Invandring och mörkläggning (ebok) Karl-Olov Arnstberg, Gunnar Sandelin kr 187.00 på det norske forlag Trolltekst, stadig med den svenske tekst, som er opdateret og ajourført.

Boka ”Invandring och mörkläggning” handler om Sveriges innvandring. Hvor mange kommer og med hvilken begrunnelse får de bli? Hvor kommer de fra, og hvordan går det med dem på arbeidsmarkedet og boligmarkedet? Denne boka er oppsiktsvekkende i sin nøkterne gjennomgang av fakta. Det er grunn til alvorlig bekymring for Sverige.

Forfatterne Karl-Olov Arnstberg (professor i etnologi) og Gunnar Sandelin (journalist/sosionom) har skrevet en solid men lettlest rapport. Både Norge og Sverige har rekord i innvandring i OECD. Norsk innvandring er dominert av arbeidsinnvandrere fra Øst-Europa, mens svensk innvandring er dominert av asylsøkere og deres familier fra Midt-Østen og Afrika. Det gir andre og tyngre utfordringer. Samtidig har saklig og opplyst debatt om temaet langt dårligere kår i Sverige enn i Norge og Danmark.

Denne boka har solgt 3200 eksemplarer i Sverige, til tross for en eneste anmeldelse, som omtalte boka som ”samma gamla rasism”. Jyllandspostens anmelder kalte derimot, boka ”den vigtigste svenske bog i mange, mange år”. Eboka har svensk original tekst, er rykende oppdatert og lik 2. utgave av papirboka. Du finner en fyldig presentasjon av boka her  og kan kjøpe den som papirbok her: kop-boken

Ole Jørgen Anfindsen introducerer bogen på norsk med et fyldige citater. Forfatterne Karl-Olov Arnstberg og Gunnar Sandelin har skrevet en rystende bok om utviklingen i Sverige. Den har stor relevans også for oss i Norge. Dessverre.

Sverige må blive normalt

Denna litanias titel Sverige 2020: Från extremt experiment till normal nation beskriver förutsättningar och förhoppningar om ett normalare Sverige. Det finns en mängd historier och detaljer, hjältar och skurkar i de kommande sidorna. Skandaler, sex och kroppsvätskor omtalas såväl som sovjetiska ubåtar, falliska trumpeter och tvivelaktiga välfärdskonstnärer. Alla som berättas har hänt. Det finns inget behov av överdrifter i extremlandet Sverige. Dessa märkliga skeenden och händelser berättas av en betraktare utifrån som är en normal person som försöker leva i ett extremt land. Sverige är inte ett normalt västeuropeiskt land men kan och borde bli det. Genom att läsa denna bok kommer denna strävan förstås, uppskattas och förhoppningsvis leda till handling. Ickesvenska läsare i och utanför landet har en särskilt viktig roll.

”Det finns en mängd schabloner om Sverige: Landet Lagom, Mellanmjölkens Land, Die Dumme Schweden, Världens Modernaste Land etc. Nu har Jan Sjunnesson gett oss en till: Det Extrema Landet. Tyvärr tror jag han är en viktig sanning på spåren.”

Karl-Olov Arnstberg, professor i etnologi. Sverige 2020: Fran extremt experiment till normal nation (Swedish Edition) Paperback – September 7, 2013,by Jan Sjunnesson (Author) – Se også Hvordan bliver svenskerne normale?

NB: Sun TV synes at have fjernet videoen . Afventer om den kommer op igen her.

Dokumentet som Steve Emerson henviser til, An Explanatory Memorandum: From the Archives of the Muslim Brotherhood in America (Center for Security Policy Archival Series) kom som paperback i marts 2013. Vi har masser af muslimsk broderskab i Europa, også i Danmark – den nye moske i Rovsingsgade – ,men hvis politikerne og journalisterne ved det, lader de sig i al fald ikke mærke med det. Det gør SUN TV. Der er et længere ophold fra min. 7.03 til 9.05 mellem indslaget om Broderskabet og det om canadiske jihadister i Syrien. Apropos broderskabet så er her lidt egyptisk/muslimsk debatkultur fra forleden, fra minut 4 bliver det virkelig underholdende. Water Hurled as Egyptian TV Political Debate Turns Ugly. Skyl efter med floskelmaskinen Anna Mee Allerslev og ‘omfavn mangfoldigheden lidt mere’, som hun sagde i radioen forleden. Gør endelig det, hold mig udenfor.

Det svenske forsvars opførselskodeks…ahøm.., värdegrund

Nu hvor det er blevet så lille og afmægtigt, at en hær på Hezbollahs størrelse kan indtage Sverige på en lille uge, er der blevet tid til at blande sig i de ansattes privatliv og politiske frihed, så dette er ikke særlig ‘paradoksalt’. En svensk kommenterer det: “Visst, man hotar inte med arbetsläger eller nackskott. Men yrkesförbud och social utstötning är nog illa.”

Det kan tyckas paradoxalt. En central del av Försvarsmaktens uppdrag är att försvara varje medborgares rätt att tycka och yttra sig fritt, men som medarbetare måste du acceptera vissa uppförandekoder, både i tjänsten och privat. Men det är så det måste fungera.

Det går till exempel inte att i sin tjänst skriva under på att mångfald på en arbetsplats är en tillgång och något man vill främja och verka för, för att sedan engagera sig mot invandring på fritiden. Trovärdigheten skulle bli lidande, inte bara för medarbetaren själv utan för hela Försvarsmakten.

Att se mångfald som en tillgång ingår i uppförandekoden och innebär att Försvarsmakten tar avstånd från alla former av diskriminering, trakasserier och brottslighet som korruption, sexhandel eller övergrepp. Medarbetare missbrukar inte heller sin maktställning, varken i yrkesroller eller i övriga relationer. Säkerhetsmedvetande ingår av naturliga skäl också, liksom en allmänt hälsosam livsstil som innebär aktivt avståndstagande från olagliga droger, och ansvarsfullt bruk av alkohol, nikotin och andra lagliga droger. Försvarsmakten – VÅR UPPFÖRANDEKOD

Det er ikke Muhammed men den tidligere statsminister, som er ude og støtte sin søn i baggrunden. Her i valgkredsen har vi ingen Muhammed’er andet end i kiosken. Bettina Meisner er talskvinde for Islamisk Trossamfund, selvom det er sjældent man hører hende sige noget. Hendes forgænger fik også sagt mere end rigeligt. I Valby hvor hun bor, er der åbenbart heller ingen kandidat der, som hedder Muhammed:

Stod det til mig, burde man til kommunevalget få mulighed for at stemme på den vejledning, visdom og det lys, som Moses, Jesus, Abraham og ikke mindst Muhammed stod for.

“Allah den Almægtige advarer os da også i Koranen: ” I skal ikke spotte dem, som de påkalder ud over Gud, så de også spotter Gud i fjendskab og uvidenhed. Således lader Vi for ethvert fællesskab deres handlinger fremstå i et smukt lys. Siden skal de vende tilbage til deres Herre, og så vil Han underrette dem om, hvad de har gjort.” Synden, man gør sig skyldig i, ifald man spotter ved at provokere unødigt, består i, at man i givet fald vil være årsagen til, at folk, der ikke forstår, vil spotte tilbage. Spottes enkeltindividet, har man sig selv at takke, men spotter de Allah eller islam, er det en stor og alvorlig synd, man som muslim har været årsag til. Alt i den stund, man blot ønskede at sende sin misbilligelse af dette eller hint. Kristeligt Dagblad 19.11.2013 (ikke online)

Det er eksegese på et højt intellektuelt niveau. Det vantro samfund står under Allahs egen beskyttelse, og spot af dette er ligefrem spot af Allah himself. Går den, så går den.

Historikeren Henrik Jensen skriver i dag i JP: “Men hvad skal man stemme på? Den 18-årige førstegangsvælger ved det ikke og er også hemmeligt ligeglad. Sådan har jeg det efterhånden også selv. Udelukkelsesmetoden er brutal.” Jeg stemmer også efter udelukkelsesmetoden. Jeg vil gerne stemme på den fornuftige, konservative Rasmus Jarlov, men jeg har lovet mig selv aldrig nogensinde at stemme på et parti, der er fedtet ind i Udlændingeloven af 1983, og det gør det så dejligt enkelt: Find den mindste idiot blandt resten og gør din borgerpligt. Jeg stemmer ikke på dem, deres partier eller deres efterfølgere. Jeg har holdt det løfte siden valget i 1998, og jeg kan ikke forestille mig, jeg vil fravige det. Prognose: Rød blok går massivt tilbage. Fremgang til Enhedslisten kan ikke opveje stor tilbagegang hos Socialdemokraterne og SF.

Kommunevalg: Massakre på S og SF

SvD skrev i går S största partiet i Danmark igen, men sådan ser første exit poll ikke udfor kommunevalget i Danmark. Enhedlistens fremgang opvejer ikke stor tilbagegang for SF og S. Valgdeltagelsen tegner stor.

“Opløs hær og politi, del computerne og indfør kommunismen”

Følgende er copy/pastet fra Enhedslistens principprogram offentliggjort på deres hjemmeside. Over tyve procent i Københavns kommune vil i dag stemme på Enhedslisten. Hvor jeg bor, bliver det det næststørste parti, hvis ikke det største. Folk her er veluddanede og formodet velinformerede (!) Det nøjagtige tal får i at vide i aften ved 22-tiden.

1. Kapitalisme fører til etnisk udrensning

Læs mere »

Interviewbog. Jørgen Kieler (94) er en af vore største frihedskæmpere. Den gamle stridsmand er stadig klar til kamp. Tom Hermansens interviewbog er sprudlende, bevægende og fuld af kampgejst. Titel: »Før jeg siger farvel. Samtaler med modstandsmanden Jørgen Kieler«. Sider: 250. Pris: 300 kroner. Forlag: People’s Press. 5 stjerner ud af 6

Kieler fortæller om de svære år efter krigen, hvor modstandsfolkene måtte erkende, at samarbejdets folk alligevel beholdt magten. Han lægger ikke fingrene imellem: Statsminister Stauning var et skvadderhoved, som Kieler foragtede. Samarbejdspolitikken var rendyrket fejhed. Han udtrykker mistillid til de fleste danske historikere, der tolker samarbejdspolitikken som en nødvendighed, og Kieler frygter for, hvad unge mennesker lærer i skolen af historielærere, der ofte følger universitetshistorikernes linje.

Han bekender sin klare borgerlige holdning, men har aldrig knyttet sig til et parti. Forfatteren Klaus Rifbjerg skændede mindet om John, Citronen og Flammen i en kronik i Politiken i forbindelse med debatten om stikkerlikvideringer, og bagefter tillod avisen ikke en modstandsmands protestsvar at blive trykt.

Kieler udtrykker sin foragt for både Rifbjerg og Politiken, der altid har taget samarbejdspolitikens parti og gør det om muligt endnu stærkere nu under den nuværende ledelse. Radikal fejhed, siger Kieler. Kieler har også dyb mistillid til venstrefløjen, der fra 1970erne gav udtryk for en antiamerikanisme, der også ramte Jørgen Kielers egne børn og skabte en afstand til dem. Bent Blüdnikow (Se også om John, som nævnes i artiklen: Matematiklærer Svend Otto Nielsen med dæknavnet ”JOHN” døde for Danmark.)

De fire Kielersøskende var aktive i organiseringen af danske jøder flugt til Sverige. Hvad ville Kieler sige, hvis han læste svenske aviser i dag ? Under den bagatelliserende og småt uhæderlige rubrik Många anmäler hatbrott, gemmer der sig at der er en

Tredobling af chikane mod jøder i Malmø

Sara har anmält händelserna till polisen. Så som många andra judar i Malmö. Under 2012 och 2013 har anmälningarna om hatbrott med antisemitiska motiv nästan tredubblats i Malmö. Och Malmö utmärker sig.Så pass mycket att när Brottsförebyggande rådet i slutet av juni kom ut med en rapport om hatbrott i Sverige var man tvungen att exkludera Malmö från en del av den nationella statistiken. Siffrorna från Malmö påverkade statistiken för mycket.

Förut kom de flesta anmälningarna från Judiska församlingens rabbin eller i anslutning till synagogan. Men nu har det här alltså fått större spridning bland allmänheten, säger Thomas Bull och berättar att anmälningarna som kommer in i dag är spridda över alla stadsdelar i Malmö.

Libérations chefredaktør Nicolas Demorand giver interview (utekstet). Han siger bla. at “et angreb på en avis, er et angreb på demokratiet, at det ikke er meningen, redaktioner skal være bunkere, og at de ikke vil arbejde bag skudsikkert glas.” Liberation gav husly til satiremagasinet Charlie Hebdo, da dets redaktion blev blev brandbombet for to år siden. Bladet skriver til støtte for Liberation. Samtlige parisiske redaktioner er under politibeskyttelse.

Police are guarding media offices across Paris after a shotgun attack at a newspaper office left a man fighting for his life.The victim was shot in the chest and stomach at the Paris base of left-wing French daily Liberation, according to police and the newspaper. The shooter reportedly entered the lobby of the building just before 10.15am, fired two shots without warning and then fled.Liberation says the 27-year-old victim – a photographer’s assistant – is in a critical condition at the city’s Pitie-Salpetriere hospital. A man later fired shots outside the Paris headquarters of bank Societe Generale.

De første CCTV billeder af den mistænkte.

A multicultural hell hole, that we never voted for

Leo McKinstry får aldrig job i diplomatiet, men det er lige så sandt,som det er kort: Der var og er ikke noget folkeligt flertal for det:

This act of institutionalised self-destruction has been foisted on us by a treacherous political class that selfrighteously preens itself over its devotion to multiculturalism and open borders. The imposition of mass immigration over recent decades has been accompanied by a barrage of official propaganda extolling the joys of diversity and portraying all opposition to this creed as racist bigotry. But the spin machine cannot maintain the illusion of success.

We are paying a terrible price for the creed of Left-wing politicians. They pose as champions of progress yet their fixation with multiculturalism is dragging us into a new dark age. In many of our cities, social solidarity is being replaced by divisive tribalism, democracy by identity politics. Female emancipation has been set back by misogyny imported from the developing world, as re-flected by honour killings, forced marriages and female genital mutilation. There are estimated to be 66,000 cases of such torture in Britain yet not a single prosecution has been mounted. In the name of liberal tolerance, vicious intolerance is flourishing in our midst, repressing free speech and promoting dangerous extremism.

The tragedy is that immigrants wanted to come to Britain precisely because it was a well-ordered and harmonious place. “The gentleness of English civilisation is its most marked characteristic,” wrote George Orwell in 1941. Now, as Page Hall shows, all that is being lost through the multicultural revolution. Express.

ARD: Flüchtlingsnotstand in Deutschland: Verzweifelte Behördensuche nach Unterkünften (tysk, utekstet)

Skoleelever til skuespiller: “Heil, Hitler, du skulle voldtages”

I Sverige kan man aldrig helt vide hvem jødehaderne er, og man bliver ikke klogere af SR. Når det ikke siges, betyder det sædvanligvis at de “främlingsdfientlige” netop er – de fremmede, og vi er fra starten ude i doublespeak og hykleri. Når man går denfor medierne og leder efter øjenvidner, finder man en massiv, indenlandsk antisemitisme, der er dybt deprimerende, men også fortællinger der bestyrker ens mistanke:

När jag gick i högstadiet hade vår skola precis blivit tvingad att sluta med “förintelse-föreläsare”, anledningen: Araberna i skolan (i Haninge) gick till verbala och fysiska angrepp.

Det er bemærkelsesværdigt at lærerne forholder sig helt passive: “Det hände alltså mitt under föreställningen, var det ingen lärare som reagerade?” – “Nej, det är skrämmande tycker jag,” säger Bianca Meyer. Hvis det er under trussel om fysiske angreb, kan man jo forstå særlig kvindelige lærerere. Sveriges Radio.Elever skrek ”Heil Hitler” – lärarna gjorde inget.

En norsk journalist skriver en kronik i dag, der rammer ned i problemet med SR historien ovenfor. Når man så tit ofrer sandheden på ideologiens og idyllens alter, skaber man ikke bare en klaustrofobisk atmosfære, man gavner i virkeligheden dem man vil modarbejde. Det er en ulykkelig cirkel. Medierne er jo også et resultat af, at der er rabite fanatikere og virkelige racister at holde i skak. De findes i alle nuancer, i dag kan man læse om de blot lidt mere moderate antisemitter Dags för klarhet kring Fria Tider. De er så at sige meningernes Systembolag, så Svensson ikke går amok. Det er svært at afskaffe og give meningerne fri, det er et tillidsspørgsmål, og den er der ikke tilstrækkeligt af. Formynderiet må fortsætte, og der er rigeligt at tie om hver dag, lige nu f.eks. Fem gripna för gruppvåldtäkt.

Det er en sympatisk begrunnelse for hvorfor svenske medier så sjelden nevner etnisitet og gruppetilhørighet i krimsaker. Men det vitner om usikkerhet, og kostnaden kan være medienes troverdighet.

Dagspressen hadde gjennom hele 1900-tallet en privilegert rolle. Med fremveksten av sosiale medier har svekket institusjonen og svenske medier håndterer den nye mediesituasjonen påfallende klønete.

«Svenske medier nøyer seg altfor ofte med oppdragende oppramsinger, utydelige virkelighetsbilder og prinsipielle fordømmelser.»

«Det offisielle Sverige har en sterk konsensuskultur og et snevert rom for hvilke meninger som er akseptert.»Norsk frispråklighet sjokkerer Sverige

Se også Om svensk debattkultur, sensur og Dagens Nyheter