Vi skifter gear et øjeblik. En af mine få yndlingsdirigenter Jascha Horenstein var sammen med Leonard Bernstein med til at give Carl Nielsen sit internationale gennembrud i begyndelsen af tresserne. Horenstein havde mødt Nielsen i 30’erne, og beskrev ham som “human, nothing but human.” Horenstein indspillede talrige Nielsen-værker, bl.a. 5. symfoni og Saul og David. Han dirigerede Radiosymfoniorkestret i april 1972, året før han døde, i Webern, Schönberg og Brahms’ 2. symfoni. Torsdagskoncerten findes på plademærket Unicorn UKCD2036. Jeg var der heldigvis den aften i Radiohuset med en ven, der havde sendt en kubikmeter blomster til hans rum på d’Angleterre. Aftenen findes ikke på You Tube, men her Sibelius’ violinkoncert med Horenstein :
Afværgede somaliske pirater et angreb mod Israel med en ‘dirty bomb’?
Denne historie falder måske lidt uden for vores sædvanlige radius, men så alligevel ikke, hvis den har været sand. Den har mig bekendt overhovedet ikke været omtalt i danske medier, så der kunne være god grund til at henlede opmærksomheden på disse to blogposter der for en lægmand kan virke velresearchede og lødige. Kort fortalt: Somaliske pirater kaprer et skib. Da de åbner lasten udsættes de for stærk radioaktiv stråling fra en last af sand fra Kina, og 16 dør. Påstanden er, at skibet var en bombe der skulle have været detoneret ud for Israels kyst – From Iran With Hate (LFPC).
Hijacked Iranian Ship was a Dirty Bomb meant for Israel on Yom Kippur
Iranian Ship was a Dirty Bomb Pt. 2
Kuren mod svensk arbejdsløshed ?
Den svenske åbne arbejdsløshed er på 5.9 procent. Ungdomsarbejdsløsheden er 19.1 procent. Forvirret ? Billström er sosse. Han mener antagelig at indvandrere skal forsørge uanvendelige indvandrere, men han kan ikke sige det som det er. I forvejen er 24 % af alle voksne i arbejdsfør alder, udenfor det svenske arbejdsmarked.:
Arbetskraftsbehovet i Sverige ökar och allt talar för att det endast kan fyllas med hjälp av människor från utlandet. I tidningen Entreprenör berättar migrationsminister Tobias Billström varför regeringen öppnar gränserna. Så vill Billström öppna gränserna
»Det naive Sverige«
Der er lant mellem snapsene i svensk presse, men de er der. Og så er Dahlberg ikke engang nær så foruroliget, som hun burde være.
Sverige väcktes ur sin Törnrosasömn i veckan. En svensk medborgare, som utpekas som al-Qaidas andreman i Irak, har sprängt sig själv i luften med hjälp av ett bombbälte. […] Den yrvakna reaktionen på nyheten om 43-åringens död säger något om den svenska självbilden. Å ena sidan är vi vidöppna mot världen; vi reser som aldrig förr, älskar frihandel och kan stoltsera med ett multikulturellt samhälle. Å andra sidan förblir vi märkligt världsfrånvända. Det är som om inget farligt kan hända på våra breddgrader – inget farligare än att högern monterar ner a-kassan i alla fall. Eller att nappflaskorna innehåller farlig plast.
Det var ingen slump att försvarsberedningen i vintras kom fram till att klimatet utgör det största säkerhetspolitiska hotet mot Sverige. Vi blundar helst för de faror som finns. Och går inte det, vill vi åtminstone hålla oss på armlängds avstånd från dem. Det är i det ljuset som man ska se det ihärdiga Natomotståndet, socialdemokraternas krypande för Kreml efter Georgienkriget och den växande kritiken mot Sveriges insats i Afghanistan.När det blåser kallt vill Sverige helst bara dra igen dörren till folkhemmet och borra ner huvudet i kudde. Dags att vakna. Og så var det dagen, hvor en svensk krone røg ned på 75 danske øre.
Måske kunne man gemme dem i Gellerups buskadser?
Letvægterne prøver at nasse sig til lidt ufortjent glamour som de forfulgte forfatteres beskyttere. Socialdemokratiet med dets mangel på vilje til konsekvens i forhold til de grupper der udgør en trussel for de pågældende forfattere. Pæne PEN der ikke vil optage forfattere og skribenter der analyserer de grupper og den ideologi som gør flere af de nævnte forfatteres liv farligt. Hvilken nedladenhed: “Lommepenge og husly”. Det kommer vist til at involvere lidt mere end “lommepenge” at beskytte en Ayaan Hirsi Ali, Taslima Nasreen eller Salman Rushdie i det århusianske byrum (LFPC).
Danmark får nu sin første friby for forfulgte forfattere. Århus har nemlig valgt at melde sig ind i det internationale friby-netværk ICORN, selvom kommunen endnu ikke har råd til at betale for en forfatters lommepenge og husly.
“Dermed sender Århus Kommune et kraftigt signal om, at kommunen bakker op bag de forfattere og skribenter, der bliver forfulgt som følge af deres virksomhed,” siger kulturrådmand Flemming Knudsen (S). […]
Ifølge den internationale forfatterforening PEN findes der omkring 700 forfattere i verden, der er forfulgte og har brug for beskyttelse. Foreløbig er der kun 20 byer i verden, der her meldt sig som fribyer. Århus friby for forfulgte
Når hærværk gøres til heltedåd – så ved man at den er gal i Gellerup
Vi har efterhånden set et betragteligt udvalg af udenomsmanøvrer i forhold til det eskalerende problem som i øjeblikket udspiller sig i Gellerupbebyggelsen. Der har i lignende sager været et gennemgående tema der hed “kedsomhed“; de etageklippede labaner skulle angiveligt føle sig “provokerede” over politipatruljer på dansk territorium; socialchefen i Århus mente at de mange buskadser i Gellerup var en medvirkende årsag; politiet forsøgte først at afvise at den seneste brand var påsat; Århusborgmester Nicolai Wammen bedyrer at nu går det fremad, og at 99,9% af beboerne er på myndighedernes side; en leder i pædagogbranchen følte med brandstifterne og håbede at de ville få professionel hjælp fra andre i pædagogbranchen; man forsøgte sig med eufemiserende udtryk som “brandepisoder” (en slægtning til pædagogernes “spisesituation”?). Og nu dette foreløbige klimaks (LFPC):
[…] De fire drenge, der søndag aften uforsætligt satte ild til taget på institutionen Mudderkliren i Gellerup, var i virkeligheden bare ude på at slette videooptagelser af hærværk. […]
Drengene havde angiveligt været i gang med at male graffiti på en af institutionens ydervægge, da det gik op for dem, at der var anbragt et overvågningskamera på bygningen, som kunne have fanget det hele på bånd. Derfor besluttede de – med en lighter og en grafittidåse som flammekaster – at sætte ild til kameraet for at slette sporene. Afbrændingen afgav da en stikflamme, som tog fat i bygningens tag. […]
“Så vidt jeg ved, var drengene faktisk begyndt at spille fodbold lige ved siden af. Efter et kvarters tid opdagede de, at der var gløder. Jeg er sågar blevet fortalt, at det var drengene selv, der alarmerede politiet,” siger han. Institutionsbrand var et uheld















