tirsdag eftermidag:
Der sidder en Amme ved Rosenborg Slot; To Jægere er der i Haven indtraadt; Ak Gud, hvor det Grønne gjør Øjnene godt! (H.C.Andersen)
Modviljens triumf
Det hænger ikke rigtigt sammen: På den ene side får vi at vide at ‘højreekstremister’ skulle tegne sig for homofobiske overfald og i øvrigt gøre gader og stræder usikre over det ganske land. På den anden side bliver dette rally light med deltagelse af 10-15 medlemmer af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse – anført af 19-årige Daniel Carlsen, der unægteligt i medierne giver indtryk af at være allestedsnærværende – af “bevægelsen” selv betegnet som “en klokkeklar succes”. Tja, spørg lige Poul Nielson om “klokkeklar” er det bedste udtryk at anvende. Til den forkølede flok her skal naturligvis ganges op med diverse hangarounds og fellow travellers, men det er vist først og fremmest i betændte hjerner på Rådhuspladsen at dette kan udgøre et større nationalt problem (LFPC).
En mindre gruppe nazisters demonstrationer blev lørdag formiddag fordrevet fra Silkeborg og Viborg, endnu før politiet nåede frem. Selv kalder nazisterne aktionen en “klokkeklar succes”. De 10-15 medlemmer af DNSB – Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse – tog lørdag formiddag opstilling på torvet i Silkeborg. De var iført armbind med hagekors og rullede et banner ud med teksten “Danmark for danskerne” foran Føtex i bymidten, skriver Midtjyllands Avis.
En af nazisterne – ifølge DNSB den 19-årige Daniel Carlsen – holdt en tale om “nationalsocialismen som det eneste, der kan redde det hvide menneske fra total undergang”. Men ifølge Midtjyllands Avis fik den uanmeldte og dermed ulovlige demonstration ingen varm modtagelse hos silkeborggenserne. […]
Den noget kølige modtagelse ser dog ikke ud til at have gjort indtryk på demonstranterne. På DNSB’s hjemmeside betegnes demonstrationerne, der var de første af sin art i Jylland, som “en klokkeklar succes”. Hjemmesiden fortæller om mange interesserede borgere, der tog imod løbesedlerne og fik sig en snak med en nazist. “Stemningen i Viborg var lige så god som i Silkeborg, på trods af, at byen ikke helt kunne leve op til den store folkemængde, som aktivisterne oplevede i Silkeborgs gader,” skriver hjemmesiden dnsb.info. Nazister i midtjysk lyn-demo
Menneskerettighedsbegrebets deroute
Man må godt nok sige at der bliver trukket nogle alvorlige fronter op i det intellektuelle landskab i disse år. Folk som Sune Skadegaard Thorsen er selvfølgelig blot de meget synlige eksponenter for en generel devaluering af demokratiske værdier, og åbenlyst kulturelt selvhad med udbredt klangbund i de europæiske befolkninger. Så længe vælgerne ligger nogenlunde stabilt forankret i mainstreampartier der ikke adskiller sig synderligt i disse spørgsmål, uanset om de angiveligt ligger til højre eller venstre, og opgøret ikke når væsentligt ud over partier som Dansk Folkeparti, ja, så er der penge og prestige at hente for dem der gerne vil undergrave deres eget land. Skulle vinden vende – hvilket intet tyder på – så bliver kassen smækket i for Skadegaard Thorsen og ligesindede, og så er de ude på historiens mødding. Jeg savner meget at se en ketchupeffekt af vrede manifestere sig i lande som Storbritannien, Holland eller Sverige. FRPs fremgang i Norge, og Wilders’ i Holland, er nok de bedste bud på et gryende opgør lige nu (LFPC).
[…] En af undtagelserne i forbeholdet over for retten til ytringsfrihed er Sune Skadegaard Thorsen. Her er ikke noget bugtaleri. Han synes derimod at være på linje med OIC-landene i påstanden om, at kritik af islamiske dogmer er udtryk for racisme. Ytringsfriheden har i Vesten fået kultstatus, og princippet om, at den ikke står til debat, er udtryk for en latterlig patetisk holdning. Og accepterer man ikke denne visdom, åbner man ifølge Thorsen døren til Det Tredje Rige og borgerkrige som i det tidligere Jugoslavien. Det forekommer som et karikeret synspunkt – men det skriver han altså. Desuden er synspunktet stærkt problematisk i en PEN-sammenhæng. For hvordan vil en forening med dette synspunkt, der skulle forestille af have ytringsfriheden som sin vigtigste sag, kæmpe for de forfattere i muslimske lande, der er fængslet eller på anden vis har fået frataget deres rettigheder? Skulle man følge Sune Skadegaard Thorsens forsimplede tankegang, kunne det tænkes, at disse forfattere var dømt med rette for blasfemi. Og hvad skal PEN så stille op?
Det oplyses, at Sune Skadegaard Thorsen er bestyrelsesformand for Institut for Menneskerettigheder. Det lyder stærkt foruroligende. Tegner han også denne organisation med disse synspunkter, som er direkte kalkeret fra OIC?[…] Jens-Martin Eriksen: Anmeldelse: En masse ord om ytringsfriheden [anmeldelse af Magasin om litteratur og ytringsfrihed, tema: Religionskritik og blasfemi. Dansk PEN, Information 21.7.2009, ikke online]
Caldwell: Same Europe with different people ?
“There is a sort of sad sack, hang dog attitude towards European culture, a kind of loss of confidence. You can say it’s understandable, but it’s there…I would say the Europeans are totally to blame for what problems they have,” says Christopher Caldwell, author of Reflections on the Revolution In Europe: Immigration, Islam, and the West. Christopher Caldwell on Reflections on the Revolution In Europe, audio min. 4:00
Malmö: En ångestcentral
Kan man åka till sin födelsestad och bli glad över återseendet? Jag kan det inte.
Idag vandrade vi från Värnhemstorget till Möllan och tillbaka upp till Centralen. Det tog fem timmar med fikapauser och lunch på Restaurang Nyhavn på Möllan. Jag befann mig i det arabiska Malmö, vattenpipornas och den svarta ekonomins Malmö, slöjornas, hamas och om-gud-vill-Malmö. Jag trivs inte där. Jag är en främling där men saknar främlingens nyfikenhet, den jag hade under resorna i Israel/Palestina och Libyen. I Malmö vill jag inte vara en främling. Thomas Nydahl
Islamisk tørklæde i offentlige institutioner
Hvor længe skal vi finde os i nedladende moraliseren og undertrykkelse af vor selvfølgelige ret til at være fri for utidig religiøs og politisk manifestation i vore institutioner? spørger præst Kirsten Sarauw
Islamisk tørklæde er ikke en uskyldig klud, men en del (og accept) af den guddommeligt begrundede (og derfor i samfundsretlig sammenhæng grundlovsstridige) politisk-religiøse sharia- lovgivning. Desuden er tørklædet bannermærke for fanatiske islamistiske bevægelser, som er vidt udbredt i Europa, særligt blandt veluddannede unge muslimer, som bevidst infiltrerer vore offentlige institutioner med henblik på pression og dominans. Ikke at alle iklædt tørklæde er islamister, men muligheden foreligger. Ved man ikke det blandt ledelsen i de offentlige institutioner?
Problemet med det islamiske tørklæde i offentlige myndighedsfunktioner er blandt andet, at to forskellige kasketter blandes sammen: 1) Klienterne forventer ikke – og skal heller ikke forvente – at blive mødt af uvedkommende og dominerende trosudsagn i en verdslig og faglig sammenhæng. 2) Klienterne har ikke personligt og frivilligt bedt om at blive mødt af trosudsagn, men bliver påduttet det og kan således ikke værge sig. 3) Klienterne tør ikke klage over tørklædet af angst for at blive udskældt for “racisme” eller “hadefuldhed” og dermed for, at det skal gå ud over deres service eller behandlingsforløb og pleje. Kirsten Sarauw, præst og psykoterapeut (Kirsten Sarauw skrev forleden “Om tørklæder på soldater” og har blandt meget andet skrevet A Declaration of War Against the People of Europe.)



