Det er altid godt, når nogle patienter klarer at stille deres egen diagnose. et holder håbet i live. Sverige har et selvbillede, der er gået i stå i 1975, da landet var verdens fredeligste og fjerde rigeste. Henrik Jönsson er simpelthen fremragende. Se også Aron Emilssons Sverige: Guldet blev til sand…?
Lars Bern: Om politikerna som ska börja åka tåg till Bryssel
Fuld skrue på mislykket samfundeksperiment. Nu har 29 procent udenlandsk baggrund
Svenskarna kommer yrvakna klia sig i huvudet en morgon och upptäcka att landet de bor i inte längre är deras. Det är borta. Och de såg det inte hända…..För snart kommer jag inte att ha några inkomster eller pengar kvar heller. Jag vet inte om jag skall resa eller supa bort dem, troligen bådadera. (kommentar)
Nya data från SCB visar hur den pågående förändringen av demografin fortsätter med en dramatisk ökning av personer med utländsk bakgrund varje år. I slutet av 2018 var de nästan tre miljoner människor eller närmare 29 procent av befolkningen. Ser vi till folkbokföringen så har personer med utrikes bakgrund sedan millennieskiftet ökat med nästan 1,4 miljoner medan de med svensk bakgrund har minskat med upp mot 24 000 personer.
Iranian activist and journalist, Masih Alinejad, has slammed Western women for donning Islamic headscarves, calling them a symbol of inequality and discrimination….
“The female politicians who visit Iran, the tourists, the athletes, the actresses, all of them – when they go to my beautiful country, they say, ‘This is a cultural issue. We wear it out of respect to the culture of Iran.’ Let me be clear with you, calling a discriminatory law part of our culture – this is an insult to a nation.”
“Jag hoppas att ingen är våldtäktssugen ikväll… “
Imens er svenske kvinder er jaget vildt i deres eget land
Mon ikke de kvikkere efterhånden er ramt af ‘refleksionens tandbid’, som Tom Kristensen skrev? 42 procent af yngre svenske kvinder er bange for at færdes offentligt i 2019, så vidt har svensk feminisme bragt det.
Den minder mig om de Radikale, der plejer at opnå præcis det modsatte af det, de ville, et særligt talent der er forbeholdt et ganske tonedøvt segment af apolitiske mennesker. Personer med ‘visioner’ bør holde sig fra politik med mindre, de er genier, og vi ved, hvor mange der er af dem.
I Sverige er det halvsuspekt, ikke at have en ideologi. I Danmark er det en tillidsskabende foranstaltning. Mine forældres generation, der oplevede det meste af det bevægede tyvende århundrede, kunne filosofere: “Ville verden have været bedre, hvis kvinder havde styret?” Vi kender svaret: Verden ville have set ud som Sverige. Fredsskadet. Den ville have været selvmordstruet. Fra Linda, 25, knivöverfölls i Bandhagen: “Det jag minns tydligast är hantverkarkniven med orange skaft mot min hals.”
Jan Sjunnesson har skrevet så indsigtsfuld en artikel om Danmark, at man skal have boet her, for at kunne. Det har han også. Og det gælder også den anden vej: Man bedømmer ikke bare Sverige med danske øjne. Man skal helst have boet der, og have en årtier lang førstehåndsviden om landet. Bedst er det at være østdansker og få det ind med modermælken.
Fortrolighed med sproget fra Ekelöf til slang, fra Bellmann til Alsang på Skansen er bare begyndelsen. På mange måder går der en kulturel Berlin-mur ned gennem Sundet, eller i al fald ved de smålandske skove. Det opdager man ikke ved første blik, der kan gå årtier inden man forstår, at Sverige er en hel anden verden. Et andet kontinent. Læs: Skandinavisk kulturkamp del 2: Det frihetliga Danmark. (Illustrationen er blot noget, jeg faldt over i strømmen og måtte af med. Den er uden direkte forbindelse til artiklen)
Delar av Sverige är i förnekelse
Tino Sanandaji skriver om professor Inger Enkvists Delar av Sverige är i förnekelse (desværre log in) Det er blevet en af de måder, man kan kende de systemkritiserende artikler på i Sverige, der trods alt er begyndt at dukke op i MSM. Hvis man vil se fornægtelse, skal man se Drude Dahlerup i Svenska politiker inspireras av Danmark. Hun er blevet mere svensk end vores klichebillede af en svensker. De fleste danskere i Sverige bliver aldrig svenskere. Det kræver noget særligt.
Inger Enkvist förklarar psykologin bakom faktaresistens där man förnekar problem såsom ökning av skjutningar med diverse ologiska försvarsmekanismer och påpekar att många av deras argument känns igen från terrapi av patienter i förnekelsefasen.
Islam handler om magt. Den, der tror at magten kan deles, vil opdage at de mister den smule de har.
Myndighederne kan ikke eller vil ikke forstå islamisternes signaler. De sender signalet til muslimerne i Danmark og Europa: “Se de folkevalgtes svaghed. Se vores styrke.” Det er samme brug af voldssprog, som nazisterne benyttede.
Det lyder som et billig retorisk point, men er dødsens alvorligt: Kalifatet i Syrien faldt. Men den, der så billederne fra Slotspladsen forrige fredag måtte tro, at det var genopstået i København.
Det er en sandhed på flere niveauer. En myndighed, der tillader islamister at slå lejr ved foden af den folkevalgte forsamling, har demonstreret sin impotens for hele verden. Islam handler om magt. Den, der tror at magten kan deles, vil opdage at de mister den smule de har.
Det er jo ikke helt rationelt, at et påstået feministland gør dette imod sine kvinder. 84 procent af voldtægtsforbryderne er ikke-europæiske. Er flertallet af svenske kvinder overhovedet rationelle? Ikke som de stemmer. Unge kvinder i voldtægtsalderen er helt politisk ude at skøjte. Måske er det meget godt, at Sverige trods alt ikke er mere demokratisk, end det er. Pest eller kolera?
Jeg så gennem Helligåndskirken høje 1700 talsvinduer ud på Strøget 20 meter borte. Det var to forskellige verdener adskilt af tyndt glas. De hørte ikke musikken, jeg hørte ikke dem derude i forårssolen. Kirken er egentlig fra 1296, men da den brændte i 1728, måtte den genopføres. Tilbage fra 1296 er kun Helligåndshuset bagved.
Normalt kræver Ein Deutsches Requiem stort kor og fuldt orkester med to harper og otte kontrabasser, men mindre kunne gøre det i lørdags. Det er en af glæderne ved at bo i København, der er altid en god koncert at høre. Billigt eller gratis, som regel i en kirke. Forrige lørdag var vi i Jesuskirken og høre Bach. Man kan godt opføre Brahms’ Requiem med et lille ensemble og et stort kor, men her er den for fuldt udtræk med op til 110 musikere.: Brahms – Ein Deutsches Requiem 1869 – Herbert Blomstedt.
Meget ofte er det kirkekoncerter, og jeg er i otte forskellige kirkeklokkers krydsild om morgenen her hvor jeg bor. Dagen før krydsede jeg Christiansborg, og da var der åbent ind til ridehuset fra det første Christiansborg. Man ser for sig, hvor smukt det har været sammenlignet med den konditorkage, der ligger der nu.
På omgangshøjde med tiden
Slotsholmen har været kongemagtens bolig i 900 år, og man kan drømme sig tilbage til det første Christiansborgs skønhed, der blev opført i 1730 og kun eksisterede til 1794.
Så meget umage for 64 år, men vi bygger for evigheden. Hver gang. Romerriget, nazisternes tusindårsrige, Sovjet, EU, Folkhemmet, demokratiet og multikulturen. Alle er bygget for evigheden, men i gennemsnit varer et imperium i 336 år.
Det Osmanniske Kalifat varede i 400 år, Hitlers varede i 13 år, og Stalins i 69 år. Tendensen er, at imperier bliver mere og mere kortvarige. Ligesom i filmen, klippes der hurtigere og hurtigere i historien, og færre og færre når formentlig nogensinde op på omgangshøjde med tiden. Nuet er et reklamespot på 20 sekunder de færreste fatter, før det forlængst er forbi.
På en fransk nyhedssøgning kan se de seneste enkelttilfælde. Man kan se nye eksempler i Saint-Gilles-Croix-de-Vie og i Nortre Dame i Dijon. Er den politikerimporterede religionskrig simpelthen startet, og er hverken kirke eller presse særlig varme på at rapportere fra fronten?
“Historisk går matriarkater under, det svenske velfærdssamfund vil også gå under”
Vi får möta professor i Etnologi Karl-Olov Arnstberg i Thailand, där han i denna andra del av intervjun motiverar på vilket sätt han menar att islam ger en starkare kultur än den svenska kulturen. Arnstberg inleder med att förklara att en kulturs styrka hänger ihop med dess självförtroende. Det har pågått en kamp mellan den kristna kulturen och den muslimska sedan mer än tusen år. Man kan i ljuset av den tidigare kampen om Europa objektivt se massinvandringen till Europa som ännu ett invasionsförsök.
Han menar att islam är en krigarkultur som vilar på ett religiöst självförtroende som gör att dess anhängare kan se sig som överlägsna medan de västerländska länderna talar om allas lika värde och annat liknande, något som snarast uppfattas som en svaghet.