“Europeans have nothing left to die for. That’s why they now have nothing to live for”
En gnistrende analyse af første verdenskrig, og hvis du synes dignitarerne i Paris forleden lød idiotiske, så hør hvordan de lød ved Vimy Ridge i 2017. Der var ingen nedre grænse.
Steyn mener også, at den store krig skabte europæiske politikere uden skyggen af ryggrad eller selvtillid, som lever i et mentalt, Peter Pansk Neverland. Som “den 12-årige Justin Trudeau,” som han siger, en fuldstændig afkoblet fars dreng, der kan græde på kommando. Han er måske et af nutidens bedste argumenter imod demokrati, og der er en del at tage af.
Videoen er fra 2017, men den kunne være fra i år eller næste år. Den er så klog, ond og vittig, at jeg slugte den i én mundfuld.
Et selvmord i slow motion
Jeg berørte digteren Wildred Owen for fire dage siden, der gjorde det umuligt at skrive heroiske krigsdigte. Douglas Murray viser i en lille artikel i dag, hvilken udsøgt forfatter han også er, når han vender hjem til sit egentlige gebet, litteraturen.
Han er ikke født til politik, men han slipper næppe nogensinde. Selvom historiske begivenheder kan komme pludseligt, så er det et selvmord i slow motion, han skriver om. Det behøver ikke være fuldført, når den 39-årige Murray bliver en gammel mand. Det kan endda mislykkes, så selvmorderen må leve videre som handikappet: Why we now know the pity of war (På 30 britiske strande var der kæmpeportrætter af Wilfred Owen i sandet, som tidevandet skyllede over, som det vil skylle over alt og alle.)
Nu tar jag och mina döttrar på oss slöjan
Johanna Mörk har skrevet en tankevækkende artikel om svenske kvinders overlevelsesstrategier i det Helvede, politikerne har skabt. I et eventuelt nyvalg, som ser ud til at nærme sig, vil stadig kun 18-20 procent stemme på SD. Resten vil stemme på dem, der arbejder på højtryk for at sende dem allesammen ud i borgerkrig. Svenskerne kommer ikke til at redde sig selv via stemmesedlen. Danskere og nordmænd næppe heller.
En sådan kunne udløses af den kommende lavkonjunktur, og de dystre, økonomiske udsigter, som Tino Sanadaji ridser op. Man må mod sin vilje håbe, at det vi ske, for jeg tror ikke at andet kan vække danske og vesteuropæiske politikere og vælgere. Sverige kunne være vækkeuret på målstregen. Hvis ikke, skal den store katastrofe indtræde, inden Europas vælgere vågner op og udskifter Peter Pan’erne med de statsmænd, vi allerede har hårdt brug for idag.
Svenske kvinders overlevelsesstrategier
Fortsæt med at læse “The War That Made The World We Live In”








