Den 3. januar svor de nyvalgte medlemmer af den amerikanske kongres den ed, som gør, at de kan indtræde i embedet.
Som traditionen foreskriver, sker det ved, at kongressens formand spørger medlemmerne, om de vil støtte og forsvare den amerikanske forfatning mod ydre og indre fjender, vil være tro mod de pligter, der følger med embedet m.m., hvorefter medlemmerne stående og med løftet højre hånd svarer “I do”.
Efter den officielle edsaflæggelse, sker det sommetider, at nogle medlemmer i overværelse af familie og venner (og medier, ikke at forglemme) gentager eden på formandens kontor. Og denne mere showprægede (og overflødige) edsaflæggelse sker gerne, mens medlemmet lægger hånden på en bibel.
På NRK startede igår en serie, der hedder ”Svenske tilstander” med bla. Tino Sanadaji og Nina Hjerpset-Østlie. Der giver ganske gode indblik i tunge svenske problemer, men den er alligevel en anelse for naiv og ubekymret for min smag.
‘Nothing to do with islam.’ Hvem tror længere på presse myndigheder?
Politi, politikere og presse står som sædvanlig med en mur af ubehagelige sandheder, de forsøger at forhindre i at vælte ned over dem. Tror man på Tommy Robinson og vidnerne, eller på presse og politi? Overflødigt spørgsmål, hvem tror længere på pressens og politikernes udlægning af den importerede vold imod europæerne?
Soldaten har ikke kunnet afhøres på grund af svære skader, – punkteret lunge, nerveskader, frakturer i ansigtet og et ødelagt ben – og politiet har ikke afhørt vidner. Alligevel er det overbevist om, at ‘mordforsøget intet har med politik, race eller religion at gøre. ‘
Robinson har talt med øjenvidner, der bekræfter historien. Mercedes’en kørte 50 mph = 80 kilometer i timen. Bilen accelererede kraftigt og flygtede bagefter. Det skete i Batley syd for Leeds.
Rushdie: 30 Years After the Fatwa, Europe Is Moving Backward
Salman Rushdie skriver blandt andet i Foreign Policy i dag:
In a recent case, the European Court of Human Rights even reaffirmed that European human rights law recognizes a right not to have one’s religious feelings hurt.
I gårsdagens udgave af Cordua & Steno, kunne man eksempelvis høre Jarl Cordua opridse Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges udlændingepolitik, som værende et forsøg på at sætte udlændinge ‘på et godstog eller flyvemaskine’ væk fra Danmark. Hvor enhver form for nationalkonservatisme er skinnerne til Auschwitz, så er der omvendt carte blanche til internationalisterne. Uriasposten.
Søren Pape og ‘ekstremisterne’
Muslimsk dominans og separatsamfund er en 1400 år gammel ide
Pape reagerer på den sædvanlige, amatøragtige politikerfacon der viser os, at før Vesteuropa får politikere, der gider sætte sig ind i islam, er vi alle solgt ud til at blive endnu et offer i rækken for den muslimske erobringsideologi.
Spejlblanke politikere
At islamiske standarddogmer efter 35 års islam i Danmark kommer bag på en konservativ justitsminister, er det eneste, der virkelig bør bekymre danskerne. I den forstand er Pape er en sikkerhedsrisiko ligesom næsten hele resten af Folketinget.
Op til nytåret flyder aviserne over med konkurrencer om at spå, hvad det kommende år vil bringe.
Abdicerer dronning Margrethe, vinder Danmark guld i håndbold osv. Men endnu har vi ikke set noget spørgsmål i stil med: Bliver Danmark udsat for et (muslimsk) terrorangreb i det nye år?
Ærgerligt for en af Danmarks store profeter, seeren Carsten Jensen, der har “set verden begynde” og som i sine seneste udgydelser er på vej “mod stjernerne”.
Med sådanne spørgsmål må orakelet kunne fejre triumfer. Som i 2011 da han proklamerede, at “En tredjedel af alle danskere venter på fuldstændigt irrationel vis et et terrorangreb i nærmeste fremtid. Det er Pia Kjærsgaards skyld”. Og der skete da heller ikke noget terrorangreb herhjemme dette år.
David Headleys ‘svenske terrorplan’ mod Politiken og JP
Men hvad gyllesprederen fra A/S Politiken overså eller bare glemte, var, at i de sidste dage af 2010 var et terrorangreb mod JP og Politikens Hus først blevet afværget i sidste øjeblik. Og i 2012 afslørede retssagen, at tre arabiske terrorister havde planlagt at trænge ind til et arrangement 29.12. i Politikens Hus, tilfangetage så mange muligt, slå dem ihjel for derefter at hugge hovederne af og smide dem ud af vinduerne.
Klanerne vil leve separat, mens de plyndrer og udnytter landet, iøvrigt på bistandshjælp
(Tysk, utekstet indtil den bliver undertekstet) Det er en meget instruktiv minidokumentar på 25 minutter der skærer ud i pap, hvor mange klaner der kommer til Europa udelukkende for at berige sig på en hvilken som helst måde, også ved myrderier. Med hensyn til vold, har de absolut nul hæmninger.
Politiet voldsomt overmatchet
Både i Tyskland og Sverige er politiet voldsomt overmatchet af importen, og politikerne er impotente, inkompetente og bundet på hænder og fødder af internationale konventioner. Ingen kan hjælpe Europa, for Europa har forhindret sig i, at hjælpe sig selv.
Klanerne raser uhindret videre, de vil bare leve separat mens de plyndrer og udnytter landet – iøvrigt på bistandshjælp. De får simpelthen løn for deres krigsførelse mod staten.
Kommer nogen i retsvæsnet på tværs af det, viger de ikke tilbage fra at dødstrue og myrde dem. At prygle en politibetjent med baseballtræ, er ingenting for dem. De ved, de befinder sig i et svækket land med lav selvtillid og ringe evne og vilje til at forsvare sig, og med masser af ‘humanistiske’ politikere på deres side samt lavtinformerede vælgere, der villigt har ladet sig hjernevaske af røde journalister.
De gatechrasher Europa og tager for sig af retterne
Jihad Nytårsaften. Vesteuropa driver videre mod krig
Det finns förstås muslimer i väst som firar nyår tillsammans med majoritetsbefolkningen, men det förekommer inga samlingar eller gudstjänster i moskéerna. Det är en helt vanlig dag. Men för jihadisterna kan det vara en speciell dag ändå. För det är en dag då de otrogna samlas och och är glada och då gör det extra ont och väcker extra mycket uppmärksamhet när man attackerar dem. Mohamed Omar: Jihad på nyårsafton
Muslimsk tidsregning begynder ved islams krige
Det må man huske. Ifølge den muslimske kalender, er året nu 1440. Begynder den ved Muhammeds fødsel? Ved hans åbenbaringer? Ved hans død? Nej, den begynder i år 622, da Muhammed bliver kriger, udvandrer fra Mekka til Medina og begynder sine erobringer. Det fejres som Hegira.
Krigen i Europa er begyndt for mange år siden
“Krigen i Europa er begyndt for mange år siden,” siger min ven historikeren. Bryssel har muslimsk flertal inden år 2030, det er noget der mærkes i gadebilledet, når man er der. Europas såkaldte hovedstad vil være en muslimsk majoritetsby. Tyg på den symbolske underkastelse for ørkenprofetens klaner, og send en tanke til EU’s Mickey Mouse ‘parlamentarikere,’ der skal forsøge at overleve det.
Jeg er en del væk fra kontoret, så jeg poster en rigtig gammel sag fra 2007 til opbyggelse og nytårshilsen. Fotoet er taget en vinter i Kongens Have med et elendigt digitalt Aldi kamera til 499 kroner, men det var meget dyrt at måtte skifte fra det gamle Leica M til noget, der var lige så godt.
Der vil ske nogle blogmæssige tilpasninger med mine samarbejdspartnere i januar/februar, der har at gøre med tidens gang. Jeg skal vende tilbage til det efter den 10 januar. Godt nytår til alle venner og læsere, og en særlig tak til bidragsydere, hvad enten af artikler, tips eller økonomi. Uden jer var det ikke gået i så mange år.
A pile of dust
“I grabbed a pile of dust, and holding it up, foolishly asked for as many birthdays as the grains of dust, I forgot to ask that they be years of youth.”
Gambon gik op for mig i Dennis Potters geniale The Singing Detective. Dennis Potter blev selv mindeværdigt interviewet på sit yderste af Melvyn Bragg med morfinflasken og cigaretterne indenfor rækkevidde. Døden har ikke været nærmere og mere artikuleret i noget interview, der samtidigt er så spællevende.
Jeg er shadowbanned på Facebook, dvs. temmelig få af mine 1500 ‘venner’ ser overhovedet mine opdateringer. Ikke nok med det. Forleden modtog jeg denne mail på klingende norsk. Censuren er her, selvom den har været forbudt af Grundloven i Danmark siden 1849, og det er politikerne i EU, der har lagt den i entreprise i techselskaberne. Tanken bag, må være, at hvis man blot beder nogle andre om at gøre noget ulovligt, er det lovligt. Jeg betragter den handling som et grundlovsbrud.
Hei! Jeg følger din utmerkede blogg med RSS, og der har det ikke vært oppdateringer siden 3. august 2018 (Salte, socialdemokratiske tårer over moské-nej).Jeg har lagt merke til at RSS-oppdateringene på andre blogger/websider også har sluttet å fungere, som f.eks. Jihad Watch, Gates of Vienna, Tino Sanandaji, Lars Vilks, Vlad Tepes osv.
Aftonbladet har på årets sidste dag en fascinerende tekst, hvis essens er, at medier som Fox News, Daily Mail, Breitbart, russiske medier og nu også New York Times, spreder et ‘højreradikalt’ vrangbillede af, hvor dårligt multikulturalismen forløber i Sverige.
Det har jeg selv i al beskedenhed gjort siden 2002, og jeg regner det som en af mine alt for få sejre, at hvad jeg så dengang nu har fået international anerkendelse de sidste tre års tid. Virkeligheden bider den svenske elite bagi, og den kan ikke lide det, og jeg har på tyve år lært, at i politik er forebyggelse et særdeles sjældent fænomen. Ulykkerne skal ske.
Jeg troede , det var mere rationelt da jeg begyndte, men hvilke illusioner om politik, har jeg ikke mistet på tyve år? Jeg er i tvivl om, jeg vil deltage i demokraticirkusset længere, eller om 2019 er sidste gang jeg stemmer i et valg. Jeg ser det an.
Sverige: Det næstmest kriminalitetsplagede land i Europa
Jeg kunne selvfølgelig intet forebygge i Sverige, men jeg kunne have den rigtige virkelighedbeskrivelse mange år før de allerfleste. Studér AB artiklen grundigt, så ved du mere om krigen om virkeligheden: Bilden som sprids av Sverige – ett slagfält.
Samme dag ser jeg på Europe: Crime Index by Country 2018, at Sverige ud af 39 europæiske lande, er det næstmest kriminalitetsplagede. Danmark er indtil videre sluppet meget nådigt som nr. 36, men får FN og EU deres vilje, vil vi mere ligne Sverige. De fleste danske politikere ved det udmærket, men de er for luskede til at sige det højt.
