I BBC 12.7 om Marwa mordet i Dresden, som i tyske mms medier nu fylder noget mindre, men ikke i muslimske. De har begge været i Danmark senest Murray, og er interessante – om man så må sige – på hver sin måde. De er ikke best buddies, hvad der borger fint for underholdningen. Ridley påstår at vestlige medier ignorerede mordet. Hun forstår altså ikke tysk, kan man slutte. Eller dansk, for den sags skyld. Hun repræsenterer nu, efter hun blev smidt ud fra Islam Channel, sammen med Georg Galloway noget hun kalder The Respect Party. Et velvalgt navn. Ridley arbejder nu for den iranske stats engelsksprogede Press TV. (!) Hvis Leonid Brezhnev havde levet, havde hun vel været på TASS. Da jeg var fotograf på et inteview med Ridley for et par  år siden, var min kvindelige reporter særligt betaget af hendes knaphuller med Guantanamo numre, hendes flamboyante garderobe og hendes blændende lip-gloss.(se foto) – Det interview med Murray, Ridley henviser til er her fra den 24: BAN THE BURKHA HERE IN BRITAIN. Der er interessante ting på Murrays  Center, hør for eksempel:

Debate: Ayaan Hirsi Ali vs Ed Husain – ‘The West and the future of Islam’. Centre for Social Cohesion hosted an evening debate in Westminster between Ayaan Hirsi Ali, the former Dutch MP and self-declared Muslim apostate, and Ed Husain, the author of the best-selling book The Islamist. Ayaan Hirsi Ali argues that Islam ‘as a body of ideas’ is opposed to ‘Enlightenment’ values. Ed Husain advocates an Islamic ‘renaissance’ arguing that Islam can be re-interpreted to meet the challenges of the modern world. MP 3 download.

Ed Husain får vistnok stadig favorabel presse som sidste skrig i moderate muslimer, men manden skal høres med stor varsomhed. Se f. eks. Melanie Phillips her.

Fredens religion i aktion

Fransk præst fordrevet af imam: Den katolske Abbé Noël, præst i en kirke i Toul i Frankrig, hjemstedet for Lorraines ældste bispedømme, blev truet af muslimer hver aften og endelig mobbet ud af sin by efter at en marokkansk had-prædikant på frankrigsbesøg havde krævet af meningheden, at drive alle vantro væk fra egnen.

Siden da præsten for Croix-de-Metz menigheden truet med ord som “Vi får dig, din hund”, fået kastet sten på sine  kirkeruder og mod sit soveværelse og sit kors dæket med en sort klud krydset med en sort klud – symbolet på Islamisk Jihad. Forfærdet erklærede præsten, med hvilken mangel på respekt muslimerne omgikkedes den kristne religions kristne religion og vestlige historie. Under sådanne omstændigheder vill Abbé Noël ikke længere blive i Toul. TOUL : UN ABBÉ LAPIDÉ, Un prêtre catholique caillassé à Toul,Le calvaire quotidien d’un prêtre de Toul, (Snaphanens oversættelse)

Toul lige nord for Nancy og lidt syd for Verdun. Præsten skal måske være glad for at han overlevede. Den tysker, der blev myrdet i Ankara forleden, blev det udelukkende fordi han var en meget from kristen.

Nogle vil sige, det er et enkelt ekstremt tilfælde. Det er det overhovedet ikke. Bosnien er næsten tømt for kristne. Sarajevo er en muslimsk by nu. 100 moskéer er bygget siden “freden”. I Mellemøsten fordrives kristne. I sydthailand slagtes hinduer rutinemæssigt på 20 år. Fortsæt selv. Det er en  et vilkår, vi bør vågne op til og det kan ikke gå stærkt nok. I Toul burde enhver involveret moské lukkes per omgående og enhver deltager smides ud af landet. Det er et angreb på indtil flere sakrosankte værdier. Men vi reagerer ikke på dem. Endnu. Og jo længere vi venter, desto være for alle parter. Hvor tit vil man ikke citere Churchill til Chamberlain:  ‘Du fik valget mellem krig og vanære. Du valgte vanære, og du vil få krig’.« Når politiet som i går, lod sig jage ud af Vollsmose, er det vanære. Men det er ikke det værste. Det værste er, at det ikke afstyrer “krig”, tværtimod, det spæder på og opmuntrer folk, der vil terrorisere os ud i et mareridt.

Der er tid endnu, men uret tikker mens vi fodrer krokodillen. Får Europa ikke i tide et lederskab med indsigt og overblik, der går betydeligt dybere end det vi ser i dag, så glider vi ind i et kaos som ingen nok så god leder kan kontrollere: fascisme, terror, blodhævn, tilfældige drab, evig strid, være og værre. Om det så først er vore børnebørn, der skal tage den fulde vægt af det. Det vil ske med samme søvngængeragtige sikkerhed, som i årtierne op til nu. Hvordan undgå eller  bare tøjle det ? Absolut nul-tolerance ovefor enhver muslimsk motiveret overtrædelse, ethvert særkrav. Sætter du ild til en kirke, blir din moske jævnet med jorden og du smidt ud. Så får vi – ikke fred, men noget der ligner. Singapore praktiserer det med succes. Og dertil, laver du religiøs terror, eller bare planlægger det,  kommer din moske og hele din familie til at bøde for det også.

(Besværgelsen skal selvfølgelig tilføjes her: de fleste muslimer vil gerne leve i fred og passe sig selv. Men er der bare 5 procent i dette land, som vil leve strikt efter bogen og påtvinge andre det også, så kan de med få voldsaktioner vende fuldstændig op og ned på dette land. Og det mener jeg snildt der er. Derfor er ordet “krig” berettiget. Det er ikke alarmisme. Det er kvalificeret sandsynlighed. Sådan har jeres politikere lagt kabalen op på bordet. Man skal ikke tage sorgerne på forskud, men heller ikke gøre sig dummere eller blindere, end man er.)

Relativ Hudna* i Rosengård

Efter tio veckors polisiär storsatsning har oroligheterna i Herrgården dämpats.Vi är en bit på väg, säger närpolischef Börje Aronsson.Conatinrarna brinner bara ibland. Shells släp dras inte längre till några brandhärdar. Polisen vågar patrullera mellan husen.Och vad Börje Aronsson understryker: Vi har en dialog med samtliga på Herrgården.

Med “samtliga” menar han från vanliga boende, till de kriminella i gängen via ungdomar som hänger ute om kvällarna och ibland är med när det blir stökigt. Det har blivit betydligt bättre. Patrullerna rör sig – i princip – obehindrat på Herrgården. Det gäller på dagtid. På kvällar och nätter är det fortfarande bekymmer. Poliser blir fotfarande påkastade av sten, ägg, potatis och fula tillmälen. Lugnare – men attackerna mot polisen fortsätter (* Hudna: “if Muslims are weak, a truce may be made for ten years if necessary, for the Prophet made a truce with the Quraysh for that long, as is related by Abu Dawud”.)

Af europæiske politikere og intellektuelle ofte kaldet dialog. Som man ser, har svensk politi ikke forstået, at de bare har kæmpet sig til et pusterum af begrænset varighed.Se også: Black Cobra sprider sig över Sverige. Gängets expansion är bland den snabbaste som skådats i Sveriges gängvärld

Hverdagsberigelser

af Gorm Strandvang.

Københavns kommune opstiller dialogbænke og skildrer mangfoldighed og kulturberigelse i skønne farver. Og kedeligt er der sådan set ikke i hovedstaden.

En bus kører ad Rantzausgade mod Vesterport, og da chaufføren bruger hornet for at advare en fumlegænger ude på asfalten, er der basis for en dialog. Fumlegængeren viser sig at være ganske adræt og reagerer på det fornærmende dyt ved at løbe efter bussen. Ved nærmeste stoppested begynder han at sparke til køretøjet og slå på vinduer og spejle. Han er oppe i det røde felt, og hele gaden hører hans brøl: “Du skal ikke dytte af mig, din spasser. Kom herud og jeg giver dig no’en på hatten!”

Chaufføren stiger ud. Han er ca. dobbelt så stor som den rasende kulturberiger, som netop i dette minut ikke har sine venner med sig og derfor afstår fra korporligheder. Chaufføren indtager igen sin plads og siger appellerende til passagererne: “Hvis jeg havde ramt ham, havde jeg mistet kørekortet!” Både den hidsige fumlegænger og chaufføren har “anden etnisk baggrund”, som hverken er vietnamesisk eller græsk.

Ikke langt derfra opstår et akut problem i en boligkarré. En børnerig familie – med kulturberigende navne – bor på tredje sal, og da et vandrør sprænges, rammes underboen af en mindre oversvømmelse. Viceværten tilkaldes og henvender sig til fru kulturberiger for at få adgang til lejligheden. Men hun nægter ham adgang. “Min mand har forbudt mig at lukke fremmede ind!”

En større eftersøgning indledes, og efter temmelig lang tid dukker hr. kulturberiger op. Omsider kan vicevært og vvs-mand komme indenfor og stoppe lækagen og derefter tage sig af underboens lejlighed, der nu ligner en svømmehal. Imens drøfter byens vise fædre en plan for arabisk-undervisning til alle børn i kommunen. Baggrunden er kulturberigelse.

I Vollsmose trues fire betjente ud af området af en gruppe på 50-100 mennesker – video min. 1:30. Hvordan mon snakken gik i slyngelstuen bagefter. Er der mon en lokal Per Larsen, der kan bagtellisere den opførsel, – kalde den “sjoverier og ballade”, for eksempel –  en opførsel der på svensk meget passende  hedder “okkupantbeteende” ? På dansk kunne man sige “lavteknologisk, paramilitær aktion fra en fremmed magt”, for dét er lige hvad det er. En strid om overhøjhed hvor den hidtige besidder vælger at trække sig. Ser den skriften på væggen? Ser vi den ?

(fotos: Hodjas Blog, se flere) Jeg faldt over Hodjas egne, nye fotos og kom i tanker om en gammel klassekammerats far, der “sad” i Theresienstadt. Dvs. han sad ikke så meget, han var “krankenträger”, en ret typisk nazi-eufemisme for ligslæber. Han overlevede og blev over 90 år gammel, og fortsatte sin læderhandel i København. Der er skrevet en lille gribende men uprætentiøs bog om ham, “En vintersamtale med Elias Levin, 2003” af Erik Henriques Bing. Fra den husker jeg blandt andet, hvordan den aldeles ulærde læderhandler senere, med  en selvfølge som var han selv professor, holdt foredrag på Sorbonne for lektorer og professorer om sin tid som “sygebærer”. Han “könnte was erzählen”, og det kunne de  bare tage og høre på. På jiddisch, som  var det eneste han kunne udover dansk. Han var en enkel mand. Robust. Klarede sine prøvelser uden krisehjælp og fortalte lige ud ad landevejen om dem, som en tildragelse der tilfældigvis blev hans.

Selektiv voldtægtsrapport

Der findes afsnittet “de ramtes etnicitet” – men ikke afsnittet “germingsmandens etnicitet”. Det er nok min grundige svenske “uddannelse” , der  får mig til at spørge: hvorfor nu det ? Efter så nær kontakt ved  man som regel med hvem.

De ramtes etnicitet
Næsten 9 ud af 10 af dem, der henvendte sig i Center for Voldtægtsofre i 2008, var af
etnisk dansk oprindelse. Fordelingen har været den samme i de fleste år. I 2006 var
andelen af voldtægtsramte med anden etnisk herkomst end dansk dog dobbelt så stor
som normalt. Centret kan ikke forklare denne stigning. (s 21)

Antal gerningsmænd
Hver 10. voldtægtsramt rapporterede, at der havde været flere end én gerningsmand.
Dette er en lidt højere andel end de foregående 5 år. Forskellen er dog så lille, at man
ikke af tabellen kan drage den konklusion, at antallet af gruppevoldtægter er
stigende.  (s. 24)

Rapport fra Center for Voldtægtsofre, Århus, pdf,  Årsrapport: 9 ud af 10 voldtægtsramte er unge. Der var 136 henvendelser, men tallet gælder kun Århus og omegn. 18 % “kan ikke huske voldtægten“.

Prioriteter

Britiske turister i Frankrig på vej hjem via Calais bliver jævnligt udsat for landevejsrøveri af grupper af asylansøgere:

Migrant gangs in Calais are targeting British holidaymakers in terrifying ‘highway robberies’. Would-be illegal immigrants are forming human roadblocks to force motorists passing through the French port town to stop. Travellers are then robbed at knifepoint by the migrants, who are desperate for funds to help them sneak into the UK. Calais migrants ambush Britons at knifepoint in terrifying ‘highway robberies’ […]

A Calais police spokesman said: ‘Frontier police received a report from a British couple who said the gang formed a human chain across the road to stop them. ‘Around six of them then surrounded the car and waved a knife in the male driver’s face and demanded cash. He threw his wallet out of the window and sped off. The refugees fled into the woods on foot.’ […]

Et alvorligt problem, skulle man mene, og franskmændene har da også lovet at rydde enklaven “The Jungle” som er et arnested for kriminaliteten i Calais. At turister i det 21. århundrede skal opleve noget så uværdigt som at blive udsat for landevejsrøveri fra folk der ønsker at bosætte sig i deres land ville for få år siden have vakt hovedrysten, men problemet ser nu ud til at skulle forlænges: De franske myndigheder er bekymret for forbrydernes værdighed i forbindelse med en rydning:

There are currently around 2,000, many living in a squalid camp known as the Jungle, which the French government has said will not be cleared away until next year. In April immigration minister Eric Besson vowed to bulldoze the litter-strewn shanty town – where a London journalist was raped by a migrant last year – after admitting it had become a hotbed for people smugglers and criminal gangs. But he has now said the camp must remain in place until it can be dismantled ‘in a dignified manner’.  Calais migrants ambush Britons at knifepoint in terrifying ‘highway robberies’

Fjordman har ret: De europæiske regeringer fører krig mod deres egne befolkninger (LFPC).

Britiske politistatsbeføjelser: Ingen anti-OL-plakater derhjemme

Britain, a failed state in the making. Jeg har ingen idé om hvad det er der er gået galt derovre, og hvornår og hvorfor. Endnu mindre hvorfor briterne vedbliver med at finde sig i det. Efterhånden er det kun en morbid følelse af, tør man bruge ordet her, vantro over de daglige nyheder fra den kontrolbesatte nation der ikke kan kontrollere indvandringen. Skal der være bare lidt retfærdighed må de bizarre nyheder formidles til skræk og advarsel for os andre. Endnu en gang er det tabloidavisen the Daily Mail der råber vagt i gevær, og endnu en gang citeres bestyrtede og forargede borgerrettighedsforkæmpere – men absolut intet vil ske, endnu mindre  vil der komme et opgør mod politistatsmentaliteten (LFPC).

Police have been handed ‘Chinese-style’ powers to enter private homes and seize political posters during the London 2012 Olympics.

Little-noticed measures passed by the Government will allow officers and Olympics officials to enter homes and shops near official venues to confiscate any protest material.

Breaking the rules could land offenders with a fine of up to £20,000. […] Police given powers to enter homes and tear down anti-Olympics posters during 2012 Games

Jo, tro er netop “en privat hobby”

“Tro er ikke en privat hobby” skriver præst Eva Holmegaard Larsen fra idylliske Nødebo Præstegård. Jo, især når den “tro” også er en total Weltanschaung og man er statens repræsentant og har med overgivne (patienter) at gøre, der ikke bare kan rejse sig og checke ud som en anden Lazarus. Hvis tørklædet, som Chadort Djavann siger, er et psyko-seksuelt overgreb på kvinder, så kan man jo forestillie sig, hvordan sageløse syge og døende kan opfatte  det.  Det virkelig trættende ved tørklædediskussionen, og grunden til at den vil blive ved med at repetere sig, er  at landet er fuldt af intellektuelle og politikere, der simpelthen ikke gider sætte sig ordenligt  ind i spørgsmålet. Vi vil springe den over mindst her 2. gang. På gaden kan det være en meget praktisk indikator på graden af muslimsk, patriarkalsk dominans, men i statslige  job har det overhovedet intet at gøre. Politi, hospitaler, statsskoler osv. Den aktuelle Mawla, er bare endnu er politisk murbræker, man kunne kalde Mawla Salami. Hun er kun fortroppen.

Og mod så meget forvirret barnekammerføleri som Nødebopræstens her, kæmper Gud(erne) forgæves. Men måske de vil holde én det tilgode på dommens dag, at man støttede folkekirkeordningen på trods af et stort antal af dens ikke mindst kvindelige  præster, der burde være de  første til at undersøge sagen til bunds. For med islam når man ingen vegne med sentimentalitet og “den anden kind”.

“Kan man virkelig tillade sig at være sygeplejerske og samtidig bære sit had og sin forargelse offentligt til skue? Burde had og foragt ikke være en privat sag?”

I januar blussede en voldsom diskussion op om sygehuspersonalets ret til at bære tørklæde eller andre religiøse symboler, når de er på arbejde – og altså ude i det offentlige rum. 12 ansatte på Odense Universitetshospital klagede over en kvindelig, muslimsk læge og hendes hovedtørklæde, som de fandt provokerende og krænkende. Hun burde lade det blive ude i omklædningsrummet og kun bære det i sin fritid. Argumentet var, at patienter ikke skal udsættes for at se personalet skilte med deres religiøse overbevisning.

Fortsæt med at læse “Theresienstadt”

betegnende klip fra engelsk film 1968. Der er mere brug for selvironien idag. Vi holder fokus lidt på England efter den mageløse jolly-feel-good video igår.

Englands nye indenrigsminister, Alan Johnson:

“I do not lie awake at night worrying about a population of ­70million.” Mr Johnson, tipped as a possible successor to Gordon Brown, also insisted he was “happy” living in a multi-cultural society and called for more foreign workers to come to Britain. Sir Andrew Green, chairman of thinktank Migrationwatch, said: “The minister should be having nightmares about the impact on our schools, hospitals, environment and quality of life of another 10million people in the country. Instead he has just given up.”

Flere læsetips fra idag: Soames: The government is ‘in denial’ about massimmigration, HOLIDAYMAKERS WARNED OVER CALAIS ROBBERIES, Calais migrants mutilate fingertips to hide true identity, og så har vi ikke omtalt de 30 terrorceller og 2000 individer, der overvåges i landet eller den udtalte frygt for nuklear terror, der holdes beredskabsøvelser imod. Alligevel er der nogle der  ønsker sig Browns job, når han er slidt op, hvad der ikke ser ud til at vare alt for længe.

“Det er babyboomernes skyld”

Ny fantasifuld forklaring på den planmæssigt fortskridende opløsning i Skåne. Man ved  hvem der gør det og hvorfor (Invandrare “krigar” mot svenskar med rån), men en kvart journalistsandhed, skal ligne hel sandhed her:

Var tredje dag rånas en person i Lund. Nu förutspår polisen att 2009 kommer att bli det råntätaste året på hela 2000-talet. En orsak är det tidiga 90-talets babyboom.Rekordstor ökning av antalet rån i Lund

Hypokondria

At vaccinere en hel befolkning på 9 mio mod svineinfluenza, som optager svensk radio overmåde meget, har det krævet 18 mio doser  a 65 kroner = 1.3 mia kroner. Godt  nok kun svenske. Derefter – hold nu tungen midt i munden, logistikken er betydelig:

För att förstå storleken på problemet kan Stockholm tas som exempel. I Stockholms läns landsting ska ungefär två miljoner personer ges två doser av vaccinet, det vill säga fyra miljoner vaccinationer. Till landstinget kommer att levereras ca 300 000 doser per vecka. Lek med tanken att landstinget hyr Råsunda fotbollsstadion. För att vaccinera 300 000 personer skulle vi behöva fylla Råsunda med råge, det vill säga med ungefär 40 000 personer varje dag, sju dagar i veckan, och sedan vaccinera alla dessa. För att nå alla stockholmare behöver vi sedan upprepa detta varje vecka i 13–14 veckor! Alternativt kan man tänka sig vaccinera tre fulla hus i Globen varje dag under samma tid! Alla förstår att inget av dessa är realistiska alternativ. ”Svårt att lyckas med massvaccinationerna”

Danmark har valgt en anden, ikke bevisligt ringere løsning. For ti år  siden, underholdt SR i 6 måneder om “galna kosjukan”. Der var vistnok én  svensk ko der fik den, og ingen svensk homo sapiens. Den mageløst morsomme Pontus Enhörning havde sine kronede dage, med at gøre med den menneskelige og animalske muh-køer. Vi vil bekymres, ellers er vi ikke rigtig glade.

“Ur-politik” og Obamas glemte rødder

Konspirationsteorier rider verden som en mare. Ofte er det en ynkelig måde at løse et problem med påtrængende kognitiv dissonans: 9/11 var et inside job, hvorved de ædle vilde ikke bliver associeret med skyld for villet ondskab. Omvendt betyder eksistensen af motiverende mekanismer for konspirationstankegang selvfølgelig heller ikke at der ikke findes konspirationer. Blot er store, magtfulde konspirationer der angiveligt involverer tusinder af mennesker, som 9/11 eller månelandingerne, i en klasse for sig, fordi projektet har alle sandsynligheder imod sig. Tusinder af mennesker skulle være involveret i konstruktionen og opsendelsen af Apollo-fartøjerne, vel vidende at det var fup og fidus, og ikke én har stået frem og tilstået, ikke ét dokument er dukket op. Men en blegnæbbet nørd med for megen tid mener ud fra skygger og forskellige anomalier på film og fotos at have afsløret det hele.

Anderledes stiller sagen sig hvis konspirationen har involveret langt færre mennesker, og ikke har krævet egentlig planlægning. Hvis nu en amerikansk statsborger med en helt unik baggrund som fortaber sig i tågerne oplever fremgang ud fra politisk tæft og talegaver, ja faktisk ender helt oppe i Det Hvide Hus, hvor mange behøver så overhovedet at være involveret, hvis ‘konspirationen’ består i løgn om skift af religion for nogle årtier siden? Manden er selvfølgelig Barack Hussein Obama, og selv om egentlig dokumentation for at han skulle være skabsmuslim ikke findes, må man godt nok sige at hans udmeldinger i uhyggeligt mange tilfælde er konsistente med spekulationerne.

Jeg iler med at tilføje, at Raymond Ibrahim ikke nævner konspirationsteorien om Obama eksplicit, men omvendt er præsidentens nonchalance i forhold til et altgennemtrængende tankesæt han selv har kendt på første hånd særdeles tankevækkende. Hvis Obama er velbevandret i det førmoderne som islam udlever, og hvis han ved hvordan det former USAs fjender, og ikke tager udgangspunkt i denne viden, men i vestlig postmoderne sniksnak og ønsketænkning, så bliver vel kun én konklusion mulig – at den amerikanske præsident ikke har det amerikanske folks velbefindende og sikkerhed for øje. Heaven help us all om det er tilfældet (artiklen bør læses i sin helhed) (LFPC).

[…] While I was born and raised in the U.S., my parents were born and raised in Egypt. Even though they were Christians (Copts), it was only natural that they would adopt an “Islamicate” worldview, that is, a worldview based on Islamic culture and society, though obviously not Islamic dogma. As a result, while I share and appreciate the Western worldview, so too am I intimately acquainted with the Islamic world’s weltanschauung.

This is a worldview typified by cynicism and stoicism: a belief that humanity is intrinsically opportunistic, selfish, and warlike; that might not only makes right, but should; that those in the right do not apologize or appease, but rather assert; a survival-of-the-fittest mentality; and, above all, sheer contempt for perceived weakness and equivocation, or in Islamic parlance, emasculate behavior. Let’s call this a worldview based on “primordial politics.”

Fortsæt med at læse “»Carry On… Up the Khyber«”

Så bliver politik ikke mere krybende underdanig. Simon Hughes, parlamentsmedlem for the Liberal Democrats i Storbritannien, savler og slikker sine muslimske vælgere bagi via Islam Channel, og tilbyder dem reelt nøglerne til landet. Manden er i øvrigt homoseksuel, så efterhånden må man spekulere på om der findes noget man kunne kalde ‘suicide gays’, parallelt til de gådefuldt selvhadende suicide Jews? Men fint nok med mig, jo før vi får en total nedsmeltning af et europæisk land, jo bedre konsekvenspædagogik for resten af Europa, når det nu ikke kan være anderledes. Via Gates of Vienna (LFPC).

Tørklædetvang for kristne kvinder i indonesisk provins

Vi kan råbe det fra hustagene eller spraymale det med meterhøje bogstaver over det ganske land, men debatten er fastfrosset i spørgsmålet om tørklædeindpakning af kvinder, og den rå og brutale virkelighed som den opleves af f. eks. kristne kvinder i Mosul, Irak, eller her i Indonesien kan ikke trænge igennem hos den anden side: Tørklædeindpakning har samfundsmæssige konsekvenser, og er ikke blot et spørgsmål om ‘valgfrihed’ af en beklædningsgenstand (LFPC).

The Jilbab is not part of Indonesian culture, but comes from the Arab tradition, to impose a form of dress that conforms to the precepts of Islam reveals “a project to introduce Shariah” and is a blatant “abuse of power.” That is the reaction of Christians in Pekanbaru, capital of Riau province, Sumatra, to the local mayor’s decision to make the traditional clothing that leaves only the face uncovered mandatory by law. […] Christians in Sumatra: jilbab norm, an excuse to introduce the Shariah

Carsten Jensen tror det eneste som kan endre situasjonen er en internasjonal omveltning. Han mener valget av Barack Obama kan bære bud om noe slikt. Men han frykter det vil ta tid før omveltningen når Danmark.

“Uten sammenligning forøvrig: Jeg så nettopp en film om Anne Frank. Jeg føler det litt slik hun må ha følt det, da hun lå i dekning i Amsterdam. Hun visste at de allierte hadde gått i land, og at frigjøringen var i gang. Men den kom aldri tidsnok for henne. Det ser ut til at vi må vente lenge på at de nye vindene skal slå inn her også. Her sitter vi på et trangt loftskammer og forgår åndelig.” Dagsavisen via Document.no. Carsten Jensen føler seg som Anne Frank, med kommentar.

Rifbjerg står i Politiken. Der er tonvis af kommentarer, men jeg får det næppe læst. Rifbjerg er udenfor den politiske virkelighed og pædagogikkens rækkevidde. K.R. og C.J. virker som medlemmer af Ædedolkenes Klub, der sidder på – lad os sige Falsled Kro – og behandler den politiske situation, som en vin der har fået prop. “En bytter, somlier, men gerne lidt flere vagtelæg inden fasanen.” CJ truer med at vende tilbage til samfundsdeatten. Så må han håbe for hans eventuelle læsere, at han begynder at læse engelsk, svenske, norske, tyske, hollandske og  franske aviser og tidsskrifter. Dem allesammen. Hvor megen virkelighed kan man tillade sig at abstrahere fra, og stadig kalde sig intellektuel ? Han er svenske journalisters  yndlingsdansker, deres lillebitte håb om, at vi alle vil omkalfatre vores lande så radikalt,  som den svenske elite har gjort med Sverige. Jensen er altså her et symptom på og gallionsfigur for den svenske elites medietyranni, ensidighed og  antidemokratiske ånd: Hans analyse af Sveriges asylpolitisk helt enestående situation i Norden, ser ud som følger. Den kan man ikke argumentere imod, debatten er knækket over, eller måske lige her, sammen i grin:

Danmark har over 1.000 år med selvstendighet bak seg. Nasjonalismen vi ser i Norge er nærmest et pubertetsfenomen. Men likevel ser vi de samme tendensene i innvandringsdebatten i de to landene. I Sverige er situasjonene en helt annen, sier han, og forklarer det med ulikheter i den nasjonale psyken.Se på folkeeventyrene. I Norge er trollene store og truende. I Sverige er de små og nærmest lattervekkende. Svenskene har hatt sin stormaktstid. De føler seg trygge i forhold til fremmede, sier Jensen.

Måske er også det, der plager dem begge – bortset fra en udstrakt negligering af hårde kendsgerninger -, at de to forfattere er fra en tid, hvor offenligheden hang ved skønlitterære orkaklers læber, bare man havde fået trykt en håndfuld bøger. (Dengang udkom der godt nok ikke en brøkdel af det, der udkommer dag). Altså en slags agterudsejlet megalomani. Suzanne Brøgger i Weekendavisen  17.07.2009:

I løbet af min levetid er lyrikken/litteratur en faldet ned fra piedestalen som den centrale erkendelseskilde i samfundet til en niche-produktion på linje med sydesalt og rygeost. Der er flere digtoplæsninger i byen end nogen sinde før i historien. Men de har mistet betydning. Der bliver trykt og solgt flere bøger end nogen sinde før, men det betyder ingenting.

Georg Metz mener  helt rigtigt, at debatten i Danmark er utåleligt polariseret. Jeg mener, at den netop er polariseret af de samfundstilstande Metz, Jensen og Rifbjerg så ivrigt har advokeret. Så altså de er årsagen og DF  det forventelige symptom. Og nu står vi der så og skal fordele skylden, og måske har Jensen kun lige set begyndelsen af “den europæiske højredrejning”. Det er i al fald et muligt skrækscenarie, som vil blive langt værre i lande, der ikke har haft et demokratisk sindet DF,  til at opsuge modstand. England, Frankrig og Tyskland vil være oplagte kandidater, at holde øje med. Sverige desværre også, for få er mere “usikre overfor fremmede”, end netop dér. Det kan jeg forsikre Jensen om.

Jamen, det er jo det vi hele tiden siger

Fra hestens mund. De evige Tantaluskvaler, når vi siger dette er vi racister og islamofober, når herrefolksaspiranterne siger det får det ingen som helst opmærksomhed fra de samme kritikere. For det er jo på ingen måde gjort ved f. eks. at hævde at folk som Ali her ikke er repræsentative for muslimer i Danmark, og at flertallet af disse bare vil leve i fred og ro. Går man ind på dette spor må man også for det første opstille screeningsmetoder der kan frasortere folk som ham ved indrejse i Danmark, og for det andet acceptere at vi i vores overlevelses interesse må kunne sparke dem ud igen – når de nu er så få? Men vi kommer aldrig dertil i debatten, denne erkendelse må komme ved smertefuld erfaring, måske om de 30 år som han her – sin religion tro – truer os med (LFPC).

21. jul 07:43 af Ali Sayad: Jacques d’Biann

Hvorfor kan du ikke bare respektere at nogle præferere islam over din hellige demokrati religion? Demokrati er på alle måder unaturligt. Jeg siger jer. Bare vent 30 år. Så vil vi have noget mere at skulle have sagt, og så ville din flæben ikke blive en realitet. Islam er kommet for at blive for den bygger på det mest naturlige her i verden. [læserkommentar til Leder: Om månelandinger og tørklæder]

Sløjt med bare, kvindelige, sekundære kønskarakteristika Malmø

Den svenske seksual- og genusundervisning har i virkeligheden aldrig gået  ud på andet, end at aferotisere erotikken. Allerhelst helt afskaffe de to køn – evt ved at gøre dem til en tyve – tredive stykker. Den har lige vundet en papirsejr, der vil frem i verden. En af artiklerne  om farcen udtrykker tydligt idealet i rubrikken: “Rätten att avsexualiseras.” Foreningen Bara Brösts seneste sejr i Malmø, er – også når man tager byens demografi i betragtning – et skoleeksempel på et vänsterpartistisk luftkastel. Burkinier og bare, indfødte bøster i samme bassin, skån lige vores lattermuskler.Topless bathers conspicuously absent at Malmö pools.  Man aktuelt kan studere det aferotiserede ideal i dette slipseportræt af Gudrun Schyman, en bannerfører i kampen mod tokønnetheden.

Mawla – med egne  ord

Tilsyneladende parat til at tale sig baglæns ud af hjemmeværnet:

“Jeg fortsætter min kamp indtil videre. Jeg dukker op til alle vores civile møder. Og hvis det kommer så vidt, at jeg ikke får lov til at fortsætte, jamen så tar´jeg det næste springbrædt, og det må være at melde mig ind i politiet, for de har heller ikke sat retningslinjer for, hvad de gør.” TV Avisen, mandag kl 21.

Hvad hun helt præcis “vil kæmpe for”, er en blandet landhandel, men hun har ytret sig før:

“Kald mig fundamentalist, men jeg sætter islam højere end mit eget liv og det såkaldte demokrati, vi i Danmark praktiserer. Jeg nægter at blive “demokratiseret”, hvis demokrati indebærer forfølgelse og undertrykkelse af mennesker med en bestemt trosretning.”

De tre ugentlige, tyske æresmord

Detr er ikke fordi vil skal til at opregne dem allesammen, men igår skete det så i München igen. Vi noterer bare at ummahén har forholdt sig i absolut ro også denne gang.

Anmeldelse: Når menneskerettigheder bruges og misbruges

Ezra Levant: Shakedown – How Our Government is Undermining Democracy in the Name of Human Rights. McClelland & Stewart Ltd. Toronto, Ontario.2009.

Bogens primære ærinde er at udstille det canadiske menneskeretssystem, herunder reglerne om ”hate speech”. Som sådan har den også interesse for danske læsere, selv om de problemer vi har i vort system kommer noget anderledes til udtryk. Levant er på ingen måde objektiv. Bogen er stærkt polemisk (og disse steder ligeså underholdende). Men den er underholdende og viser med sin præcise kritik, hvordan et retssystem kan komme i problemer, hvis det tillader administrative og dømmende instanser at lægge grænser for den frie udfoldelse på grundlag af de moralsk fordømmende gummiparagraffer.  af Mads Bryde Andersen

i TV kl 03:56 dansk tid. Man husker hvor man var og med hvem. Det var Victor Hasselblads legendariske 6×6 kamera, der tog billederne. Aldrin hilser flaget.  Klik f helskærm. Video: Apollo 11 on the Sea of Tranquility, forrygende, høj-opløst fotoserie. Google opens up the moon on Google Earth.

Nørre Vorupør

Nørre Vorupør, (1735 Worup-Øer, 1. led efter landsbyen Vorup, af glda. ware, ore ‘udmark’ og -torp ‘udflytterbebyggelse’, 2. led ør ‘gruset strandbred’), fiskerleje og ferieby med et stort antal sommerhuse på Thys vestkyst 20 km vest for Thisted; 674 indb. (2004). Her findes en landingsplads med læmole, opført 1904-12 og moderniseret 1975-77, samt en redningsstation for kystfiskeriet. Dette foregår fra joller og små kuttere, der med spil trækkes op på stranden. (fotos: Kirsten Damgaard)

Fortsæt med at læse “1969 genoplevet”

Her er det er nok så meget  SVT, man kan lægge mærke til, som Wilders. Fra SVT Rapport den 13.7. 2009 kl 22:07. Man ser at ham der  har uploadet videoen, har sine helt egne kommentarer til SVT……..

‘Fucking’ multikultur

Nej, der er ikke angivet noget eksplicit her om hvorvidt gerningsmanden havde kikset etageklip og en fjollet cylinderformet kasket på, men det sidste misogyne udbrud gør godt nok at man vist godt kan tage det for givet. Se i øvrigt en ophedet diskussion på Uriasposten om en gæsteskribents brug af sprogblomster som “slørhaler” og “negerprinsesser”. Ja, vi går ad dydens smalle sti (LFPC).

[…] Vagtchef Jan Hedager oplyser, at betjentene befandt sig i Ny Østergade omkring klokken 01.48, da den 21-årige helt spontant kaldte dem for både “fucking pansersvin”, “fucking bøsserøve”, “fucking narrøve” og “svin” med mere.

[…] på skadestuen på Hillerød Hospital, og her fortsatte den 21-årige med verbale angreb. Denne gang gik det ud over en sygeplejerske, der blev kaldt “fucking møgluder”[…] Betjente og sygeplejerske overfuset

Hvorfor Danmark og ikke Kina?

Where are the fatwas? The angry marches in front of embassies, the indignant speeches? Where are al-Qaeda’s videos? In short, what does China have that Denmark did not? China has been actively discriminating against Muslims, and recently a number of them have been killed in violent street riots.

In Denmark a newspaper printed cartoons of the Prophet Muhammad, and the Muslim world erupted in anger. Today that same Muslim world seems to be mute, deaf, and blind, and is oblivious to the violence and discrimination suffered by the Uighurs, a Muslim minority group, at the hands of the Chinese government. Muslim world’s rage missing over Uighurs’ plight, oversat fra El Pais.

Og mht den selektive vrede: “Skal man absolut holde ferie i Tyrkiet” spørger en kommentator til artiklen om den tyske turist, der idag blev dræbt i Istanbul. Kun en god uge efter at 11 tyske turister blev  knivoverfaldet i Alanya. Dresden nævnes ikke, men spøger i baggrunden. “Marwa S., en tysk karikaturstrid?”

Ingen bacon til plejehjemsbeboere

Situationen ser ud til at være løst her og nu, men nogen løsning på et stadigt mere påtrængende problem er der ikke tale om. Hvornår er nok nok, hvornår får vi en udmelding om og garantier for at der nu ikke vil blive tale om flere særhensyn i én ganske bestemt gruppes favør, spurgte jeg i går. Medierne herhjemme (the Daily Mail er en markant undtagelse i Storbritannien) hjælper os ikke, men også journalister vil opleve ydmygelser som denne når de er gamle og svage, og ingen steder har at klage deres nød. Interessante tider venter. Via Gates of Vienna (LFPC):

A Muslim care home owner has been branded ‘a disgrace’ after banning his pensioner residents from eating bacon. The 40 pensioners – none of them Muslim – were shocked when all pork products were cut off the menu by owner Dr Zulfikar Ali Khan. He stopped deliveries from the butcher who supplied the home for years and instead ordered halal-meat only from another firm. […]

‘There has been one delivery of halal meat and people have misunderstood the concept. As soon as I realised this I held a senior staff meeting which was minuted and I made it abundantly clear that residents could have any meat product or food they wished. ‘I agree it would be quite wrong for someone to impose their religious or cultural beliefs on others, but this is not the case.’

Said a former member of staff who still has connections with the home: ‘I believe Dr Khan intended to serve only halal meat at the home but has had to think again because of the row. Muslim care home owner ‘bans pensioners from eating bacon sandwiches’

“Politik splitter, kultur forener”

fra Hans Hauge; “Svenske idealer”:

Vi undrer os tit over, at de [svenskerne] ikke synes at diskutere indvandring og islam, og forklaringen ligger i denne enighed om at tie om politik. Det skyldes ikke specielt indvandrerne. Det er, fordi politik splitter ad.
Sverige skulle være et folkehjem, og i et hjem har vi også den regel, at hvis gæsterne først begynder at tale om politik, så er festen ødelagt, og hjemmet går i opløsning. Politik forener, men kultur adskiller, sagde Hal Koch så rigtigt, men det gælder kun Danmark. I Sverige er det kultur, der forener, mens politik adskiller.
Svensk historie er en historie om politiske og uopklarede mord. Sidst jeg var i Sverige, var der et mindre angreb på finansministeren. Volden lurer under overfladen.
Hos os er volden synlig både på gader og stræder og i den offentlige diskurs. Det er forskellen. Men ellers er Sverige ikke bedre end Danmark – eller værre. Det kan vi, tro det eller ej, lære af den svenske venstrefløj.
Uanset hvilken flygtninge-og indvandrerpolitik en regering fører og uanset i hvilket land, da vil venstrefløjen være imod. For venstrefløjen i Sverige er der ingen forskel på Danmark og Sverige, og det viser, at den venstreradikale diskurs intet har med den politiske virkelighed at gøre.
De danske venstreorienterede henviser jo til idealet Sverige, mens de svenske venstreorienterede anser Sverige for at være racistisk. Venstrefløjen opfinder ligheder og forskelle efter behag.
Uanset hvor den er, vil den kræve, at asylansøgere får lov at blive, at man skal respektere islam, og at man skal være mere multikulturelle (relativisme) og have flere menneskerettigheder (universalisme) .
I Stieg Larssons socialistiske krimier styres Sverige af onde, fascistiske kapitalister, og i Sverige hader mænd kvinder. En typisk socialistisk fantasi.
I stedet for at spilde tid på Larsson, vil jeg her gerne anbefale en fremragende roman om asyl og indvandrere, hvoraf man kan se, at der ikke er forskel på Sverige og Danmark: Sara Kadefors’s “Fågelbovägen 32”.
Man vil kunne læse om, hvad der er galt med de mennesker, der vil være gode over for asylansøgere. Bogen viser, at dem, der ofrer sig for de fremmede, ofrer deres egne børn. (Jyllands Posten 18 juli, ikke online)

“At der ikke er forskel på Sverige og Danmark” – det vil jeg nu nok hævde, men det kræver mere end én klumme at redegøre for. Økonomien, for eksempel, en større forfaldshistorie er svær at opdrive:

Igår kom beskedet, genom budbäraren Riksbanken, som ingen ville höra. Trots oavbruten krisrapportering under de mer än nio månader som Sverige befunnit sig i närmast fritt ekonomiskt fall är läget allvarligare än vad de flesta trott.

En fanatiker springer ud

Här bara ett litet komplement till tidigare blogginlägg om Mohamed Omars närvaro i SVTS:s morgonsoffa häromdagen.

“Vi muslimer och araber önskade till och med att Hitler skulle vinna kriget. För oss symboliserade Hitler det goda. Han var en hjälte. Och det var en stor besvikelse att han förlorade. Vi stödde helhjärtat general Rommel som skulle befria Nordafrika från våra ockupanter. Man kan säga så här. Tysklands nederlag var ett nederlag för det goda, för civilisationen, och en seger för barbariet som fortfarande symboliseras av amerikaner, engelsmän och fransmän och de giriga judiska bankirer som står bakom dem.” “Jag betraktar Hitlers rörelse som en intifada mot den judiska makten i Tyskland.” “Vi muslimer har att ansvar att hjälpa européerna att förstå så att de kan befria sig själva från judemakten.” Ahmed Rami intervjuas på Mohamed Omars blogg, den 11 juli 2009.

Axess: Några visdomsord från SVT:s expertpanel? Mon Omars dage som mediedarling er ved at være talte, eller…..?

De der trodser forbuddet mod at vise sig i byen, skal betale en bøde. Første gang 250 euro, anden gang 500,tredje gang 750 euro. Olaf Gösmann, politi direktør : “Gerningsmændene er normalt 18 til 21 år, 95 procent mænd, over 90 procent har en indvandrerbaggrund.” 153 City-Verbote! Polizei stoppt brutale Schläger. (Ubehagelig video!)

Tørklædet og lillefingeren

Så kom den, næste sag om særhensyn i en stadig strøm som ingen nulevende vil opleve en ende på. Jeg afholder mig fra kommentarer specifikt om denne, og netop leden ved at skulle tage fat på ‘det’ igen er i virkeligheden det det drejer sig om: Unødig trætte af ellers tolerante danskere. Det er ikke rimeligheden eller ikke rimeligheden med hensyn til denne kvinde, det er den kumulerede virkning på vores samfund af igen og igen at skulle konfronteres med forsøg på at flytte vores grænser lige præcist i forhold til én bestemt gruppe som skaber et fait accompli, en præcedens, der for hver gang stadfæster og udvider denne gruppes særstatus, det er dér undergravningen af samfundet finder sted. Kan vi ikke nok få en klar, umisforståelig og troværdig udmelding: Hvor og hvornår stopper kravene, hvornår er nok nok, og hvorfor skulle de i øvrigt stoppe lige der på glidebanen mod sharia? Nej, sådan en udmelding får vi aldrig (LFPC).

Et religiøst tørklæde er ikke en del af uniformen, siger Hjemmeværnet nu, efter en muslimsk kvinde har gennemført grundskoleforløbet med et tørklæde om hovedet.

– Det er uforeneligt med vores uniformsbestemmelser, og det er en fejl, at hun har gennemført en uddannelse hos Hjemmeværnet uden for uniformsbestemmelserne. […] Hjemmeværnet stiller ultimatum til muslim, Maria Mawla: Jeg er rigtig rasende

“Danmarks såkaldte demokrati”

Så Maria Mawla var det heller ikke – en rollemodel, en god dansker der tilfældigvis også bar tørklæde til uniformen. Dur (heller) ikke – væk. Hvorfor er det så pokkers svært at finde en der kan holde til bare fem minutters research på Google? En rollemodel ender med at skyde to sagesløse israelere ned; en anden lægger 11-årige vold mod demokratisk valgte politikere og oralsex med dem i munden; alle mediernes kæledæggeimam ønsker ikke at tage afstand fra drab på halvt nedgravede kvinder ved stenkast mod deres hoveder; en ansat i Udenrigsministeriet er frådende jødehader. Listen er endeløs. Mon ikke der skulle rulle (bureaukratiske) hoveder på de embedsmænd der har givet hende her adgang til våbentræning?

Mawla, der medvirkede i DR2s udsendelse “Oraklerne”, er også bidragyder til bogen Muslimsk-dansk dagbog: 19 dagbøger fra Muhammed-krisen, som Information udgav i 2006. I sit bidrag skrev Mawla – der i øvrigt er gift med en dansk konvertit og ikke blot en dansk mand – som medierne skriver, blandt andet:

“Nu i denne tid oplever jeg en krise, som er fysisk såvel som psykisk. Muslimer verden over er vrede og fornærmede over tegningerne, der afbilder vores elskede profet Muhammed – må fred være med Ham – i association med undertrykkelse, terrorisme, sorg og død. Alt det, som netop vores Profet kæmpede imod og til sidst døde for.Men folk er ligeglade, de gider ikke engang bruge et enkelt minut på at forstå vores frustration – vi er ikke et minut værd.Denne konflikt handler ikke om ytringsfrihed eller demokrati, som den store Naser Khader og hans elskede Demokratiske Danmark gør det til. Den handler om respekt og accept!”

Og videre: “Kald mig fundamentalist, men jeg sætter islam højere end mit eget liv og det såkaldte demokrati, vi i Danmark praktiserer. Jeg nægter at blive “demokratiseret”, hvis demokrati indebærer forfølgelse og undertrykkelse af mennesker med en bestemt trosretning. Helle Merete Brix: Hvem er Maria Mawla?

En note om ordvalget her: “Forfølgelse” og “undertrykkelse” er muslimsk standardterminologi for alt der hindrer islams frie udbredelse. Som så mange andre ord har de en anden resonans i vores kulturkreds, og ud fra denne dobbelttydighed opstår en for os ødelæggende dynamik (LFPC).

UPDATE via Uriasposten:

Maria Mawla i JP (15.08.1999): “Tørklædet er udtryk for min tro . Tørklædet er en del af min identitet . Det er mig . Jeg går med det , fordi det står i Koranen . Jeg er stolt af tørklædet . Jeg ville hellere dele aviser ud om morgenen med tørklæde på end tage et job, hvor jeg skulle lægge det .” Og hun tilføjer: “Jeg er virkelig stolt af mig selv over at være med til at sætte tørklæderne til debat. Jeg havde slet ikke forestillet mig , at det ville skabe så meget opmærksomhed.”

30 gram valgfrit stof – ved profetens bare rumpe. Udtalelsen illustrerer perfekt hvordan trossystemet islam er så modstandsdygtigt overfor kritik – det skifter simpelthen karakter hver gang det konfronteres med dette. Når debatten kræver det er tørklædet bare et stykke valgfrit stof. I andre sammenhænge er det et obligatorisk udtryk for den religion man er født ind i. Switchingen er mulig fordi medierne ikke konfronterer folk som Mawla med modsigelserne. Det er derfor vi har blogosfæren til at gøre det arbejde som mainstreammedierne ikke evner, tør eller gider lave. Det drejer sig jo også bare om vores alle sammens fremtid.

Antinazistiske jødehadere

Glem et øjeblik det groteske paradoks i dette symbol. Skulle det give dem mere sympati? De kan få et fodaftryk i rumpetten, kan de (LFPC). Tørkæde-demo fotos for fulde gardiner.

Skrämmande fakta ska också redovisas

Meget læsværdigt fra Merith Wager, tidligere ansat på Migrationsverket. Det er i dette, Expressen idag mener at “skåningene skal integreres”. Omdannelsen af Sverige til et 2 eller 3 verdensland. Lysten er i stærk aftagende, ligegyldigt hvilke eventyr svenske akademikere og journalister end digter op.

Svenska journalister har, genom att undvika att rapportera allsidigt, i åratal vilselett allmänheten i asyl- och migrationsfrågor. Jag har själv hört journalister säga att de inte vågar skriva si eller så (trots att det varit viktigt och sant) för att det varit “negativt om invandrare och de hyser en stor och svårförståelig rädsla för att bli utmålade som “rasister” och “främlingsfientliga”. Maken till märkligt resonemang – och självcensur – kan man nog bara möta bland journalister i Sverige, knappast någon annanstans. Jo, i diktaturer, förstås.

Omkring 190 000 personer har invandrat eller förväntas invandra till Sverige mellan 2005 och 2010. Många av dem saknar gymnasiekompetens. Enligt statistik från Migrationsverket saknar 25 procent av de nyanlända invandrarna fullständig grundskoleutbildning och ytterligare 15 procent har endast grundskoleutbildning. Omkring 40 procent saknar alltså gymnasiekompetens — något som krävs för i stort sett alla jobb på den svenska arbetsmarknaden.
Arbetsförmedlingen har bidragit med följande fakta:
Antalet utlandsfödda i den arbetsföra befolkningen uppgick i slutet av 2008 till 1 miljon. Arbetslösheten bland utrikesfödda var i april månad dubbelt så hög som för svenskfödda. Bland utomeuropeiskt födda var den tre gånger så hög.

Jeg havde ikke siddet i S-toget 5 minutter, før jeg blev intimideret. “Skal vi snuppe din pung , din danske skid?” De kunne ikke vide, jeg kan forsvare mig, hvis det er det, der er nødvendigt. Naturligvis, vi har da opdaget klima, vi nu lever under. Det valgte jeg så ikke at gøre, jeg vendte den anden kind til som en god kvart-kristen. Hvem vil have ballade, hvis det kan undgås ? Min tidligere kones søster var hunderæd for at tage den toglinje hjem til sig  selv i Herfølge om aftenen: København-Køge. Aldrig efter kl. 18. Hun havde sine grunde. Det vidste jeg ikke dengang. Hun var pædagog, så hun satte ikke sine oplevelser  ind i nogen større sammenhæng. Hun er en god socialdemokrat, det er hun formentlig stadigvæk. Måske sværmer hun endda lidt for for Villy også. Tant pis. Facit er det samme.

Sydsvenskan påstår att invandringen är lönsam

Vi kender skribenten. Da han ikke ligesom andre højtudannede, kyndige skribenter i Danmark har fri adgang til svenske aviser, i en normal, demokratisk debat,  giver vi ham hellere end gerne mæle  her. Svenske aviser er ikke “normale” efter almindelig, dansk målestok. Det er Sveriges store ulykke, at højttbegavede svenskere, som er i dissens, ikke får lov at deltage i den offentlige diskussion. Sverige er ikke et demokrati, som vi forstår det i Danmark: En fri og åben diskussion. Tilliden til “folket” mangler. Måske  har det aldrig været et “folkhem”, kun i Erlanders indbildning og de der “folksjuka” børn af forlængst afdøde bønder, man mødte langt ude på landet. Vi var i familie med dem, et eller andet fjernt sted. Vi forstod vistnok deres facon, vi bar over med den. Skideskøre som de var. Skør betyder” skrøbelig, gebrækkelig, sart, sårbar, udleveret”. Men nu videre til vores ven:

En häftig debatt har blåst upp mellan Skånska Dagbladet (SkD) och Sydsvenska Dagbladet (SdS). Lars O Eriksson på Skånskan var nämligen oförskämd nog att under rubriken ”EU:s gränser kan inte bli öppnare” (090714), skriva rent ut att ”… någon ökad öppenhet för massinvandring till EU är inte realistisk vare sig ekonomisk eller fysiskt, när en rad länder och storstäder i dag präglas av överbefolkning och havererad integrationspolitik.” Bakgrunden var att 22 miljoner människor redan är arbetslösa inom EU i dag och att detta ”innebär enorma påfrestningar på trygghetssystemen.” Fortsätter vi med en ogenomtänkt invandringspolitik, skriver Eriksson, så kan det leda till massfattigdom med social- och politisk oro som följd. ”Öppnare gränser leder direkt till socialbyråerna”, menar han. Eriksson ger flera exempel på stora länder i EU som redan nu är mycket hårt drabbade. Därför uppmanar han alla ansvarskännande politiker att inse farorna ”och inte förlora sig i flummiga visioner”.

Fortsæt med at læse “Förorterna”

Dette er interessant. Jeg fastholder mit illusionsløse standpunkt at kun frafald fra islam er godt nok hvis vi skal kunne sameksistere på længere sigt på lige fod, men jo flere kiler der bliver skudt ind i vores foragtelige socialistpartier, og jo flere moderate muslimer (dvs. individer, for der findes ingen moderat islam) der åbenlyst distancerer sig fra deres eget etniske baglands traditioner, jo bedre. Del og, om ikke hersk, så lev lidt længere i frihed. Via Gates of Vienna (LFPC):

Labour (PvdA) only listens to orthodox Muslims and ignores Moroccans who are moderates or non-believers, said three Moroccan local council members yesterday in De Pers newspaper. They predict that their followers will leave the PvdA and switch to centre-left D66.

“Atheistic Moroccans and secular Muslims say: why does the PvdA get so involved with religion?” says Mohammed Mohandis. He is a Gouda local council member for the PvdA and was recently elected chairman of the Young Socialists, the youth movement of the PvdA. “They are joining D66, because they find it a more liberal party.” […]

As a result, it can happen that a Moroccan Dutch person who puts a glass of beer to his lips is warned by a white Dutch person that this is not Halal. In this way, you as a Moroccan are Islamised by non-Muslims, declares Mohandis. And that, he says, also happens in his own PvdA.

Mohandis gives an example: “If someone wants to leave their faith, this causes much resistance. Then you as PvdA should always stand behind the individual. And not behind the group. (…) There are still too many PvdA members that think in groups. Even our minister for integration, Eberhard van der Laan.” […]

El Haji also believes that many Moroccans are leaving the PvdA. “I heard from youngsters that they went to other parties because the party did not pay them any attention. They go to D66, even though they naturally belong with the PvdA. To a lesser extent, they also go to GroenLinks and SP.” […] ‘PvdA Only Listens to Orthodox Islam’