Én socialdemokratisk politiker, to stemmer. Personlighedsspaltning får åbent kamera. Først Ingmars over-jeg:

Omkring Janne Josefssons berømte Valstygereportaget, som medvirkede til at vinde 2002 valget for Göran Persson, hed det sig at Josefsson kun havde held til at interviewe borgerlige politikere. Socialdemokrater og Vänsterpartister gik fri, selvom man nok mistænkte at de var mindst lige så store hyklere. Indtil i dag altså hvor denne uheldige socialdemokrat dukker op. Det vides ikke hvor han har puttet sig i de syv år, men her er han altså, Ingmar Hultin fra Kristinehamn. Han og de andre politikere fra den gang, nødvendiggør et  nyt begreb: De intellektuelle parallelsamfund. Vi har selv fundet på det.

Nu vi er  i Sverige. Världen Idag anmelder på engelsk Christopher Caldwell nye bog Confident Islam conquers relativistic Europe? DN har Caldwells navn i en bisætning, også Svenska Dagbladet, men eller har intet svensk main stream medie så meget som nævnt bogen. Svenske borgerlige og nationalstaten er noli me tangere. Blogs derimod: Erixon, EKP, PI, Munkhammar. Ikke engang på det efter nogens mening stærkt højreorienterede tidsskrift Axess, forekommer ordet Caldwell. (Hvis nogen undrer, så fortsætter brandene i Uppsala og Göteborg: Nya bränder i Uppsala, Misstänkt anlagd brand i förskola, Firebomb chaos in Uppsala, Tre bilar brann i nordost, nu i lidt mindre skala.)

Fordobling af morddømte på ti år

Ifølge BRÅ´s Kriminalstatistik 2008 er 28 % af det samlede antal indsatte udenlandske statsborgere. Om de har dobbelt statsborgerskab fremgår ikke:

Allt fler hamnar i fängelse och på tio år har antalet dömda för mord och dråp mer än fördubblats. Statistiken över antalet intagna personer på landets fängelser talar sitt tydliga språk. Antalet fångar ökar och statistiken går hand i hand med statistiken över antalet anmälda brott och dömda personer. Förra året togs 10. 400 personer in på en kriminalvårdsanstalt och det är en ökning med sex procent jämfört med 2007. På en tioårsperiod är ökningen 12 procent. Ökningen av antalet mord 2007 berodde  på tillfälligheter men också på att flera unga från 90-talets ungdomskullar började begå brott. Allt fler hamnar i fängelse

Hver anden svensk læge udlænding

Sveriges import av läkare ökar explosionsartat. Drygt varannan ny läkarlegitimation i Sverige går till någon som har utbildats utomlands.

– Det är omoraliskt att ett rikt land som Sverige skor sig på de fattiga länderna, säger Martin Stjernquist, programdirektör för läkarutbildningen vid Lunds universitet. Det blir en form av nykolonialism, säger Eva Nilsson Bågenholm, ordförande för läkarförbundet.   [..]

En av de drygt 2 400 svenskar som läser till läkare utomlands är Matilda Winblad, 28 år, som snart börjar sin tolfte termin i Odense. Hon försökte först komma in på läkarutbildningarna Stockholm och Lund, men orkade inte vänta på att bli inlottad. “Jag hade kunnat söka Umeå. Men jag är från Skåne, så det känns närmare att läsa i Danmark, både avståndsmässigt och kulturellt, säger Matilda Winblad.” Sverige importerar hälften av nya läkarna, Every other doctor in Sweden from abroad, Läkarna flyr från sjuka och fattiga

Noam Chomsky: Dømt til at tage fejl

Historien her falder egentlig udenfor rækkevidden af Snaphanens radar, men netop fordi den illustrerer noget meget hjemligt og velkendt, bliver den relevant. Professor Noam Chomsky, vistnok den mest betydningsfulde lingvistiker i dag, har en parallel karriere som propagandist mod sit eget land USA, og er derfor en slags guru for folk på det autonome overdrev. Jeg kan ikke huske hvilken anmelder det var der skrev om Klaus Riffbjerg at “han er en stor digter, og en stor idiot”, men noget lignende kan man sige om Chomsky: For 30 år siden brugte den meget flittige skribent ubegribeligt meget energi på at forsvare Pol Pot-styret i “Kampuchea”/Cambodia mod anklager om storstilede massakrer på landets befolkning, f. eks.:

What filters through to the American public is a seriously distorted version of the evidence available, emphasizing alleged Khmer Rouge atrocities and downplaying or ignoring the crucial U.S. role, direct and indirect, in the torment that Cambodia has suffered. Chomsky lies

Skam over en så massiv fejlvurdering burde få de fleste til at føre sig lidt mere ydmygt frem, men ikke Noam Chomsky, der i dag med samme iver forsvarer Hugo Chavez’ Venezuela:

[…] Through an interpreter, Chomsky responded, “I write about peace and criticize the barriers to peace; that’s easy. What’s harder is to create a better world… and what’s so exciting about at last visiting Venezuela is that I can see how a better world is being created.” […] Noam Chomsky in Venezuela: ‘A better world is being created’

Det almene og genkendelige er selvfølgelig vores egen hjemlige akademiske og kulturelle elites klyngen sig til ungdommens idealer – den gamle talemåde om at man er rød som ung, og konservativ som ældre, holder i almindelighed ikke længere. Nogle – med Chomsky som et ekstremt eksempel – har investeret så meget identitet i idealerne, at det formentlig er alt for ødelæggende i moden alder at gøre op og indrømme at man tog fejl. Andre – som Tøger S. og Uffe Ellemann – skifter ham i en moden alder, og går den anden vej. Vi lever i sælsomme tider (LFPC).

Omkring 50 mennesker var mødt op da den iranskfødte, eksilerede redaktør og forfatter Amir Taheri forleden gæstede København. Taheri holdt et skarpt – og trods det alvorlige emne – også vittigt oplæg om situationen i Iran. Sappho glæder sig til at byde Taheri velkommen en anden gang i København og anbefaler hans seneste bog The Persian night – Iran under the Khomeinist Revolution (uddrag) på det varmeste. (brug evt. høretelefoner. En udgave med forbedret lyd kommer i løbet af et døgns tid – og se Amir Taheri in Copenhagen, I.)  Update: Version with improved sound. Et par citater:

“God is  hardly ever mentioned in the mosques. An Imam said to me: “No, we dont do Allah, we do Palestine, Iraq, Tjetnia.”  The tragedy is that this political movement has nothing to offer. They have therfore taken to violence.”

“Show me your beard, and I´ll tell you who you are”

“The Islamic Republic is a triple lie: It´s not a republic, it´s not islamic and its not Iran.”

Forlods placering af skylden

Ideen om at fremtiden formes af valg som vi i Vesten foretager i forhold til de ædle vilde er udbredt. Hizb ut-Tahrirs speciale, den hvislede mafiøse trussel:

Hizb ut-Tahrir blandede sig for alvor i bandekrigen i forsommeren, da der blev skrevet en såkaldt løbeseddel, der redegjorde for »håndteringen af bandekonflikten«, som ifølge Hizb ut-Tahrir varsler yderligere uorden. Organisationen fremhæver »dem mod os« -fænomenet, hvor der advares mod, at danske politikere og medier »forsøger at udnytte konflikten til at tjene deres Islamfjendtlige dagsorden«.

En skolelærers Stockholmsyndrom:

Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgades Skole [:…]

Der er en enorm vrede og stærke aggressioner blandt nogle af de unge på Nørrebro. De føler sig ikke som en del af samfundet, de føler sig ikke anerkendt, og de føler sig ikke som medborgere.« Hun mener, at hovedstaden nu betaler prisen for, at danskerne selv har været med til at skabe et parallelsamfund.

‘Angreb’ på koreanske adoptivbørn, indiske it-folk og vietnamesiske restauratører? Hvem har hørt om dette?

I Mjølnerparken siger en 24-årig mand, som er en del af det hårde miljø: »Jeg ser ikke nogen løsning. Det kommer til at gå helt galt. Det her handler om racisme. Det er et angreb på folk, der har en anden etnisk baggrund«. Dem og os [JP 30.8.2009, ikke online, større uddrag her og her:Lykkes de i å gjøre konflikten til en rasestrid, bryter helvete løs.]

Se i øvrigt også:

Do the many supporters of anti-Islam politician Geert Wilders fully realise the dangers of a divided society? When people feel rejected, they will start to display hostile behaviour.[…]

Islamic extremists would like nothing better. Some racists in the Netherlands might applaud it too. But whether the 40 percent of Dutch people who now say they agree with Wilders will still want any part of it is another question altogether. It is in any case something worth considering on the way to the polling station. Ian Buruma: When the blood starts flowing, where will the Wilders voters be?

I øvrigt vil skyldspørgsmålet i en ophedet konflikt være inderligt ligegyldigt. Også de pæne og anstændige, og på længere sigt selv de autonome, vil komme til at foretrække beskyttelse af danske myndigheder, frem for at forlade sig på velvilje fra deres ædle protegeer (LFPC).

Når bare kuglerne ikke rammer

Bruger man som Politiken de nye tal som argument for, at hovedstaden ikke er blevet farligere, så må det jo betyde, at en storby, hvor kuglerne konstant flyver, faktisk er sikker, så længe de bare ikke rammer nogen. Det er netop den slags journalistik, der ikke er brug for i dag; man behøver ikke blive skudt for at føle sig utryg, det skulle være rigeligt, at projektilet borer sig ind i muren bag én. […]

Hvem ved, måske er nogle af de unge velmenende cafegængere på Blågårds Plads begyndt at tvivle lidt på idealerne om et sammenhængende multietnisk Nørrebro, på at de stemte Enhedslisten ind på socialborgmesterposten, måske tog de fejl, måske mener de det faktisk, når de snakker om at flytte væk fra Nørrebro.  [Peter Johannes Erichsen, cand. mag. i Moderne Kultur og Filosofi : Det udanske Nørrebro og Mere vold med våben.]

Fra SR Studio Ett. 28 august:

Sydsvenskan har de rigtig store ord fremme og er i total virkelighedsfornægtelse. Nu skal Lena Sundströms Danmarks-bog så rigtig kapitaliseres til hjemmemarkedet. Der er et år til det svenske valg. Det er nu svensk journalistik begynder at yde deres bidrag til at gøre Sverigedemokraterna så små som vel muligt. Det må de om, jeg hepper ikke på nogen. Det er bare ikke pressen i et vestligt demokrati, der ageren sådan. Med bagrund i hvad der foregår i svenske forstæder i disse uger af dybt foruroligende, vedvarende småopstande*, forekommer Sydsvenskans attitude nærmest livsfarlig. Længere og længere ind i et hjørne, mere og mere foder til tigeren. Man skulle tro efter iveren at Sydsvenskan forsvarede en succeshistorie, men det er en potentiel og allerede meget kostbar katastrofe, de forsvarer. Man kan dårligt vente til TV 4 dokumentaren over bogen den 2.9. Koger den danske kulturdebat forresten over Aftonbladets Lena Sundström?

Journalisten Lena Sundströms rapport från Danmark, boken “Världens lyckligaste folk” är inget kärleksporträtt precis – och den får dansk kulturdebatt att koka. Hur jävligt är det i det dejlige landet egentligen? Den som läser Lena Sundströms bok kan inte gärna svara på annat sätt: Fruktansvärt jävligt.

Den beskriver ett helt land i händerna på ett storljugande missnöjesparti med en på en gång fullständigt infantil och rävslug partiledare. Den beskriver ett offentligt samtal som präglas av rädsla och inskränkningar och bojkotter. Och den beskriver framför allt ett land där främlingsfientligheten slutligen har institutionaliserats. […]

Varför fjäskar danska politiker för rasister?
– För att vinna väljare. Där det finns en vind är det frestande att sätta segel.

Mot slutet av boken intervjuar Lena Sundström Berlingske Tidendes chefredaktör Lisbeth Knudsen – som visar hur även hon gradvis har normaliserat tankar som innehåller ren främlingsfientlighet. Det var som en intervju med Kristi brud som jag såg på tv. Länge kan man föra ett helt normalt samtal, där man delar samma världsbild, men så plötsligt öppnar sig en avgrund när man inser att personen befinner sig någon helt annanstans. Verkligheten känns overklig. Så har jag upplevt det emellanåt i Danmark. Kritiken mot Danmark.

Dér fik Lisbeth Knudsen lidt at tygge på. Svensk hykleri er massivt, læs f.eks. Låt flyktingar bo i rika områden. Så længe ulykkerne kun rammer pøblen, går det lige an. Se også Kommande doku om SD bygger på nysläppt bok om danskarna/Dansk Folkeparti. (*Tre bränder i Oxie under natten, Flera nya bränder i Gottsunda.)
Socialdemokrat: 19% muslimer i København

Hamid El Mousti, a Moroccan-Danish municipal counsellor for the Social Democrats in Copenhagen was interviewed recently on French radio station RFI, regarding the city’s approval for a mosque. What’s most interesting in this interview is the El Mousti claims that the Muslim population of Copenhagen is 19%, and that the municipality is courting the Muslims due to the upcoming elections.

H.EL : 19% of the residents of the city are Muslim, and the municipal elections will be held on November 17th. This is a signal to the Muslim community saying: you’re part of the community.

Copenhagen: Municipality courting Muslims og RTL Première mosquée à Copenhague. Nu er der ingen der kender det nøjagtige antal, men kommunens integrationsforvaltning skriver  i juni 2009 i et svar til Finn Rudaizky:

Der findes ikke nogen præcis angivelse af, hvor mange muslimer,der bor i Københavns Kommune. Det skønnes, at der er godt 200.000 muslimer i Danmark. 22 % af landets indvandrere og efterkommere er bosiddende i Københavns Kommune, hvorfor forvaltningen skønner at der bor ca. 43.000 muslimer i kommunen. Målemetoden er temmelig usikker, fordi det er ulovligt at registrere personers religiøsitet i Danmark. Derimod er det muligt at registrere indvandrere og efterkommeres oprindelsesland og andelen af muslimer i oprindelseslandet bruges til at beregne antallet af muslimer i de pågældende etniske grupper. Herudover er det skønnet antal danske konvertitter og børn af efterkommere, som i statistiske opgørelser optræder som danskere medregnet.

I Københavns Kommune bor 518.574 mennesker. Det giver altså cirka 6-7 procent. More is less og Mousti er ikke kræsen med procenter. I den franske tekst siger han ” jeg tror, uden at være helt sikker på, at det er Iran, der vil finansiere opførelsen.” Det vides heller ikke om man kan stole på det.

Virkeligheden har ‘muslimer på hjernen’

I den fastfrosne debat om islam høres ofte at vores side har ‘muslimer på hjernen’. Engang imellem kan det derfor være gavnligt at foretage enkle reality checks. Således tæller jeg her kl. 21:30 på jp.dk hele 14 historier, eller links til historier, der relaterer sig til islam eller muslimer. Ingen af dem er udtænkt af onde, kolonihavebefængte islamofober, og ingen af dem ville blive til ikke-historier hvis vi bare ‘åbnede os for verden’. Vi taler om historier som “46-årig iraker dræbt af skud”, “Præst: Irakere fik tæsk i bussen”, “Svensk Muhammedkrise, jødehad og antisemitisme” og “Ultimatum til danske aviser” (LFPC).

Alan Stivell: Brian Boru

Harpespillende bretonske Alan Stivell kan nok ene mand krediteres for den renæssance som denne landsdels traditionelle musik oplevede fra 1970’erne og frem. Stivell har vistnok været noget omstridt blandt purister og traditionalister for sin fusion af mere arkaiske klange med moderne rockrytmer, men dette er en almen debat i folkemusikken: Strøm og rytmer må der til hvis musikken skal videreføres og ikke uddø. Der er mange overlap og fællestræk med den irske folkemusik, og jeg ved som regel ikke om en bestemt melodi er det ene eller det andet. Både det irske og det bretonske – eller ‘keltiske’ som det brand’es – er karakteriseret ved særdeles iørefaldende melodier. En af dem er Brian Boru’s March, også kendt som bare Brian Boru. Stivells stemme er faldet noget af på denne version i forhold til den indspillede version, men lyt alligevel (LFPC).

Advokat Yamanis sene ultimatum

Atten (18!) måneder efter “forbrydelsen” fremsender det saudiske firma nedenstående. Firmaet er grundlagt og ejes af Saudernes tidligere magtfulde olieminister fra 1962-1986, og har blandt andre kunder som Mohamed Bin Laden Company LTD. En længe overvejet “legal-jihad” under opsejling ? Yamani har tætte  bånd til det saudiske konghus og er ikke hvem som helst. Dette brev vil ikke tage kegler i  Danmark:

AHMED ZAKI YAMANI, Lawyers and & Legal Consultants Since 1956

Dear Ms. Lisbeth Knudsen,

Re.: Mr. Kurt Westergaard’s drawing of the Prophet Mohammed

I am writing to you in relation to your newspaper’s re-publication, on 13 February 2008, of Mr. Kurt Westergaard’s drawing of the Prophet Mohammed (peace be upon him). Over the past months my law firm has been contacted by several thousand descendants of’ the Prophet, who have learned about your newspaper’s re-publication of the drawing, depicting their esteemed ancestor as a terrorist suicide bomber with a bomb in his turban.

Læs mere »

Birthe Rønn Hornbech “fatter ikke” præsten i Brorsons Kirken, men kirkeministeren vil kun se på sagen, hvis biskoppen bringer den ind på hendes bord. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg fatter ikke den præst. Jeg fatter ikke det menighedsråd. Men jeg har jo i alle de år, jeg har været kirkepolitiker, fastholdt, at menighedsrådet må selv have ansvaret, og derfor har jeg heller ikke villet blande mig, siger Birth Rønn Hornbech. Hun afviser, at politiet har udvist manglende respekt for kirkens rum. Der er nogle afviste irakere, som ikke har respekteret kirken, siger ministeren og vil heller ikke høre tale om manglende næstekærlighed. Det her er politik, siger hun.Rønn: Jeg fatter ikke den præst, Justitsministeren i EB: Præsten lyver. Ramsdal i Politiken: Jeg lyver ikke.

»Aldrig i mit liv havde jeg troet, at kampklædt politi skulle rydde en kirke, fyldt med magtesløse mænd, kvinder og børn. Lige her. I Danmark. At se politimænd med hjelm, visir og skjolde storme en kirke, hvor flygtninge i frygt og desperation har søgt helle i et samfund, de troede ville hjælpe dem,« lød reaktionen fra De Radikales leder, Margrethe Vestager, der fremhævede, at »billeder af kampklædte betjente, der stormer en dansk kirke, går nu verden rundt.«Amnesty International kritiserede da også fra sit rådsmødei Tyrkiet dansk politis fremfærd.»Kampklædt politi kan være skyld i endnu mere stress og lidelser for de irakiske familier,« lød konklusionen. […]

De desperate irakiske familier og fremtidens mange asylansøgere er bedre tjent med, at den ømtålelige debat foregår på sande præmisser. Selv om overdrivelse nogle gange fremmer forståelsen, risikerer irakerne, at deres mange næstekærlige »hjælpere« i denne sag, ikke mindst kirkens præst, har gjort mere skade end gavn. BT Ledende artikel: Fup-historien (ikke online)

Sandheden om Brorsons kirken er, at enhver har melet sin egen kage og abonneret på den version, der tjente dem bedst. Derfor er det præcis som Rønn siger, politik. Intet andet. Næsten alle kneb gælder tilsyneladende, men nogle  står uvægerligt med rumpen bar til sidst, og der er så mange  bare rumper idag, at de kan danne en hel nudiststrand. Sådan er det også  i politik. Men det er ikke altid sådan at man sovser det ind i moral eller anvender sagesløse, tilfældige asylsøgere til sit formål. Det er en specialitet den professionelle godhed nærmest har taget patent på. Men i et demokrati øver man indflydelse gennem Folketinget, og Ramsdal, Vestager, Kirkeasyl og Modkraft har på intet tidspunkt  haft flertal for deres aktioneren. Det er en god dag for Københavns Politi, der trænger til noget offentlig anerkendelse for deres ikke ret misundelsesværdige arbejde. – Bortset fra det, så tager  Per Ramsdal op til 6000 kroner + transpost for et foredrag, så han skulle nemt kunne indtjene til ødelæggelserne i kirken. (BT skriver 34.000,  vi ved ikke hvorfra det tal kommer.) Svenske aviser begynder via TT så småt at omfortolke deres tidligere version af historien: Omstritt polisingripande i nytt ljus, Omstritt polisingripande i nytt ljus.

Uautoriserede “visitationer” i “visse områder”

Det er utvivlsomt statistisk set ikke forbundet med en særlig høj risiko at bevæge sig på Nørrebro, men dette er heller ikke nødvendigvis pointen. Pointen er, at vi nu har et samfund hvor den slags kan forekomme, og at ingen kendt udvikling vil kunne stoppe herboende tredjeverdensborgere fra lokal ophævelse af statens voldsmonopol – i nogen nulevendes tid. Danmark er endegyldigt forandret (LFPC).

Trykket stemning på Nørrebro i København, hvor tilfældige borgere visiteres af lokale unge I følge den centrale vagtleder, Poul Hansen, var der i går en trykket stemning på Nørrebro.

– Vi har fået meldinger om, at flere tilfældige borgere har været udsat for visitationer udført af lokale unge, siger vagtlederen. Det sker i området omkring Blågårds Plads, Korsgade og nogle af de omkringliggende gader. […]Unge visiterer borgere på Nørrebro

Flertal: Socialbedragere ud af landet

De Konservative vil fratage statsborgerskabet fra personer, der ellers har fået tildelt statsborgerskab, men begår groft socialt bedrageri.Personer, der har fået tildelt et dansk statsborgerskab, skal have det frataget, hvis de begår groft socialt bedrageri. Det foreslår de Konservative og får opbakning af Dansk Folkeparti og Venstre.Udspillet kommer efter Ekstra Bladets afsløringer af dansk-irakere, der modtager offentlige ydelser i Danmark samtidig med, at de sidder i vellønnede hverv i deres oprindelige hjemland. [..]

Hos Socialdemokraterne mener man til gengæld, at udspillet er for vidtgående.Vi mener, man skal gøre alt for at bekæmpe socialt bedrageri, men ligefrem at tage statsborgerskabet fra folk, det er for drastisk, siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen.Socialt bedrageri skal koste statsborgerskab

Mange er nok i Baghdad allerede. Her er tale om yderst velstilledes snyd med mange millioner kroner. Hvordan vil Dam Kristensen forsvare sit standpunkt overfor de almindelige lønmodtagere, der arbejdet mange timer har finansieret svindlerne? Skal de bare fortsat betale skat med glæde? Eller vigtigere: vil de i længden? Nu vil der jo nok dukke et koppel jurister op og sige, det ikke kan lade sig gøre. No can do. Men jura er fastfrossen politik. Evige, verdslige love findes ikke.

Holland: Tvungen finansiering af egen undergang

I Holland må man i hvert fald konstatere, at det ikke – p.t. – kan lade sig gøre at lukke aktivt samfundsundergravende institutioner. Men stemmer hollænderne på Geert Wilders, eller endnu bedre, lægger pres på de øvrige partier for at åbne deres øjne for situationens alvor, skal det såmænd nok kunne lade sig gøre. ‘Just say no’. Via Gates of Vienna (LFPC):

There are no conditions under which a government-subsidised school can be closed down. An extremely poor quality of education or the brainwashing of children are not criteria that make closure legally possible, according to Education State Secretary Sharon Dijksma.[…]

Læs mere »

Modkraft og Kirkeasyls videoer begynder tre kvarter inde i forløbet, da politiet har måttet trække i kampuniform fordi der bliver kastet glas mod dem. Men det begynder længe inden og ret anderledes: (foto politi i bløde huer og kvindelig betjent der fører kvinder og børn ud)

Politiet brød dørene op og brasede ind i kirken i kampuniform med knipler. Sådan lød påstanden, efter at politiet havde ryddet Brorsons Kirke for afviste irakiske asylansøgere natten til 13. august. Men det er løgn, viser en video, politiet selv optog under aktionen, og som B.T. nu kan offentliggøre. Betjentene forholder sig i 40 minutter tålmodigt og forsøger at forhandle, mens irakerne skrigende og råbende truer betjentene med kasteskyts, hævede stole og mikrofonstativer, samtidig med at de truer med at snitte i sig selv eller kaste sig ud fra orglet. Politiet tager først hjelme på, da irakere kaster glas imod dem. Video: Sandheden om rydningen af Brorsons Kirken

»Vi har 70.000 stående på en konto til at betale for skaderne. Men vi mener, at politiet skal betale for de ødelæggelser, som de er skyld i. ,« siger Laurids Hougaard, der er talsmand for Kirkeasyl. Politiets pressetalsmand Flemming Steen Munch siger: »Vi betaler for ødelæggelser, vi har forvoldt. Men det er ikke vores skyld, at en person er kravlet op i orglet. Og jeg mener heller ikke, vi har brækket dørkarme op. Der var åbent, da vi kom,« siger Flemming Steen Munch. B.T. 24.08.2009 (ikke online)

Per Ramsdal mener, at skaderne primært kan tilskrives politiet til trods for at orglet udgør over halvdelen af beløbet. Politiken skriver: Politivideo viser rolig rydning af Brorsons Kirke. Glemt er artiklerne der baserede sig på Per Ramsdals, Kirkeasyls og Modkrafts -lad os sige det venligt – selektive sandheder. Hvorfor ikke give politiet en undskyldning, Politiken og Ramsdal?Propagandaversionen gik den svenske verdenspresse rundt: Brutal polisaktion i Köpenhamn: Ett 50 tal kravalpoliser trängde under natten in i en kyrkaför at gripa 19 irakier og via Carstens Jensens: Män i uniformer, dolda bakom visir och sköldar, bröt sig in i en kyrka full med sovande familjer. More is less.

‘Svensk’ og ‘signalement’: Nu i samme sætning

Hvad skal det dog ikke ende med? En adspurgt ekspert er, ikke uventet, bekymret for hvad dette kan føre til. Via Gates of Vienna (LFPC):

Police in Skåne in southern Sweden will shortly begin publishing pictures of criminal suspects on the police website, a practice that may soon be adopted all over the country.[…]

But the initiative has attracted criticism from numerous quarters. The risk is not just that the police publish pictures of innocent people, but moreover that there are consequences for the ability of convicted criminals to rehabilitate themselves in society, according to professor of criminology at Stockholm University, Jerzy Sarnecki. […]

“We have a system that increasingly restricts fundamental freedoms and rights. It is in some ways taking small, small steps towards a police state that I am actually really concerned about,” Sarnecki said.[…]

Anne Ramberg, general secretary of the Swedish Bar Association (Advokatsamfundet), argues that innocent people may suffer anxiety as a result of this method. She writes publicly that the pictures are a further sign that more societal surveillance leads to “an insidious shifting of the boundaries”. Swedish police to publicly identify suspects, TV 3 Efterlyst har længe  haft billeder af de mest eftersøgte forbrydere i Sverige.

Helle og Villy version 2.0

eller “Villy, fra Thy Lejren til Udenrigsministeriet”, fra hænge-røv og køje til politisk super-brand. Man skal ikke have kigget længe på bogstavrimet Fair Forandring, før man bliver nysgerrig efter at vide mere om det “kreative” miljø af Karl Smartér, der har udtænkt den kampagne. Gå ind på Wasabi – cases- SF og se den ubetalelige film, hvor bureauet på engelsk forklarer, hvordan de har gjort SF til Danmarks  3 største parti. I kampagnens baggrundspapir står der en hel del om biler, cigaretter, skatter og cykler, sygehuse og skoler, men rigtigt gættet – ikke et ord om fremmedpolitik, udenrigspolitik, EU, de Radikale, Enhedslisten eller andre varme  kartofler. Hvis jeg havde været én af de “kreative”, ville jeg også have frarådet det. For 800 kroner i timen plus moms, altså.: “Don´t mention the war“.

Læs mere »

Brussels and Anderlecht: nights of unrest, video tekstet på tysk. Selv med fire patruljevogne ad gangen kan poltiet ikke  køre ind i Molenbeek. (Bryssel, udlændingeandel 57 %, forstæderne Sint-Gillis 81% , Schaarbeek og Sint-Jans-Molenbeek  begge 74%.)

I Gøteborg ulmede det videre fredag for tiende nat i træk: Ännu en brand som upprör, Brandmän skadade i stenattack i natt, Brandmän träffades av 5,7 kilo tung sten under utryckning. Også i Uppsala har der været tilsvarende optøjer, men det er på mikroplanet i alle svenske byer, at landet knager i fuerne. Man må vel på et tidspunkt må til at kalde opstande, uanset det i svensk journalistik bare hedder “störande av allmän ordning.”

“Situationen er ikke under kontrol”

Gøteborgs politi dementerer politikernes udtalelser:

Jeg skal vel vare mig for at spå om, hvad det kan udvikle sig til (læs evt Pipes´”Eurabian Nights“), men én ting tør jeg godt forudsige: hvis ikke europæiske politikere får vendt den opløsning og agression, der er  i anmarch nu, – herunder og den højre- venstre radikalisering der foregår blandt unge nu – så bliver det meget, meget lidt atttraktivt at være politiker i fremtidens Europa. At de vil komme til at leve som Geert Wilders allesammen, også hele Europa Parlamentet, er nok ikke skudt helt ved siden af. Danske politikere  kunne have studeret hvordan det foregår i København i 2008 0g 2009, hvis ikke de  havde haft for fine fornemmelser.

»Det är patetiskt«

Flemming Roses JP klumme er kommet på svensk med en længere indledning specielt til det svenske marked. Det er naturligvis Newsmill der bringer den, ingen af de slatne mainstream aviser:

Det råder förvisso inget tvivel om att den israeliska regeringen har handlat oklokt, men skillnaderna i den svenska pressens reaktion på de båda affärerna utgör ett mönster och förtjänar en reflektion. Under Muhammed-krisen låg man lågt och man tenderade att rättfärdiga den muslimska vreden, samtidigt som man såg Jyllands-Postens teckningar som en allvarlig kränkning av den religiösa friheten. I affären med Israel bortser den svenska pressen från den legitima delen i Israels missnöje medan ingen – om man bortser från enstaka undantag – har fördömt Boströms odokumenterade påståenden.

Det är patetiskt. I stället har saken i Sverige enbart kommit att handla om yttrandefrihet. Och många har dragit paralleller till Muhammed-krisen. Skillnaderna mellan de båda historierna är större än likheterna, men innan jag kommenterar dem vill jag säga några ord om prioriteten i den generella debatten om yttrandefrihet. Svensk press kan kritisera Israel men inte islam (kommentarerne er ikke de mindst interessante)

Gunnar Dyrberg

“Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på”

Når man tænker på hvad Dyrberg, født 1921, har gennemlevet, og hvor mange af hans kammerater der måtte leve  med psykiske mén resten af livet, viser  udtalelsen ovenfor hvilket stof han er gjort af. Han må være den sidste tilbage, der ikke bare kan kan huske “Flammen” og “Citronen”, men også har arbejdet sammen med dem. Jeg var i anden anledning havnet på Gyldensdals årlige reception, hvor kultureliten spiser og drikker godt. Men da jeg ikke plejer at skrive særlig pænt om andre end Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen – ingen af dem var der – syntes jeg ikke jeg ville gøre nogle kontaktforsøg, og jeg skal derfor ikke træde yderlige i arrangementet her. Jeg kan i forvejen ikke udstå receptioner og vernissager før efter den 8. genstand. I stedet gik jeg lidt rundt i lokaliteterne og tænkte på, at her har Søren Kierkegaard og hans brødre gået i skole og Søren selv undervist hos rektor Michael Nielsen. Men Gunnar Dyrberg genkendte jeg og talte med, han har skrevet en bog i sit 89. år, og det kan være en god anledning til at læse Bent Blüdnikows anmeldelse af den.

Læs mere »