se Evigheden venter og Flertal ser Afghanistan som uden mulighet for sejer. En bekendts søn skal derned snart og “kæmpe for vores frihed”. Det har han hørt og det tror han på, heldigvis for ham. Han er skarpskytte, og han skal nok få god træning i felten og det er altid noget. Der var en god grund til at gå ind, men er den en god grund til at blive der ? De grunde politikerne giver offentligheden, må de længere ud på landet med. Så er der to muligheder: enten hører vi ikke de gode grunde, – de kunne jo være en hemmelighed mellem NATO´s forsvarsministre – eller også kender politikerne dem heller ikke selv. Altså: hvad er kort sagt succeskriteriet ? Jo flere vestlige drenge der dør, desto mere presser svaret sig på. Hver gang der kommer en kiste hjem, tænker jeg: til hvilken nytte mon ? Det virker også paradoksalt at bekæmpe jihadister i Afghanistan, samtidigt med at islam vælte ind i Europa, ikke så få afghanere, forresten. Var det ikke en idé at forsvare Europa i Europa, for eksempel mod det som EU´s integrationsministere nu er ved at koge sammen, der kun vil opmuntre til yderligere storm på Europas grænser ? “Tage vores ansvar”, som TV-Avisen gentog inkvisitorisk i aftes, “tage vores ansvar” for fallerede staters uansvarlighed ? Jeg skulle mene Europæerne snart ville betakke sig for at hæfte for den, og iøvrigt vil give Fanden i enhver konvention, med den effekt de har haft.
Bigotteriets endeløse rænker
Jeg gider ikke rigtig komme med den obligatoriske disclaimer: Dette er ikke apologi for chikane som den her skildrede, eller for alvorlig racisme i almindelighed. Lad dette være nok, for det er så trivielt og uinteressant at man ikke støtter den slags. Dét der er indgangsvinklen for mig er dette at jeg trykkede Refresh på JPs forside, og nyeste hovedhistorie siden sidst var endnu en historie om racisme og fordomme. Efter at luften havde sydet op til Outgames – kommer der nu nogle homofobiske anslag, hvilket der så gjorde – straks popper den næste historie så op, som altså handlede om et reb med en løkke på en Mærsk-tanker.
Den virkelige historie er mit sædvanlige mantra: Mediernes manglende refleksion og analyse. Hvorfor er historier om alskens diskrimination, noget af det komplet ligegyldige sager fra den anden side af jordkloden, et område i eksponentiel vækst? Hvorfor dækker man ikke spørgsmålet om etniske offergruppers egen racisme og bigotteri? Hvorfor prøver man ikke at afdække den religiøse legitimation af muslimske unges homofobi? Racisme og bigotteri har eksisteret til alle tider, hvorfor er der en eskalerende opmærksomhed på det? Har det noget at gøre med håbløsheden af det multikulturelle projekt, hvor den nederdrægtige fjende bliver ved med at poppe op her og der og alle vegne? Har det at gøre med afkristningen af Vesten, og med dette et fravær af et klart sted at lokalisere ondskaben? Der er en metahistorie, men mainstreammedierne dækker den ikke. Rundt omkring i blogverdenen gør man (LFPC).
Sorte medarbejdere på et Mærsk-skib hævder, de blev hånet med et Ku Klux Klan-symbol, og nu kræver de erstatning ved en domstol i Texas. A.P. Møller – Mærsk er stævnet i en sag om tilsyneladende grov racediskrimination, hvor den næstkommanderende på det dansk registrerede forsyningsskib ”Maersk Attender” ifølge anklagerne førte an i langvarig chikane mod tre sorte medarbejdere. […]
De hævder blandt andet, at de efter at have klaget over at blive nedværdiget på grund af deres hudfarve blev hånet ved, at et reb med en galgeløkke blev hængt op på deres skab i skibets omklædningsrum – et tegn, som i USA rangerer mindst på linje med Ku Klux Klans brændende kors som symbol for forfølgelse af sorte. Ifølge anklagen var det den næstkommanderende på ”Maersk Attender” som anbragte galgeløkken.[…] Mærsk anklaget i racisme-sag
»Hele venstrefløjen stormede mod højre«
Kaare Bluitgen sommergæst på P 1
Findes der egentlig er særlig dansk folkekarakter?
Ja ,det var jeg jo ideologisk modstander af at udnævne den inden jeg begyndte [min Danmarks historie]. Men som tiden skred frem, kunne jeg godt se to helt klare træk. Det ene hedder øl, det er helt påfaldende hvordan øl fylder i Danmarkshistorien. Og når man ser hvad udlændinge mener om danskerne gennem historien, så drejer det sig om øl. Og det andet er mindst lige så interessant. Danskerne går altid på midten af vejen. De slingrer måske lidt på grund af øllen, men politisk-ideologisk, der kan man se. Der er alle mulige gesandter og ambassadører , der har opholdt sig i Danmark. De siger allesammen det samme: I Danmark findes ingen fantaster, ingen tosser, ingen genier, ingen galninge. Vi har denne nationalkarater: kan vi ikke lige sætte os og få en øl og snakke om det? Jeg gør lidt grin med det i min 1848 historie, der hvor hele Europa bliver revet i stykker af revolutioner, og det nærmeste vi kommer et lidt ballade på et gods nede på midt-Sjælland, hvor amtmanden møder op og forslår at de alle mødes nede på kroen, så gir´han øl og så snakker vi om det.
Fortsæt med at læse “»Når den afghanske hær kan tage over…«”


Det hænger ikke rigtigt sammen: På den ene side får vi at vide at ‘højreekstremister’ skulle tegne sig for homofobiske overfald og i øvrigt gøre gader og stræder usikre over det ganske land. På den anden side bliver dette rally light med deltagelse af 10-15 medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse – anført af 19-årige Daniel Carlsen, der unægteligt i medierne giver indtryk af at være allestedsnærværende – af “bevægelsen” selv betegnet som “en klokkeklar succes”. Tja, spørg lige Poul Nielson om “klokkeklar” er det bedste udtryk at anvende. Til den forkølede flok her skal naturligvis ganges op med diverse hangarounds og fellow travellers, men det er vist først og fremmest i betændte hjerner på Rådhuspladsen at dette kan udgøre et større nationalt problem (LFPC).

