I dag er der grund til at mindes Clara Zetkin (1857-1933), den tyske skolelærer og forkæmper for kvindernes ligestilling. Hun blev som ung medlem af det tyske socialdemokrati, og i tiden under Bismarcks socialistlove måtte hun drage i eksil til bl.a. Svejts, hvor hun blev ven med Lenin. Hun var aktiv i den 2.Internationale, og i 1917 var hun med til at grundlægge det tyske kommunistparti og repræsenterede det i Rigsdagen fra 1920-33.
I kommunismens tjeneste
Desuden sad hun i eksekutivkomiteen for den af Moskva styrede 3.internationale, og i 1922 var hun medanklager i Lenins skueproces mod 12 ledende Socialrevolutionære, der under den netop afsluttede russiske borgerkrig havde kæmpet mod bolsjevikkernes diktatur. Hun plæderede for dødsstraf, hvad de også blev idømt, men på grund af pres fra ledende socialister over hele verden, blev dommen ikke effektueret – i første omgang.
Da lederen af Tjekaen (forløberen for NKVD og KGB) og manden bag borgerkrigens “røde terror”, Dzersjinskij døde i 1926, begræd hun ham og kaldte ham et eksempel til efterfølgelse.
Fortsæt med at læse “Kvindernes – og stalinisternes – kampdag”
