Der tales et par sted i interviewet om den “danske lukkethed”. Der er sludder og det har det altid været. Det modsiges af Crude net migration rate på 6 [‰], som man kan se i artiklen nedenfor. Vi ønsker bare at fravælge de indvandrere, som SR regeringen favoriserede, hvis vi overhovedet får lov for EU molokken:
Danskerne er meget ens: Vi taler samme sprog, og på tværs af politiske holdninger deler vi værdier som samarbejde, kompromis og fleksibilitet. Den britiske professor John A. Hall hævder, at det har været afgørende for Danmarks økonomiske succes indtil nu. Men skal succesen fortsætte, må vi udvide, hvad det vil sige at være dansk. Igen og igen placerer Danmark sig i toppen af listerne over verdenens rigeste lande. Selv liberalistisk orienterede, internationale magasiner som The Economist påviser, hvordan det lille land med det ellers høje skattetryk og den store velfærdsstat er et af de mest interessante lande for multinationale firmaers investeringer. Og økonomer og politikere verdenen over taler om ”den danske undtagelse” og ”den danske model”.
John Hall, britisk professor i sociologi ved det canadiske McGill University, mener, at netop de fælles værdier, det fællesskab og den ligheds-mentalitet, der præger dansk velfærdspolitik, har været grundlaget for den stærke danske økonomi. Han har sammenlignet de forskellige måder, vestlige lande har organiseret deres økonomi på med undersøgelser af små staters evne til at klare sig i en international frihandelsverden:
»Min forskning viser, at den type økonomi, man finder i små stater som Danmark, hvor man har en høj grad af national ensartethed, og hvor folk er parate til at gå på kompromis med deres egeninteresser og samarbejde med mennesker, der ligner dem selv, har fremelsket gode vækstbetingelser i en verden med frihandel.« [..]
Spørgsmålet er så, hvorfra denne nationale solidaritet kommer. Her peger Hall både på den fælles protestantiske religion, Grundtvig og højskolebevægelsen og at Danmark som følge af tabte krige og dermed tabte territorier i Sydsverige og Nordtyskland endte med at blive ét folk med ét fælles sprog.
Særligt de tabte krige spiller en afgørende rolle for skabelsen af den nationale solidaritet: Den er en slags indre front, der værner mod den konstante oplevelse af at leve i en risikofyldt og til tider meget truende omverden. Af Esben Schjørring LO ´Ugebrev 15. december 2008 /nr. 43
Migration outstrips birth rate in the EU
The EU population grew by 4.4 per 1000 inhabitants in 2008, due to natural population growth of +1.1‰ and net migration of +3.3‰, according to Eurostat figures issued today. In total, the EU27 population is estimated to have increased by 2.2 million in 2008 to 499.7 million. Malta Times
»Bananrepublikken Danmark«
For en ordens skyld, og uden at lege amatørjurister, skal vi bare komplettere Sydsvenskan, som kun citerer oppositionen, hvad der er helt sædvanligt.
“Danmark är på väg att få en lag som strider både mot grundlagen och mot konventionen om de mänskliga rättigheterna. Det hävdar oppositionen i folketinget och i en av tidningarna påstår ledarskribenten att om lagen införs är Danmark på väg att bli en bananrepublik. ” Dansk lag brott mot mänskliga rättigheter
“Ifølge målingen støtter 61,0 procent af vælgerne stramningerne, mens kun 28,5 procent er imod. 10,4 procent har ikke nogen holdning. Venstres integrationsordfører, Karen Ellemann, glæder sig over Altingets måling. – Det er virkelig glædeligt, at der er så stor støtte i befolkningen, når nu der åbenbart er så massiv modstand blandt oppositionen. Det er dejligt, at der er forståelse for, at det er nødvendigt i højere grad at holde øje med, hvor personer på tålt ophold befinder sig, siger hun til Altinget. “
Bananrepublikken Sverige ?
Kom til Sverige og arbejd! Når der bliver noget arbejde engang. Ungdomsarbejdsløsheden er 19.1 %, den samlede arbejdsløshed er som Letland og Maltas, og om et år skulle den være 10 %. Alligevel åbner Sverige idag for arbejdskraftindvandring fra hele verden – med efterfølgende permanent ophold. Der må være nogle detaljer, der går helt hen over mit hovede. En professor siger, at Sveriges demografi er meget gunstigere end Danmarks, men nu antager den samlede Riksdag en stærkt aldrende befolkning på forventet efterbevilling:
Sweden is bucking the immigration trend in Europe by opening its labor market to foreign workers of all skill levels without quotas, despite an economic recession and rising unemployment. Wall Street Journal
Idag, måndag, träder en ny lag i kraft. Lagen handlar om arbetskraftsinvandring och öppnar upp för hela världen att konkurrera mot svensk arbetskraft i Sverige. Migrationsverket räknar med att 17 000 personer nu köar vid svenska ambassader runt om i världen för att söka arbetstillstånd i Sverige. Siffran är förmodligen i underkant. På sikt kommer det sannolikt att leda till att svenskar ställs utanför den svenska arbetsmarknaden till förmån för billig utländsk arbetskraft. Den nya lagen måste betraktas som ett stort svek gentemot svenska folket och arbetarrörelsens tysthet i frågan är beklämmande. SD Kuriren
»Inte i de här jävla negerområdena«
“The business of intellectuals, is that of mutual arse-licking” siger George Orwell. Man skal kende eliten, for at kunne yde den en kvalificeret afsmag, og det gjorde han jo fra bla. Eton. Lars Hedegaard sagde fornylig: “Berlingske Tidendes læsere bor i områder af Danmark, hvor der ikke findes muslimer. De bor i den nordlige udkant af København i pæne villaer og vil ikke høre noget om noget om noget, altså. Det er ikke noget problem for dem. De sælger gerne landet, de sælger gerne underklassen i Danmark og er i virkeligheden overhovedet ikke solidariske med vores land.”
Envher der kender lidt til eliten, eller måske selv tilhører den, ved at det forholder sig sådan. Særligt i den del af eliten, der gerne vil gå for at være intellektuel. Det kan være slemt på det ydre Frederiksberg og det indre Østerbro, i Gl. Holte og i Trørød, men få danske , tror jeg, slår de svenske i hykleri og mangel på solidaritet med deres “kunder”, hvilket er den del af grunden til at landet stadig og ufortrødent har fuld fart mod kaos og en grad af opløsning, som ikke bliver rar for dets naboer heller. Det er simpelthen ikke lykkedes nogen stemme udefra, at trænge ind til den svenske elite med en smule virkelighed. For 200 år siden, var de formentlig blevet hængt på Stortorget, hvis vinden skulle vende en dag. Men vi lever i mere civilliserede tider nu, den svenske elite villle til den tid være forduftet til områder, der er globaliseret på en lidt anden måde end den, de selv har tilvejebragt i Sverige. Den psykologi er både fascinerende og skræmmende, men det gør godt at høre Nordens hyklere par exellence udstillet af en hæderlig journalist som Janne Josefsson. Det burde ske noget oftere, hvis SVT ville være umagen værd.
(klippet er fra sidste år, men tåler at blive genset med visse mellemrum. Hver gang jer ser det, rystes nogle uplacerbare brikker på plads igen. Det må være en såkaldt AHA-oplevelse. )
Når svensk journalistik nu i mange henseender er så lidt værd, er én af grundene den , som meget godt er udtrykt i ordet “klassresan”. Fænomenet findes i Danmark, men er mindre udtalt. Man begynder i 1960 som en habil håndværker, der kan stave, sætte kommaer og skrive på maskine. Så får man studentereksamen og journalistuniversiteter, en løn mellem en halv og en hel million, og et par cand. com. og cand. nicht viel titler. De rigtige magthavere opdager, at man er god at være venner med, og vupti har man en hel masse interesser at pleje, som ikke har med det enkle:at gøre et hæderligt job i sandhedens og oplysningens tjeneste. Man er blevet en kvasi-intellektuel røvslikker, hævet over det folk man lever af. ( se f.eks. Journalisten 1999: Journalisterna, perspektivet och klassresan. og Bland söderkåkar och miljonbostadsrätter) Det er også grunden til, at standen føler sig utryg ved bloggeriet, at blive kigget i kortene, udstillet og ifrågasatt og antagelig gerne så det “kontrolleret”, som der har været svenske røster fremme for. Det er ilde at miste grebet om opinionen, så det skal nok blive virkelighed. De er en udmærket parallel til imamerne, de forstås også bedst som en gruppe, der er besat af angst for at miste monopolet på virkelighedstolkningen og alle de behageligheder der følger deraf.
Lad os tage et helt frisk eksempel. Seneste Weekendavis havde denne artikel- Essay: Payback time- Kristendommens instrumentalisering i den ideologiske krigsførelse og de nye fortællingsleverandører har præget systemskiftet siden 2001 af Jens-Martin Eriksen. Man tænker, hvordan i alverden kan man få 2.400 ord i Weekendavisen, når man ikke har nogetsomhelst på hjerte ? Men der er en lille nøgle, der åbner det. Eriksen skriver for vennerne, ikke for os. Han positionerer sig for åndskollger, så der ikke kommer en Rifjerg og kalder ham nazist – også. Det foregår diskret, men det, man kan uddrage af ordflommen er : “Venner, jeg ved det er alvorligt. Vi kunstnere har været nogle kraftidioter, jeg også. Vi er kompromitteret, alle griner af os, tager os ikke alvorligt eller hader os. Jeg har opdaget det, men jeg er stadig én af vennerne, se bare : Jan Lindhardt minder om en islamist i Malaysia, og DF ere et white trash højreparti og en dag skal alt nok blive normalt igen. ” Altsammen garneret med lidt nazityske hentydninger som “Sympathisanten” (RAF udtryk) og “Machtergreiffung” og “Dolchstoß” (1933), så det virker lærd og dybsindigt og lader andre intellektuelle røvslikkere forstå, hvem der er halvnazisterne. – Sådan ser Orwelliansk røvslikkeri og intellektuelt karrieremageri ud i Danmark i 2008. Sirligt og diskret snudegnubberi med flokken, så vi der ikke bliver slikket og gnubbet, nær overser det, muligvis fordi vi ikke gider læse 2400 ord om ingenting. Eriksen er så bange for at komme på kant med flokkens førerhunde. En rigtig, dansk intellektuel, kort sagt, men hvor vigtig er hans bangebukseri for WA´s læsere ? Jeg spildte en halv time på at opdage, hvad jeg vidste i forvejen: at de er nogle værre tøsedrenge med en forvokset æstetisk sans.








