Gang på gang tiljubler mennesker nogle politikeres hensigter, der senere kommer til at ødelægge hele deres liv. Adolf Hitler og Josef Stalin er typiske eksempler på politikere, der i deres umådeholdne begær efter magt har været årsag til store ødelæggelser og millioner af uskyldige menneskers død. Os der har levet, medens alle disse uhyrligheder fandt sted, glemmer aldrig grusomhederne. Derfor glemmer vi heller aldrig at vogte på vores egne politikere. Politisk magtsyge kan synes fredelig, men i sidste ende være dødbringende, nøjagtig som Hitlers og Stalins livsværk.
Hvad ved vi om fremtiden?
Lad os sige det, som det er. Vi ved ikke meget om den fremtid, der venter os. Men vi kan måske delvis forudse visse begivenheder, især hvis vi har dem tæt inde på livet, som f.eks. Coronakrisen. Der skal ikke meget fantasi til at indse, at den krise, udover den forfærdelige ulykke med de mange døde, også vil medføre store økonomiske konsekvenser, der nok kan have en vis lighed med krisen i 1929.
Efterveerne fra den krise kan måske koste os en snes år, ligesom den gjorde efter 1929. Ligesom Hitler i den tilsvarende periode opnåede sin styrke og sit nederlag, så er der i nutiden tale om flere grupper, der kæmper om magten over Europa.
Om at løse uløselige problemer og pressens medvirken i at skabe dem
Jeg havde altså ret. Ikke for tre, ikke for ti, men for atten år siden, men det behøver jeg ikke svenske mediers accept for. Det var ti år inden der fandtes noget som Avpixlat i 2011 og svensk alternativ presse, der helt logisk boomede i årtiet efter.
Vi var få og ret alene dengang, og vi vænnede os til at blive svinet til, og nu ser vi at alt vi advarede imod, bliver til virkelighed og så småt erkendes af de værste propagandister – svenske journalister. Ja, af enkelte politikere, men deres eneste interesse i det, er ikke at blive draget til ansvar for en historisk katastrofe, kun de og journalisterne har ansvaret for.
Sverige befinder sig i en post-præventiv situation
De når såmænd nok at dø fredeligt i deres senge med deres ridderkors på brystet, for vælgere sover længe. Se svenske, der nu er ved at vågne efter 40 år og ‘after the fact.’ Islam og deres debile politikere og journalister har sørget for, at al fremtid i Sverige bliver konflikt hvis ikke krig.
For tyve år siden ville jeg blot advare imod det, og det blev en fuldstændig fiasko. Landet befinder os nu i den post-præventive situation. Alt kan ske, og det vil det fordi svenske vælgere ikke tog deres egen skæbne alvorligt.
Islam, en nazisme værre end den forrige
Danske ser ud til at ville gå samme vej bare senere, vi når ikke den svenske demografi før år 2100, og måske gør vi slet ikke, for da er svenskerne allerede i kronisk borgerkrig, som de er chanceløse for at vinde fordi de kom i mindretal i 2042.
Hver ny krig er altid under anlæggelse. Denne gang anlægges den af dem, der påstår at afskaffe alle krige: EU og FN. Det Europa, der lod sig befri af amerikanernes, tillader nu sin elite at lade sig besætte sig af islam, en nazisme værre end den forrige.
“Vi skaber problemerne, du betaler os for at løse dem.”
Siden dengang er Sverige tilføjet problemer på alle områder, der ikke bare er alvorlige, men uløselige. Politikerne vil dog stadig leve af at påstå, de kan løse problemer de har skabt helt uden om befolkningernes hjælp. Men det er en mafiøs tilgang:
“Vi skaber problemerne, du betaler os for at løse dem.” Man kan høre lidt om her, hvorfor de er uløslige og hvorfor politikerne har plantet en kronisk konflikt, de gerne vil nå at dø en naturlig død fra inden eksploderer.
Paludan eksponerer, hvad de har gjort. Derfor hader de ham
Når de f.eks. hader en Paludan, er det primært fordi han eksponerer, hvad de har gjort ved landet. Jeg bliver tiltalt i en retssag på et eller andet tidspunkt af samme grund. Hvilket naturligvis bliver en politisk retssag, som en politibetjent allerede diagnosticerede da jeg blev anholdt 8 maj 2019, hvilket anede mig det sekund, jeg blev anholdt, eller i al fald da jeg blev ført ned på gaden i håndjern.
Nettet glemmer ikke, jeg kan se mig selv i spejlet over at have advaret, det rækker. Follow the money, der hvor de er, er dem der har korrumperet og ødelagt et helt land. MSM mister seriøst med penge nu – de får naturligvis 200 mio. mere af magten, hvis tjenere de er – og pengemangel har nu fået dem til at lyve lidt mindre end normalt. Inde i enhver opblæst magtbøffel er der et lille barn, virkeligheden skal bare kalde på det.
Politikkens ulykker er idealister og ignoranter – ikke psykopater
“Den vrede perker”, der oprindelig er bosnier, laver en kort, sylespids analyse af svensk statsjournalistik der viser, at han er mere opvakt end mange indfødte. Som det ses i rubrikken sparer han ikke på fordømmelsen, men der er dækning for skældsordene.
Journalistik er det tredje og sjette mest populære job blandt psykopater. Politik er slet ikke i nærheden. Politikkens ulykke er idealister og ignoranter, og idealisme er per definition det modsatte af psykopati. Idealisten og ignoranten i én person, så har du Morten Østergaard eller Uffe Elbæk og deres partier, og de tiltrækker mange vælgere, der ligner dem. En Løkke eller en Frederiksen er ingen af delene, de er bare pragmatiske kynikere. De små personer der i enhver tid skaber de store ulykker, så de aldrig hører op.
Dokumentaren er fra oktober 2003. Jeg har brugt påsken på at lave mad os se film, for ikke at drukne i total hypokondri over, hvad medierne indeholder for tiden. Den handler om medierne som politiske aktører og talsmænd for deres ejeres pengeinteresser, en problemstilling er blevet langt værre i dag end den var i 2003. Og europæiske medier er fulgt efter den amerikanske udvikling.
Selv DR, NRK og SVT er aktivistiske, selvom de ikke har nogen pekuniær grund til at være det. Stort set al journalistik er aktivisme – med mere eller mindre hæderlige motiver. Der er dem, der redegør for deres bevæggrunde, og dem der ikke gør. F.eks. den såkaldte “public service,” der er degenereret til rød propaganda undercover i Danmark, Norge, Sverige og England. Man skal holde op med at bilde folk ind, at der findes neutral information. Ingen tror vel, jeg er neutral skønt jeg også søger troværdige kilder?
Demokratikritik fra et venstreperspektiv – der rammer venstrefløjen lige så meget
Man kan mene, som danske journalister gør, at Fox TV (hovedsageligt ejet af Disney og Murdoch-familien), men dets mange røde modstykker som CNN og MSNBC forkommer mig endnu mere parodiske og politiserende. Når CNN (ejet af Time Warner) chef Jeff Zucker kræver en anti Trump historie hver dag af sine journalister, taler vi ikke længere om nyhedsformidling men om en medial forlængelse af finansinteresser. Medier som propagandaministerier for de samme pengeinteresser, der ansættter deres lakejpolitikere bagefter at de har tjent deres interesser. Se en Reinfeldt eller en Tony Blair.
Filmen har masser af gode pointer fra et venstreperspektiv, og i dag rammer disse i lige så høj grad de venstreorienterede medier på grund af deres alliancer med stenrige globalistfirmaer.
Jeg benyttede den stille 9 april til at gense Flammen og Citronen. Den kan ses på Filmstriben (gratis, biblioteks log in) og på Blockbuster. Den er fremragende, bedre end jeg huskede den. Også filmisk troværdig med sine locations – virkelige som digitale, for Marmorkirken ligger endnu ikke i Prag.
Ifølge Kristian Thulesen Dahl er Danmark ikke en suveræn stat
Intellektuelle både i Danmark og uden for hævder, at de seneste begivenheder indvarsler nationalstatens genkomst. Det er i nødens stund, man skal kende sine venner, og når stunden kommer, nytter det ikke at ringe til FN eller EU. Man må klare sig selv, og trods årtiers propaganda for “Det Internationale Samfund” og Unionen finder folk sammen om det eneste samfund, hvorfra de forventer hjælp, nemlig fædrelandet.
Mange vil mindes mandjævningen mellem Kristian Thulesen Dahl og Pernille Vermund, som Trykkefrihedselskabet havde arrangeret under folkemødet på Bornholm i 2017. Hvis Dansk Folkeparti havde stået fast, da Lars Løkke lod sværme af fremmede invadere landet i 2015, ville Nye Borgerlige ikke være opstået, sagde Pernille Vermund (omend ikke lige med disse bramfri ord).
En svensk kvinde kører i bil gennem Stockholm og viser byen, der ser helt normal ud.
Jeg var en tur gennem Københavns centrum i går, og synet kunne ikke være mere forskelligt. De få busser der kører er gabende tomme, ingen fortovsserveringer i solen. I Torvehallerne var de fleste butikker lukket, og ellers har alt undtagen supermarkederne lukket. De har ikke mange kunder, når de titusinder der normalt arbejder i byen ikke er her, for her bor kun 50.000 mennesker i Middelalderbyen, Frederiksstaden og Christianshavn. Vi fylder intet på gaden, i parkerne eller i butikkerne.
Det bliver en meget stille påske, og Matthäuspassionen må jeg nøjes med at høre på You Tube. Den ligner påsken for 50 år siden, hvor ALT var lukket, flagene gik på halv og radioen spillede sørgemusik.
Like its immigration policies, Sweden’s approach to the coronavirus sets it apart from its neighbors. What’s the endgame?
In neighboring Denmark, which has pursued a lockdown along the line of America’s, the state of affairs in Sweden is causing no small degree of trepidation. “Looking at Sweden is a bit like watching a horror film,” a Danish TV reporter, Lisbeth Davidsen, said the other day. The reaction in next-door Norway has been similar.
Some of us have described Sweden’s approach to Islam as downright suicidal – as a psychopathology, no less, that’s rooted in a perverse, deep-seated self-loathing that may or may not have something to do with the ignominious role Sweden played in World War II. Well, at this moment, anyway, “suicidal” also seems like precisely the right word to describe Sweden’s way of dealing with to the coronavirus pandemic……. Now, if I were the suspicious type, I might suggest that Sweden’s coronavirus policy was, from the very beginning, formulated with this endgame in mind: the weeding out of aged and infirm Swedes in order to free up residences, welfare benefits, and Lebensraum generally (pardon my French) for Muslim immigrants. COVID-19 and The Swedish Exception
At elske Sverige er en svær kærlighed
En svensk patologi: Dobbeltmordet på Sara Westin og Sylvia Hoek
Multikulturen har kostet ufatteligt med kvindeliv i Sverige. Tusind gør det ikke. En af de seneste ofre, var en 70 årig kvinde, der havde et forhold til en 20 årig afghaner i 2019. Det døde hun af. Et andet stærkt pressenedtonet mord, er det racistisk-politiske mord på den 17-årige Daniel Wretström i år 2000. Khaled Odeh skar halsen over på ham efter at et kobbel indvandrede jakaler havde jagtet ham, som hunde jager et vildsvin.
Pressen måtte gøre ham til nazist, for at få offentligheden til at sluge mordet, som om han mere havde fortjent det af den grund. Det var han ikke. Men Sverige slugte det pænt ligesom hundredreder af andre mord på svenskere. Hans mishandlede lig blev fotograferet sikkert meget mod øvrighedens vilje. Mange har dårlig samvittighed, men de er mestre i ikke at vise det. Aldrig har så mange slyngler set så tilforladelige ud og sluppet afsted med så store forbrydelser.
Der er utroligt mange politiske grupper i nutidens samfund, som tror at de har løsningen på en stor fremtid for Europa og verdenssamfundet. Det var alt sammen det rige samfunds drømmerier før nutidens pest, Coruna virus’en trådte ind på verdensarenaen og ændrede verdens gang.
Ofte har jeg hørt på politikere, der pralede af de store rigdomme, som det danske samfund var i besiddelse af. Et af verdens rigeste lande. I venstrefløjens øjne har rigdommen været noget i retning af grænseløs.
Ingen vidste imidlertid bedre end de gamle etniske danskere, der har kæmpet for den rigdom, som nutidens danskere boltrer sig i, at al rigdom har grænser. Mange gange har jeg hørt de gamle sige, ”at storhed står for fald” og ”husk altid, at ingen træer vokser ind i himlen”. Det er nyttige råd fra en barsk fortid, vi har glemt. Især har vi glemt, hvor hårdt og nøjsomt det har været at opnå rigdommen.
Rigdommens frembringelse af magtsyge mænd og kvinder
I Norge är förtroendet lågt för de svenska myndigheternas som man uppfattar det otillräckliga smittskyddsåtgärder mot coronapandemin. Nu sätter den norska regeringen in militär för att hålla gränsen mot Sverige.
Sveriges Convergence of Catastrophes* 114 døde seneste døgn
Det skriver den tyske journalist Anna von Bayern i BILD. Hun har svensk familie og er også fra den i Danmark ikke ukendte familie Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Hendes mormor sidder på et Stockholmsk alderdomshjem. Nogle hjem skruer nu ned for varmen, fordi pengene er brugt på såkaldte “flygtninge.” Såkaldt fordi Sveriges menneskeimport er ideologisk, ikke over syv procent er rigtige flygtninge.
“Der vil aldrig være nogen undskyldning for deres forsømmelser”
Narkosemidler er ved at slippe op på Stockhomske sygehuse, og lighus er så overfyldte at man må bruge kølerum for madvarer. En læge fortalte i Akutellt, hvor man alvorligt syge unge uden underliggende sygdomme hun havde. “Der vil aldrig være nogen undskyldning for deres forsømmelser,” skriver Chris Forsne. Patrick Engellau ser på Sveriges rekorddødelighed i Norden, som er fem gange højere end Norge og Finlands:
Sverige, däremot, är bortskämt, vilset och dekadent till följd av lättja, ängslighet och PK-ism. Varför skulle en lågutbildad, feministisk regering klara coronat bättre än skolan, skogsbränderna, försvaret, Transportstyrelsen eller invandringen? Lek med coronastatistik (*Convergence of Catastrophes.)
Svensk hungersnød hvis Corona trækker ud
Omring Sovjets fald så svenske politikere den fagre nye verdens permanente ankomst. Aldrig mere krig eller pandemi. Skrot det hele og brug pengene til at købe stemmer med. Er der ikke nok Sverige, så henter vi dem fra et fjernt -stan land.
Madvarer? Dem ordner forsyningskæden. Jeg tør nok forudsige, at Sverige tager tilløb til at drage nogen til ansvar. Hvis Corona trækker ud, har Sverige hungersnød. Sverige producerer under halvdelen af sit fødevarebehov selv, hvor Danmark producerer fem-seks gange. Danmark bør være klar til at hjælpe med fødevarer, men Øresundsbroen bør holdes lukket og bevogtet til krisen er helt overstået.
