Inden Bruce Bawers besøg i København om et par uger, kan man ikke forestille sig nogen bedre introduktion end dette vellykkede, stedvist bevægende interview fra 2007, hvor flygtningen Bawer krydser sit spor i New York. Veritas Universalis fandt det, vi uploadede det. Se det! (klik her hvis du vil se i helskærm, 24 minutter.)
Eid fest – for de få
Jeg er i dag blevet ringet op af Københavns Kommune, fordi jeg via Borgerservice har udbedt mig om oplysninger om fejringen af den islamiske Eid fest, altså afslutningen på Ramadan, der var planlagt til at foregå på Rådhuspladsen med offentlig økonomisk støtte. Dette arrangement er nu aflyst.Kommunen oplyste imidlertid, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i stedet havde indbudt et antal gæster (lukket selskab) til Eid fest i dag “i anerkendelse af en minoritet”, men det skulle ikke forstås som en religiøs fest. Ja så! Hvad har min kommune gang i?
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog, Information 4 oktober 2008
“I feel very guilty, therefore I must be very important”
There is a fashion these days for apologies: not apologies for the things that one has actually done oneself (that kind of apology is as difficult to make and as unfashionable as ever), but for public apologies by politicians for the crimes and misdemeanours of their ancestors, or at least of their predecessors. I think it is reasonable to call this pattern of political breast-beating the False Apology Syndrome. Mr. Blair, the then British prime minister, apologized to the Irish for the famine; one of the first public acts of Mr. Rudd, the Australian prime minister, was to apologize to the Aborigines for the dispossession of their continent; Pope John Paul II apologized to the Muslims for the Crusades […] – False Apology Syndrome — which is not yet found in the Diagnostic and Statistical Manual of the American Psychiatric Association or the World Health Organization’s International Classification of Diseases, tenth edition — is a therefore rich but poisonous mixture of self-importance, libertinism, condescension, bad faith, loose thinking, and indifference to the effects it has on those who are apologized to. I am, of course, sorry if you disagree. False Apology Syndrome – I’m sorry for your sins.By Theodore Dalrymple
Det andet skyldkompleks: Det oikofobiske pluralis majestatis
Overskriften lyder måske lidt kryptisk, men fænomenet er særdeles velkendt: Man leverer en bredside mod hvordan “vi”, danskerne, behandler “de fremmede” eller “udlændinge”, men man sidder altid tilbage med en fornemmelse af at den skosende ikke rigtig inkluderer sig selv eller sine åndsfæller i dette “vi”. “Vi” er vistnok de ca. 15% der stemmer Dansk Folkeparti, og den onde VK-regering – De ved, Venstre der tæller xenofober som Uffe Ellemann, og de Konservative med hele slænget af Peter Norsk-stokroseisolationister … ikke sandt, den postulerede ondskab er lidt vanskelig at indkredse og udstrække til “vi” under ét. Men det er jo nok heller ikke så væsentligt; venstrefløjen og de kulturradikale har malet sig op i et hjørne, hovedet solidt plantet i bagerste kropsåbning, og magter ikke at frigøre sig fra moraliseringen og begynde at kigge på virkeligheden.
Forfatteren Hans Kragh-Jacobsen mener, at han er offer for selvcensur i Danmarks Radio.
DR vil ikke spille hans sang “Det land der rummer alle jordens farver”, selv om den vandt en konkurrence, Koda havde udskrevet med henblik på det landsdækkende arrangement Spil Dansk Dagen den 30. oktober. Hans Kragh-Jacobsen lægger ikke skjul på, at han har skrevet “en højskolesang, der skal være en bredside mod den måde, som vi behandler udlændinge på i Danmark”.
– Men jeg tror, at det politiske pres, som DR lever med, har gjort medarbejderne så forsigtige, at de går rundt med en lille angst for at sende noget, der kan virke stødende.[…] Forfatter: Min sang for politisk til DR
To vers fra sangen (LFPC):
Det land med knuste spejle under gulvet,
Der vogter på hvert fremmed element
Med tapre brøl fra musehullet
Får mørke tunger vores mistro tændt
Her bor der folk der tror, de er så ens
O, Danmark
Det land med blikket rettet stift mod checken
Og plomben sat i hjertets fri ventil
Med visumtvang for vintergækken
Der kræves brugsanvisning for et smil
Her bor der folk der tror de er så ens
O, Danmark
“Det land, der rummer alle jordens farver – Er blindt af rødgrødsrødt og mælkehvidt”
Rollemodeller: Som faderen, således sønnen
Den strengeste straf tilfaldt sagens såkaldte hovedmand, Shuaib Khan (21), der er søn af den omstridte politiker, Wallait Khan, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation. […]
[Hans advokat, Gitte Juul Jensen] ønsker ikke at udtale sig om Shuaibs Khans opsigtsvækkende familieforhold:
“Det er sagen uvedkommende. Det er sønnen, ikke faren, der er dømt i denne sag,” bemærker hun. […] Politikers søn dømt for dødsvold
Tja, tja, bum, bum, uvedkommende og uvedkommende (LFPC).
[…] Blandt pakistanere i København er der i årevis gået rygter om den københavnske lokalpolitiker Wallait Khans voldelige adfærd. I går blev han sigtet for vold, og nu træder 57-årige A.D. Butt, der ejer ‘Kbh. Buen Rens og Vask’ i København frem og fortæller, hvordan Wallait Khan og seks andre mænd overfaldt ham onsdag i sidste uge under en begravelse i en pakistansk moske på Amerikavej på Vesterbro.
– Det værste var, at han trak mig i skægget og slog mig med knyttet næve. Og så i en moske. Det gør man ikke.[…] Politiker i spidsen for tæskehold (Ekstra Bladet 20.4.2006)
Døden under palmen
Af Uwe Max Jensen
Maleren John Kørner bidrager til kunstudstillingen U-turn i København med et maleriprojekt, der omhandler de 16 danske soldater, der er døde under det danske engagement i Afghanistan. På udstillingen viser John Kørner 16 malerier, der alle bærer et af de 16 faldne soldaters fornavne.Flere kunstanmeldere har argumenteret for, at John Kørners projekt, der har den overordnede titel “16 Dead Danish Problems in Afghanistan”, er uigennemtænkt. Det er jeg enig i.
Fortsæt med at læse “Bruce Bawer: “Between a rock and a hard place””









