Af Realisten
Politik er en finurlig størrelse; et følelsernes emne, og et fænomen der ofte gør os fokuserede på det der sker i dag, i stedet for det der burde ske over de næste tyve eller tredive år. Men det er jo netop på den lange bane at kampen om Danmarks skæbne står. På samme måde er det formentlig med nye metoder at den skal kæmpes. Tillad mig at forklare nærmere:
”Demokratiet” kan ikke stoppe befolkningsudskiftningen
Jeg vil starte dette indlæg med at slå sagens kerne fast; nemlig at udlændingedebatten grundlæggende handler om at danskerne – de etniske danskere – har en ret til vedblive at udgøre majoriteten i deres eget land. Indvandringen som vi kender den, var og er derfor en fejl, og massive udvisninger er formentlig den eneste løsning nu. Personligt ser jeg i hvert fald ingen anden løsning på problemet, og jeg gætter på at de fleste læsere nok er enige.
Vil ”demokratiet” – eller folkestyret som vi kender det – nogensinde stå for sådan en politik? Mit bedste bud er efterhånden et ”nej”: Demokratiet indeholder simpelthen ikke de elementer der skal til for at stoppe befolkningsudskiftningen. Politikerne har efterhånden haft tyve år til at skabe de nødvendige ændringer siden paradigme-skiftet i 2001, og ikke engang familie-sammenføringerne er blevet stoppet endnu. ”Arbejdskraft-indvandringen” fortsætter i øvrigt stadig på fuld kraft.



