Jeg så DR varmede op til Store Kennedy dag for ti dage siden og lige siden, og kun ved ikke at se fjernsyn er det lykkedes mig at bevare en smule appetit på jubilæet frem til i dag. Det er virkelig for alt for meget, DR. Og “hvor-var-du-da-kulten” bliver værre endnu: “Kennedy var en af verdenshistoriens helt store skikkelser,” siger TV-Avisens oplæser. Ingen højere? I DR’s Mordet på JFK: en konspirationsteori hedder Kennedy “One of the most famous people in history.” Klap i og fortæl mig i stedet hvem der myrdede Oluf Palme.

Kennedy kunne være blevet en stor præsident, men 1000 dage var for lidt til at vise det i. Hans første år gik med lutter fiaskoer. Cuba-krisen var hans finest hour, et år efter var han død. Jeg husker den tiårige dreng, jeg var. Det var omtrent første gang, jeg så overhovedet så TV, og det eneste der gjorde indtryk, var det indtryk de gjorde på de voksne. Det var for abstrakt, men to år efter stod jeg ved hans grav på Arlington, og vidste i det mindste, at Amerika var langt væk og at de begravede deres døde helte der.

Resten er historie. Film, bøger, rapporter – 50 år og den skræmmende viden om, at kun en syg stærkt medicineret Kennedy stod immelem general Le May og atomart ragnarok. Centimeter for centimeter trak han mennskeheden tilbage fra katastrofens afgrund, black saturday 7 oktober 1962 var det ved at gå galt af de fejltagelser, der uundgåeligt opstår i kriser. Politikere kan have fælles træk med kirurger, hvis man kendte dem bedre, ville man ikke lade sig lægge så trygt i fuld narkose.

Vi lever, ligesom Kennedy selv, altid med døden som vores skygge. Vi kan ikke leve, hvis vi tænker på det hele tiden, men vi er farlige for os selv og andre, hvis vi aldrig gør. Jeg har fremholdt Sverige som eksempel på det sidste, den almindelige hypokondri er en neurotisk dødsbevidsthed, og tæller ikke i sammenhængen.

Oama har erklæret den 22.11 JFK remembrance day Han vil gerne gnubbe sit navn op ad Kennedys, ligesom røde journalister gerne har villet, det siger sig selv, men det er efter 1400 dage som præsident er det endnu ikke retfærdigt over for Kennedy. Prøv blot at sammenlign deres taler for floskler, nu Obama går for at være så god en taler. Kennedy var, takket være sin rige østkyst herkomst, en verdensmand fra starten. Berejst, begavet, belæst, charmerende, klassisk dannet. Han var modsat Obama “tempered by war, disciplined by a hard and bitter peace.” Hans taler er mesterværker, også der hvor han improviserer. Obama er overfladisk set en god retoriker, men han er telepromterafhængig og floskuløs og hans charme er til at overse. Man aner hele tiden spindoktoren bag replikkerne, han taler ned til folk i overskrifter, hvor Kennedy taler ligefremt og op til det bedste i tilhørerne.

Ville vi købe en brugt Cuba-krise af Obama? Vi kan snart komme til det med Teherans atomvåben. Tiltrædelsestalen er selfølgelig en af de største, og jeg vil gætte på, at den indeholder lige så meget af Kennedy selv, som vores dronnings taler gør af hende: Nemlig det meste. The Kennedy Doctrine vs. the Obama Doctrine, How our president would have handled the Cuban missile crisis.

Randi (90) robbet på åpen gate i Oslo, Lost wallet test shows Oslo’s falling honesty.

Er Yahya Hassan Danmarks Rushdie?

som Jes Stein Petersen siger i sin Politiken video? Litterært er det sludder, men men som symbol og fremkaldervæske for venstrefløjen og islams ømme tæer, er det ganske sandt at lighederne kan blive store, også hvis ringene spreder sig i verden. Foreløbig er den gamle garde af appeasenicks fra Muhammedkrisen ude og trække i land og redde en ære, som ikke kan reddes: Tolv hyklere på dybt vand. og I dag ved vi, at det var forfatterne, der var idioterne. det anede os andre dengang.

Vi har set multikulturens tøffelhelte på røntgenbilleder én gang, det var rigeligt. Stein Petersen klager over at skulle have PET til Politiken arrangementer, det lyder noget pivet for os andre, der har vænnet os til øresnegle, bombehunde og hemmelige adresser i over et årti, men Politiken-segmentet er da heller ikke vant til at være fysisk truet. Ro på!, I vænner jer, det bliver værre at skulle indse, at det er tilstande i selv har nedkaldt over os alle, som kunne være undgået ved en almindelig demokratisk rådslagning. Det er virkelig ikke nemt at have ondt af Politiken og kulturparnasset fra 2006.

Fyns Politis beslutning om at aflyse digteren Yahya Hassans besøg på et bibliotek i Vollsmose er i strid med grundloven, mener formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard.

»Det er i modstrid med grundloven, hvor der står, at borgerne har ret til at samles ubevæbnede. Det er en fundamental ret i vores samfund, at man kan ytre sig frit og mødes under fredelige forhold«, siger han og kritiserer politiet for ikke at beskytte den unge digters ret til at ytre sig.

»Politiet skal mønstre det fornødige mandskab, hvis de tror, at nogen vil forstyrre mødet og krænke ytringsfriheden. Og kan de ikke klare det selv, må de indkalde hjemmeværnet. For det er helt fundamentalt«, siger han.Lars Hedegaard: Kan politiet ikke klare det selv, må de indkalde hjemmeværnet

Fra Malmø krigslazaret

Forleden passerede Gøteborg skydning nr 55 på under et år. Imponerende af en by på kun 549.839 indbyggere. Malmø er under særbehandling pt, men vent til politiet må slippe deres ekstragreb om byen, så falder den videre ned mod sin skæbne.

Från fredag natt får ordningsvakter på akuten på Sus i Malmö inte jobba ensamma. Det har varit en del allvarliga incidenter, säger huvudskyddsombudet Stefan Andreasson. Malmö.Under 2010 hade Malmö femtio skjutningar varav ett trettiotal skottskadade behandlades på akuten i Malmö där också säkerheten höjdes. Förutom säkerhetsanordningar som förstärkt glas, färdiga flyktvägar, olika slags larm, övervakningskameror utbildades personalen, bland annat i bemötande. Stopp för ensamjobb på akuten

Channel 4, 20 Nov 2013: Dreaming of Europe, Sweden and the jihad

Lad være med at blive dræbt i Skåne

Skånepolisen har i dag lagt Lista över ouppklarade fall av dödligt våld i Skåne november 1985 – november 2013 ud. Det er svært at afgøre om Skånepolisen er ineffektivt, overbebyrdet af kriminalitet eller begge dele, men en sammenligning med hele Danmark (5.623.501 indbg.) er bemærkelsesværdig. I perioden havde Skåne (1.184.500) 108 tilfælde af uopklarede drab ( dødelig vold ). Hele Danmark havde 78 tilfælde på de 28 år. Mere matematisk anlagte kan regne den skånske overhyppighed af såkaldte ‘kolde sager’ ud.

Under denna rubrik kommer Länskriminalavdelningen i Skåne att kontinuerligt publicera en lista över ouppklarade fall av dödligt våld. Gruppen för ouppklarat dödligt våld, även benämnt “kalla fall”, får regelbundet frågor om det finns en förteckning över dessa brott.n – För att underlätta för massmedia kommer fortsättningsvis en lista att läggas ut på polisens hemsida, säger gruppchefen Börje Sjöholm.Vidare säger Sjöholm att listan fortlöpande ska uppdateras, men tänk på att den inte alltid kommer att vara dagsfärsk. Av den anledningen kommer det att stå på listan då den senast är uppdaterad

.

Hon kastade en tårta i ansiktet på Sverigedemokrateras ledare Jimmie Åkesson. Nu har den 60-åriga kvinnan själv anmält en tårtattack, uppger Aftonbladet. Svd

Paristerrorist navngivet: Algiereren Abdelhakim Dekhar

Franske medier håbede højt, det var en højreradikalist, men umiddelbart lugter det mere af anarkisme-venstreradikalisme.

Abdelhakim Dekhar was identified as the Paris shooting suspect on Wednesday. BFM-TV, one of the media outlets where a shooting took place recently, identified the shooter, who was taken into custody today. Dekhar was previously sentenced to four years in prison in 1998 for complicity in the Rey-Maupin quintiple murder case. Dekhar was convicted of giving a gun to Florence Rey, whose boyfriend Audry Maupin killed five people in October 1994 in Paris.

Police took a DNA sample of Dekhar and the DNA matches the suspects in the spate of attacks: the first at the prominent daily newspaper Liberation, a shooting outside French bank Societe Generale, a brief hostage-taking in which the suspect hijacked a car, and a similar shooting incident three days before at news network BFM-TV. Abdelhakim Dekhar Identified as Paris Shooting Suspect, fotos af Abdelhakim Dekhar i 1994.

Lampedusasurvivors:Off for countries with generous benefits

More than half the survivors of the Lampedusa shipwreck have fled Italy for northern Europe- a day after being transferred to the mainland. The 89 migrants, including one woman, all from Eritrea, had been provided with accommodation in Rome, where they could stay for six months after their horrific ordeal.

But just 24 hours after they arrived in the Italian capital, they all vanished without a trace, according to the city’s social services department. Under EU rules migrants are not allowed to move away from the country of arrival. But in practice many sneak across the border into Germany or France and onwards to the UK or Scandinavia where benefits are generous. Lampedusa tragedy survivors flee Italy a DAY after being given free accommodation in Rome. Thought to be heading for countries with generous benefits

…og Finland. Skulle det endelig lykkes multikulturalisterne at skabe dem, ville det blot være endnu en af deres mange ulykker. Jeg er aldrig stødt på en upp-svensk intellektuel, der forstår den naturlige, tempererede nationalfølelse, som findes i Norge, Finland og Danmark. I Finland er den selvfølgelig lidt robustere takket være den russernes opførsel gennem årene, men vi opfatter ‘nationalisme’ i vore lande som en pseudonationalfølelse, altså som chauvinisme.

De skrivende og kommenterende klasser i Sverige forstår heller ikke almindelig fædrelandskærlighed, når de støder på i deres eget land, hvor den selfølgelig findes. Deres udblik er over en kam internationalistisk, venstreorienteret og dermed paradoksalt nok begrænset og provinsielt, og de ser på deres naboer med svenske øjne. De borgerlige i Sverige er også værdimæssige internationalister og antinationale, og de er ikke klar over, at det er dem, der adskiller sig fra resten af Norden, ikke omvendt. I dag hedder det f.eks. i ‘en borgerlig avis’ om det ‘stinkende nationalistiske spøgelse’ i Europa (og Norden):.

I det avseendet är Ehsan Fadakars uppmärksammade krönika om Norge typisk. I maj kritiserade Karl Ove Knausgård den svenska mentaliteten när han försvarade den norska nationaldagen, och i september ägnade Danmarks TV2 en hel afton åt att reda ut varför Sverige är ett så konstigt land. Hela programmet var utformat som en landskamp. När det danska tv-teamet kom till Stockholm för att intervjua mig hade alla röd-vita fotbollströjor. Enligt redaktören blev programmet en stor succé.

Över hela Europa rör sig nationalismens spöke och sprider en doft av unket 1800-tal. Mest stinker den koalition av främlingsfientliga nationalistpartier som nu gör gemensam sak i Europa, ironiskt nog på ett program som syftar till att underminera den europeiska unionen. En annan variant på samma trend är de språkpuristiska tendenser som man kan se i exempelvis Finland, där flerspråkighet plötsligt ses som en brist och inte en tillgång. De nordiska bråken är en del av Europas kris. DANIEL SANDSTRÖM

Så kort kan de portrættere sig selv og deres syn på de nærmeste naboer. Man skal ikke surfe langt på svensk net, for at finde folk der ævler om ‘raceblanding’ og ‘verdensjødedommen’, forestillinger der ganske enkelt ikke forekommer i resten af Norden. Hvorfor ikke spørge sig selv, hvordan det kan være? Har vi endelig én nazist i Danmark, er det den meget ungdommelige og historieløse Daniel Carlsen, der hurtigt reformerer sig efter at have fået dun på overlæben, hvor de svenske racister og nazister ofte er voksne, midaldrende mennesker. Den harmløse, folkelige nationalfølelse findes også i Sverige, men den har helt umulige kår i samfundsdebatten. Hvorfor ikke stille sig spørgsmålet, hvordan navnlig den svensk elites forhold til det nationale kan være så afgørende forskellig fra nabolandenes? Prøv med lidt introspektion.

Den blindhed som Daniel Sandström lider af (med vilje eller ej), har ældre historiske rødder end anden verdenskrig, hvor Sverige aldrig gjorde op med sin følgagtige politik over for nazisterne, sin nedtystning af nazikritikere og nazivenligheden oppe i øvrigheden og de akamiske og kongelige kredse. Sandstr¨pom er fra Lund , og må kende til universitetets nazister. Sverige har ikke gennemgået nogen Vergangenheitsbewältigung som Tyskland, på det punkt er landet så ureformeret som Østrig. Men vi griber længere tilbage.

Sverige er ikke blevet invaderet siden “Tyttebærkrigen” i 1788, det var en krig mellem Danmark-Norge og Sverige i august-november 1788. I Danmark, Norge og Finland husker mange nulevende stadig verdenskrigen. Det giver en helt afgørende mentalitetsforskel på os. Den svenske erfaring er, at krige er et forlængst tilbagelagt civilisationsstadium, det er ikke noget, man risikerer i 2013.

Fra Gustav Adolfs tid (1630) var Sverige én stor kaserne- og våbenfabrik, der forsøgte sig i divisionen af stormagter, hvad der holdt et par generationer). Den herskende klasse var også besiddende klasse i kraft af statslige privilegier og udliciteringer – som det senere russiske system under Peter d. Store (der bevidst kopierede den svenske fjende). Mange af “brukspatronerne” var indkaldte flamlændere og valloner (De Geer m.fl.).

Kongen, billedet på nationen, er blevet myrdet to gange. Den gale Karl d. 12. sender Sverige i afgrunden, og efter  sammenbruddet (1721), melder de politiske tømmermænd sig i form af hidsig strid mellem monarkiet og adelen, som arrangerer flere mordforsøg på majestæten. Det lykkes i 1793 (Gustav d. 3. skydes ved karneval). Adelens forhold til monarkiet (nationen) er afgørende forskelligt i Danmark og Sverige.

En industriel storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet og fremover indebar en brutal folkeflytning fra “backstugan” ind til fabrikkerne. Over en million emigrerede til Amerika. I Danmark voksede selvejerbønderne sig derimod stærke og velhavende. Folkeligheden fik ingen svensk Grundtvig, et svagt civilsamfund – med stor beundring for det prøjsiske Tyskland.

Den dominerende svenske samfundsforståelse er altså klassesamfundet og økonomien for liberalisternes vedkommende. Sverige er stadig et klassesamfund, nemlig især politisk og intellektuelt, hvad man f.eks. kan se analyseret i Anders Isakssons  Den politiska adeln – Politikens förvandling från uppdrag till yrke (2002)

Læs mere »

Dette meddeltes i dag fra højeste sted, Aftonbladet. Der har været lidt tvivl om, hvorvidt artiklen er ironisk eller ej. Forfatteren Svante Lidén har vist ikke været i tvivl, men er artiklen fjernet fra AB’s side indtil videre, givetvis “udrenset” højere oppe i redaktionen. Man skal ikke lave løjer med negre og kommunister på AB, Åsa Linderborg får et postkommunistisk, hysterisk tilfælde. Artiklen var foranlediget af, at Bonnier Carlsen slutar ge ut kritiserad Hedenhös-bok fordi

“Det är en kolonial syn på Amerikas urbefolkning som inte är försvarbar att ge ut idag….I “Barna Hedenhös i Amerika” kan man till exempel läsa hur pappa Ben på ett primitivt sätt att prata förklarar för indianerna att de blir jagade av bisonoxarna för att de är rödskinn, och att “det vet ju alla att tjurar är ilskna på allt som är rött”. Det kommenterar en indian med att “blekansikte ingen dum karl”.

Et svensk debatforum havde heldigvis gemt listen, så vi kan takke tankehygiejnens overkommando på AB for advarslen. Jeg synes, det er lidt synd for den store Peter Freuchen, men man kan stadig købe hans bog i Danmark på Saxo com.

Jensens julemærke

Ironi eller ej. Ikke udrenset her. Den danske kunstner Uwe Max Jensen er blevet nostalgisk og har skabt sit eget julemærke med julemand og juletræ. Køb det her