En idealist i storpolitik. Et sindbillede på Sverige
Pelle Neroth er en udsøgt filmmager, hvad man kan se i de senere års bedste Sverigesfilm, Sweden: Dying to be multicultural. Hans Palme-film er fra 2017, men jeg har først fået set den nu. Den er som forventet fremragende.
Jeg var for en gang skyld i Sverige den 28 februar 1986, hvor et puslespil begyndte for mig, der først er begyndt at danne et billede i de senere år. Det er billedet af en svensk idealist, der slår sig selv ihjel på en prosaisk virkelighed, og et samfund der har foretrukket indbildningen så længe, at det nu er tvunget til at leve permanent med den. En dyd, der kunne forveksles med en brist, blev til en skæbne.
Den kolde krig blev Palmes død
Palmes fjender var vestlige og indenlandske, U-bådsaffærerne i Skærgården var vestligt iscenesat for at kompromittere ham. Det lykkedes, for svenske landsbytosser troede op til mordet, at han var sovjetisk spion.
Palme var “en smerte i røven” på Reagans kun alt for jordiske, men succesrige strategi for at bringe Sovjet til fald, ligesom i øvrigt den danske venstrefløj var med deres inkompetente og populistiske Fodnotepolitik.



