
Kinasyge ® – bi lidt, vent et halvt år
© Snaphanen.dk – København ensretter byens mest populære gå- og løberute.
Mediebilledet nu er udelukkende Den Kinesiske Syge ® nu, så man bør måske tilgive at det er gået København Kommune og andre lidt på hjernen. Selv kan jeg ikke fordøje så meget Kinasyge. Vagterne til venstre stammer fra voldtægtsborgmesteren Ninna Hedeager Olsens Teknik- og Miljøforvaltning, der rigtignok er Enhedlisten.
(Se hos en af verdens eneste, voksne Hollywoodskuespillere, hvordan kineserne æder levende fugleunger.) Man kan læse her om EU´s skyld i, at en epedemi overhovedet blev en pandemi. Sandt nok altsammen, jeg hadede foretagendet i forvejen. Intet nyt.
Kørt en tur på racercyklen
Som medlem af risikogruppen har jeg kun den prioritering ikke at få det før 1: Der findes en vaccination og 2: Der ikke er risiko for mangel på hospitalssenge. Så Kinasyge, vent et halvt år. Kørt en tur på racercyklen, hvis Strandvejen ikke også er blevet ensrettet mod syd, for der er stiv modvind fra nord i dag, og rødgrønne personer trives kun i medvind og selvmedlidenhed.
Her er lidt andet at bruge ventetiden på, så I ikke får svip. Ventetid er en god tid, på min lokale plads i byen er der pludselig mennesker. Der plejede kun at være en hjemløs grønlænder og i gamle dage digteren F.P. Jac med sin øl og snaps: Ludere, lommetyve og digtere. (*Jeg ved godt, at overklassekommunisterne stemmer Alternativ og Radikalt, og Søerne er gentrificeret, selvbedøvet overklasse, men så havde jeg ikke fået mit bogstavrim.)
Karsten Pharao læser JP Jacobsens novelle fra 1881 ’Pesten i Bergamo’
Hør den på Den 2 Radio, der er latterligt rød hvad angår forsvaret for nationen og Europa, men er lavet af mennesker, hvis dannelse ikke nåede at komme i frit fald post 68. Det har den standard, P1 havde da journalister endnu havde hørt en støj som Friedrich Hölderlin, der er født samme år som Beethoven, vi nu skal fejre. Dengang det at være rød ikke indebar, at man også var uvidende. Man kan sige meget om Egon Clausen og Georg Metz, men de behøver ikke kræve deres skolepenge tilbage.
Eric Schüldt: Den blå timmen
Nordens bedste musikprogram fra før musikken blev industriel og udkom på dåse
Fortsæt med at læse “Ensrettet i Enhedslisteland*”