Siden 2013 er 817.147 personer indvandret til Sverige

I Sverige er det som om Migrationsverket driver sin egen private fremmedpolitik. Det har den fordel, at svenske politikere i vidt omfang kan vaske hænder over verkets massive bortgivelse af land. Man hører på videoen, hvor stolte de er af deres arbejde. Den rødkindede interviewer ligner en præst, og er det vel også.

Man burde kalde det Afforsvenskningsverket eller Folkeudskiftelsesverket. Dets ansatte er at ligne med arbejdende for en fremmed okkupationsmagt.  Årets flyktingkvot klar – 5.000 afrikaner och araber ska flygas hit: “Ökat fokus på Afrika”.

Bare i de seneste fem år – 2013-18 – er 817. 147 personer indvandret til Sverige. Et fuldstændigt forrykt antal. Det svarer til et nyt Stockholm på kun fem år. Iøvrigt siger den danske udlændingestyrelse i en rapport dag, at hovedparten af Syrien er sikkert at vende tilbage til, så det er ikke rigtigt, hvad miggerne siger i videoen.

Jag vill inte detta!

Jag vill leva i mitt eget land, omgiven av mina egna

Jag VILL helt enkelt inte ha ett samhälle som i hög grad befolkas av människor som inte har sina rötter här. Människor som inte delar vår historia, våra minnen, våra seder eller ens vårt språk. Var har alla dessa människor innerst inne sina lojaliteter? Hur vet vi med säkerhet att de spelar på vårt lag när det kniper? De kanske inte ens VILL vara en del av vår gemenskap, utan bara är ute efter våra tillgångar, våra pengar eller vårt territorium?

Fortsæt med at læse “Migrationsverket meddeler”

410 godkendte asylanter på 37 år

Black Pigeon er canadier bosiddende i Japan. Jeg føler en veneration, fordi det var det første fjerne land, jeg rejste til som ung, fordi min mor blev født i Nagasaki i 1919. Hun kom hjem inden 1945.

28 asylanter blev godkendt sidste år. Siden 1982 har 4,882 søgt asyl i Japan, men kun 410 har fået det. Japan har også underskrevet The 1951 Convention relating to the Status of Refugees and the 1967 Protocol, så hvad foregår der? Det kan man læse her: Japan is obliged to accept refugees, so why so few?

Man spørger sig selv, hvor meget af Vestens misere, der lade sig spore tilbage til den måde, kvinder, bøsser og jøder stemmer på. De tre grupper, der har mest at frygte fra islam. De to sidste naturligvis meget lidt, eftersom de er så ganske få. Bøsser er 1.5 procent af befolkningen, og jøder om muligt endnu færre.

De mange er kvinderne, de flytter parlamenter, og flertallet er spejlblanke hvad angår deres egen og deres børns overlevelse med forbehold for, at ældre kvinder er betydeligt fornuftigere og mere vidende. Det ses af, hvordan de stemmer.

Kvinderne havner i fokus som den store politiske blamage for et selvopholdende folkestyre

Fortsæt med at læse “I Japan er der ingen feminisme eller indvandring”

17. februar 2019. Man skal ind til minut 12:50, før samtalen begynder. I sidste uge var Murray sensationelt interviewet i svensk P1. Han har aldrig eksisteret i svensk presse, kun ishockeyspilleen af samme navn, thi i Sverige er sport er vigtigere end samfundskritik, når den ikke er venstreorienteret. Selvfølgelig måtte SR tage noget af hans skarphed af i oversættelsen. Her er, hvad han sagde, og hvad SR fortalte, at han sagde når de oversatte. Som om svenskere ikke taler glimrende engelsk: Så censurerades Douglas Murray i svensk public service

Att svenska skattefinansierade public service (Sveriges Radio och Sveriges Television) återkommande inte säger hela sanningen till allmänheten om den ansvarslösa migrationspolitiken och dess potentiellt ödesdigra konsekvenser, finns det många exempel på. Nu senast gäller det den brittiske författaren, debattören och islamkritikern Douglas Murray, som besökte Stockholm den 11 februari. Daniel Svensson refererar vad Douglas Murray faktiskt sa – och visar hur Sveriges Radio valde att inte återge Murrays hela budskap.

IS-brudene er ikke ofre. De vidste, hvad de gjorde

Document gengiver The Times’ referat af den helt friske rapport: RADICALISING OUR CHILDREN An Analysis of Family Court Cases of British Children At risk of Radicalisation

Girls who join Islamic State are more likely than boys to have self-radicalised and made independent decisions to become members, a report shows today. Girls were often more active in seeking extremist material and had more say in their decisions than boys, puncturing the myth of jihadi schoolgirls as vulnerable brides.

Fortsæt med at læse “Douglas Murray og Flemming Rose i Prag”

Er loyaliteten kun til staten, er ensomheden så meget desto større. Især når det er en svensk stat

Der tales om svenskernes “højeste ideal: Uafhængighed.” Børns uafhængighed af forældre, og kvinders uafhægighed af mænd, kunne oversættes med den nye afhængighed: Alles afhængighed at staten. Roland Huntford så det allerede i 1972 i sin klassiker The New Totalitarians.

Vi ser hvordan det virker i dag. Selvom landet er regeret af groft inkompetente og forrædderiske politikere, stoler over 80 procent af svenskerne stadig på dem. Dokumentaren findes også på danske Filmstriben (biblioteks log in.) Sproget her er svensk/engelsk med østeuropæiske undertekster.

Jihadister: Modtage eller ikke modtage?

Tyskland: 2000 islamister parate til en angreb når som helst

Tidligere Præsident for forbundskontoret for forfatningsbeskyttelse Hans-Georg Maaßen, siger idag at situationen i Tyskland er ved at være kritisk. “Der er 2000 islamister parate til en angreb når som helst.” Det samlede tal er steget fra 3.800 i 2012 til 11.500 i dag. Hver dag risikerer et større antal tyskere at dø på grund af deres egne politikere.

Danske politikere synes varme på at retforfølge ISIS terrorister in absentia, men det hviler på den nok  naive antagelse, at de vil foretrække et evigt hundeliv i Bumfuckistan frem for et hyggeligt dansk fængsel i en kortere årrække. De vil naturligvis udnytte vores kollektive dumhed til sidste dråbe.

Fortsæt med at læse “Dokumentar: The Swedish Theory of Love”

Producenten erkänner att han klippte bort kritiska frågor.”Inte så intressant”

UTRIKESMINISTERN (THE FEMINISTER) havde svensk biograpremiere d 18 december. – Wallström har altid fascineret mig som en symptom på vor tid. Hun kom frem omkring 1980 samtidigt med Mona Sahlin og Anna Lindh, da svensk politik partout skulle befolkes af unge kvinder, – det var højeste mode på den tid – og gjorde trods sine åbenbare begrænsninger en forrygende karriere som vicepræsident i Europakommissionen og kommissær for institutionerne og kommunikation. Fra 1999 til 2004 var hun miljøkommissær.

En stenrig nullitet

I Bryssel gik hun for at være ret enfoldig, men Wallström er beviset på, at hvis man bliver ved med noget længe nok, bliver alle en slags succes. Hun er også beviset på, hvor langt man kan komme på en studentereksamen og en uddannelse som partisoldat, for nu er hun sandelig en ældre statskvinde omend ikke særlig respekteret.

På tyve år har hun tjent 27 millioner på sit begrænsede talent – efter skat. Hendes politikerpension bliver på 22 millioner – efter skat. Det svenske socialdemokrati er et solidt “erhvervsnetværk for professionelle politikere,” som Lars Bern siger. Glem alt om ‘folkrörelse.’ Sin sidste tid inden det går under, vil det overleve på indvandrerstemmer. Det slutter, når der kommer et stort sunni-muslimsk parti i Sverige.

Disse unge kvinder fra 80 erne er stærkt medskyldige i det bimlende Sverige, vi ser i dag. Hyperindvandring, opløsning og genusteori. En nation i frit fald, moralsk, intellektuelt og fysisk.

I begyndelsen af 70’erne kunne man diskutere, om ikke alt blev bedre, når kvinderne tog magten. Nu ved vi takket være Sverige, det går helt ad Helvede til.

Fortsæt med at læse “Wallströms skatteyderbetalte propaganda”

Hamed Abdel-Samad er mere bevogtet end nogen stats- eller primierminister i Europa. Den lige så dødstruede Seyran Ates optræder også. Abdel-Samad er en af tidens helt store personligheder, og der er næppe én i Folketinget, der har hørt om ham. Endsige en journalist på det rød/grønne DR. ARD: Deutschland-Reportage: Leben unter Polizeischutz. 16.02.2019 tysk, utekstet.

“Hvis islamisterne gør mig tavs, går de bare løs på andre og mildere islamkritikere og forsøger at gøre dem tavse.”

af Henrik M. Jensen

For nylig kunne BT og gadekrydset Metro fortælle om de store udgifter i forbindelse med bevogtningen af jødiske institutioner. Vi taler om rigtig mange millioner kroner, hvortil kommer de samfundsmæssige omkostninger ved at tage politifolk fra andre presserende opgaver. Og det ligger i luften, at det er jødernes skyld, for kunne de dog ikke bare gå under jorden eller emigrere, så dansk politi kunne slippe for alle udgifterne og besværet.

Samme synspunkt kommer også til udtryk, når aviser og politikere harcelerer over Rasmus Paludans demonstrationer, der også koster politiet store ressourcer. Og især politikere til venstre brokker sig, da demonstrationerne jo går ud over v-fløjens kæledægger, de stakkels forfulgte muslimer.

Med andre ord: Det er i virkeligheden “de stakkels gerningsmænd”, der er ofre og ofrene, der selv er ude om det – et typisk radikalt synspunkt, som også fremsættes af den evindeligt brovtende Uffe Ellemann, når han bebrejder svenske Lars Vilks, at denne må leve under politibevogtning.

Gerningsmændene

Fortsæt med at læse “Ofre og gerningsmænd”

Naturligvis var det ok, for det er en del af sharia, og sharia “er en del af pakken.” Sky News interviewer hende: IS bride Shamima Begum tells Sky News: ‘A lot of people should have sympathy for me’. Janice Atkinson kommenterer historien på The Rebel: “Disgraceful rag” faces backlash over Jihadi bride story.

ISIS terrorist Shamim Begum named her son “Jarrah”, as she says her ISIS terrorist husband wanted. The obscure name comes from a Jihad warlord named “Abu Ubaidah bin Jarrah”, who launched a genocidal massacre of the entire Jewish population in Khaybar, over 1300 years ago. David Vance.

30 år med fatwa og islamisering

Det er vigtigt at politikere og borgere indser, at muslimer har de imamer de ønsker

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Imamer arbejder ikke ligesom danske sognepræster. En dansk sognepræst har en certificeret eksamen baseret på en akademisk uddannelse, og præsten er tilknyttet et bestemt territorie, et sogn. I sognet møder det lille barn typisk præsten første gang til sin barnedåb. Næste gang kan være når det etnisk danske barn i 13 års alderen, skal tage personligt stilling til om det vil modtage konfirmationsforberedelse hos en lokal præst.

Danske forældre sender deres børn og unge til kirken i forvisning om at der er en provst og en biskop, som overvåger den lokale kirkes arbejde, og med viden om at der er en lovgivning hvorunder folkekirken arbejder. Desuden træffer folk præsten som aktiv medborger.

Imamer er freelancere

Fortsæt med at læse “Shamima Begum: ‘I was OK whith excecutions’”