I statsministerkandidat Mona Sahlins nya bok “Möjligheternas land – min vision för Sverige” finns ett avsnitt om ett av de mest populĂ€ra begreppen i svensk politisk debatt: FrĂ€mlingsfientlighet.
Vid sidan av prostitution Ă€r frĂ€mlingsfientlighet den kĂ€nsligaste politiska frĂ„gan i Sverige, och ingen höjde dĂ€rför sĂ„ mycket som ett ögonbryn dĂ„ Sahlin beskyllde sitt socialdemokratiska systerparti i Danmark för att ha givit efter för just frĂ€mlingsfientlighet – och dĂ€rmed ha pressat Danmark Ă„t höger.SĂ„ cementerad Ă€r den svenska uppfattningen om det politiska lĂ€get i Danmark, att ingen svensk politiker lĂ€ngre ifrĂ„gasĂ€tter utfallen mot danskarna. Och varför skulle de? Det Ă€r med integrationspolitiken som med prostitutionsfrĂ„gan: Kommer du Danmark för nĂ€ra tappar du din politiska legitimitet. NĂ€r svenskar vill slĂ„ sig för bröstet i politiska eller sociala frĂ„gor hackar de pĂ„ Danmark. Danmark Ă€r en ideologisk markör, en rituell antites till svenskt konsensus. Men den allmĂ€nna svenska uppfattningen av Danmark sĂ€ger minst lika mycket om svenskarna som om danskarna.
Det handlar naturligtvis om fördomar. SÄdana har alla mÀnniskor, till och med de exemplar av rasen homo sapiens som gÄr under namnet svenskar.Ett resultat av dessa fördomar Àr att svenskar, medan de pekar finger mot Danmark, har ovanligt svÄrt att konfrontera de integrationsproblem som faktiskt finns i det egna landet. JÀmfört med i Danmark Àr den offentliga diskussionen om Sveriges nuvarande integrationspolitik svartvit. Detta ger i sin tur grogrund för en i det svenska folkdjupet utbredd kÀnsla av att inte vara hörd av det politiska etablissemanget. Det Àr inte en tillfÀllighet att Sveriges mest lÀsta politiska blogg heter Politiskt inkorrekt. [..]
Under mina resor i Sverige har det slagit mig hur unison bilden av Danmark Ă€r, och med vilken mani den upprepas. Ett talande exempel Ă€r att journalisten Lena Sundströms fuskbygge till bok om Danmark – “VĂ€rldens lyckligaste folk” – belönades med en Guldspade. Detta trots att den, lĂ€st frĂ„n den danska sidan av Sundet, inte erbjuder annat Ă€n en stapel av fördomar.Herregud, boken kunde lika gĂ€rna skrivits i Kiruna. MIKAEL JALVING  I Expressen. (se evt. det seneste journalistiske forsĂžg pĂ„ at halal-slagte Danmark: »Danmark â et forgiftet rige«)
Jeg tror ikke en borgerlig dansker har skrevet opinion i en svensk avis siden Bertel Haarder skrev i Expressen i 2002 og SĂžren Espersen i Sydsvenskan for nogle Ă„r siden. Det er ikke sĂ„dan at komme til fadet. MĂ„ngfalden har det svĂŠrt, nĂ„r det kommer til synspunkter, men det er under ombrydning i stor kvie og smerte. Kan man nu vĂŠre uenig, uden at myrde hinanden ? F.eks. eksisterer Jespersen og Pittelkows internationalt oversatte og berĂžmmede bog “Islamists and Naivists,” ikke i Sverige. Der  er mange andre “icke-böcker”. Men det krĂŠver naturligvis en gedigen, demokratisk fĂŠlles-erfaring, ikke at vĂŠre bange for meningsforskellighed, og der er bĂ„de Riksdagen og journalistkorpset foruroligende bagud i rutine og civilcourage. Det “Ă„bne svenske samfund” er et teater, man kan snage i sin nabos indkomst og skat, men hver gang noget virkelig brĂŠnder pĂ„, gĂ„r jerntĂŠppet ned. NATO, DC 3, Estonia, Anna Lindh, Palme, ĂŠrlighed om voldtĂŠgtsepedemien, you name it. En moralsk stormagt med en flosset moral, er et ubehagelig fĂŠnomen, vi kalder det “skinhellighed”. Men det er i bund og grund en angst for folket og en mistillid til deres dĂžmmekraft. Man foretrĂŠkker ĂŠrlige mafiosoer til enhver tid.
Jalving har en delvis overlappende artikel i Jyllands Posten idag: Den svenske ideologi. Vi hĂ„ber Jalving i sin kommende bog skelner nĂžjere mellem “folk” og den herskende klasse (adlen) pĂ„ cirka 10.000 politbureau-medlemmer fordelt pĂ„ syv sĂ„kaldte partier, hvortil skal lĂŠgges deres 18.000 artige skriverkarle, der er sĂ„ tamme, man kan hĂ„ndfodre  dem, uden at blive bidt. For det er en vigtig pointe – sĂ„ forskellige er vi ikke, vi folk. Vi er pĂ„ Ă©n gang primitive og indviklede, men det er det samme, der fĂ„r os til at tikke, og det gĂŠlder helt op til Lofoten og Kiruna. Det er en personlig erfaring. Derfor tĂŠnker jeg pĂ„, hvilken rubrik, vi skal have pĂ„ valgdagen den 19 september. Indtil videre hedder den blot: “Smid dem ud! RĂžde, grĂžnne og blĂ„ ! ” De skal ikke hĂŠnges pĂ„ Stortorget, vi er endnu civilliserede mennesker og i Ăžvrigt er deres pensioner sĂ„ “generĂžse”, at de aldrig kommer til at lide nĂžd ligesom deres befolkning og deres vĂŠlgere, men de kan med stor fordel undvĂŠres, allihopa. De har gjort mere end skade nok, ganske givet irreparabel, sĂ„  det er pĂ„ tide Sverige gĂžr en ende pĂ„ det uvĂŠrdige teater, og i praksis indfĂžrer demokrati som styreform, ikke mindst i den af staten betalte presse. At pantsĂŠtte sit frie ord, bevidst eller fordi man er idiot, er den stĂžrste synd af alle. Det hedder vistnok “idoit” pĂ„ svensk, men det er ligegyldigt. Smid hele bundtet ud den 19 september. De “borgerlige” er liberalistiske tĂ„gehorn, og de vil aldrig lĂžfte en finger for nationalstaten Sverige, hellere vil de pĂ„fĂžre den krig med deres intellektuelle tankespind, humbug og verdensfjerne pindehuggeri, end indrĂžmme deres forskruede ideers fuldstĂŠndige haveri mod virkeligheden.” So klammert sich der Schiffer endlich noch, Am Felsen fest, an dem er scheitern sollte”. De rĂžde lamper har lĂŠnge blinket frenetisk og advaret, historien advarer med al tydelighed, men der er ingen i et krigsuvant land, der kan hĂžre den frekvens, de sender pĂ„. I Norge og Danmark genkender vi stadig lyden  af krigens trompeter, og vi har respekt for den, som man bĂžr have. Vi har stĂ„et pĂ„ ofrenes grave, fra vi var bĂžrn.
I MahlerÂŽs II symfoni, 5 sats (fra min. 8:50) stĂ„r de trompeter og spiller i baggrunden ude i det fjerne, i kirkens vĂ„benhus, som her med Bernstein. Det er dem, jeg hĂžrer langt ude i horisonten. ” Aufersteh’n, ja aufersteh’n, Wirst du, Mein Staub, Nach kurzer Ruh’!, Unsterblich Leben! Unsterblich Leben, wird der dich rief dir geben!” OgsĂ„ krigen genopstĂ„r igen og igen til udĂždelighed, et grundvilkĂ„r. Se selv – tag til Verdun, Omaha Beach, Bastogne, Oradour-sur-Glane, Berlin, forbered dig pĂ„ livet, ved at iagttage alle de der dĂžde, for at vi andre kunne leve:  “Hör’ auf zu beben! Bereite dich zu leben!” Freden er en kamp, der er mindst kostbar, nĂ„r den er forebyggende. Den erfaring  har Sverige glemt for flere generationer siden. Om det bliver en blodig forglemmelse ? Antagelig meget blodig og med ganske stor sandsynlighed, skĂžnt ingen kan vide det. Enhver kan gisne udfra de nuvĂŠrende parametre. Jeg gĂŠtter: De har sendt Jer i krig, allerede for lĂŠnge siden. Disse Ă„rtier er “the phony war”, enkelte jĂžder, homoseksuelle, kvinder, unge mĂŠnd omkommer. EinzelfĂ€lle, ganske vist 260 om Ă„ret, men det er blot en langdragen ouverture til det rigtige had og de rigtige fjendtligheder, jeres formyndere har forberedt, mens de frabad sig jeres medvirken.
Der vil vĂŠre nogle kĂŠllingehjerner m/k, der kalder mig “hĂžjreorienteret” for den svenske observation gennem 45 Ă„r. Jeg er naturligvis  ophĂžjet ligeglad, mĂ„ske ligefrem smigret ligesom Mogens Rukov, en forebilledlig mand. “Hvis lĂžverne kunne tale, ville vi ikke kunne forstĂ„ dem”, og det er naturligvis derfor vi vil lade os nĂžje  med at slĂ„ hinanden ihjel. LĂžsningen har vĂŠret den foretrukne i Ă„rtusinder. Vi slĂ„r nogle ihjel i Afghanistan idag, men der er ingen udsigter i det, det tjener intet formĂ„l, sĂ„ vi vil holde op. De der bor her, vil imidlertid stadig strĂŠbe os efter livet pĂ„ forskellige mĂ„der, de vil lykkes med deres myrderier, og en dag vil Europas millioner rejse sig voldeligt imod det, og sĂ„ vil man meget, meget nĂždigt tĂŠnke pĂ„, hvad der derefter sker med det mindretal, der ikke kendte deres besĂžgelsestid. De der advarede, vil man kalde “skyldige” og “hetzere”, men de der gjorde det hele muligt, vil vĂŠre de politikere, der lever lige omkring  os nu. Ikke Mladic, Plavdic og Karadiz, men Sahlin, Lykketoft, SĂžvndal, Thorning, Vestager, Jelved, Bildt, Reinfeldt, Holger K, NyslĂ„ede Dannebrogsridder GĂŠmmeltoft HĂŠnsen med sin strygekvartet og salig prins Auken, den mest lysende, destruktive begavelse overhovedet.  Ingen kommer til at takke dem, for at orkestrere et masseblodbad. Det svenske folk vil reducere 35 Ă„rs politikere til Quislinge-status, hvis det hele gĂ„r sĂ„ galt, som det er muligt, de ryger allesammen i nationens evige skraldespand, hvis nationen vel at mĂŠrke lykkes med at overleve dem, hvad der langt fra er givet.
Det er det lĂžvesprog, jeg indtil videre kan tyde. Det stĂ„r skrevet i poten, det er der, man skal lĂŠgge sit Ăžre til og prĂžve at forstĂ„. Det kan vĂŠre massemord, fordi vi har givet ondskaben en ladeport af en chance, det kan vĂŠre noget andet, en grĂŠssende zebra. Vi tilhĂžrer tilfĂŠldet. Vores formyndernes viselige skĂžn, som det lige var den dag Sankt Auken eller Sankt Villy fik en fiks, “spirituel” idĂ©, de snart efter mĂ„tte overgive i en Helvedes fart, hvis ikke de skulle gĂ„ over i historien eksekutorer for et tusind Ă„r gammelt land. Man skal dog huske, at det sĂ„kaldt Konservative Folkeparti var lige sĂ„ frisk som venstreflĂžjen, pĂ„ at sĂŠlge landet ud til lavestbydende fundamentalist, f.eks. Abu Laban, som hverken Yemen eller Egypten ville eje eller have. Gud Bevare Danmark, for der var Gud dĂžde mig ikke mange  politikere der ville mellem 1983 og 2001. I dag vil ikke engang Peter Norsk eje de Konservative, hvor dybt kan man synke ? Kun V og DF gĂ„r fri af 1983 forrĂŠdderiet. Alle de andre, mĂ„ vente nogle  Ärtier for at opdage, hvilken skyld de har pĂ„draget  sig, selvom meget allerede er plagsomt synligt.
Sverige: 20.000 permanente opholdtilladelser i fÞrste halvÄr 2010
Vi har ikke talt arbejdsmarked, adoptivbĂžrn osv. med. Langt den stĂžrste gruppe nye svenskproducerede EU borgere er somaliere. Antallet asylansĂžgninger i samme tidsrum er Ăžget med 36 %. OgsĂ„ Afghanistans mandlige “uledsagede” ungdom myldrer ind i landet i en tiltagende strĂžm. Afghanerne fĂ„r  5.5 barn i snit, de kan godt undvĂŠre et enkelt, sĂ„ Dan Eliasson kan fĂžle sig ansvarlig. Migrationsverkets chef har vĂŠret til konference i GenĂ©ve og udtaler:
Migrationsverkets generaldirektör Dan Eliasson inleder trepartskonsultationerna med en presskonferens. Han konstaterar att Sverige fortfarande ligger i topp bland Europas lĂ€nder genom att vidarebosĂ€tta 1 900 flyktingar per Ă„r. â Jag Ă€r uppriktigt besviken pĂ„ att inte fler europeiska lĂ€nder tar ett större humanitĂ€rt ansvar för vidarebosĂ€ttning, och jag Ă€r mycket oroad över hur mĂ€nniskor far illa i flyktinglĂ€ger och stĂ€der vĂ€rlden över, sĂ€ger Dan Eliasson. Beviljade uppehĂ„llstillstĂ„nd och registrerade uppehĂ„llsrĂ€tter innevarande Ă„r, pdf. Merit Wager: Sverige Ă€r i en egen klass för sig pĂ„ asylomrĂ„det.
USA: Allahs bĂžrnehĂŠr
[…] [The United Muslim Movement] has interests beyond the building of mosques. One of them deals with childrenâs activities â violence-based childrenâs activities. Jawala Scouts or the Jawala Scout Youth Leadership Program, an Islamic paramilitary boys group, was incorporated in Philadelphia in August 2005. It was founded a short time before that.
The children joining Jawala Scouts are as young as seven years of age. This is disconcerting, when considering some of the activities of the group, which include hand-to-hand combat, firearms training and survival tactics. Photographs from the groupâs official website show the kids dressed in military fatigues, hiking through the woods, and engaged in wrestling.
What makes things worse are the type of individuals linked to Jawala Scouts. One is Carlin Saafir, the Legal Officer and 1st Lieutenant of the scouts. Saafir is also the President of UMM, a member of the UMM Masjidâs Board of Directors (General Council), and the Joint Community Outreach Chair of the Philadelphia office of the Council on American Islamic Relations (CAIR), an entity affiliated with the terrorist organization Hamas. […] Philadelphiaâs Islamist Boy Scouts
Schengen-aftalen bĂžr opsiges
Af Lene Kattrup, DyrlĂŠge og medlem af Det Etiske RĂ„d
I DE SENERE Ă
R HAR der pÄ landsplan vÊret en voldsom stigning i antal indbrud i private hjem og erhvervslokaler. Antallet har aldrig vÊret hÞjere. Og det fortsÊtter tilsyneladende her i 2010.
Udviklingen er alarmerende – mange steder taler man om bĂžlger af indbrud. Opklaringsprocenten er rystende lav, politiet er reelt magteslĂžse og kan slet ikke fĂžlge med. Tyvene har nĂŠsten frit spil.
PÄ fÄ Är har nogle af mine bekendte haft indbrud fem gange. De har beskrevet, hvor ubehageligt det er, at angsten sidder i dem om natten, nÄr de hÞrer lyde, kommer sent hjem, at bÞrnene er bange flere mÄneder efter, osv. To gange skete det, mens de lÄ og sov.
LĂŠs mere »
