Le 4. mai Robert Redeker parle en français dans la Societé de Presse Libre à Copenhague, presenté par le président Lars Hedegaard. C ést lanniversaire de la libération de loccupation allemande en 1945, et après le discours on entonne une chanson de liberté.
Videoen er-bortset fra indledningen- på fransk. Der forventes en version med engelske undertekster hen ad vejen. Se også Robert Redeker in Copenhagen, I.
“At være i Søren Kierkegaards fædreland her i aften, er meget bevægende for mig:”
Jo, men ikke helt overraskende. En lille bitte forsmag på den fremtid, der er lagt rigtig grundigt i kakkelovnen til:
Flera irakiska flyktingfamiljer tvingades natten till söndagen bort från sina bostäder i Vännäs av en lokal lynchmobb. Familjerna har evakuerats till annan ort.Det som hänt är fruktansvärt och helt oacceptabelt, säger kommunalrådet Johan Söderling (S) till Västerbottens-Kuriren. Enligt uppgift började allt med ett bråk mellan ett grupp infödda svenskar och en grupp invandrarungdomar på fredagen. Detta utvecklades sedan till trakasserier med stenkastning mot fönsterrutor och verbala hot under lördagskvällen och natten till söndagen. Alla arabisktalande familjer har antingen blivit hotade eller trakasserade under natten. Vi hade inget annat val än att evakuera samtliga familjer. Det är så hemskt så det är inte sant, säger Ingrid Lindroth, flyktingsamordnare i Vännäs. Det rör sig om cirka 25-30 personer som nu tvingats flytta till en annan ort. Mobben bestod av både ungdomar och vuxna.
Lynchmobb tvingade bort flyktingfamiljer.“The reason behind it is that 2 swedish girls were abducted and raped a week ago and 2 other girls beaten up and threatened with knives just prior to the incident.”siger en lokal kommentator. Den overså Dagen.se i farten. Det kan jo smutte. Tre begärs häktade för våldtäkt. Detaljerne diskuteres her og her.Tidigare bråk polisanmälda i Vännas utan resultat. Oacceptabelt att ta lagen i egna händer, siger politiet, men det har folk allerede måttet gøre i adskillige år for at værne sig mod effekterne af den svenske riksdags misregimente. Et af de værre tilfælde af selvtægt, er her.
Finland expected to send hundreds of Iraqis back home in coming years, Repatriations to Baghdad go against UN recommendations.Det vil ikke ske i Sverige.
Pittelkow: De korrekte og islam
Ja, trenden er utvivlsomt også blevet bemærket af blogverdenens læsere. Husker jeg ret var det også denne diagnose jeg fik hæftet på mig af Sebastian Dorset i en kommentar ovre på Uriasposten for et par år siden. Jeg behøver næppe at tilføje at han ikke falsificerede eller debunkede noget jeg havde skrevet. Der hvor han kommer fra har man overhovedet ikke overvejet den faktuelle vinkel – siger man noget der opfattes som uanstændigt, er det sindelaget der er problemet, ikke om det er sandt eller ej. Viser man ved henvisning til diverse kilder at man går meget op i en sag som denne, er det optagetheden der gøres til problemet. Der er lang, lang vej igen før pråsen går op for de pæne og anstændige: Før alt andet kommer det faktuelle. Mainstreammedierne er rørende enige i den konsensus der hedder at Geert Wilders er ekstremist, skønt det eneste han stort set gør er at henvise til ekstremisters egne ytringer og handlinger. I dette selvbekræftende, indavlede miljø venter man også utålmodigt på at pråsen går op for dem (LFPC).
Der er opstået en ny trend i de politisk korrekte kredse. De taler meget om, at der bliver talt for meget om islam. Folk, der debatterer det danske samfunds forhold til islam, får at vide, at de “har muslimer på hjernen”.
Absolut ny er denne trend dog ikke. Den er snarere endnu en variant af de mange forsøg på at slippe for en debat, som de politisk korrekte i årevis har haft store problemer med. […] Pittelkow: De korrekte og islam
Optimismens ulidelige lethed
Når en tidligere VS’er taler om “branding” ved man at de politiske fløje ikke længere deles efter gammelkendte brudlinjer. Denne røde iværksætter italesætter da også sig selv som en praktisk mand med fingeren på pulsen, mere end som multikulturalist eller socialist, men kigger man nærmere på hans analyser springer modsigelserne og værdiladningen alligevel frem.
Således må man spørge sig selv hvem det egentlig er der befinder sig “ude på virksomhederne”, når nu erfaringerne dér står i modsætning til “offentlighedens” erfaringer. Hans Lassen vil gerne sælge sig som ham der ser de store linjer, men dette opnår han kun ved at distancere sig fra det der sker i jordhøjde. Påstanden om at “Der er ikke længere til Nordafrika end til Nordsverige” siger alt om Lassens perspektivering, og når samtidig modstand mod polygami afvises ud fra ordvalget “florerer”, og man stiller sig tilfreds med at muslimske organisationer “tager afstand” fra dette, så afsløres den multikulturelle værdiladning.
“Mediernes” historier, som vi jo ellers fremhæver som overfladiske og apologetiske, er ikke grebet ud af den blå luft, men Hans Lassen er tilsyneladende blottet for enhver empati med det danske ‘folk’. I Lassens fugleøjeoptik er erfaringerne med tredjeverdensfamilier på hospitaler, skoler, gader og ghettoer uden betydning. Folkevandringer er det “normale”, men det er krig og etniske udrensninger som bekendt også (LFPC).
[…] »Der er to virkeligheder. Der er mediernes og offentlighedens, og så er der den virkelighed , som hersker ude på virksomhederne. Mediernes handler næsten altid om kulturelle og religiøse sammenstød, ude på virksomhederne skal man virkelig tage den store lup frem for at få øje på den slags modsætninger,« siger Hans Lassen. […]
– Skal der ingen restriktioner være på antallet af ikke-vestlige indvandrere? »Det er svært at sætte tal på. Det vigtige budskab er, at vi kan klare flere ikke-vestlige indvandrere, og at vi har brug for flere. […] Lad os brande Danmark på den måde over for omverdenen, lad os samle det danske folk om at få de sidste 50.000 af dem, der allerede er her, i job og samtidig få flere ikke-vestlige indvandrere til at bo og arbejde her. Det er mit bud på sammenhængskraft.« […]
Om Søren Pind her spørger retorisk, eller om han faktisk er i tvivl om svaret, skal jeg ikke kunne sige. Men dette med at sende bolden over til modparten og bede om faktuel dokumentation for deres islamofili er den helt rigtige tilgang. Jeg har stillet dette og lignende spørgsmål i utallige debatter i de sidste tre år, og ingen, absolut ingen, har givet noget svar der kan tjene til beroligelse. De fleste viger udenom, stikker af fra debatten eller går i selvsving. Dette kan kun anbefales, for så længe svaret blæser i vinden må man konstatere at intet svar også er et svar (LFPC).
[…] Det vigtigste spørgsmål er naturligvis, om islam – og nej, jeg siger ikke islamisme, for den er jeg helt klar over er farlig – og demokrati og frihed er forenelig? Jeg spørger ud i det åbne rum. Jeg spørger, fordi jeg de steder jeg har spurgt enten har fået at vide, at det ikke kunne eller intet svar fået.
Fri mig for vulgariteterne fra begge sider af dette spørgsmåls grænser. Men kan nogen dog ikke givet mig et sobert svar? For findes svaret ikke, så må også den politiske virkelighed indrettes derefter. Men aldrig før spørgsmålet er søgt besvaret. Så kan man nok så meget opfatte Wilders som en provokatør, men var det hans ærinde, så hvor klodset det end er udført, er det indsatsen værd.
Spørgsmålet lyder kort og godt: Skal man kende træet på dets frugter? Eller hvad skal man så tro? Søren Pind: Islam, træet og dets frugter
Polygami skal stoppes
Af Lone Nørgaard og Britta Mogensen:
Myndighederne lukker øjnene for skjult kvindeundertrykkende flerkoneri, mener kronikørerne. I de senere år har indvandring fra den tredje og fjerde verden tilføjet en række interessante, nye former til vold mod kvinder.
Kvindeundertrykkelse i form af religiøs indhylning, kønslemlæstelse, tvangsægteskab, tvangsskilsmisse, udstødelse af familien, kvindelikvidering, tvangsselvmord og imamvielser ( her fællesbetegnelsen for børneægteskaber og flerkoneri), er begreber, der tidligere kun var kendt i ” eksotisk” litteratur, men som nu er en del af den danske hverdag. I denne kronik vil vi fokusere på fænomenet ” polygami'” som det har vist sig, at der hersker stor uvidenhed om. Ikke mærkeligt, da konstellationen først inden for de sidste år har fået relevans på vores breddegrader.
Sommertiden nærmer sig, agurketid. Musik. Sidste år var det Emmylou Harris og Gram Parsons. Eller var det forrige ? Nok til at stemple denne blog som vammel og madam blå. Tant pis ! Vi er ikke bekymrede over folk, der ikke kan administrere deres egen dårlige smag.
Jeg spillede rock i 60 erne. Trommer og senere klaver og orgel. Det var ikke så let. Guitaristerne ville spille Jimi Hendrix og Lovin´Spoonful, sangerne ville synge Otis Redding og Aretha Franklin, saxofonisten ville spille Billie Holliday og Django Reinhard og bassisten og jeg, vi ville bare spille og møde nogle spiselige kvinder, selvom jeg kun var 16 og ikke havde modtaget seksualundervisning. Tresserne var en periode med gylden pop musik, men også en periode indtil 1973, hvor avantgarden var main stream. Det er ikke sket siden, poppen er big business nu og akkurat så ligegyldig, at eventuelle originaler bare kan fise af. Jeg forlod den slags musik i mange år, indtil jeg mødte en musikalsk pige i 1992, der førte mig ajour med hvad der var sket i mellemtiden. Hun gav mig også Bellmann og Åkerstrøm oven i købet. Noget var sket, men mindre end jeg troede.
Pind: Politiet er bange, Aktivister vil gøre byen til en kampzone.Politiet lod autonome hærge. “Aktivister” ? Hyskenstræde og Klosterstræde efter i nat. (fotos © Snaphanen, klik f. helskærm)
Geert Wilders Address for the 2009 New English Review Symposium. Én eller anden betænksom embedsmand har vel hvisket Lars Løkke i øret, at de kan komme til at sidde ved samme bord som statsministre inden alt for længe ? Veje op, veje ned. Abdul Pedersen, Jaquie Smith lord Ahmed og Mellemøstens teatertorden eller en ret mulig kommende kollega ? Wilders er en sten i skoen, men ikke så slem som i den hollandske træsko. Interview: »Løkke burde tage imod mig«,The Unwanted – editorial from Jyllands-Posten
»We don´t accept threats«
Rushdie interviewet i dansk TV.”Man kan ikke have en verden, hvor halvdelen af menneskeheden render rundt i en sæk”. Jakob Illeborg fik næppe Rushdie til at sige det, han helst ville høre. “Veiled judges? Is that what you are talking about ? You cant see the person that is judging you ?” Det er værd at høre hans bemærkninger om Obama, for os der har svært ved at sluge republikanernes nuværende katastofe-retorik. En outsiders kølige iagttagelser, renset af alderen og egne store vanskeligheder. Lad dommedagsprædikanterne prædike og lad os så se i ro og mag, vi der har set en hel del amerikanske præsidenter. Jeg er født i demokraten Trumans tid, vokset op i Eisenhowers, jeg stod på Kennedy´s grav på Arlington i 1964 og levede med i Watergate. Truman var en stor president, Kennedy ikke så stor som man vil gøre ham, Nixon ikke så lille som man vil gøre ham og Reagan langt større end proff-politikeren Svend Auken var i stand til at se. (Nu er han Folketingets grand old man, selvom han stadig bare er en overklassedreng fra Århus.) Rushdie har det antagelig lige sådan. “Mann soll sich nicht verblüffen lassen”. Jo ældre man blir´, desto mindre presserende er ophidselsen. At leve længe nok, er at forsone sig. En 7o årig rebel er en nar, der ikke er død mens tid var, måske medmindre det er sig selv, han holder dommedag over. DR Horisont 27 april. I tre dele.
»Dø svin, dø dit bøssesvin!«
Tilfældet er fra H.C.Ørstedparken København i sommer, et ud af 178 tilfælde anmeldte på kun syv måneder.
Glen kan godt lide at hygge sig med vennerne. Han bor i København. Han er også ryger. Og så er han lige kommet med i den kedelige statistik af voldsofre der har været udsat for hate-crime. Tirsdag den 22. juli var han, som så mange gange før, taget ind på Oscar Bar & Café for at hygge sig. Kort før klokken 23 vælger den spinkle 38-årige, at gå en tur op igennem “Pisserenden” for at nyde aftenstemningen.
Han når op til enden af Teglgårdsstræde, da han får lyst til at ryge en smøg. Han véd, at der står en bænk med udkig over søen i H.C.Ørsteds-parken, så han sætter kursen over mod parken, henover Nørre Voldgade og hen til den lille låge i muren. Lige inden han tager fat i lågen tager han sine cigaretter op ad lommen tager fat i lågen og træder ind i parken.
