Jeg gik ind i Palmehuset med det ene formål, at det skulle føles køligere når jeg kom ud. Som at lande i Kastrup efter et år i Singapore – løvernes by på ækvator. Man bliver forkølet, men lettet. (klik f. helskærm)
Gaza: Det ufrivillige tørklæde
Og lige lidt vil det påvirke den hjemlige debat (LFPC).
Hamas has instructed schoolgirls in the Gaza Strip to wear the jilbab (Islamic long-sleeved dress) and head scarves or face being expelled from school. The movement has also banned girls from wearing jeans at school. […]
A veteran journalist in the Gaza Strip said that most girls who returned to schools that reopened on Sunday were seen dressed in traditional Islamic clothes.
He noted, for instance, that at the Maghazi Girls Secondary School in the center of the Gaza Strip, “about 95 percent” of the girls showed up wearing jilbabs.
“The few who came to school wearing jeans were warned that they would be expelled if they did not wear jilbabs,” the journalist told The Jerusalem Post. […] The jilbab or expulsion
Blide stunder og politiske idioter
‘Men blide stunder, det har alle. En fange sidder på sin kærre og føres til skafottet, et søm gnaver ham i enden, han flytter sig og føler det mere behageligt’. (Knut Hamsun)
Bo Bjørnvig havde i Weekendavisen for nylig en artikel om Knut Hamsun, “Geni og politisk idiot”. Var Hamsun nu nazist ? Nej, selvfølgelig var han ikke det, han anede ikke hvad det var. Han var en stivstikker, hvis verdensbillede var færdigdannet i 1912, og da han havde brug for det i 1940, var han for gammel, døv, forstokket og isoleret til at revidere det, og derfor fremstår han idag som en komplet, politisk idiot. Ezra Pound og Louis-Ferdinand Céline er langt mere problematiske skikkelser. Hamsuns Marie derimod, var en opportunist og en medløber, der ikke kunne få anerkendelse nok fra hvem somhelst, sikkert fordi Knut var en rådden ægtemand. Hun tilbad ham og måtte hungre efter en kærlighed og anerkendelse, han forholdt hende i hele deres ægteskab. Men ingen skulle lære den store institution Hamsun noget nyt, selvom det drejede sig om den rene djævelskab. Ikke om kærlighed, ikke om ondskab, ikke om noget. Så indspundne kan vi blive i vores cementerede overbevisninger, med vilje, af sløseri, selvherlighed og alderdom, at vi sætter alt over styr. Hamsun var sporvognskonduktør i Chicago i 1886, en livslang, dannende afsmag, der orienterede ham mod Tyskland og det fastlands-europæiske.
Det er ligesom om man kender personen fra i dag, ikke sandt? Sludrechatollet Bettina Heltberg (“jeg er nok noget af en moralist”, og det er ikke helt lyv, meget andet er der ikke at hente der). Georg Metz, Klaus Rifbjerg, Bent Melchior et. al. De kan ikke blive klogere, end de er, de har nået toppen. Den hidtigt indhøstede livserfaring, er direkte applicerbar på dagens aktuelle spørgmål. Men de er gået i stå for flere årtier siden og derfor er der få, der tager dem alvorligt.Det desiger, og virkeligheden, er ude af sync. Den går ikke. Danske kunstnere og akademikere – ikke intellektuelle – er nogle ugidelige slapsvanse, der ikke sætter sig ind i deres samtids problemer, og da slet ikke hvis de konflikter med det cementerede verdensbillede. De vil ikke sætte sig ind i Islam, de ved nok allerede, nemlig fra det gymnasium hvor islam overhovedet ikke figurerede. Derfor har vi ikke de kunstnere, vi fortjener. De vil ikke undersøge det, de ikke allerede kender og har en mening om.
Norge bliver aldrig færdig med Hamsun og hans politiske idioti, men for os andre er det ligesom nemmere at bære over med idioter, når de også er genier. Har de givet mere end de har taget ? Jo, det gjorde Hamsun. Hvis de små kunstnere – og det er langt de fleste – er politiske idioter, kan det være ligegyldigt, men hvis de store er, så optager det os længe, navnlig nordmændene. Det er altid svært at overskue sin samtid, mens man lever, men det har aldrig været nemmere end idag. Vi har mindre undskyldning, end vi havde førhen.Vi har større ører og øjne end nogensinde. Derfor er der ingen undskyldning for danske kunstnere. De ser deres samfund disintegrere, og de hylder det. De hylder, at Danmark skal drænes, at deres børn skal leve i en krigstilstand, at deres årtusind gamle arv skal kastes i grams til hvem som helst. Derfor er velfærdens kunstnere i det store hele foragtelige og ligegyldige udover det, at de ikke er genier, hvad der selvfølgelig kan undskyldes. Men deres dovenskab og mangel på forstand, er uundskyldelig. De er de luftige idéers nyttige idioter. Bomholt og Niels Mathiassen ville have forsværget det, men i dag er vi nødt til at sige: “Bevar os vel for kunstnerne”. Hvis de er kunst, så lad os slippe. Det rigtige fremtidsmareridt findes lige på den anden side af Øresundsbroen: Malmø: halvdelen tilvandret, 30 procent islam. Ikke engang Sydsvenskan kan skjule ødelæggelsen, og de er ellers dygtige. Der er cirka 22 kilometer derover, men det er meget, meget længere end en dansk kunstner kan se.
Foto : Hamsun blind og døv under retssagen imod ham. Desværre finde fotos ikke online, hvor Hamsun besøger Hitler på Berghof, for at få fjernet Terboven og gå i forbøn for dødsdømte, norske frihedskæmpere, hvor han holder hånden for hovedet for fotografens blitz. Hitler forlod mødet i raseri – ligesom han gjorde i 1940 med general Franco. De havde forskellige dagsordener. Hitler ville “hellere have hevet tænder ud uden bedøvelse, end møde dem igen”. Hitler var ikke politiker, og han var slet ikke kunstner. Hvad han var, skal vi ikke give noget bud på lige her.
Henryk M. Broder overfaldet på Christiania
Som enhver pressemand kan fortælle, er Christiania ikke det eneste sted i byen, der hersker uofficielt fotoforbud:
Hovedoplevelsen indtræffer imidlertid i forbindelse med store skilte, der bekendtgør, at fotografering er forbudt. Men der findes ingen love i Danmark, som forbyder fotografering på offentlige områder. Altså fotograferer jeg som det første fotoforbudsskiltene , fortæller Broder. Derefter tog han billeder af rygeforbudsskilte ved indgangen til et værtshus tyk af hashrøg, og endelig af et par unge, polske turister. Pludselig står et par muskuløse, unge mænd foran os, skriver han.
Først tænker jeg, at de vil sælge os noget, men de gør hurtigt klart, at det er dem, der vil have noget: Mit kamera. Jeg nægter at udlevere det. Den efterfølgende samtale er kort og ender med, at jeg ligger på jorden og ser, hvordan mit Nikon lander i en gammel olietønde, fra hvilken der kommer flammer, hvilket sikkert ikke er den bedste måde at destruere højteknologiske produkter på økologisk vis. Broder og vennerne trækker sig tilbage og kører i en taxi til nærmeste politistation.I nærheden af fristaden er der ikke engang en nødhjælpssøjle, noterer han undrende.
Forbløffelsen bliver ikke mindre, da selskabet ankommer til stationen og møder to betjente, Søren Nielsen og Henning Petersen. Jeg havde den naive forestilling, at de to betjente ville køre med os til Christiania, så jeg kunne identificere gerningsmanden, skriver Broder. Søren Nielsen og Henning Petersen ser på mig, som om jeg havde foreslået dem at lade sig forflytte til Kabul. København bliver sammenlignet med Kabul, Freistadt Christiania “Auf eigene Gefahr”. Henryk Broder i København, oktober 2008.
Pædagoglandets afmagt
“Hensynsløst og farligt og tankeløst” og det bringer “andres liv og førlighed i fare”. Øh, ja, det gør det vist, og det mest skræmmende er vel hvor nemt dette er, og hvor unge mujahedinerne starter. Som en embedsmand der bare følger afstukne regler kan man vel ikke bebrejde vagtlederen hans ordvalg, men de afspejler netop derfor samfundets totale rådvildhed i forhold til denne eskalerende pestilens med umiddelbart potentiale til at blive noget meget værre. Nå, men med assertive tiltag om at få forældrene “på banen” skal det jo nok gå altsammen (LFPC).
[…] Det var en gruppe på seks-otte drenge i alderen 10-16 år, der indledte uroen ved at kaste med sten mod en række Movia-busser. Da politiet rykkede ud, blev der også kastet sten mod patruljevognene, siger [central vagtleder] Søren Wiborg.
Herefter blev der i løbet af 20 minutter sat ild til seks-syv containere, uden at der dog opstod farlige situationer. Det gjorde der til gengæld, da to »otte-tiårige knægte« fra en gangsti kastede sten ned mod Hillerød-motorvejen, fortæller Søren Wiborg. […]
»De kastede en knytnævestor sten ned mod motorvejen og knuste forruden på en personbil. Det er hensynsløst og farligt og tankeløst, og man bliver rent faktisk sigtet for at bringe andres liv og førlighed i fare«, siger han. Og tilføjer, at han vil opfordre forældrene til at komme på banen og fortælle drengene, hvor farligt den slags er.[…] Tingbjerg ramt af ekko af Nørrebro-uro se også Unge sætter lastbil i brand
Update: Sov blot videre – Københavns nye politidirektør maner til besindighed:
[…] »Der er ingen som helst grund til at være nervøs for at gå på gaden i København. Kl. 2 om natten ligger jeg i min seng, men det er klart min vurdering, at det også er fredeligt på det tidspunkt. Fru Jensen skal ikke lade være med at gå til møde i Ældresagen om aftenen,« siger politidirektøren. […]
»Vi har ikke gjort tallet op, men af døgnrapporterne kan jeg se, at vi får flere episoder om sager, som viser sig ikke at være noget: Folk hører et knald fra fyrværkeri og tror, at det er skud. En brudgom bliver bortført til en polterabend, og det bliver rapporteret som en kidnapning. Og legetøj bliver forvekslet med våben. Det er en ond cirkel, og derfor forsøger jeg nu at tegne et mere reelt billede.«
Vil du slet ikke anerkende, at der eksisterer en bandekrig?
»Jeg kan ikke lide ordet bandekrig, for der er ingen granater i gaderne. Vi har en bandekonflikt. Og vi har en veldefineret strategi til at bekæmpe den: en stærk beredskabsindsats, en massiv efterforskningsindsats og den lokale politiindsats.« […] Politiet til borgerne: Stop jeres bekymringer
Polterabend – ingen granater – hvilken lettelse – rart at høre at der er styr på tingene.
Ramadan på Migrationsverket
En ansat fortæller om verkets underdanighed. I svenske medier er racistkortet definitiv trumf. (Politiken prøver i dag at retablere den tid i DK, for sent og for ufrivilligt komisk.) :
“Man rädd för media, som omedelbart skulle hoppa på dem och troligen ta fram det fruktade ”rasist-kortet”. Nu börjar en fruktansvärd månad för den redan mycket hårt prövade personalen på förvaren.”
Nu börjar Ramadan och det innebär att kravapparaten går igång igen. Det jag tänker på är kraven från muslimer som ska utvisas och som sitter på Migrationsverkets förvar. Det sätts upp listor på förvaren där de som avser att fasta får skriva upp sig. Det brukar vara de flesta muslimerna. Och nu börjar en period av ständiga konflikter eftersom de som ”fastar” är uppe och äter, dricker och röker hela nätterna. När de är uppe hela nätterna så måste de ju också få sova hela dagen. Den enda gången de gör undantag från detta är när imamen kommer, för då är de uppe och visar att de är troende genom att be tillsammans med honom. När han har gått går de tillbaka till sängen igen.
Læs mere »