Journalistik ad omveje. “Jag är beredd att gå i fängelse för yttrandefriheten“ – intervju med Ingrid Carlqvist
Jeg blev selv engang optaget på den i 1973 helt nye Journalisthøjskole i Århus, betonhelvedet i Olof Palmes Gade af alle steder, der nu meget passende er DR’s lokaler.
Vi var 80 ud af 1000, der blev tilstået den nåde, det var en meget populær uddannelse. Jeg befandt mig imidlertid på ØK ‘s m.s. Arosia i det subtropiske Sydkinesiske Hav på tidspunktet, og begav mig ikke til en deprimerende Århus-forstad midt om vinteren. Det var en luksusattitude, og jeg vidste ikke, hvor glad jeg senere skulle blive for den.
Jeg har ikke haft anledning til at fortryde det, men lidet kune jeg ane at journalistikken under en form ville få mig i fælden 30-40 år senere. Så meget for karriereplanlægning. Jeg slap for at tjene mine penge på at rakke Trump ned uden at forstå hvorfor, og pushe klima og Corona og 28 køn og en profet, og jeg slap for at komme på hold med globalister og magtens skriverkarle. Ingrid, som jeg mødte første gang for 12 år siden, er Sveriges salt, det bedste ved den skånske slettes solide, halvdanske bønder. Hun lider ikke af behagesyge, talebesvær eller overdreven forsigtighed, så hun er en magnet på ballade. Århus uddanner vist ikke så mange af den slags mere.
Hedegaard: Hvorfor vil politikerne slå danskere ihjel?
Det er forbudt i Danmark at bringe andres liv og førlighed i fare
Politikere der bringer borgernes liv i fare bør naturligvis retsforfølges for at være en fare for befolkningen. Ikke noget med standretter og lygtepæle. TO af mine venner og en fjernere bekendt (Kurt Westergaard) er forsøgt myrdet af islam. I stedet er det mig, der hives i retten for ikke at have bragt nogen som helst i fare og have været ustraffet i 68 år. Det er ikke en retsstat, jeg kan genkende. Oven i købet har politiet omhyggeligt ødelagt flere af mine computere, samt stjålet en sprit ny Chromebook til 5.500 kr. under påskud, at der befinder sig en ulovlig video på den. Man downloader ikke store filer til en Chromebook, så det er en løgn.
Ritzau meddeler, at to mænd på 27 og 32 år i næste uge skal på anklagebænken i Odense for at have affyret skud mod en 13-årig pige i Vollsmose. Anklagen lyder bl.a. på, at de har bragt andres liv og førlighed i fare. Det er forbudt i Danmark.




