Michel Houellebecq har gjort det igen. Skrevet en roman, der på kornet rammer det moderne menneskes desperate forsøg på at finde mening og lykke i globaliseringens tidsalder. Lone Nørgaard anmelder bogen.
Er muslimsk mobilisering et tegn på demokratisk vitalitet?
Af: Hans Rustad
Det var let at se, at den voldsomme reaktion i medierne mod Rasmus Paludan ikke bare handlede om ham som person. Der lå også en dyb frygt for hvad Paludan kunne medføre. Ved hver eneste konfrontation er det Paludan der får skylden, ikke muslimerne. Uanset hvor voldeligt de optræder.
Det er samme mønster som gentager sig i det civile samfund generelt: Uanset hvor grov kriminalitet, domstolene og politiet går forsigtigt frem og politikerne vil helst ikke vide noget om det.
Medierne fokuserer nu på at Paludan udløste vælgermobilisering blandt muslimerne. Men de glemmer helt at de selv var en vigtig aktør. Det var medierne der fokuserede på Paludans dårlige karakter, hans ondskab. Hvis man kalder nogen for nazist, har man da ikke selv et ansvar? Det ansvar skøjter medierne glat henover.



