f. eks. Abdul Wahid Pedersen, eller alt der kommer fra Hizb ut-Tahrir), og 4) en konstatering af bandekriminaliteten og narkohandlen, som vist også er en kendsgerning.
Der må være nogle ukendte eller endnu ikke fremlagte grunde til at man forsøger at få idømt en 15-årig frihedsstraf for rene ytringer. Hver eneste dag kan enhver se grove og hadefulde udfald mod alt og alle på nettet; her drejer det sig om papir i den fysiske verden. Er det i sig selv grund nok til at fare hårdt frem? Betyder dette at jeg kan få rejst tiltale mod Carsten Jensen, Klaus Rifbjerg, Peter Laugesen eller Georg Metz for de ualmindeligt svinske generaliseringer af danskerne de har fremsat i aviser og bøger? Enten har drengen gang i noget langt grovere end det her er kommet frem, eller også skal der af en eller anden ukendt grund statueres et eksempel. Det springende punkt er så vidt jeg kan se hvorvidt drengen generaliserer (“de fremmede”, men bemærk at dette ikke er angivet som citat). Hvis analysen er skarp nok, kunne det nok have været os der var blevet nappet. Med racisme har det gengivede i hvert fald intet at gøre.
Jeg kan se at vores læsere allerede flittigt er begyndt at bruge ‘jeg er Spartacus’-taktikken, og dette er faktisk noget jeg forestiller mig kunne blive et rigtigt godt kneb i fremtiden. Jeg følger trop: Skal Danmark blive et muslimsk land? Danmark vågn op! Ja til et islamfrit land! Send perlerne hjem! Hizb ut-Tahrir og mange andre muslimer prædiker om at give afkald på al vores frihed. Utilpassede unge af fortrinsvis muslimsk herkomst hærger byerne med bander og narko (LFPC).
En 15-årig dreng fra Rønne skal i næste uge for retten. Han er tiltalt for forsøg på at udbrede racistiske plakater. Retten på Bornholm oplyser, at den 15-årige er anklaget for i sit hjem at have produceret plakater og løbesedler under overskrifterne:
– Danmark skal blive et muslimsk land?
– Danmark vågn op
Plakaternes indhold var blandt andet
“Ja til et islamfrit land”, og “Send perlerne hjem”
I teksten skrev drengen eksempelvis, at muslimer “prædiker om at give afkald på al vores frihed”, og at de fremmede “hærger byerne med bander og narko”.[…]
Anklagemyndigheden kræver, at drengen bliver idømt en frihedsstraf, oplyser chefanklager Bendte Pedersen Lund. […] 15-årig tiltalt for forsøg på at udbrede racisme
Prozac nation?
Det er dette stærke ønske om tavshed, der er så sigende ved Lena Sundström. At det er bedst at holde kæft. At man ikke skal blande sig i politik, fordi man kun har sine egne fordomme at byde ind med, og det, må jeg sige, er et fattigt syn på, hvordan politik bliver til, og hvorledes samfundet holdes ved lige og i live gennem meningsudveksling, refleksion og debat. Fattigt på alle niveauer. Intellektuelt, selvfølgelig. Men også politisk, kulturelt, mentalt. Har vi virkeligt dyrket politik i mere end 2.000 år for at vi nu bare skal sidde ved bordene og sige ingenting? Er det idealet: tavshedens rige? Et mentalt Sverige. En indre ødemark. Et småborgerligt helvede. Svenskerne kører rundt i verdens sikreste biler, men politik, næ, tak, det skal de ikke nyde noget af, det skaber splid og forstyrrer folkehjemmets illusion om tryghed. Volvo-isering, kunne man kalde det. Lena Sundströms utopia er et ingenmandsland uden fordomme, uden kød og blod, uden menneskelig uenighed, uden alkohol, en drøm om harmoni og svensk tystnad, en forestilling, der bygger på, som talskvinden selv lader forstå, at politik helst skal gøre alle glade. Hvem sagde Prozac Nation?
Michael Jalving kommenterer Lena Sundström og hendes Danmarks-bog, der nok ikke bliver nogen bestseller vest for Øresund. Tavshedens Pris. Bogens ses ikke anmeldt i svenske medier endnu.
“Anden etnisk herkomst” – end hvad?
Ellipsis, hedder det vist, når et sætningsled er ufuldkomment, og det udeladte er underforstået. Journalistisk nysprog er fascinerende, hvis ellers man kan abstrahere fra væmmelsen over at det i dag er taget-for-givet i dette fag at fortie væsentlige fænomener i samfundet. Ikke blot i manglende kritiske spørgsmål eller perspektivering, eller i fravalget af emner, men også i vendinger der ad en eller anden ukendt proces konsoliderer sig som journalistens de facto-valg: Således “utilpassede” eller “udsatte”, og således “anden etnisk herkomst”, der jo åbenlyst mangler “… end -“.
Man kunne hævde at det for et signalement ikke er helt uvæsentligt om vi taler om grønlændere, vietnamesere, tamiler eller indianere fra den sydamerikanske pampas. Men udeladelsen af “…end -” bekræfter jo paradoksalt nok i sig selv det som den vel egentlig er en forlegen afværgereaktion for: Når der står “anden etnisk herkomst” kan vi med stor sikkerhed antage at der tales om arabere eller somaliere. Og journalisten har sluppet for ved kontrastering med “end” at slå umisforståeligt fast at de ikke er en del af danskheden (LFPC).
Tre mænd holdt fredag aften to kvinder gidsler i en Fakta i Vanløse i 20 minutter. Mændene truede med at skyde kvinderne. […]
»Vi har først lige fået dem ind på stationen nu, og så går vi i gang med efterforskningen,« siger den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Søren Wiborg til jp.dk.
Der er tale om tre mænd af anden etnisk herkomst. […] Kvinder holdt som gidsler i Fakta
Politik og ideologi i Danmarks efterkrigstid
Af Lars Hedegaard.
“Islams efterhånden massive tilstedeværelse i Danmark betyder, at velfærdsstaten står over for sin afvikling. Demokratiet vil blive afløst af etniske og religiøse konflikter, og selve enhedsstaten vil vige til fordel for parallelsamfund med forskellige værdinormer, politiske systemer og retsopfattelser.”
“Fordelen for intelligentsiaen ved at alliere sig med ummaens ledere er, at ummaen ikke forsvinder på samme måde, som arbejderklassen gjorde. Læg mærke til, at ingen af de såkaldte arbejderpartier – det kalder de sig knapt nok mere – længere taler om arbejderklassens berettigede krav. Nu taler de om indvandrernes, d.v.s. muslimernes krav, der i modsætning til arbejderklassens aldrig kan indfries. Interessant nok har intelligentsiaen hermed inviteret den klasse indenfor, der med tiden vil blive dens egen banemand.”
(Tidehverv er begyndt at lægge lidt ældre artikler online, denne er er fra 2004. Note 1.)
Som Karl Marx’ medarbejder, Friedrich Engels, gjorde opmærksom på, sætter historien sig altid igennem bag om ryggen på de agerende. Hermed ville han – tror jeg nok – ikke bare pege på den banale konstatering, at udfaldet af en enhver handling er usikker. At man trods alle gode eller onde hensigter – og trods den mest omhyggelige planlægning og forberedelse – aldrig kan vide, hvad bestræbelserne fører til. D.v.s. at der ikke er nogen sammenhæng mellem handlinger og konsekvenser, som de handlende kan forudberegne. Jeg tror, Engels tænkte på noget dybere og mere indgribende – nemlig, at selve en periodes grundtema viser sig at have været noget ganske andet, end de handlende, ræsonnerende og håbende aktører troede, de var i gang med.
Eller enklere udtrykt: historien viser sig at handle om noget andet, end vi tror. Og vore efterkommere vil fordømme os for vore naive anskuelser på præcis samme måde, som vi selv har fordømt vore forgængere for ikke at kunne få øje på helt indlysende farer og udfordringer. Hvorfor kunne vi ikke se, hvad der var ved at indtræffe, når det dog måtte være indlysende for enhver, der ville hæve blikket bare et par et par centimeter over mulde? Sådan vil vort eftermæle blive . (note 2)

Children who speak English as their first language are now a minority in inner-city London primary schools, official figures showed yesterday.![skåne+maj+2007+085[2] skåne+maj+2007+085[2]](http://snaphanen.dk/upload/2009/08/skåne+maj+2007+0852-600x391.jpg)

Born in the USA. For en ordens skyld skal nævnes at de følgende oplysninger hidrører fra en kilde tæt på Rifqa Bary som Pamela Geller er i kontakt med, og ikke er officielt bekræftede, hvis ellers mainstreammedierne nødvendigvis er en garanti for dette. Myndighederne i USA ønsker hende ‘hjem’ til familien (LFPC).
Kim Møller har allerede dækket denne reklamekampagne fra trafikselskabet Midttrafik på 