“Sinéad O’Connor – islam can have her. And Cat Stevens”

On a recent visit to Denmark I sat down for this interview on religion, Europe, Houellebecq, meaning and ‘the void’. The camerawork is a bit strange, but the content may be of interest.

Det er foregået da Murray var i København i begyndelsen af november 2018, og jeg ved ikke, hvorfor det først publiceres nu. Thranholm er kristen (katolik) og Murray er tidligere kristen. Optagelsen understreger endnu engang, at det vigtigste ved mange videoer, er lyden, og den er god nok. Jeg anbefaler, at man slukker for den distraherende billedside, der   ligner en optagelse fra slagmarken i Syrien, og koncentrerer sig om indholdet. Det er på et højt plan.

Nysvensk Kinder, Küche und Kirche (Moschee)

Kvinder skal ikke gå løst omkring

Svenske kvinder føler sig utrygge og seksuelt chikanerede i det offentlige rum i hele Sverige. Særlig i Uppsala er det slemt. De politikerinviterede invasionstropper er ikke vant til at se selvstændige, utildækkede kvinder hjemme fra Bumfuckistan, og de er ikke just kosmopolittter og forandringsparate hvad angår livsstil. Kvinder skal ikke gå løst omkring, så derfor vil de ikke se det i det nye land, de har underlagt sig. Svenske gader skal blive som arabiske – kvindeløse eller kvindefri alt efter perspektiv.

Madammesamfundet har intet at stille op imod deres voldelighed, det tør ikke engang beskrive problemet realistisk. Tilstandende for svenske kvinder vil derfor kun forværres. De bør bevæbne sig eller emigrere til et land uden islam. De kommer til at miste deres feministiske elysium, der kunne skabe et tåleligt samfund, men ikke forsvare det. 14 årige svenske piger er værgeløse mod politikernes ny patriarkat, der også vil komme i majoritet når Emilie er i 50 erne:

Fortsæt med at læse “Iben Thranholm interviewer Douglas Murray”

Don’t Let the Door Hit You on the Way Out

The following video by a disgruntled female culture-enricher is a lament about how awful Germany is, and how she plans to return home — once she has sucked all the jizya out of the infidels, of course, and sent it on to her relatives back in Africa.

Fortsæt med at læse “Hungary Strikes Back at EU Replacement Migration”

Juristen Ezra Levant kommenterer. Se også Ann Marie Waters : The STATE Is Very Worried About Tommy Robinson og Bruce Bawer: Disgrace: After Tommy Robinson Exposed BBC Corruption, UK To ‘Recharge’ Him for Last Year’s Non-Incident.

TR online ‘hacket.’ Informationskrigen Magten mod Robinson eskalerer

You Tube forsvarer, at de endnu holder Tommy Robinsons konto åben. Det varer næppe længere end til et telefonopkald fra Downing Street til Google.

Der er ingen tvivl om, at Robinsons udelukkelse af Facebook og Amazon, var ordre fra højeste politiske sted i England. (Muhammeds Koran kan købes andre steder end Amazon.) De to firmaer er komplet ligeglade med, hvad han mener, men de vil hverken have millionbøder eller forsvare en mands ytringsfrihed, som er forfulgt af de store og magtfulde i sin stat.

Censur i entreprise

Så bruger de hellere de en gummiparagraf, de kan anvende mod hvem som helst, den samme som EU fra april agter at aktivere mod alle europæere. Kombinationen af uploadfiltre på internet og hate speech love med artikel 11, Copyrightdirektivet, der foregiver blot at ville beskytte copyright, men bekvemt nok kan bruges til at beskytte de mægtige imod den kritik, de er begyndt at kalde “had.” Censur har været forbudt i Danmark i 150 år, men når man lægger den i entreprise ved at tvinge  big tech til det, mener politikerne åbenbart, det er i sin orden.

I Sverige har man som bekendt længe kaldt kritik for “had,” da moraliseringen af politik gør det hele så meget nemmere for magten. Resultatet er flere generationer af svenskerne, der  taler om “ondskab, had, menneskesyn og retfærdighed,” når de vil ytre sig politisk. I ly af deres naivitet opererer den rå magt uforstyrret, og man ser resultatet af magtens uforstyrrethed på et land under fuldt udsalg af alle dets tidligere værdier og fordele.

Delvis eller fuld, social narkose

Det bliver formentlig vedtaget i april, og rullet forsigtigt ud over fem år så det ikke  provokerer en folkelig revolution. Den kommende censur vil virke på os, som når man lægger nogen i fuld narkose:

Først får vi en beroligende  pille og lidt morfin. Parallelt med at narkosen trængere fra venen op mod hjertet, mister vi evnen til at protestere over, at vi ikke længere er herrer over vores eksistens. Nogle, måske mange, vil uvægerligt elske bevidstløsheden, eller i al fald ikke have noget imod den.

Det store cover-up

Karin Boye kaldte for 80 år siden overvågningsstatens sandhedsserum for Kallocain. “Tankepolitiet har installeret teleskærme i alle hjem og på offentlige steder,” skrev George Orwell profetisk i 1948. I dag går vi frivilligt rundt med statens ‘teleskærme’ i lommen. Vores yndingsbeskæftigelse er allerede, at lukke munden på anderledestænkende, men det afgørende nye er, at nu er bliver universelt muligt.

Fortsæt med at læse “Tommy Robinson retsforfølges igen”

Historiker og politisk kommentator Mikael Jalving taler på Årsskriftet Critiques årskonference 2019 “Indvandring, multikultur og sammenhængskraft”. Arrangeret i samarbejde med tænketanken Unitos og Konservative Studenter.

Kan ikke anbefales nok, for enhver der har en time. Der er mere gods i det, end der er i P1 og 24 Syv på en måned. Tilsammen.

Danmark er under angreb. I hvert fald ifølge en ny samtalebog af Kasper Støvring og Mikael Jalving. Lone Nørgaard præsenterer kapitlet ”Den dystopiske fremtid”.

Integrationens fallit i Europa

af kulturpsykolog Kirsten Damgaard

I 2004 diskuterede Europa-kommissionen hvorledes man skulle integrere Europa og bad den hollandske sociolog Paul Scheffer give et ekspertindlæg til tænketanken vedrørende den spirituelle og kulturelle dimension. Hidtil havde hvert land forsøgt med sine egne metoder.

Paul Scheffer optræder sammen med den fransk-britiske socialantropolog Emmanuel Todd i den danske bog ”Islam i Danmark – tanker om en tredje vej” (2002) redigeret af tre journalister fra den radikale højborg avisen Politiken.

Fortsæt med at læse “Lone Nørgaard: Den dystopiske fremtid”

Når jeg hører ordet ‘Brexit’, bliver jeg fjern i blikket. Da Douglas Murray for nylig i København blev spurgt om det, sagde han: “Must we talk about that?”

Om fire måneder, er det tre år siden englænderne stemte i den illusion, at deres demokrati stadig betød noget, men nej. Demokrati er kun i vejen for den flomme af snyltere, der lever storslået af at fortælle andre, hvordan de skal leve. Derfor har de givet det til EU, som har ekspederet det direkte i papirkurven. For at blive i terminologien: Hvad der endnu fungerer, kan en politiker ikke fucke up? Men denne sang er for god til at forbigå. Se også Bombshell Claim — May’s Secret Brexit Betrayal Pact with Merkel.

“Luk grænsen og træd ud af Flygtningekonventionen”

Det er nye tider på venstrefløjens hoforgan i Store Kongensgade 40:

Målt på BNP er intet andet land i verden lige så flygtningebelastet som Danmark. Vi er det værste offer for Flygtningekonventionens konsekvenser. De samlede udgifter for flygtninge og ikkevestlige indvandrere er på ikke mindre end 33 mia. kr. ifølge beregninger fra Finansministeriet. Det er ikke bare i år. Det er hvert eneste år frem mod 2100.

Fortsæt med at læse “17 Million Fuck Offs”

Sverige er en time-lapse optagelse af Romerrigets undergang. Det vil bestå, men med en sydafrikansk/brasiliansk voldelighed. Kvinder vil  være jaget vildt i Feministan i al fremtid

Når jeg for ti eller femten år kunne skrive, at Sverige var i sammenbrud, måtte jeg tvivle på mig selv og hele tiden efterprøve påstanden på virkeligheden. Man skærper kun sin tro og sine anelser, ved hele tiden at beskyde dem med virkelighed. Kunne det være sandt, hvad jeg så?

Nu er det sådan med sammenbrud, at de som regel starter i det helt små, hvor kun de er nærmeste opdager det. Jeg var ved et tilfælde en af de nærmeste, hvad angik Sverige. Det var jeg ikke, da jeg var i Beirut i 1969 eller i Split i 1986. Jeg så ikke, hvad der kom. Jeg havde ingen adgang til at lytte på vandrørerne i de egne af verden. Sproget var også i vejen.

Da der derfor var borgerkrig begge steder fem år efter mit besøg, kom det helt bag på mig. Det hele lå i betragterens begrænsede øjne. Verden man ser, er lige så indskrænket, som man selv er på tidspunktet.

Unge mennesker, som jeg var, er meget indskrænkede, men så meget desto mere selvsikre. Selvsikkerhed er en dårlig ide, når man er 20 eller 30. Man kan prøve den, når man  er 60, når ortodoksierne er ramlet på deres egen urimelighed, og tvivlen oversvømmer alt. Ikke mindst tvivlen på de magtpersoner, der uafbrudt kalder sig ‘demokrater.’

Sammenbrud er, hvad vi har til fælles over tid

Det gælder en sprængt dæmning, et menneskeligt, ægteskabeligt, socialt eller civillisatorisk sammenbrud. Det er som med store jordskælv, dyrelivet opdager dem flere døgn inden, og flygter. De fleste mennesker først når det er i gang, og det er for sent. Ofte begynder det mentalt, og et samfund har svært ved at bestå uden de dyder, der skabte det.

Det ses i den kulrede svenske ‘elite.’ Intet kan den bygge, men alt kan den rive ned med sine verdensfjerne ideer, som den sundere del af  verden griner af, og almindelige svenskere skammer sig over. Sverige er en time-lapse video af Romerrigets undergang: 400 år på bare 40 år.

Blot én generation skulle der til, for at plante en torpedo under dets vandlinje. Det tidligere galna kvarsekel var kun til for at mørne forsvarsværkerne. De sidste 25 år har været rigtig forrykte. Tro ikke på mig, se det her.

“Men multikulturen har jo ikke noget på”

Mine observationer dengang viste sig rigtige, jeg kendte faktisk landet bedre, end dem der udskammede mig for at skrive, som jeg gjorde. Sammenbruddet går så stærkt nu, at ingen kan undgå at observere det, bortset fra svenske politikere og deres medskyldige journalister og hofsnoge, vel at mærke.

De er først blevet lidt modige på det allerseneste. Når villa, vovse og Volvo er tilset, er der en lille smule tilovers til virkeligheden for gamle, syge, hjemløse og voldtagne. Nu i 2019 er der flere svenskere, der siger som barnet i Kejserens Nye Klæder:

“Men han har jo ikke noget på.” “Men han har jo ikke noget på,” råbte til sidst hele folket. Det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “Nu må jeg holde processionen ud.” Og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var.

Svenskerne er kanonføde: “Eliten bedriver ett krig mot folket”

Fortsæt med at læse “Et tillidssamfunds svanesang”

Islam på Strøget 19 februar 2019 © Snaphanen, klik for helskærm

Ikke ét vestligt land har haft succes med at integrere muslimer

Af  Hans Rustad

Vil man lytte til fornuften og logikken så er valget klart: Muslimer lader sig ikke integrere i vestlige samfund. Den konklusion har den nederlandske forsker Ruud Koopsmans draget efter 20 års forskning. Han er krystalklar:

Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer. En stor tak til Troels Heeger og Berlingske for et uddybende interview der ikke efterlader nogen tvivl.

Er der ingen lysende eksempler og solstrålehistorier, der giver os grund til at håbe på en lydefri integration af store muslimske grupper?

»Nej,« lyder det prompte fra Ruud Koopmans, der i mere end 20 år har forsket i integration og assimilation blandt europæiske muslimer. Han har netop udgivet bogen »Het vervallen huis van de islam. Over de crisis van de islamitische wereld« (Islams forfaldne hus. Om krisen i den islamiske verden, red.)

Den pro-islamske venstrefløj og den tøvende borgerlighed er ved at tabe

Koopmans taler ikke ind i et vakuum. Hans ord svarer til hvad mange i dag føler, hvad enten de giver åbent udtryk for det eller tænker det i sit stille sind.

Den pro-islamske venstrefløj og den tøvende borgerlighed er ved at tabe. Det repræsenterer et stort skel i dagens politiske situation.

Det betyder at ikke bare Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen taber, men også Emmanuel Macron og Angela Merkel som de har bundet sig til.

En afgrund åbner sig: Enten stoler man på fornuften eller også styrter man ned

Fortsæt med at læse “Et verdensbillede krakelerer”