Dan Park er dukkeføreren. Alle opfører sig nøjagtigt, som han vil
De der forfølger Park, venstreekstremister, journalister og retsvæsnet, forstår ikke, at han er satiriker, omend ret grovkornet. Men Park får netop den reaktion ud af dem, som han ønsker. Jeg tror, han er tilfreds med det teaterstykke, han har sat i scene.
Han er dukkeføreren, og alle spillere opfører sig nøjagtigt, som Dan Park vil. Han viser os, hvor konventionelle folk er, og hvor nemme de er at snyde, og det er endnu sjovere, når de er jurister, journalister og “elite” i egen indbildning. Hvis ikke det er satire, hvad er så?
Park er en sand hofnar, og når kongen ikke forstår løjerne, ryger narren i fængsel. Som i alle tider. Det anderledes ved Dan Park er, at han ikke har noget imod at komme i fængsel. Så er han svær at ramme andet end med en knytnæve. I et kollektivistisk og konformt land er Dan Park en sjælden fugl, men Sverige har – i modsætning til Danmark – altid produceret de bedste dissidenter på grund af den modstand og undertrykkelse, de har mødt. Fængslingen vil kun gøre Dan Park endnu bedre til det, han gør.
I Fredriks verden
Reinfeldt er Sveriges Tony Blair. Hans forrædderi har gjort ham til mangemillionær
Hør hvad Reinfeldt sagde om Danmark i går. Han er mageløst fræk, han som er blandt de tre værste hovedskyldige i Sveriges nuværende situation, og altså har adskillige hundrede menneskeliv på samvittigheden. Reinfeldt er Sveriges Tony Blair, der hentede 4 mio fremmede i sin regeringstid, og han er ligesom Blair blevet styrtende rig på sit forrædderi.
Også kompetente betragtere har gennem årene karakteriseret hans personlighed med et ord på otte bogstaver, der formentlig er injurierende, og som jeg derfor ikke skal gentage. Men disse få ytringer taler stærkt for karakteristikkens rigtighed.
“Grænsekontrol skader tilliden,” men ingen har skadet tilliden mere end Fredrik Reinfeldt
Reinfeldt mener, at en sporadisk grænsekontrol “skader tilliden,” men ingen har skadet tilliden værre end Reinfeldt, der i sine otte år importerede over en million, til dels livsfarlige personer, ingen vidste hvem var, fordi mange havde smidt deres pas væk.
Alligevel kunne Sverige bruge dem til politikkens eneste formål: At opløse et svensk folk, hvilket med 3.3 mio. fremmede er godt på vej til at lykkes. Derfor kom de ind, og derfor bliver næsten ingen udvist, ligegyldigt hvad de gør.
