19
okt
Seneste opdatering: 20/10-11 kl. 0638
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

NĂ„r lille Sverige numerisk kommer ind pĂ„ en 4 plads over asylmĂ„l ogsĂ„ i fĂžrste halvĂ„r 2011, med samme antal som Storbritannien og flere end Canada, betyder det selvfĂžlgelig, at Sverige pr. capita stadig modtager langt flere asylansĂžgninger end noget andet industrialiseret land, sĂ„ ser man umiddelbart vigtigheden af at have et sĂ„kaldt godt rygte ude i verden. Det er vel sĂ„dan et rygte RAF regeringen vil skaffe Danmark, efter at alle ordentlige mennesker nu har hadet os i ti Ă„r, mens nogle uordentlige dog har elsket os. Det er i al fald, hvad man ser svenske journalister Ăžnske for Danmark, og skam fĂ„ den, der tror de har uanstĂŠndige bagtanker som “vi har lidt og betalt, vores velfĂŠrd er blanket af, det er kun rimeligt, at Danmark stiller solidarisk op pĂ„ den dagsorden.” Skulle nogen blive afvist, bliver de bare i evig tid i Sverige under betegnelsen “papirlĂžse.”

Sweden ranked fourth among the 44 industrialized countries with12,600 new applications received during the first six months of 2011. This corresponded to a 10 and a 29 per cent decrease respectively, compared to the first and second semesters of 2010. A 53 per cent drop in Somali asylum claims, from 3,400 in the first half of 2010 to 1,600 during the first half of 2011, partly accounted for this downward trend. A similar trend was observed for asylum-seekers from Serbia (and Kosovo: SC Res. 1244) where numbers dropped from 2,500 and 5,400 applications respectively during the first and second semesters of 2010, to below 1,500 in the first half of 2011. On average, one third of all applications registered in Sweden in 2011 by persons originating from Serbia (and Kosovo: SC Res. 1244) were lodged by Kosovars. UNHCR: Statistical overview of asylum applications lodged in Europe and selected non-European countries pdf. (Asylum claims up by 17% in early 2011, says UNHCR.)

UK madrassas: BĂžrnemisbrug i islams navn

Britain’s madrassas have faced more than 400 allegations of physical abuse in the past three years, a BBC investigation has discovered.But only a tiny number have led to successful prosecutions.The revelation has led to calls for formal regulation of the schools, attended by more than 250,000 Muslim children every day for Koran lessons.[..]

The councils also disclosed 30 allegations of sexual abuse in the Islamic supplementary schools over the past three years, which led to four prosecutions but only one conviction.The offender in that case was Mohammed Hanif Khan, an imam from Stoke-on-Trent who was imprisoned for 16 years in March this year for raping a 12-year-old boy and sexually assaulting a 15-year-old.BBC Radio 4: Child abuse claims at UK madrassas ‘tip of iceberg’

‘ItavshedsĂŠttelse’ af terror og intifada

Jeg mener at huske at den meget velkendte mediefrase “ikke er banderelateret” kom ind i bestemte nyhedshistorier i kĂžlvandet pĂ„ de danske MuhammedoptĂžjer i starten af 2008. Et hurtigt kig pĂ„ Infomedia synes at bekrĂŠfte dette: De fĂžrste forekomster i dansk sammenhĂŠng er i januar dette Ă„r. OptĂžjerne skete i februar, og d. 6.4. har Berlingske sĂ„ den fĂžrste brug i den kendte sammenhĂŠng i omtalen af skyderier mellem indvandrergrupper: »Der er forskellige grupperinger i Ringsted, og jeg vil ikke afvise, opgĂžret kan vĂŠre banderelateret , men jeg har ikke belĂŠg for det,« siger vicepolitiinspektĂžr Jens MĂžller Jensen fra Midt- og VestsjĂŠllands politi”.

Ordet kommer fĂžrst ind pĂ„ Infomedia i 2002, og forekommer i alt 3919 gange – omkring 3860 gange er efter historien fra Ringsted. Man kan derfor nok konkludere at denne kraftige Ăžgning enten skyldes journalistisk efterplapren (ikke utĂŠnkeligt), eller at det helt bevidst er et led i en overordnet strategi med udspring i justitsministeriet at prĂžve at tale konflikter ned ved brug af effektive signalord fra de politifolk der udtaler sig til medierne.

SĂ„ vidt sĂ„ godt – ingen grund til at kaste benzin pĂ„ bĂ„let ved at lade rygterne lĂžbe frit. Problemet opstĂ„r sĂ„ nĂ„r begrebet ‘banderelateret’ fĂ„r en eufemiserende klang, og den mere ustrukturerede, spontane tredjeverdensadfĂŠrd i de ghettoer der ikke kan defineres vĂŠk, implicit bliver noget harmlĂžst. Er mit gĂŠt om ordets oprindelse i en strategisk dagsorden korrekt, rĂžber det i Ăžvrigt en bevidsthed i hĂžjtstĂ„ende kredse om voldspotentialer af den slags bloggere som os ellers fĂ„r pĂ„ puklen for at gĂžre opmĂŠrksom pĂ„ (“undergangshypotese”, opvigling osv.).

Der hvor det nu bliver rigtig interessant er at se de slĂ„ende paralleller nĂ„r USA rammes af lavintensiv islamisk terror og kriminalitet – FBI og politi stĂ„r ogsĂ„ derovre pĂ„ hovedet for at bedyre at det ikke er “terror related”. SĂ„ er det at man begynder at tĂŠnke pĂ„ trends og paradigmer i den globale ordenshĂ„ndhĂŠvelse (LFPC). (Begge historier via Jihad Watch)

Somewhere in the heavens above Amarillo, angry shouts rang out from the back of Southwest Airlines Flight 3683.

“You’re all going to die,” a man dressed in black screamed at passengers Tuesday afternoon. “You’re all going to hell. Allahu Akbar,” translated as God is great in Arabic. […]

FBI Special Agent Mark White, based in Dallas, said the event did not appear to be an act of terrorism. He described Shahsavari as a U.S. citizen who might have experienced an episode of mental illness.

“It sounded like he sort of lost control of himself,” White said…. […] Passenger: ‘You’re all going to die”

The FBI and local police said Wednesday they were trying to figure out why five French-Moroccan nationals tried to break into a Texas courthouse in the middle of the night. […]

Documents found inside the van showed the men, all in their 20s, had traveled extensively to high-level security facilities around the country, according to local media reports. […]

Sheriff’s department spokesman Louis Antu told the Associated Press that there’s no information to indicate that the incident might be affiliated with terrorism. He said the case is being investigated as burglary of a building. […] 5 Foreign Nationals In Custody After Attempted Break-In at Texas Courthouse, Authorities Say

Danmark for prĂŠcis tyve Ă„r siden: “Vi er ikke anderledes end dyr”

En kronik fra BT den 23.10.1991, fra dengang tabloiden stadig var stor, havde andet end “livsstilsstof” og var en faktor i samfundsdebatten. Dette er fire Ă„r inde Ekstra Bladet og Svend Ove Gade sĂŠtter indvandringen i fokus med artikelserien fra 1995. Birthe RĂžnn Hornbech sagde i 1983, da den nye udlĂŠndingelov blev vedtaget: “Hov, hov, tĂŠnk nu lige tyve Ă„r ud i fremtiden.” Det var der ikke flertal for, men der var andre, der kunne tĂŠnke ud  i fremtiden. DyrlĂŠgen Lene Kattrup, der har givet os lov til at genoptrykke denne kronik:

»Som dyrlĂŠge har jeg den erfaring, at stridigheder opstĂ„r, hvis man i en dyrebestand lukker for mange individer sammen med forskellig baggrund. Det er en naturlov. PĂ„ det punkt er mennesker ikke anderl”

Af Lene Kattrup, dyrlĂŠge.

RACISMEN og fremmedhadet stikker sit grimme ansigt frem. I de sidste dage har vi nok vĂŠret rystede over at hĂžre om detaljerne i de voldsomme sammenstĂžd, der har vĂŠret i Tyskland. I sommer havde vi albanerne i Italien. Som mange siger, kan vi risikere dette breder sig til Danmark. DET mener jeg ikke, er en helt korrekt udlĂŠgning af fakta.

DET vil faktisk helt sikkert brede sig til Danmark. Sidste Weekend blev der i HillerĂžd spredt nazistiske lĂžbesedler.

MON ikke de fleste af os kan blive enige om at fordĂžmme racisme og fremmedhad som noget usselt, primitivt og uundskyldeligt noget.

SOM dyrlÊge har jeg erfaret, at stridigheder opstÄr, hvis man i en dyrebestand for hurtigt og ukoordineret lukker for mange andre individer med en lidt fremmed baggrund ind. Det er en naturlov. Det er selvfÞlgelig lidt ukultiveret og primitivt af dyrene. Men det er en uomtvistelig kendsgerning, man ikke kan lave om pÄ. Faktisk mener jeg ikke, mennesker er sÄ anderledes end dyr, hvad dette angÄr. Det er pinligt, og det burde ikke vÊre sÄdan. Men sÄdan er det.

LĂŠs mere »



 18
okt
Seneste opdatering: 23/10-11 kl. 1711
11 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Lördagen 15 oktober. Solen flödar över Malmö och ett ungdomsförbund tillhörande ett riksdagsparti ska hÄlla en demonstration och efterföljande torgmöte. Det borde pÄ sin höjd locka nÄgra sympatisörer och kanske fÄ en del förbipasserande att stanna upp nÄgra minuter. Men nu Àr det SDU, Sverigedemokraternas ungdomsförbund, som arrangerar och dÀrför Àr Malmö en belÀgrad stad.[..]

SjĂ€lv Ă€r jag djupt bekymrad över tillstĂ„ndet i Sverige. Det Ă€r hög tid för ett demokratiskt kunskapslyft för svenska folket. Den som tror att demokrati betyder att partier vars Ă„sikter JAG inte gillar inte ska fĂ„ sitta i riksdagen eller demonstrera eller hĂ„lla torgmöten, borde tvingas tillbaka till skolbĂ€nken. INGRID CARLQVIST – Malmö lördag: Gud bevare oss för ”antirasister” – Se videoen Ingrid Carlqvist i KĂžbenhavn, 16.3.2011 – 14.900 har allerede gjort det. (I-Phone foto Ingrid Carlqvist.)

Schweizerne kan stemme om masseindvandringen

The far-right Swiss People’s Party (SVP) has claimed to have gathered enough support to push for a referendum aimed at “stopping mass immigration”, which could have implications for the country’s bilateral deal with the EU.”Just 2.5 months after collection began, 120,000 signatures for the SVP initiative ‘against mass immigration’ have been collected,” said the Swiss People’s Party in a statement.SVP claims support for anti-migrant vote

DĂžmte terrorister pĂ„ hotel – kan ikke udvises

Ikke engang Sverige vi tage imod dem. De mÄ have glemt at spÞrge Lars Ohly og Nybyggerpartiets nye hallelujah-forkvinde. At sprÊnge Eiffel tÄrnet i luften, hvem kunne ikke have fÄet den idé i en religiÞs brandert? Convicted terrorist stranded in tiny French village after release.

Se ogsĂ„ Judges’ ÂŁ2.5m delay in extraditing six UK terror suspects… but they were quick to seal hacker Gary’s fate – i det mindste skaber det voldsom britisk modvilje mod slyngelrettighedsdomstolen i Strasbourg, og det kunne derved gĂ„ hen og blive et gennembrud?

JP: Salafister i enklaver af velmenende moderate

Det fÞlgende kan med god ret betegnes som brok, men det er et spÞrgsmÄl om halvt fuldt eller halvt tomt glas: Vist er det godt at Jyllands-Postens journalister, derinde bag sikkerhedsslusen og kampestenene, begynder at kigge pÄ virkeligheden i ghettoerne i artikler der er sÄ fine at de kun findes i betalingsudgaven. SÄ mÄ der virkelig have vÊret lagt grundigt arbejde i dem, eller hvad? Men det er her det strander, for artiklerne efterlader i deres overfladiskhed og mangel pÄ kritisk sans et forvrÊnget billede. Det kommer til at handle om cowboys med sorte hatte kontra dem med de hvide. Kan man bare gÞre noget ved de fÞrstnÊvnte.

SĂŠtningsleddet “… Kaisy, som selv er troende muslim, men i en mere moderat udgave” siger det hele. Hvad ligger der i “mere moderat udgave”? Er denne udefinerede “udgave” af islam sĂ„ demokratisk og tolerant at det med sikkerhed vides at vi aldrig ville opleve problemer fra den kant, selv ved et flertal af dem?

[…] »Salafisterne er sindssyge. Jeg tror ikke, at folk vil lytte til dem,« mener Kaisy, som selv er troende muslim, men i en mere moderat udgave. […]

»I et demokrati har man pligt til at deltage i valget,« mener Ziyad Kaisy. […]

Journalisterne stiller sig altsĂ„ tilfredse med et vagt og ubegrundet “mener”. Intet at se, passĂ©r gaden. Hvordan skal disse tilforladelige udsagn forstĂ„s i lyset af den udbredte intolerance over for en Kurt Westergaard? Og hvor kommer ikke-salafistisk islam som den der udĂžves af Abdul Wahid Pedersens retsskole Shafi’i i konflikt med salafisterne? Hos Shafi’i stadfĂŠstes det f. eks. at jĂžder og kristne er “forbidden to ring church bells or display crosses, recite the Torah or Evangel aloud, or make public display of their funerals and feastdays, and are forbidden to build new churches” – o.11.5 (6,7). JP kan lige svinge sig op til denne lĂŠs-let-definition pĂ„ hvad salafisme er:

Ud over sharia -zoner Ăžnsker de et samfund, hvor man fĂžlger livet, som det sĂ„ ud pĂ„ profeten Muhammeds og hans nĂŠrmeste efterfĂžlgeres tid for ca. 1.400 Ă„r siden. […]

Men, men, men. Muhammed er rollemodel for alle muslimer, ogsĂ„ ikke-salafisterne: “I har et smukt eksempel i Guds udsending, for enhver, som sĂŠtter sit hĂ„b til Gud og den yderste dag og ofte ihukommer Gud” (Koranen 33:21).

“Mener” og “tager afstand” er JP-artiklens tilgang i kortform. Man konstaterer at Muslimernes FĂŠllesrĂ„d “tager afstand”, uden kritiske spĂžrgsmĂ„l. Muslimernes FĂŠllesrĂ„d, bl. a. kendt via Fatih Alev der har fremhĂŠvet steningsstraffens autoritet ud fra hadithsamlingerne og Muhammed som rollemodel (WA 17.6.11), den samme Alev der har skrydet om islamisk magtovertagelse i Danmark?

Muslimer tager afstand Hos Muslimernes FÊllesrÄd, en paraplyorganisation, der reprÊsenterer 40.000 muslimer, tages der klart afstand fra hele tankegangen om sharia -zoner.

»Vi har den klare holdning, at man til enhver tid skal forholde sig til, at vi har et demokratisk samfund med gĂŠldende love, som alle skal fĂžlge. Dette med at gĂ„ og tage fat i folk og pĂ„dutte dem nogle holdninger – det gĂ„r vi ikke ind for,« siger Mustafa Gezen, talsmand for Muslimernes FĂŠllesrĂ„d. Salafisterne er sindssyge (JP 18.10.2011, ikke online)

Hele tre journalister har lagt navn til dette pludrende skÞnmaleri. Hvorfor har vi sÄ ringe mainstreammedier? (LFPC)



 17
okt
Seneste opdatering: 18/10-11 kl. 1655
21 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Danske shariazoner i mainstreammediernes nĂŠrsynede optik

Jp.dk har en teaserartikel som mÄske antyder hvad der venter i den kommende exposé i tirsdagens avis, eller rettere hvad der godt kan frygtes at mangle. Man hÄber hver gang at man tager fejl, men teaseren kan vÊre en anledning til at gÞre opmÊrksom pÄ hvad der bÞr lÊgges mÊrke til. Nogle uddrag:

Flertallet af danske muslimer tager afstand fra en lille gruppe ekstremister, som med inspiration fra Storbritannien vil indfĂžre sharia-zoner i Danmark. […]

I sharia-zonerne skal der tages fat i folk, der drikker, spiller, gÄr pÄ diskotek og andet, som ifÞlge salafisterne strider mod islam.

Hos Muslimernes FÊllesrÄd, en paraply for flere muslimske organisationer, siger talsmand Mustafa Gezen:

»Man skal bestemt tage dem alvorligt, og vi mĂ„ gĂ„ i dialog med de her mennesker. Vi skal ikke vĂŠre blinde for deres ekstreme tilbĂžjeligheder i vores samfund. Problemet er, at mange unge stĂ„r i en situation, hvor de vil vĂŠre modtagelige over for disse holdninger. […]

Hos Islamisk Trossamfund, der driver en af KĂžbenhavns stĂžrste moskĂ©er pĂ„ Dortheavej, understreger talsmand Imram Shah, at salafisternes synspunkter ikke er reprĂŠsentative for danske muslimer.  […] Islamister vil indfĂžre sharia-zoner i KĂžbenhavn

1) Man starter med at slĂ„ halvmĂ„nens tegn og bedyre at “flertallet af danske muslimer” tager afstand. Ingen skal tro noget forkert om JPs tre skrivende medarbejdere. 2) Man siger uden nĂŠrmere konkretisering at diverse lĂžssluppenhed “ifĂžlge salafisterne” strider mod islam. Aha, der findes altsĂ„ en ‘sand’ islam der ser med milde Ăžjne pĂ„ den slags. FĂ„r vi denne retning nĂŠrmere udpeget i morgen? 3) Talsmanden for Muslimernes FĂŠllesrĂ„d banaliserer salafisternes religion til “tilbĂžjeligheder” og “holdninger”. Aha. Mener Gezen sĂ„ at frafald, homoseksualitet og afstandstagen fra sharia i al fremtid er forenelig med islam? At der skal vĂŠre religionsfrihed i Saudi Arabien, og at muslimske kvinder mĂ„ gifte sig med vantro mĂŠnd? Vil man stille ham disse oplagte spĂžrgsmĂ„l? 4) Vi fĂ„r uden antydning af dokumentation at vide at salafisterne ikke er “reprĂŠsentative for danske muslimer”. Aha. FĂ„r vi denne dokumentation i morgen, og bliver Shah stillet de samme spĂžrgsmĂ„l som i 3) hvad hans egne “holdninger” nĂŠrmere gĂ„r ud pĂ„ mht. islam – sĂ„dan pĂ„ lĂŠngere sigt?

Det er sent og jeg er bare sur pÄ mainstreammedierne. I morgen kommer nybruddet i dansk presse, hvor man for fÞrste gang ikke bare antager og antager til den store guldmedalje, men bringer dokumentation og teologisk indsigt i mainstream-islams dogmatik. Det er ganske vist, og det bliver i givet fald en kioskbasker for vores vedkommende, for sÄ stÄr verden da ikke lÊngere (LFPC).

Se ogsĂ„ Islamisk Trossamfund 2006 til den franske journalist Muhammed Sifaoui i France 2 dokumentar: “Vi er salafister. Du ved, muslimske brĂždre.”

Jyllands Posten lader en skribent erklĂŠre dansk samfundsindretning krig. Klar tale mĂ„ vĂŠrdsĂŠttes: Abdullah Mujahed Ali:Den sande lov er Allahs. SĂ„ mĂ„ han jo se, hvornĂ„r vi ogsĂ„ er i krig med ham, og tror han virkelig, han kan klare det, hvis han en dag fĂ„r det opgĂžr, han inviterer sĂ„ frejdigt til? ForelĂžbig – med de konfliktsky fortrĂŠngningspolitikere vi har, – er det en gratis omgang for Abdullah. Men hvor lĂŠnge lader folk sĂ„dan nogle som ham hĂ„ne det gamle land, der giver ham taletid? Det er politikernes hovedpine, venter de for lĂŠnge, ryger de med i den konflikt, de selv har sparet op til.

Hvis nogen – sĂ„dan som Fjordman eller denne blog – tager denne agressive femtekolonne-retorik pĂ„ ordet, analyserer den og ekstrapolerer den tyve Ă„r frem, sĂ„ bliver de  kaldt “alarmister” og “krigshetzere”, men den dag – Gud forbyde den kommer – at disse ord fra Abdullah Ali bliver materialiseret, sĂ„ er der ingen der kĂžber Politikens og akademikkens udlĂŠgning af hĂŠndelsesforlĂžbet. Deres forklaring falder pĂ„ sin egen idioti, og forudsĂŠtter desuden fuldstĂŠndig historielĂžshed. Alle og enhver vil udmĂŠrket vide, hvem der udlĂžste en ulykke pĂ„ landet, og det var ikke de engagerede, informerede borgere, der beskrev den og advarede imod den. Vil politikerne derimod forebygge en national tragedie, skal de allerede i dag udvise enhver, der drĂžmmer om at omstyrte vores samfundsorden og sĂ„ meget som nĂŠvner ordet “sharia.”

Da  der ikke just er nogen tegn pĂ„ at de vil det, er det bare at vente pĂ„ at mareridtet indfinder sig helt af sig selv. Det er den bevĂŠgelse, vi foretager i Ăžjeblikket. Vi der beskriver den, har ret, men vi bryder os ikke om at fĂ„ ret, vi vil ikke noget hellere, end at tage fejl. Vores tid er historien om en forudsigelig frontalkollision. SpĂžrg patruljerende politifolk, spĂžrg domsmĂŠnd i retterne, de rĂžde lamper blinker, og de “ansvarlige politikere” der ikke ser det, er fremtidens storforbrydere. Hvorfor skulle det ikke gĂ„ dem, som fĂžr i historien? Bevisbyrden mod det er deres. Det er ikke sĂ„ meget os, der advarer politikerne, som det er tiden. Den der ikke lĂŠser dens tegn, kan det gĂ„ ilde. Hvad nu, hvis den mostand vi stĂ„r for, er langt blidere, mindre militant og mere demokratisk, end den der kan komme, og det slet ikke er os, der er ekstremisterne, hvad sĂ„, bette politiker ? (Steen)

“Dybt rystet”: Lars Aslan i pĂ„taget jomfrunalsk bestyrtelse

For sĂ„ godt som alle politikere uden for DF kunne man vinkle denne historie efter devisen ‘fĂžrst lukker man af for at lĂŠre noget om islam, og nĂ„r sĂ„ virkeligheden trĂŠnger sig pĂ„ bliver man “rystet”‘ og begynder at pludre om at ‘vi skal tage den debat ….’. Undertiden skinner dog en langt mere usentimental viden igennem, som nĂ„r en Henrik Sass Larsen pludselig rammes af et mindre slagtilfĂŠlde og frejdigt erklĂŠrer at muslimerne fucker danskernes liv op. Men for Lars Aslan Rasmussen med en kurdisk far, og adskillige ubehagelige personlige oplevelser pĂ„ NĂžrrebro, er der her kun tale om bullshit og spin: SelvfĂžlgelig ved han alt om flerkoneri som legitimeret i Koranen, og en pĂ„trĂŠngende realitet i dagens Europa. Men hvorfor spille “rystet”? Formentlig kun fordi socialdemokraterne har brug for en distance til de problemer de godt ved de ingen som helst mulighed har for at rette op pĂ„ nu hvor tressernes fremmedarbejdere fylder en del mere end to fodboldbaner.

En mand mĂ„ tage op til fire koner, fortĂŠller muslimsk datingside. Socialdemokrat er “dybt rystet”. […]

Han vil nu kontakte justitsministeren for at finde ud af, om hjemmesiden Zawaj.dk, der er Nordens stĂžrste muslimske datingside, er lovlig. […]

– Jeg er dybt rystet over denne hjemmeside og dens holdninger, som Det Islamiske Trossamfund Ă„benbart deler. Vi har store problemer med, at unge i parallelsamfund bliver giftet vĂŠk, siger Lars Aslan Rasmussen. […] S vil have undersĂžgt islamisk dating

Breaking: Den frafaldne muslim Lars Aslan Rasmussen er med andre ord “dybt rystet” over Koranens “holdninger” :

Sura 4 (Kvinderne) vers 3

Hvis I er bange for, at I ikke kan behandle de forÊldrelÞse retfÊrdigt, sÄ gift jer med de kvinder, I finder for godt: To, tre eller fire. Hvis I er bange for ikke at kunne behandle dem ligeligt, sÄ kun med én, eller de slavinder, I ejer. Dette er det nÊrmeste til ikke at komme pÄ afveje.

“Rystelse” indgĂ„r i politkernes jobbeskrivelse. De var “rystede” da Trossamfundet inviterede Sheikh Khalid Yassin, de var rystede da de inviterede Bilal Philips, og de er stadig ikke klar over, hvad et godkendt trossamfund er for noget. Med den fart, er der job til mange generationer uvidende, danske politikere uden skyggen af hukommelse. Nu er der gĂ„et seks mĂ„neder siden Bilal Philips. De er allerede parat til at blive rystede igen, og til forĂ„ret “kommer Islamisk Trossamfund til at invitere” endnu en muslimsk nazi, og det hele starter forfra Ă©n gang til. Det er vel ikke sĂ„ underligt, man ikke ligefrem hĂŠnger ved politikernes lĂŠber, endsige gĂ„r ud og demonstrerer med dem for 148. gang (Steen/LFPC).

Helvede er en komiker uden hjerte

»Det er meget vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke laver jokes om ofrene. Jeg taler om tragedien i forbindelse med debatten om, hvorvidt en hÄrd retorik er med til at skabe et monster som den norske massemorder og terrorist. Om hvorvidt man med en hÄrd retorik kan anses som vÊrende medansvarlig og medskyldig i tragedien«, siger han.»Ingen skal vÊre i tvivl om, at jeg fordÞmmer handlingen og er forfÊrdet over den. Humor kan dog vÊre en mÄde at bearbejde noget forfÊrdeligt pÄ og kan med den rette vinkel virke forlÞsende«, fortsÊtter han. Dansk komikers UtÞya-udtalelse vÊkker norsk harme

Man hÞrer, at generationen omkring de 40 vÊmmes ved sig selv, fordi alt er druknet i ironi og overflade. Indsigten er dog et sundhedstegn, men det gÊlder tydeligvis for den bedre begavede brÞkdel af den, ikke for StÄ Op Fjolset Carsten Bang. Hvorfor var Dirch Passer, Kjeld Petersen, Charlie Chaplin og Buster Keaton morsomme ? De tager bittesmÄ, ubetydelige hverdagssituationer og lÞfter dem op i deres menneskeligheds prisme. Fortvivlelsen er altid med som undertone, den der gÞr at latteren balancerer med tÄrerne og lige akurat vinder, sÄ tÄrerne mest er af livsglÊde. Deres kunst hylder livet, den snylter ikke pÄ dÞden. DÞden er en undertone, et bagtÊppe.

Stand- upperne gĂžr det modsatte. De tager helt store, dekorative emner op for at sole sig i dem, og hiver dem ned pĂ„ deres pinefulde niveau, sĂ„ man ikke engang kan grĂŠde over det. Virkningen er lede, ikke latter, og hvis de ledes ved sig selv, er der dog noget, de vagt aner. “VĂŠr pjat, og dit liv bliver et Helvede. OptrĂŠd med det, og del vĂŠgten af dit eget Helvede med andre stakler.” Helvede er ikke de andre, det er en komiker uden hjerte. En komiker, der ikke forstĂ„r, at der er visse “tabuer”, der ikke skal angribes, men som man skal vige tilbage for i ĂŠrefrygt, dĂžden og tragedien. Jeg forstĂ„r godt, de ikke er amused i Norge. Breivik er UtĂžya, og UtĂžya er en tragedie med lutter tabere. Boykot hans lavsindede, selvportrĂŠt af en falliterklĂŠring, det er den sunde menneskelige reaktion, og den behĂžver man ikke vĂŠre humorforsker for at fĂžle instinktivt. Lad ham ikke gĂžre os mere afstumpede, end vi er i forvejen (Steen).



 17
okt
Seneste opdatering: 18/10-11 kl. 0235
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hver lÞrdag hÞrer jeg BBCŽs Sound of the Sixties med Brian Matthew (f. 1928). Meget er noget bras, alder en ingen garanti for kvalitet, jeg synes stadig Skousen og Ingemann er noget vammelt, selvsmagende lort, men nogle slÄr strenge an. Idag disse tre. I 1965 var jeg med min far i New York og Washington, han led ogsÄ af flyskrÊk, sÄ vi brugte en uge pÄ at sejle derover med Svenska Amerika Linjens M.S. Kungsholm. Seks dage pÄ VÀrldens Modernaste OsÀnkbara Skepp. Jeg havde lovet skolen, at lÊse op til den lille latinprÞve til gengÊld for mit fravÊr. Jeg gÄr alene rundt i New York og ryger Camel, mens min far var til kongres. Sammen tog vi til Arlington og Kennedys grav. Vi tog til George Washingtons hjem i Mount Vernon. Jeg har diapositiverne, men de skal digitaliseres. Det var ogsÄ Äret, hvor jeg inviterede den fÞrste pige i Tvoli. Jeg gav hende et Êble, det var fÞrst senere, jeg forstod hvorfor. Hvilken uskyld, alle de sÞde piger, man ville Êde, uden rigtig at vide hvorfor.

Deadline havde sat 60 erne pÄ museum for 88. gang. Jeg sidder og retter mine tÊer ud, om det er over Deadline eller min ungdom, ved jeg ikke. Er der en ungdom, der ikke er pinagtig for den, den gÄr ud over ? Disse indspilninger lever. Stevie Winwood er kun 17 Är gammel her, han kender allerede Billie Holliday, han er en usleben diamant, der er skudt op mens vi sov. Den stemme burde have bragt ham langt. Og Beatles har endnu ikke mistet friskheden og enthusiasmen.

Det er de sidste efterklange af 50 erne, et Europa der vrider sig fri af sorger og ubegribelige tragedier henimod livsvilje og glemsel 1967-68, parat til at gentage alt. Seismografen Ole Sarvig skrev Midtvejs i det 20 Ă„rhundrede i 1954 i vores absolutte nulpunkt. Godt et Ă„rti efter, var det hele glemt, og efter endnu et Ă„rti, slog han sig selv ihjel. I 1980 sagde han, da han kom i Kastrup Kirke, hvor jeg arbejdede: “Nu gĂ„r al min tid med at administrere mig selv.” Han havde mistet sit kompas, Helen. Jeg vidste ikke det betĂžd, han lĂŠngtes vĂŠk, og at han ville vĂŠre dĂžd i december. I retrospekt hĂžres dette med glĂŠde og vemod. Verden vil endnu vĂŠre ung, det kan ikke afhjĂŠlpes. Tasterne lĂžber, men forhĂ„bentlig er The Kids Alright endnu.(Steen)



 15
okt
Seneste opdatering: 17/10-11 kl. 0152
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Det Ă€r ett allt annat Ă€n enkelt beslut, men vi har nu gjort vad vi kunnat och kommer inte lĂ€ngre. Detta har inget med nĂ„gra slags yttre pĂ„tryckningar att göra utan det handlar helt enkelt om tidsbrist och rundgĂ„ng – ingen hund ligger begraven hĂ€r, det lovar vi. Om inte annat har vi bevisat att det faktiskt gĂ„r att göra nĂ„got Ă„t situationen Ă€ven med nĂ€stan inga medel alls, sĂ„ lĂ€nge man har ett oslagbart trumfkort – sanningen. Kan vi sĂ„ kan ni. PI har kommit till vĂ€gs Ă€nde. (SvD: Politiskt inkorrekt lĂ€ggs ner, MedievĂ€rlden: Politiskt Inkorrekt lĂ€ggs ner, Sydsvenskan: Politiskt inkorrekt lĂ€ggs ner.)

Svensk Politisk Inkorrekt blev meget store, fordi behovet for et mediekorrektiv i Sverige er meget stort. En blog burde ikke kunne blive sÄ stor. Noget lignende kunne aldrig blive sÄ stort i Danmark, hvad der trods alt mÄ betragtes som et sundhedstegn. Mediekritik i Danmark er helt velbegrundet, men det kan nÊppe blive en rigtig stor branche. Siden blev lÊst ogsÄ og ikke mindst af alle dem, der hadede dens formÄl og dens oplysninger.

Godt tre Ă„r er lang tid i blogosfĂŠren. Denne blogs nĂŠsten otte Ă„r er nĂŠrmest naturstridige, men som tidligere skrevet er den ogsĂ„ konjunkturfĂžlsom. To middelstore lungebetĂŠndelser, sĂ„ lukker butikken pĂ„ ubestemt tid. Nu er vi ikke en nyhedstjeneste som PI. Vi skriver og lĂŠser fordi vi altid har skrevet og lĂŠst. Jeg fotograferer, fordi jeg altid har fotograferet. Det som er danske mediers forsidestof, kommer stort set aldrig pĂ„ her. Det kan blĂŠse eller regne, og polerne kan smelte, Ă©t eller andet er der altid skrive i en “log” – en dagbog. Om ikke andet, sĂ„ har hunden fĂ„et tarmslyng eller en skovflĂ„t har forvandlet Ă©n til Mimi Jacobsen, mens man plukkede svampe. Eller de spillede Pergolesi i radioen lige den morgen. Da jeg sĂ„ Robert Spencers blogafhĂŠngighed pĂ„ et belgisk hotel for Ă„r tilbage, forstod jeg den ikke. Nu ved jeg, det er hans mĂ„de at trĂŠkke vejret pĂ„. Det er ogsĂ„ blevet vores, indtil vi eventuelt finder en anden.

Som bloglĂŠser, der langt foretĂŠkker den svenske blogosfĂŠre fremfor den svenske presse, er det alligevel en vemodig dag. Samizdat-medier er pr. definition interessante, ikke mindre nĂ„r de bliver sĂ„ store som PI, at de statsunderstĂžttede medier lancerer en kampagne imod dem. MediedĂŠkningen af PI for nylig, prĂžvede at se saglig og objektiv ud, men den var fra A til Z fjendtligsindet og insinuerende. Svenske nyheder er dyppet i klorin, opinionen som man kan fodre svin – ups! lam – med, er i det store hele uden nogen interesse udover de snĂŠvre cirkler, den skrives til. Det er en scene, man optrĂŠder pĂ„, og karaktererne og pengene gives for den kunstneriske udfĂžrelse. De der havde noget “kontroversielt” at sige, er for lĂŠnge siden afrettede, og resten er ramt pĂ„ brĂždet og forsvundet hjem pĂ„ ĂždegĂ„rden i indre eksil. Undtagen de svenske, der vil skrive en kronik eller 100 til os.

I Danmark er dissidenter som regel psykologiske tilfĂŠlde. I Sverige er de rigtige dissidenter, ogsĂ„ de der ikke er “knĂ€ppt i skallen” og dyrker en outsider-rolle, der altid vil Ăžve en vis tiltrĂŠkning pĂ„ nogle gemytter. Vi der interesserer os for vores nĂŠrmeste naboer under medieradaren, er at betragte som Skandinavister, desvĂŠrre 150 Ă„r for sent, men man kan nok godt dyrke sin gammeldagshed uden at vĂŠre et psykolgisk tilfĂŠlde. Ellers mĂ„ lĂŠserne stoppe os, vi er stadig demokrater, uanset hvad man end kan mene om folkets stemme. Den har jo allerede fortrudt sit valg for en mĂ„ned siden.

Man mĂ„ forestille sig, at meget velaflĂžnnede journalister simpelthen er jaloux pĂ„ dem, der kan skrive hvad der passer dem, som menige journalister af karrieremĂŠssige grund aldrig turde rĂžre ved. Og nu er det meste af den journalistiske brĂždtekst i dag, at sammenligne med rent fabriksarbejde. Hvem vil ikke hellere stĂ„ ved at samlebĂ„nd pĂ„ Carlsberg i Fredericia, en “kolonne”, som det hedder, hvor man i det mindste kun sĂŠlger sin fysiske tilstedevĂŠrelse og tilmed fĂ„r gratis Ăžl ad libitum?

PI var ét af de steder, man som dansk kunne fÄ det at vide, som svenske medier ikke viderebringer. Der er andre, og der kommer andre. Der er andre i genren, de kan bla. ses her.

Vores faste morgenlÊsning i flere Är, Kurt Lundgren, ophÞrte ved Lundgrens dÞd, men de oplysninger der ligger pÄ den, bruger vi stadig. Og ikke bare dem. Hvad der gjorde os til lÊsere, var humoren, ironien grundlÊggende viden og journalistiske nysgerrighed, som man i sandhedens interesse ikke genfandt pÄ PI. PI var en prosaisk rugbrÞdsmotor, men det er TT (Sveriges Ritzau) ogsÄ. Nyhedsbranchen er fortvivlende prosaisk. Hvad den overhovedet kan tilfÞjes udefra, er hÞjst pÄkrÊvet.

Vi hĂ„ber, vi kan fortsĂŠtte med at lĂŠse PIÂŽs faktaoplysninger om f.eks. MalmĂžs mafia, ogsĂ„ efter at siden stopper. NĂ„r denne blog engang stopper, vil vi sĂžrge for, at kronikker, fotos og videos stadig kan sĂžges og anvendes. En del af det vil uvĂŠgerligt have interesse ogsĂ„ om 25 Ă„r. Hvilken del, kan man aldrig vide. Video og fotos, formentlig. Ord lader der ikke til, at blive nogen mangel pĂ„ forelĂžbig. Bortset mĂ„ske fra gamle ord. “Hver gang der udkommer en ny bog, lĂŠser jeg en gammel,” siger Churchill, sĂ„ man skal ikke forsvĂŠrge noget. (Steen)

Karen HĂŠkkerup i et orgie af afmĂŠgtige “skal”

Det er nok ikke tynde whiskysjusser der er pĂ„ spil her, men det er i hvert fald det tynde Ăžl. Man ved altid at en politiker har kastet hĂ„ndklĂŠdet i ringen nĂ„r vedkommende begynder at flyde over af meningslĂžse “skal” ditten og datten. Hvilke magtmidler “skal” sikre den gode tone, osv., mĂ„ man sĂ„ indvende. Og en lille rutinemarkering af hvor vi stĂ„r lige nu: Selv de vĂŠrste af de vĂŠrste “skal” fĂžle sig inkluderede. Churchills “ende pĂ„ begyndelsen” trĂŠkker ud.

Vi skal tale bedre om indvandrere for at undgĂ„ ekstremisme, siger integrationsminister Karen HĂŠkkerup. […]

Alt hvad der vil undergrave vores demokrati, skal vi slĂ„ hĂ„rdt ned pĂ„ og konsekvent ned pĂ„,” siger ministeren, som samtidig understreger, at en bedre tone i debatten om udlĂŠndinge ogsĂ„ er nĂždvendig. […]

”Vi skal bekĂŠmpe terrorisme og ekstremisme med mere Ă„benhed, vi skal give alle en mulighed for at vĂŠre med. Vi skal ikke lukke os om os selv.” […]

”Vi skal inkludere folk, sĂ„ de ikke fĂžler, at de bliver ramt af uretfĂŠrdighed og undertrykkelse, fordi vi ved, at det er det, der skubber folk vĂŠk fra os og over i et andet fĂŠllesskab, som kan vĂŠre katastrofalt bĂ„de for dem og for os,” siger HĂŠkkerup, som betoner, at ekstremisme ogsĂ„ er andet end militant islamisme. […] Minister: Bedre tone skal bekĂŠmpe ekstremisme

Psst, minister: Vi “skal” udtrĂŠde af samfundsundergravende konventioner, og krapyl fra fallerede kulturer “skal” ikke fĂžle sig en del af fĂŠllesskabet her, men “skal” have statens stĂžvleaftryk i rumpetten lige med det vuns. I samme smĂ„t patetiske boldgade er denne dags politikerforargelse: Politikere til islamisk gruppe: Forlad Danmark. Hvad er problemet andet end hykleriet ? De fleste er ikke danske statsborgere, og de der er, kan indenfor loven fĂ„ statsborgerskabet ophĂŠvet. Tomme trusler avler despekt. Cut the crap! hvis nogen skal tro pĂ„, at de med magten ikke gĂžr i bukserne, nĂ„r de skal bruge den. (LFPC / Steen).

Demograf: Islams offertĂŠnkning rĂžber underliggende narcissisme

Er det at der skÞnnes kun at vÊre 6,4% muslimer i Frankrig (2008) et bevis pÄ at der ingen fare for samfundet er fra denne kant, eller er netop den ekstreme mediedÊkning af dette mindretal, set i forhold til dets numeriske lidenhed, et alarmerende varsel om urolige tider forude? TalmÊssigt ganske fÄ har allerede nu forandret Europa til det vÊrre, og dette er en af de umiddelbart indlysende kendsgerninger som vores modparter i kulturklÞften ikke Ênser og ikke tager bestik af. Engelsk oversÊttelse fra Le Monde (LFPC)

[…] If not the islamisation of France, we have to note an islamisation of the religious question and of certain areas. France thought it had left the religious question behind; Islam is reintroducing it. As secularisation looks, to our eyes, like an inexorable historical movement underway, we have a tendency to judge any movement in the other direction as an aberration that only alienation and despair can explain. We see the (re) islamisation of consciences as a sort of pathology, for which it would be necessary to treat not so much the symptoms, as the deep-seated cause: social misfortune.

This way of thinking has the triple advantage of deluding us about the nature of the problem, of proposing a familiar recipe and leaving intact our faith in the inexorable progress of secularisation. In these conditions, how could Islam change our way of life? This victim-oriented vision of Islam betrays a great narcissism – we are the origin of the Other’s misfortune – and great condescension – this Other is deprived of autonomy of will and the capacity to make choices. It also fits well with a relativistic era which prohibits the passing of judgement on practices that would have been judged unacceptable and it promotes openness to those who come from elsewhere. This is what explains our preference for moderate Muslims who resemble us a bit too much, those whose moderation consists only of repudiating violence to advance their claims.

If Islam is still a minority religion, it has however changed our lives in a domain that is vital to democracy: freedom of expression. For fear of being called racist, or now islamophobe (we have to acknowledge the success in the West of this notion which is however the preferred weapon of radicals to reduce freedom of expression), are added intimidation and fear (the “Redecker affair”, censorship of school programmes). The Rushdie case even led to an inversion of the notion of incitement to hatred seeming to want from now on to anticipate the violent reactions of the defenders of Islamic norms each time they feel offended (the Danish cartoons). MichĂšle Tribalat, demographer: Islam Remains a Menace



 15
okt
Seneste opdatering: 15/10-11 kl. 2344
23 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen, HRS och document.no. Citera gÀrna delar av texten men iaktta gott bloggskick och lÀnka till Snaphanen!

En man gÄr till prostituerade. Det Àr inget sÀrskilt med det, han gör vad mÄnga andra mÀn gör. Men just den hÀr mannen rÄkar vara justitieminister. Och dÄ Àr hans horbesök inte bara pinsamma. De kan innebÀra risker för landets sÀkerhet. NÀr media rapporterar om saken Àr en av modern tids största svenska politiker- och medieskandaler, GeijeraffÀren, ett faktum. Den bomb som exploderar i media ska plöja djupa spÄr i de inblandades liv och komma att skapa krevader fortfarande flera decennier senare.

Makt Ă€r en av de farligaste droger en mĂ€nniska kan rĂ„ka ut för. Den Ă€r svĂ„rt beroendeframkallande och sĂ€tter pĂ„fallande ofta omdömet ur spel. Det senaste exemplet Ă€r socialdemokraternas partiledare HĂ„kan Juholt. En politiker som i folkmun kallas ”Ljugholt” kan aldrig bli statsminister. Varje gĂ„ng politiker ertappas med fingrarna i syltburken förundras medborgarna över att politikerna aldrig lĂ€r sig. Hur tĂ€nker de egentligen? Men den som berusar sig med makt tappar snabbt markkontakten och börjar tĂ€mligen omgĂ„ende se sig sjĂ€lv som höjd över alla regler och den hederlighet som avkrĂ€vs andra. MĂ€nniskor med makt kapslar gĂ€rna in sig i en inbillad oĂ„tkomlighetsbubbla. NĂ€r den spricker – för det gör den förr eller senare – Ă€r deras hĂ€pnad ofta Ă€nnu större Ă€n allmĂ€nhetens. För aldrig nĂ„gonsin kunde de tro att deras svinaktiga beteende skulle avslöjas.

Vad fÄr en journalist skriva?

Justitieministern som gick till horor och den före detta statsministern som blÄljög för att försvara honom och sig sjÀlv skulle komma att utlösa ett av modern tids största politiska och journalistiska dramer. Justitieministern hette Lennart Geijer (s), (1909-1999), och det som kom att kallas GeijeraffÀren kastar fortfarande nÀstan 35 Är senare ett skarpt ljus över journalistikens eviga dilemma: vad fÄr en journalist skriva? FÄr man skriva sanningen? Eller ska högt uppsatta personer skyddas frÄn obehagliga avslöjanden?

GeijeraffÀren bjuder ocksÄ pÄ en tidlös lÀrdom: röj aldrig nÄgonsin en kÀlla! En förbittrad kÀlla kan ta en gruvlig hÀmnd. Outlevda vendettor i intellektuella kretsar utkÀmpas numera i bokform, och det ska nog bÄde akutsjukvÄrden och andra vara tacksamma för. Men det krÀver som sagt noggrannhet med kÀllorna.

Rikspolischefens vÄndor

Den 22 augusti 1976. Det Àr snart riksdagsval, och valrörelsen pÄgÄr för fullt. Om bara ett par veckor ska ett 44 Är lÄngt i stort sett oavbrutet socialdemokratiskt maktinnehav komma att brytas av en borgerlig valseger. Den 49-Ärige Olof Palme (1927-1986) kommer att avlösas pÄ statsministerposten av Thorbjörn FÀlldin (c). Men om detta svÀvar givetvis Palme liksom resten av regeringen i lycklig okunnighet just den hÀr augustidagen.

Landets rikspolischef Carl Persson, 56 har bett att fĂ„ trĂ€ffa statsminister Olof Palme och hans statssekreterare Thage G. Peterson. Hans Ă€rende Ă€r delikat: han lĂ€mnar över en ytterst kĂ€nslig promemoria som handlar om justitieminister Lennart Geijer och hans kontakter med prostituerade kvinnor. I den memoarbok frĂ„n 1990 som Carl Persson skrev tillsammans med journalisten Anders Sundelin, “Utan omsvep, om ett liv i maktens centrum”, berĂ€ttar han om sin vĂ„nda inför att vĂ€nda sig till statsminister Olof Palme med uppgifterna kring Lennart Geijers roll i den sĂ„ kallade bordellhĂ€rvan.

“Jag förstod att hur jag Ă€n handlade skulle jag bli kritiserad för att ha handlat fel. Om jag underrĂ€ttade Olof Palme och det hela lĂ€ckte ut i massmedia skulle jag bli bespottad och beskylld för att ha farit med skvaller; om jag inte underrĂ€ttade Palme och det lĂ€ckte ut – risken var överhĂ€ngande – skulle regeringen angripa mig för att jag kĂ€nt till pĂ„stĂ„endena men underlĂ„tit att tala om det” skriver Carl Persson.

Olof Palme kÀnner till Geijers horaffÀrer

Lennart Geijer Ă€r justitieminister sedan 1969, men hans ”notoriska fruntimmersaffĂ€rer” Ă€r kĂ€nda Ă€nda sedan han var jurist pĂ„ TCO under tidigt 1960-tal. Olof Palme kĂ€nner till dem, han har till och med inför personer i sin nĂ€rmaste omgivning uttryckt bekymmer över vad hans justitieminister hĂ„ller pĂ„ med. Rikspolischefens PM Ă€r alltsĂ„ ingen nyhet för Palme.

Men nu Ă€r det som sagt snart val, och Olof Palme sĂ€ger att han inte tĂ€nker göra nĂ„got Ă„t saken just nu. Först ska man klara av valet. Sedan kan man ta itu med frĂ„gan. En horskandal med en minister inblandad – till rĂ„ga pĂ„ allt en justitieminister – tĂ€tt inpĂ„ ett val Ă€r inget drömscenario. Turligt nog Ă€r det dessutom sĂ„ att Lennart Geijer ska fylla 67 Ă„r nĂ„gra veckor senare. Han kommer att gĂ„ i pension oavsett valutgĂ„ngen, och som pensionĂ€r kan han gĂ„ till hur mĂ„nga horor han vill, om han inte behĂ„ller nĂ„gra offentliga uppdrag.

”Har han fortfarande hĂ„l i kalsongerna?”

Rykten om Lennart Geijers och andra politikers kontakter med prostituerade har florerat sedan polisen i maj 1975 efter lĂ„ngvarigt spaningsarbete grep ”bordellmamman” Doris Hopp (1930-1998).  Hon Ă€gnade sig inte Ă„t bordellverksamhet i vanlig mening men drev i mĂ„nga Ă„r ett callgirl-nĂ€tverk med flickor som förmedlades per telefon till kunder i samhĂ€lleliga toppositioner: affĂ€rsmĂ€n, politiker, höga tjĂ€nstemĂ€n, journalister, lĂ€kare, jurister, skĂ„despelare, en hög officer vid försvarsstaben och utlĂ€ndska diplomater. Hon dömdes till tvĂ„ Ă„rs fĂ€ngelse för grovt koppleri.

Om sina kunder ville hon dock inte tala nÀr hon efter gripandet satt i KronobergshÀktet i Stockholm. Mellan tvÄ förhör frÄgar förhörsledaren henne om hon har haft landets justitieminister som kund.

”Du kan vĂ€l frĂ„ga honom om han fortfarande har hĂ„l pĂ„ kalsongerna” svarar Doris Hopp.

Flera journalister grÀver i Geijers horkontakter

Som ny justitieminister hade Lennart Geijer 1969 tillsatt en sexualbrottsutredning. I enlighet med 1960-talets grÀnslösa och uppluckrade tidsanda vill han ha strafflindring och avkriminalisering för flera sexualbrott som vÄldtÀkt, incest och koppleri. NÀr utredningen lÀggs fram 1976 möts den av proteststormar. Poliser som har observerat justitieministern i horsvÀngen i samband med ordinarie horspaning misstÀnker att han har privata motiv för sin liberala syn pÄ prostitution. Misstanken Àr naturligtvis en potentiell politisk mina, ty detta hÀnder sig under en tid dÄ socialismen gör ansprÄk pÄ att företrÀda moralen, till skillnad frÄn den moraliskt lÄgtstÄende överklassen och högern.

Ända sedan Doris Hopp greps 1975 har flera journalister i tysthet grĂ€vt i Lennart Geijers kontakter med prostituerade. Ska man avslöja en justitieministers horaffĂ€rer bör man ha ordentligt pĂ„ fötterna, det inser alla. HĂ€r finns hela paletten av aspekter och komplikationer inbakade; politiska, moraliska och pressetiska, för att inte tala om de rent mĂ€nskliga.

”Kommer det nĂ„t scoop snart?”

Sedan rikspolischefen Carl Perssons PM har överlÀmnats till statsministern i augusti 1976 förflyter femton mÄnader i stillhet innan helvetet brakar loss. Och dÄ Àr det en annan journalist Àn de som lÀnge har grÀvt i Àmnet som publicerar historien. Han heter Peter Bratt, Àr 33 Är och har tillsammans med Jan Guillou fyra Är tidigare avslöjat IB-affÀren, som har skakat om Sverige rejÀlt.

Han har suttit ett Ă„r i fĂ€ngelse, dömd för spionage i samband med IB-affĂ€ren, vilket har gett honom en kombinerad martyr- och hjĂ€ltegloria, beroende pĂ„ frĂ„n vilket hĂ„ll man ser det. I sin memoarbok ”Med rent uppsĂ„t” berĂ€ttar han att han alltid har drömt om att arbeta pĂ„ Dagens Nyheter. 1975 har han tagit sig in pĂ„ DN via förortsredaktionen, han har avancerat till en reportertjĂ€nst med uppgift att bedriva undersökande journalistik om ekonomisk brottslighet, och nu kĂ€nner han trycket att leva upp till ryktet som den store journalisten och avslöjaren. Lyckas han inte leva upp till förvĂ€ntningarna stĂ„r en jantelagsstinn ”Vad-var-det-vi-sa”-kör beredd i kulisserna.

”NĂ„, kommer det nĂ„t scoop snart?” kunde nĂ„gon kollega sĂ€ga i korridorerna pĂ„ DN.

NÀr skiten hamnar i flÀkten

GeijeraffÀren har fortfarande nÀstan 35 Är senare laddningen hos ett olÀkt trauma. Förutom den saligen avlidne Lennart Geijer stÄr tvÄ mÀn i förgrunden av historien: journalisten och kÀllan. Journalisten heter som sagt Peter Bratt. KÀllan i GeijeraffÀren heter Leif GW Persson. 1977 Àr han 32 Är gammal och anstÀlld vid rikspolisstyrelsen, dÀr han arbetar i rikspolischefen Carl Perssons nÀrhet.

Det som nu utspelar sig ska komma att bli en av de mĂ€rkligare skandalerna i modern tid och totalt vĂ€nda upp och ned pĂ„ inte bara Lennart Geijers utan ocksĂ„ pĂ„ Leif GW Perssons, Peter Bratts och flera andra personers liv och resultera i svĂ„rlĂ€kta sĂ„r hos de inblandade. Med början torsdagen den 17 november 1977 finner sig bĂ„de Peter Bratt och Leif GW Persson inkastade i en centrifug som snurrar runt med orkanstyrka. ”Skiten hamnar i flĂ€kten” som Leif GW Persson uttrycker det. Hans sjĂ€lvbiografi ”Gustavs grabb” har nyss landat pĂ„ bokhandelsdiskarna, Peter Bratts bok ”Med rent uppsĂ„t” utkom 2007. ”Gustavs grabb” Ă€r framför allt en berĂ€ttelse om författarens klassresa, men en stor del av boken upptas av en rykande uppgörelse med GeijeraffĂ€ren och – i synnerhet – med Peter Bratt.

”BlĂ„mĂ€rkena har jag fortfarande kvar”

“Det Ă€r pĂ„ nĂ„got sĂ€tt som om den hĂ€r historien aldrig tar slut. Att den bara fortsĂ€tter och att den plötsligt kan ta ny fart igen trots att personerna som den handlar om ofta redan Ă€r döda eller i vart fall pĂ„ god vĂ€g” skriver Leif GW Persson. För hans del Ă€r det sĂ„ enkelt och praktiskt att det inte har hĂ€nt nĂ„got sĂ€rskilt innan Peter Bratt dimper rakt ner i knĂ€et pĂ„ honom. ”BlĂ„mĂ€rkena har jag fortfarande kvar.”

I boken tar han heder och Àra av Peter Bratt, Bratt Àr inte bara en dÄlig journalist utan en dÄlig mÀnniska, faktiskt en av de allra sÀmsta Leif GW Persson nÄgonsin har trÀffat, och dÄ har han ÀndÄ varit brottsforskare under drygt fyrtio Är.

”Och högre vitsord Ă€n sĂ„ kan jag inte ge honom med tanke pĂ„ alla skurkar och vanliga skitstövlar som jag stött pĂ„ under mitt rika yrkesliv.”

Rikspolischefen vÀgrar kommentera

Det som hÀnder den dÀr torsdagen i november 1977 Àr att Peter Bratt ringer till Leif GW Persson för att stÀmma av en nyhet som han har pÄ gÄng. Peter Bratt sÀger att han kÀnner till Carl Perssons PM. Han vet ocksÄ att rikspolischefen har kontaktat regeringen pÄ grund av detta, och att det gjordes medan Lennart Geijer fortfarande var justitieminister. Leif GW Persson bekrÀftar uppgifterna.

Men Peter Bratt har inte sett PM:et, han har bara muntliga uppgifter. Det Àr hans svaga punkt, det Àr pÄ den han kommer att falla. För att kunna publicera behöver han fÄ saken bekrÀftad av tvÄ av varandra oberoende kÀllor. Det fÄr han inte. NÀr han ringer rikspolischefen Carl Persson vill denne varken bekrÀfta eller dementera, han vÀgrar att kommentera saken. Samtalet slutar med att en pressad Carl Persson lÀgger pÄ luren.

”Vad gör vi nu?” sĂ€ger Carl Persson. Han stĂ€ller av nĂ„gon anledning frĂ„gan till Leif GW Persson, som har stĂ„tt bredvid honom i rummet under hela samtalet.

Dagens Nyheter publicerar scoopet

Ingenting slĂ„r vittringen av ett scoop. Att hejda en journalist som har fĂ„tt upp vittringen pĂ„ ett stort avslöjande Ă€r ungefĂ€r som att försöka stoppa ett expresstĂ„g i hög fart. Inför lockelsen av ett nytt scoop vĂ€ljer Peter Bratt att tolka Carl Perssons vĂ€gran att kommentera som en bekrĂ€ftelse pĂ„ att uppgifterna stĂ€mmer – och lyckas intala ansvariga chefer att han verkligen har fĂ„tt dem bekrĂ€ftade. Tidningens chefredaktör Hans-Ingvar Johnsson Ă€r kĂ€nd för att vara en försiktig general, och han Ă€r tveksam till publicering. Han konsulterar tidningens advokat och kolleger som han litar pĂ„. TjĂ€nstgörande nyhetsredaktören Sven Öste (1925-1996) har tĂ€nt pĂ„ alla cylindrar. Han Ă€r en Ă€rrad veteran med stor auktoritet, belönad med Stora Journalistpriset 1966 för sin bevakning av Vietnamkriget. Nu lĂ€gger han upp en strategi för att hĂ„lla Hans-Ingvar Johnsson sysselsatt sĂ„ att han inte ska fĂ„ tillfĂ€lle att tĂ€nka efter.

”Karlfan Ă€r en vingelpetter, han Ă€r ingen handlingsmĂ€nniska, han letar bara efter svagheter. Hade han fĂ„tt tid att leta hade han sĂ€kert hittat nĂ„gonting att haka upp sig pĂ„ och stoppat artikeln för i kvĂ€ll. Man mĂ„ste elda pĂ„ i nĂ„got hörn, annars blir det ingen brasa”,sĂ€ger Sven Öste senare pĂ„ kvĂ€llen.

Öste och Peter Bratt hetsar fram publiceringen av artikeln och river ner Hans-Ingvar Johnssons motstĂ„nd med det ultimata argumentet:

”KvĂ€llstidningarna Ă€r pĂ„ historien. Vi mĂ„ste skynda oss.”

Varenda journalist, varenda redaktion vill vara först med en nyhet. Dagens Nyheter publicerar artikeln men med ett felaktigt Ă„rtal – Carl Persson hade inte överlĂ€mnat sitt PM 1969 utan 1976. Dessutom finns ett par detaljfel i texten. Dagens Eko toppar sin lunchsĂ€ndning med samma nyhet, fast med rĂ€tt Ă„rtal. Kollegerna pĂ„ DN:s redaktion skĂ„lar för Bratts scoop: ”WeÂŽre in the news again!”

”Vi kunde inte tro att Palme skulle ljuga”

Nyheten Ă€r sensationell. Nationen hĂ„ller andan. Sedan utbryter katastrofen. Det vĂ€rsta som kan intrĂ€ffa i en journalists liv och, enligt vad Leif GW Persson nu gĂ„r ut med, Ă€ven i hans – det hĂ€nder. Olof Palme, som efter valnederlaget Ă„ret innan Ă€r oppositionsledare (s), gĂ„r omedelbart ut och dementerar Dagens Nyheters artikel, aggressivt och kategoriskt. Han fullkomligt pulvriserar den. Alltihop Ă€r lögn och förtal. DĂ€remot sĂ€ger han mĂ€rkligt nog inte ett ord om Dagens Eko.

PĂ„ Dagens Nyheters redaktion slĂ„r Olof Palmes dementi ned som blixten. Katastrofen Ă€r ett faktum, nederlaget Ă€r totalt. Detta Ă€r det absolut vĂ€rsta som kan hĂ€nda en tidning som gör ansprĂ„k pĂ„ att vara seriös, och det gör Dagens Nyheter. Peter Bratt kallas in till chefredaktör Hans-Ingvar Johnsson. ”Scoopet” Ă€r fullstĂ€ndigt punkterat. Hur otroligt och naivt det Ă€n kan verka i dag Ă€r det pĂ„ 1970-talet otĂ€nkbart att en av landets frĂ€msta politiker medvetet skulle kunna ljuga.

”Vi hade ingenting mer att komma med. Vi kunde inte tro att Palme skulle direkt ljuga. NĂ€r han valde att ljuga stod vi försvarslösa, vi saknade bevisning att stödja oss pĂ„. Det Ă€r lĂ€tt att i dag sĂ€ga att vi pĂ„ DN borde ha förutsett det. Men det ingick inte i vĂ„r förestĂ€llningsvĂ€rld dĂ„, att Palme kunde handla som han gjorde” skriver Peter Bratt.

Dagens Nyheter tvingas krypa till korset

LĂŠs mere »