Sveriges infrastruktur er i en stadig sørgeligere forfatning. Vejene er hullede, el-nettet gammeldags og jernbanerne resulterer i daglige togstop. Når man sparer på vedligeholdelsen, bliver det i løbet af kort tid dyrere, end hvis man havde vedligeholdt i første omgang.

Se også økonomen Hans Jensevik om, hvordan det går, når der er 168 mænd for hver 100 kvinder i en svensk kommune, og voldtægtstallet bare fortsætter med at eksplodere i en moralsk og feministisk stormagt. Så har man en ‘erkendelsesudfordring,’ når man er svensk. Nu kan man endda efter 45 års brutal nedtystning skrive i Aftonbladet om det.

“Så ville vi nu have haft svenske tilstande her i landet”

Tænk, hvis ikke JP havde givet spalteplads til de politisk ukorrekte – men modige – Søren Krarup og Ole Hasselbalch

Da jeg begyndte at skrive om dette emne  i relation til Sverige for tyve år siden, troede jeg politik var langt mere informeret og rationel, end det har vist sig at være. Min ven, Paul Weston, regner Sverige for en tabt sag. Det hjalp intet at skrive om det hver dag i tyve år, selvom fokus på Sverige af gode grunde nu er langt større end det var i år 2000.

En rabiat herskende klasse fik sin dagsorden gennemført, tilbage er der kun at høste frugterne. Det er tragiske omstændigheder at få ret under, selvom der godt kan gå et årti eller to, før Sverige er i en egentlig eksistenskamp. Den øjnes let i dag af enhver med detajlkendskab til sagen.

Nu ved jeg, at bøger, debat og kronikker ikke flytter holdninger, begivenheder gør. Jeg ved endnu ikke på dette sene tidspunkt, om Danmark undgår Sveriges skæbne, at komme i mindretal i eget land, hvilket også er ensbetydende med, at fremmede griber den politiske magt, læs den politiske religion islam. Svenskere født idag, risikerer et liv som kopterne fik i Egypten og Armeniere i Tyrkiet.

At dømme efter danske vælgere og politikere, undgår vi det ikke. Halvdelen af Folketinget har ingen anelse om, hvad de har sendt os ud i, den anden har måske, – bortset fra, at de er blanke på islam – men vil ikke gøre det nødvendige for at undgå det.

80 procent af vælgerne er for uvidende til at redde sig selv og navnlig deres efterkommere. Så må befolkningen vente, til en ‘en svensk’ katastrofe er et faktum: Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses. Fremragende kronik af statistikeren Erik M. Bøye:

Bliver Europa også reddet på målstregen fra denne fare?

Fortsæt med at læse “Når internet og telefon forsvinder”

Endelig en popsang, der er artikuleret, virkelighedsnær, frisk og ironisk. Millioner har set den unge Marguerite. Marguerite est “dépassée par le buzz” de sa chanson Les Gentils, les Méchants.

A Survey of Holiday Terrorist Attacks

Læg dertil dagens undersøgelse: Report: One in Ten UK Clerics Physically Attacked in Past Two Years.

In the following interview with Vlad Tepes, retired CIA station chief Brad Johnson discusses the various terrorist attacks that occurred during the holiday season this past December:

Fortsæt med at læse “De gule veste: De gode og de onde”

New House Democrat Rashida Tlaib on Trump: ‘We’re gonna impeach the motherfucker’

af Henrik M. Jensen

Det er ikke Jeffersons koran, men Muhammeds

Den 3. januar svor de nyvalgte medlemmer af den amerikanske kongres den ed, som gør, at de kan indtræde i embedet.

Som traditionen foreskriver, sker det ved, at kongressens formand spørger medlemmerne, om de vil støtte og forsvare den amerikanske forfatning mod ydre og indre fjender, vil være tro mod de pligter, der følger med embedet m.m., hvorefter medlemmerne stående og med løftet højre hånd svarer “I do”.

Efter den officielle edsaflæggelse, sker det sommetider, at nogle medlemmer i overværelse af familie og venner (og medier, ikke at forglemme) gentager eden på formandens kontor. Og denne mere showprægede (og overflødige) edsaflæggelse sker gerne, mens medlemmet lægger hånden på en bibel.

Fortsæt med at læse “Koranen og demokratiet”

‘Nothing to do with islam.’ Hvem tror længere på presse myndigheder?

Politi, politikere og presse står som sædvanlig med en mur af ubehagelige sandheder, de forsøger at forhindre i at vælte ned over dem. Tror man på Tommy Robinson og vidnerne, eller på presse og politi? Overflødigt spørgsmål, hvem tror længere på pressens og politikernes udlægning af den importerede vold imod europæerne?

Soldaten har ikke kunnet afhøres på grund af svære skader, – punkteret lunge, nerveskader, frakturer i ansigtet og et ødelagt ben – og politiet har ikke afhørt vidner. Alligevel er det overbevist om, at ‘mordforsøget intet har med politik, race eller religion at gøre. ‘

Robinson har talt med øjenvidner, der bekræfter historien. Mercedes’en kørte 50 mph = 80 kilometer i timen. Bilen accelererede kraftigt og flygtede bagefter. Det skete i Batley syd for Leeds.

Tommy samler ind til soldaten: Raising funds for our soldier been attacked. Pressen skriver: Soldier, 21, mowed down by Mercedes ‘going 50mph’ after row with group of men in nightclub, Soldier seriously injured by car in ‘unprovoked attack’ outside club. Thousands raised online for soldier injured in New Year’s Eve hit and run.

Rushdie: 30 Years After the Fatwa, Europe Is Moving Backward

Salman Rushdie skriver blandt andet i Foreign Policy i dag:

In a recent case, the European Court of Human Rights even reaffirmed that European human rights law recognizes a right not to have one’s religious feelings hurt.

Fortsæt med at læse “Muslim mejer britisk soldat ned med bil nytårsaften”

Klanerne vil leve separat, mens de plyndrer og udnytter landet, iøvrigt på bistandshjælp

(Tysk, utekstet indtil den bliver undertekstet) Det er en meget instruktiv  minidokumentar på 25 minutter der skærer ud i pap, hvor mange klaner der kommer til Europa udelukkende for at berige sig på en hvilken som helst måde, også ved myrderier. Med hensyn til vold, har de absolut nul hæmninger.

Politiet voldsomt overmatchet

Både i Tyskland og Sverige er politiet voldsomt overmatchet af importen, og politikerne er impotente, inkompetente og bundet på hænder og fødder af internationale konventioner. Ingen kan hjælpe Europa, for Europa har forhindret sig i, at hjælpe sig selv.

Klanerne raser uhindret videre, de vil bare leve separat mens de plyndrer og udnytter landet – iøvrigt på bistandshjælp. De får simpelthen løn for deres krigsførelse mod staten.

Kommer nogen i retsvæsnet på tværs af det, viger de ikke tilbage fra at dødstrue og myrde dem. At prygle en politibetjent med baseballtræ, er ingenting for dem. De ved, de befinder sig i et svækket land med lav selvtillid og ringe evne og vilje til at forsvare sig, og med masser af ‘humanistiske’ politikere på deres side samt lavtinformerede vælgere, der villigt har ladet sig hjernevaske af røde journalister.

De gatechrasher Europa og tager for sig af retterne

Fortsæt med at læse “ARD: Klaner – arabiske storfamilier i Tyskland”

Jihad Nytårsaften. Vesteuropa driver videre mod krig

Det finns förstås muslimer i väst som firar nyår tillsammans med majoritetsbefolkningen, men det förekommer inga samlingar eller gudstjänster i moskéerna. Det är en helt vanlig dag. Men för jihadisterna kan det vara en speciell dag ändå. För det är en dag då de otrogna samlas och och är glada och då gör det extra ont och väcker extra mycket uppmärksamhet när man attackerar dem. Mohamed Omar: Jihad på nyårsafton

Muslimsk tidsregning begynder ved islams krige

Det må man huske. Ifølge den muslimske kalender, er året nu 1440. Begynder den ved Muhammeds fødsel? Ved hans åbenbaringer? Ved hans død? Nej, den begynder i år 622, da Muhammed bliver kriger, udvandrer fra Mekka til Medina og begynder sine erobringer. Det fejres som Hegira.

Krigen i Europa er begyndt for mange år siden

“Krigen i Europa er begyndt for mange år siden,” siger min ven historikeren. Bryssel har muslimsk flertal inden år 2030, det er noget der mærkes i gadebilledet, når man er der. Europas såkaldte hovedstad vil være en muslimsk majoritetsby. Tyg på den symbolske underkastelse for ørkenprofetens klaner, og send en tanke til EU’s Mickey Mouse ‘parlamentarikere,’ der skal forsøge at overleve det.

Der er ingen mangel på små og store etniske nytårsulykker. Et greb i lommen: Asylsøgere i voldsorgie i Tyskland, 12 sårede. I Manchester dolkede en muslim tre tilfældige mennesker på gaden råbte på sin gud. I Tyskland kørte en bilist med vilje fire personer ned. Det er muligvis en indfødt tysker ramt af ‘falling down syndrom’, der mejer syrere og afghanere ned. Martin Sellner vil ikke kalde det ‘terror’.Forskellige steder i Belgien angreb indvandrere myndigheder og plyndrede butikker.

Stille og roligt nytår i Sverige?

Fortsæt med at læse “Nytår, Molenbeek-Saint-Jean”

Jeg er en del væk fra kontoret, så jeg poster en rigtig gammel sag fra 2007 til opbyggelse og nytårshilsen. Fotoet er taget en vinter i Kongens Have med et elendigt digitalt Aldi kamera til 499 kroner, men det var meget dyrt at måtte skifte fra det gamle Leica M til noget, der var lige så godt.

Der vil ske nogle blogmæssige tilpasninger med mine samarbejdspartnere i januar/februar, der har at gøre med tidens gang. Jeg skal vende tilbage til det efter den 10 januar. Godt nytår til alle venner og læsere, og en særlig tak til bidragsydere, hvad enten af artikler, tips eller økonomi. Uden jer var det ikke gået i så mange år.

A pile of dust

“I grabbed a pile of dust, and holding it up, foolishly asked for as many birthdays as the grains of dust, I forgot to ask that they be years of youth.”

Ovid, Metamorfoser, parafrase over bog 14, vers 131-153 . Der kan stadig se sådan ud i Kongens Have, hvis man kigger op. På jorden spirer krokusserne frem. Ovid citatet dukker op igen og igen i historien, senest så jeg det i spionfilmen The Good Shepard med Matt Damon, Robert de Niro, William Hurt og Michael Gambon.

Gambon gik op for mig i Dennis Potters geniale The Singing Detective. Dennis Potter blev selv mindeværdigt interviewet på sit yderste af Melvyn Bragg med morfinflasken og cigaretterne indenfor rækkevidde. Døden har ikke været nærmere og mere artikuleret i noget interview, der samtidigt er så spællevende.

Fortsæt med at læse “Støv”