Når den ene offergruppe angriber den anden, går der kage i socialist-liberalistiske hoveder
En muslimsk kvinde sviner deltagere i Waltham Forest Pride, London til. Det fandt sted igår den 27. Hvilken offergruppe vil de islamimporterende socialister og liberalister vælge, den dag de bliver tvunget? Og hvornår vil homoseksuelle spytte klart ud om den eksistentielle fare politikere har påført dem i 35 år, og som vil koste menneskeliv også i Danmark?
I Sverige har det kostet adskillige homoseksuelle livet, antallet islamiske myrdede er en statshemmelighed, men bare mellem 1980 og 1994 blev 20 homoseksuelle myrdet. Kun i enkelte tilfælde kender vi sandheden, og den er grum og uheldsvanger. Muslimer myrder faktisk homoseksuelle, det er ikke kun noget, der er forskrevet i skrifterne.
Den sandhed er voldsomt ubehagelig for progressive politikere, og de reagerer ubegregneligt, når de konfronteres med den. Hvis de kan slippe væk, foretrækker de ikke at reagere overhovedet. Ikke tale, ikke se, ikke høre.
For svenske politikere er ofrene for deres samfundseksperiment collateral damage, og det er bevis på ens onde sindelag, at sige sandheden om dem. Ser de ikke skriften på væggen? Daily Mail har også historien, og prøver at finde et af sine ti ben i sagen.
Det Religiösas Återkomst
I Sydsvenskan skriver tre danskere, at “der findes en del ligheder mellem Pride og religiøse ritualer” og der har de en central pointe. Svenskerne blev brutalt hurtigt afkristnet. I stedet fik de en svigefuld, matriarkalsk stat og dens guder – genus, värdegrund og jämtställdhet – at tilbede, og Pride at gå i religiøse processioner til. (Se Det Religiösas Återkomst) Mange vil nok have i tilbageblik have foretrukket kristendommen. Katie Hopkins tweeter:
This is Walthamstow Forest in London. 50% ethnic minority (minority?) 22% Muslim. Most common minority nationality – Pakistani Most common minority language – Urdu . Do you see where we are headed yet? Waking up yet?
Lars Hedegaard: Det er demografien, dumme
Som den berømte amerikanske økonom, Thomas Sowell, engang bemærkede, så handler politik ikke om at løse samfundets problemer, men om at løse politikernes. Deres største problem er at blive genvalgt, så de kan skrabe mere magt og flere privilegier til sig.
Samtidig er politik en hård branche, hvor grupper af politikere (vi kalder dem partier) slås mod andre grupper om at komme til tops, og metoderne er ikke for børn.

