Matriarkatet – Kvinnornas Sverige
Jeg deltager normalt ikke i den kønskrig, der i Sverige helst skal rase hver dag, men jeg har i mange år kaldt Sverige ‘matriarkatet,’ dels fordi det er sandt, og dels for at drille. For det er tilsyneladende intet værre for kvinder med magt, end at få at vide, at de har magten. Spørg mig ikke hvorfor.
Nu mener jeg også, at 60 procent af navnlig yngre kvinder er politisk inkompetente og farlige for deres omgivelser, og at svenske kvinder er hovedkraften bag ødelæggelsen af Sverige som et fredeligt, velstående land. Nogle synes måske, det lyder ‘ekstremistisk,’ men så har jeg i det mindste nogle meningsfæller i modne, kloge kvinder, jeg kender.
Nogle af dem mener, at kvinder aldrig burde have haft stemmeret. Så kategorisk er jeg ikke, jeg peger blot på effekten af svenske kvinders dominans, – at delvist fjendlige stammer er i fuld færd med at overtage landet – og hvis man tvivler på dominansen, ser og hører man for lidt svensk public service. Der er lige så få mænd, som der er teenagere til en torsdagskoncert.
Der er ingen gode ideer, der ikke bliver overdrevet, og tilmed er dominerende kvinder som regel ulykkelige. Mænd iøvrigt også. Det var slet ikke det, de ville, de ville den naturlige udveksling og samarbejde mellem kønnene, der har bragt homo sapiens så vidt. Svensk feminisme har vist sig at være en social selvmordspagt og en menneskelig ulykke. Professor K.O. Arnstberg skriver i Kvinnornas Sverige:








