Lars Vilks lader sig ikke slĂ„ ud af hverken dĂždstrusler, overfald eller mordforsĂžg. Heller ikke tirsdagens ĂŠgkastende islamister, der afbrĂžd Lars Vilksâ forelĂŠsning om ytringsfrihed pĂ„ Karlstad Universitet, har fĂ„et den svenske konceptkunstner til at vakle i sit forsvar af ytringsfriheden og retten til religionskritik. Ăt af de omkring 12 ĂŠg, der blev kastet mod Vilks under forelĂŠsningen, klarede turen fra tilhĂžrerrĂŠkkerne til scenen uden at blive slĂ„et itu. Efter den afbrudte forelĂŠsning tog Lars Vilks ĂŠgget med sig hjem som en souvenir.
Hjemme i NyhamnslĂ€ge i SkĂ„ne har Lars Vilks benyttet dagen til at udsmykke ĂŠgget fra Karlstad med en ny Muhammed-tegning. Ăgget er ikke et nyt materiale indenfor samtidskunsten. BĂ„de danske Michael Kvium og italienske Piero Manzoni har arbejdet med ĂŠg som kunstnerisk materiale, og en rĂŠkke malere og skulptĂžrer har vĂŠret fascineret af ĂŠggets form, men det er sĂ„ vidt vides fĂžrste gang, at et ĂŠg danner baggrund for en tegning udfĂžrt af en samtidskunstner. Vilks hĂ„ner overfaldsmĂŠnd, Del 1417: Karlstadskravaller – Se ogsĂ„ Vilks attackerad, polisen tvekar att anmĂ€la, Thoralf Alfsson: MESIGA POLISER og Helle Merete Brix: Islamister mod ytringsfriheden..
– Der er dukket disse indslag op i dag. Af SVT indslaget fremgĂ„r det, at politiet ikke laver kropsvisitering ved indgangen, dvs. andre vĂ„ben end ĂŠg kunne lige sĂ„ let vĂŠre taget med ind. Det borger ikke for, at Vilks skal nĂ„ at opleve en dĂžd af naturlige Ă„rsager:
Medier “glemmer”, at Vilks-angribere rĂ„bte Allah-u-Akhbar
Heller intet om deres udenlandske oprindelse, selvom enhver kan se det pÄ You Tube
Af Nicolai Sennels
Da Washington Post skrev om overfaldet pĂ„ Lars Vilks, glemte Washington Post at fortĂŠlle, at overfaldsmĂŠndene var af udenlandsk udseende – og at de rĂ„bte “Allah-u-Akhbar” mens de overdĂŠngede kunstneren med ĂŠg og gĂžede truende. Politiken og Ekstrabladet “glemte” det ogsĂ„. Jyllands-Posten, BT og Berlingeren har slet ikke skrevet om dette alvorlige angreb pĂ„ ytringsfriheden – i hvert fald ikke pĂ„ nettet. Svenske medier pixellerede angribernes ansigter vĂŠk pĂ„ video og fotos.
Danmarks for tiden bedste avis, hvis vi ser bort fra Uriasposten.net, Den Korte Avis, nĂŠvnte “Allah-u-Akhbar”-skrigeriet, men glemte signalementet. Hver gang en kunstner overfaldes for at bruge sin ytringsfrihed, burde reaktionen vel egentligt vĂŠre, at alle som lever af eller Ă„nder for ytringsfriheden, genoptrykker Vilks’ oprindelige Rondell-tegning.
Forskning: Indvandring ĂždelĂŠgger dansk tillidskultur
Af Nicolai Sennels
Jeg har fĂžr skrevet om den forskning der viser, at danskerne er verdensmestre, bĂ„de nĂ„r det gĂŠlder glĂŠde, tillid til andre mennesker og i selvtillid “Sennels: Dansk kultur er verdens bedste”. Dansk kultur opfostrer altsĂ„ lykkelige, tillidsfulde og selvsikre mennesker, men det kan indvandringen ĂždelĂŠgge. Skyldes nedgraderingen af tillid, at indvandrere er mindre trovĂŠrdige? Hvordan Kristeligt Dagblad fĂ„r et skel fra 42 procent tillid til 80 procent til kun at vĂŠre “lidt mindre”, skal vel begrundes i et politisk korrekt forsĂžg pĂ„ at bagatellisere problemet – Orwelsk nysprog som nĂ„r Thorning siger at hun er “kommet godt fra start” og SĂžvndal udtaler, at dumpningen af hans eneste fingeraftryk pĂ„ regeringsgrundlaget, betalingsringen, “faktisk er en stor sejr”:
“Danmark er et af de samfund i verden, hvor mennesker har allerstĂžrst tillid til hinanden. Ikke desto mindre har de seneste 30 Ă„rs indvandring haft betydning for danskernes tiltro til andre. Borgere i kommuner med mange nydanskere stoler lidt mindre pĂ„ hinanden end beboere i omrĂ„der, hvor de mest udbredte navne er Hansen og Jensen.
Det er konklusionen i en endnu ikke offentliggjort undersÞgelse fra KÞbenhavns og Aarhus Universitet, der har mÄlt tilliden mellem danskere. UndersÞgelsen bygger pÄ interviews med 9529 personer i en rÊkke danske kommuner foretaget mellem 1979 og 2009.
âVores undersĂžgelse viser, at den etniske mangfoldighed har haft en lille negativ effekt pĂ„ tilliden mellem danskerne. I en model, der bygger pĂ„ data fra hele perioden og renser for forskelle i social baggrund som eksempelvis uddannelse, forudsiges andelen af borgere, der stoler pĂ„ andre, til at vĂŠre 42 procent i kommuner med flest indvandrere, mens den tilsvarende andel er 80 procent i kommuner med fĂŠrrest indvandrere. Forskellen i tillid mellem mere typiske kommuner er dog vĂŠsentligt mindre, hvilket peger pĂ„ en noget mere begrĂŠnset negativ effekt af indvandring pĂ„ tillid,â forklarer lektor Peter Thisted Dinesen fra Institut for Statskundskab ved KĂžbenhavns Universitet, der har lavet undersĂžgelsen sammen med Kim Mannemar SĂžnderskov fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.“Mange indvandrere kan svĂŠkke danskernes tillid, Etnisk kludetĂŠppe kan slĂ„ skĂ„r i tilliden