“En trygg skola – Seid umschlungen, Millionen”
Utmarksskolan i Gøteborg hvor en 13 årig indvandrer forleden myrdede en 12 årig ditto. Her står Sveriges fremtid. Hvis man tror, det er enkelte udvalgte skoler, har man ikke set Sveriges demografi for 15-44 årige.
Hvis Svensson vil protestere så lad være, det er for sent. Dette er billeder af elitens hede, romantiske drøm: Ikke at findes. Så flormovundet og romantisk talte Olof Palme i 1965 om den fremtid, han var ved at påføre det svenske folk uden overhovedet at spørge det om lov. Svenskere kan gøre én ting, og det er at forlade deres land og overgive det til dets skæbne. Stadig flere er så fornuftige.
Ødelæggelsen af Sverige var et diktat
Den blev gennemført med en skræmmende effektivitet, og så hurtigt – bare 40 år – at næsten ingen nåede at protestere inden det var for sent. De der gjorde for tyve år siden – jeg var en af dem – fik summarisk lukket munden af svenske medier. Man kunne skrive i danske eller oprette en blog, de kom i 2003.
I Sverige kunne selv den mest hensynsfulde kritik ikke publiceres efter 1996. Ødelæggelsen af Sverige var et diktat, der ikke var til diskussion, hvorfor jeg også mener, at de hovedskyldige bør drages til ansvar ved en domstol. Det er der endnu ikke gehør for, men man kan ikke love dem, at der ikke kommer det, og da skal de endda være heldige, hvis de bliver draget til ansvar inden for retsstaten og ikke får en skæbne mere som Benito Mussolini.
Foreløbig sender de politiet efter dem, der udstiller deres hærværk, men der kræves kun et skift i folkestemningen for at rollerne byttes om. Jeg ville ikke sove helt roligt om natten, hvis jeg f.eks. var en Reinfeldt, Bildt eller Löfven, eller en af deres chef-klakører i medierne.
‘Multikulturen’ skal lykkes, selvom den er dødfødt
Tanken om at eksperimentet allerede er mislykket, er så skræmmende at ret få stadig vover at tænke den. Den dag de tvinges til at tænke den, tør man ikke spå om konsekvenserne. Det er derfor det politiske projekt, der ikke må mislykkes. Hvad vi ser i disse år er, til hvilke yderligheder de ansvarlige vil gå for at forhindre, at fiaskoen bliver alment accepteret.
De ansvarlige ved, at offentligheden kan blive som en bidsk hund: Hvis de går i defensiv, erkender skyld eller flygter, bliver de bidt i laser. De må fortsætte, som om alt er i skønneste orden, for der er investeret alt for mange milliarder og politisk prestige i katastrofen.
Sverige er som Hitlers Operation Barbarossa: Tilbagetog accepteres ikke. Med andre ord – dødeligt for de ufrivillige deltagere. Selv ville jeg desertere nu, hvis jeg ikke allerede havde forladt det svenske multikulti-felttog for seksten år siden. Der var flere grunde, men jeg ville blandt andet allerede da bevæbne mig for at blive der.
Skolen kalder sig “En trygg skola som satsar resurser på digitala verktyg.” Mordet er grundigt og rutineret druknet i Corona af medierne. Offentlig fortængning er et svensk journalistspeciale. Hele universiteter har kurser i det, for der er meget at fortrænge.
Festlig undergangsstemning i Stockholm
En brandert før lukketid
Twitterkontoen mr. Plenty – som er millionæren og kickbokserverdensmesteren Andrew Tate, er stor i munden, men han er en virkelig person og han er virkelig i Stockholm. Han har taget et par film i nattelivet 3 og 4 april, der leder tanken hen på de desperate på de alkoholiske “fester” der udspillede sig i Førerbunkeren i Berlin i krigens sidste fase. Han har også er særdeles ligetil beskrivelse af svenske kvinder, der ikke vil falde i god jord i feministkredse, men jeg kan godt lide ligefrem tale. En god historie er ikke afhængig af, hvor sand den er, og de uforskammede er de sjoveste.
Fortsæt med at læse “To billeder af Sveriges fremtid”
