“Hele denne diskussion handler ikke om humor eller tegninger, men om magt og hvem, der skal have magten i Europa det næste århundrede” Adjiedj Bakas, forsker i TV 2 :
I anledning af den hollandske tegner Gregorius Neckshots snarlige besøg i Danmark, varmede jeg op med at se det lille TV 2 indslag fra 29 februar 2008. Det er værd at genopfriske. Når Abdul Wahid Pedersen igår sagde i KrD “Religionskritik er mobning. Blasfemi burde forbydes. Ytringsfriheden bør vige til fordel for det gensidige hensyn,så er der grund til igen at minde sig selv om, hvad det hele drejer sig om. At Pedersen ligger i magtkamp med den mest centrale værdi i folkestyret, og dermed med langt størstedelen af befolkningen, og at han ikke har tænkt sig at give op. Det handler ikke om følelser, som Pedersen er så snedig at antyde. Pedersen bruger demokratiets våben, ord. Andre våben er i anvendelse for at gennemtvinge synspunktet, som vi ved. Da det imidlertid næppe bliver i hans egen levetid, han får sin vilje, kunne han jo overveje at flytte til Holland, alternativt måske desværre Norge. Vi andre skal bare huske næste gang, og næste gang igen: det drejer sig om magt, ikke om ligegyldig æstetik, sarte følelser eller høflighed, som nogle desværre endnu bilder sig ind. Hovedsageligt repræsentanter for dem, der har deres på det tørre, eller alligevel aldrig har en tanke, de skal have udtrykt. Vil du sælge en let brugt magt til imam Petersen? Gregorius Neckshot blog(Steen)
Det er klart, at når Abdul Wahid Pedersen på den ene side erklærer at der vil blive indført shariastyre i Danmark ved muslimsk flertal, og på den anden side vil have kritik af hans herrefolksideologi kriminaliseret, så er motivfortolkning både enkel og oplagt. Det kunne han tænke sig, kunne han. Man ser sjældent eller aldrig nogen diskussion af de rent praktiske perspektiver hvis han – Jahve forbyde det – skulle få magt som han har agt. Retssystemet ville blive overbebyrdet af sager om grænseafprøvning. Det antidemokratiske tiltag ville i sig selv afføde mere modvilje mod hans religion/ideologi, og dertil kommer jo også at der er utallige både høj- og lavteknologiske måder hvorpå man kan trodse et forbud. Det sidste jeg kan forestille mig ville være at sådan et forbud ville få gravens fred til at sænke sig. Men alt dette handler om at vinde tid. Vores interesse er at få virkeligheden på dagsordenen hurtigst muligt, hans om det modsatte. Parallelt hermed bliver virkeligheden i danskernes hverdag mere og mere påtrængende, og ved et vist punkt vil ingen lovgivning kunne udrette noget som helst (LFPC).
Så bliver jødehadet ikke grovere
Man troede man havde set og hørt det meste. Den egyptiske imam Amin Al-Ansari kommenterer optagelser fra en af 2. verdenskrigs jødeudryddelseslejre på Al-Rahma TV d. 26.1.2009 (LFPC):
[…] Look what starvation [the Germans] inflicted upon them. Look what humiliation. These are people being buried alive. Does this look like a human being? He is placed in a ditch to be buried alive. This is a pile of bodies. Ibn Mas’oud was right… Look, this is a barbed wire, used to crush their bodies. He and five others will be hanged with a single chain. Concentrate on this, my brothers. Watch this. Look, they are tying five heads together. These are bodies. Here they are drilling a hole in his back with a nail. This child awaits his turn. Watch their humiliation. These are corpses, Allah be praised. The [Jews] are oppressors. They are being deported. Ibn Mas’oud was right when he said: “All the oppressors are killed by those they oppress.” These are bodies, these are dead people, these are skulls. These are the bodies of the Jews being loaded like animals. Watch this tractor clearing away the corpses of the Jews, and these are the refugees awaiting their turn to be killed. A German soldier will come now, and you will see a Jewish woman kissing his hand. Notice what humiliation, fear, and terror have struck her. See how much she is kissing his hand. Watch her humiliation. This is what we hope will happen, but, Allah willing, at the hand of the Muslims…. Egyptian Muslim cleric airs Holocaust footage, says: “This is what we hope will happen, but, Allah willing, at the hand of the Muslims”
Sygdom uden diagnose
FÖRFÄRLIG STATISTIK De flesta grova brott har blivit 7–10 gånger fler sedan 1950-talet. Grovt rån är 30 gånger vanligare än då. Denna förfärliga utveckling bagatelliseras av de ansvariga. Varför har det här fått pågå så länge? undrar civilingenjör Curt Norstedt, ledamot av Kungliga vetenskapsakademien.
För grovt rån är utvecklingen hårresande – det är nu 30 gånger vanligare!
Utvecklingen har bagatelliserats av myndigheterna och andra ansvariga instanser, vanligen genom påståendet att det inte är någon fara alls – medborgarna har bara blivit mer benägna att göra anmälningar. – Olle Wästberg, Sveriges generalkonsul, rapporterade 2004 att han kände sig säkrare i New York än i Sverige. Frekvensen av grova brott hade minskat med två tredjedelar och var långt lägre än i Sverige. Våld mörkas och bagatelliseras
Rosengård – en stat i staten
Segregation kan skapa en spiral av utanförskap och misstro mot samhället. Det framgår av en studie som idag överlämnas till regeringen. Kommunerna har en nyckelroll för att motverka kulturer som kan utgöra grogrund för våld och terrorism, anser forskarna Magnus Ranstorp och Josefine Dos Santos. Är det okej att plädera för att människor ska isolera sig från demokratiska värden, jämställdhet och samhällsliv – till exempel att inte gå och rösta – samt att trakassera dem som inte efterlever sådana påbud?
Dessa frågor måste ställas mot bakgrund av rapporten ”Hot mot demokrati och värdegrund – en lägesbild från Malmö”, Centrum för Asymmetriska Hot och Terrorism Studier pdf . 37 sider) , med inriktning på situationen i Rosengård, som idag överlämnas till demokratiminister Nyamko Sabuni.

Overskriften er selvfølgelig en lettere opstramning begået af Snaphanens redaktion, men det er jo det som denne overfladiske artikel, en klon af utallige andre om det samme emne, implicerer. Jeg har efterhånden et temmeligt skizofrent forhold til Jyllands-Posten. Der er de fremragende lange baggrundsartikler af kvalificerede skribenter i den trykte avis, og så er der den lalledumme livsstilsblog jp.dk, hvor (formoder jeg) yngre bladsnedkerkloner som ikke ville kunne genkende et kritisk spørgsmål eller en kritisk perspektivering om de så kunne vinde en Pulitzer derved, udspyr ligegyldigheder og spamhistorier der formentlig er skrevet sideløbende med SMS-skrivning eller chat på Facebook. Som denne, der i sin implicerede patronisering af “indvandrere” kalder på perspektivering som imidlertid ikke kommer. Historier af denne slags, ikke blot i hjemlige medier, antager nemlig altid at “integration” er noget værtslandet udfører på klienterne/indvandrerne. Intet om krav om tilpasning til gældende normer, f. eks. at lade døtre leve et normalt dansk liv, eller omvendt at sætte grænser for drengebørnene, eller ikke at insistere på særhensyn til mærkelige religiøse skikke. Og som sædvanen er slås sagesløse vietnamesere og kinesere i hartkorn med etageklippede labaner og deres fædre der drikker kaffe i indkøbscentret – men man kan så trøste sig med, at mange af asiaterne nok ikke læser notitsen, da de utvivlsomt har travlt med at passe arbejde og studier (LFPC).






