De flesta nu levande svenskar få uppleva en situation där svenskarna blir i minoritet
Vi inleder med att diskutera broschyren från MSB: Om kriget eller krisen kommer. Jan Tullberg ser broschyren som ett exempel på placebopolitik, dvs politiska åtgärder utan verksam substans men som ger positiv effekt så länge folket tror på dem.
Vi går över till att diskutera etablissemangets positiva syn på Sveriges befolkningsökning till 10 miljoner. Jan berättar att de flesta nu levande svenskar få uppleva en situation där svenskarna blir i minoritet. Politikerna säger att de har stramat åt invandringen men den fortsätter i stort sett oförändrat. Åtgärderna är närmast att likna vid “sockerpiller” för att skapa en bättre känsla.
‘Bådflygtninge’ antager karakter af regulær invasion
Denne foregik ved Chiclana de la Frontera hele 80 km. nord for Spaniens sydligste punkt, Tarifa. 20 Minutos fortæller at 446 migranter er bjerget fra to kajakker og 15 både – bare i denne weekend. Det varer næppe længe inden socialistregeringen kløjs så meget i dem, at den begynder at æde sin gamle humanist-hat.
Der bliver som sagt 3-4 mia. afrikanere flere de næste 80 år. Dette er kun et minimalt forvarsel hvilket må være grunden til, at Europa stirrer døden i øjnene uden at fortrække en mine. Politik kan herefter defineres som ‘noget der sker 20-40 år for sent, appliceres på forlængst uløselige problemer, og sælges som fremsynede løsninger.’ (Se Sverige)
Uppsala has fallen
by Svenne Tvaerskaegg
According to the police the criminal gangs and not the police are now in control of Uppsala
The ancient city of Uppsala, the fourth-largest in Sweden with roots going back to Viking times, has fallen. Earlier this week, August 23 2018, Uppsala police announced that they are no longer in control, and criminal gangs have taken over the city.[1]
Uppsala is home to the immigrant ghettos of Gottsunda och Valsätra, both classified by police as amongst the worst ghettos in Sweden, where crime is rampant and law is in the hands of gang bosses and clan leaders. Police and other services are routinely attacked if they enter the ghettos, and even the fire brigade and ambulances have to wait for a police escort before they can respond to an emergency. Riots there are regular occurrences.
In 2016 the twin ghettos were the scene of riots lasting for two days in which roads were barricaded with burning containers and cars were set ablaze. Molotov cocktails were thrown during pitched battles with the police, and the ghettos were deemed too dangerous to enter by fire brigades who were often forced to stand by at a safe distance and watch fires burn themselves out.[2]
Open warfare against the police for control of the city
“En dag ska bara halalkorv vara tillåtet i Danmark”
Athena Farrokhzad er en digter, der er født i Teheran, men bor i Sverige. Min erfaring med kunstnere er, at de som regel er de værste at gæste, når det kommer til politik, og at de ikke selv har den blegeste anelse om det (jvf. nyligt afdøde Benny Andersen og hans samtidige Klaus Rifbjerg.)
Det er desuden min erfaring med iranere, at de der efter mange år i Europa stadig er kommunister, ikke aner hvor de befinder sig, udover deres eget hoved, hvor de synes spærret inde. Hendes had slår desto stærkere gnister som i en temmelig tidlig psykoseksuel fase. Noget bliver jo ikke poesi, fordi digteren regredierer til et infantilt stadium.
Athena Farrokhzad ved heller ikke, hvor hun befinder sig trods sin flittige namedropping fra europæisk kulturhistorie, hun er aldrig landet i Europa. Men hun kan i al fald ikke lide det sted, hvor hun befinder sig, og virker ikke forberedt på, at hun får nogle nye at hade, når det svenske valg er overstået.
Information har selvfølgelig gengivet det ufrilligt komiske digt. Hun er en stor ping på den yderste venstrefløj i Sverige og Danmark, men ville en psykoanalyse afsløre, at hun i virkeligheden længes hjem til mullahernes fascistiske teokrati? Jeg ser frem til nogle kvalificerede digt- og psykoanalyser:
In the Soviet era religion was under oppression. The Cathedral of Christ the Saviour, whose last choirmaster had been Chesnokov, was destroyed, which disturbed him so deeply that he stopped writing music altogether. He died on 14 March 1944.
Pavel Chesnokov (1877-1944) er en stor russisk komponist af sakrale værker – over 500 – som først er kommet til sin ret efter kommunismens fald. Han var 40 år gammel, da Oktoberrevolutionen ødelagde alt det, han elskede, og umuliggjorde hans hidtidige beskæftigelse. Han skal derfor også nyopdages i Vesten. You Tube er en ren guldgrube af dem. Hør også Do Not Reject Me In My Old Age.
I en profan tid, hvor alt går alt for hurtigt, er han god til at sætte tempoet ned for en, ja standse den. Jo hurtigere det går rundt om mig, jo mere bremser jeg det private ned. Jeg skrev i går, at gode gamle P1 nu lyder som P3 uden popmusik. Hør hvor stærkt de snakker, for det er snak, ikke tale. Jeg har forladt elendigheden. Jeg var to timer på P1, så kunne jeg ikke holde mere ud.
“Berättelsen om den bruna ondskan som största hot i vår nutid måste hållas vid liv”
Nordiska motståndsrörelsen er skam rigtige nazister, der markerer Hitlers fødselsdag, hader ‘dekadent kunst’ og jøder, altså ret eksotisk for en nordmand eller en dansker. Men, men, der er cirka 400 af dem inklusive en kødrand af supporters, så hvor farlige skal vi tro de er i et Sverige, der samler på tusindvis af benhårde jihadister?
Medierne er propfulde af deres demonstration i dag, og politikerne flokkes for at fyre salvelsesfulde floskler af i TV af typen Alice Bah Kunhke og Annie Lööf. Så NMR er jo på en måde vigtige – for medierne og politikerne, de ville savne dem, hvis de forsvandt, og det er jo også meningen at fordømmelsen af dem skal smitte af på Sverigedemokraterne. Det hele er et veløvet teater, hvor hver spiller samme roller år for år, årti efter årti. Har jeg ret, at interviewer Willgert har svært ved at undertrykke et lille smil?
Gunnar Sandelin skriver om fænomenet:
Etablissemanget behöver nazisterna
Jag har länge varit övertygad om att den politiska och mediala nomenklaturan som styr vårt land på något märkligt vis har ett aldrig sinande behov av att hata personer och grupperingar som de betecknar som högerextrema och nazistiska (och som för all del också i vissa fall kan vara det).
Fordømmelsen af Vilks er ved at vige for…..noget andet. ”Tålmodighed er visdommens ledsager.”
Låt oss säga att jag är kontroversiell. Det är ju såhär att om man blir helt svartlistad så får man det väldigt svårt. Det man eftersträvar är att dela upp det så att det finns för och emot. Och jag har ju en sådan position, där jag sakta men säkert arbetar mig upp till att få ett erkännande. Jag har ju kommit en bra bit får jag ju säga. Se det hele i Nyheter Idag. – SE også Terrordåd mot Vilks blir miniserie i SVT.
Dansk socialdemokrat: Svenskerne bør stemme på SD
Den danske socialdemokrat Jarl Feyling gnider salt i “svejserens” sår. Jeg tror, han glæder sig uhyre til at blive forhenværende statsminister. I det hele taget er Sverige blevet et sådant hvepsebo, at enhver der får jobbet, er skrevet op til mange grå hår. Historien har også nået Samhällsnytt.
De svenske socialdemokrater tager ikke udfordringerne med indvandring og integration alvorligt. De lukker øjnene for undertrykkelsen og kriminaliteten, der bliver udøvet i indvandrermiljøet.
Main-stream synspunktet har flugtet med det mere ekstreme venstre, en myte som f.eks. Brian Arly Jakobsen er fortaler for: Hvide europæere begår overgreb mod ‘den ædle vilde indvandrer.’ Problemet er, at det forholder sig massivt omvendt, og at alle ‘almindelige mennesker’ ved det. Volden og ‘racismen’ er næsten udelukkende tilvandret.
Europæerne er i modtagerenden af etnisk, indvandret vold og kriminalitet, og jo længere politikere, myndigheder og forskere ignorerer det (voldtægt i Sverige, Rotherham, Køln i nytåret 2015), desto mere puster de med deres berøringsangst og propaganda til en livsfarlig, kommende hævn og selvtægt. Brian Arly Jacobsen er ikke dum eller uvidende, hans ‘fortælling’ er farlig og uansvarlig. Det offentlige Sveriges ligeså.
Malcom Kyeyune publicerer en manende artikel med udgandspunkt i SVT’s Uppdrag Granskning om voldtægt mod svenske kvinder forleden. Det er en meget klog artikel om en situation, vi allerede er langt ude i: Gruppvåld mot “de andra” – inte bara våldtäkt.
Videoen er et genupload af Black Pigeon. You Tube versionen er “Restricted in most European nations” dvs. umulig at se i f.eks. Danmark. Dette er givetvis på grund af EU’s censur via de store tech-firmaer. Når du ser indholdet, er du klar over hvordan despoterne i Bryssel har tænkt, da de fik den censureret. “Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres,” siger Danmarks Grundlov, men nu er den her altså igen efter 169 år. Hvad siger Folketinget om nyskabelsen?
Den er endnu mere aktuel, end da den blev lavet for to år siden. Endnu kan europæere læse Frontpage Magazine, men med det Bruce Bawer skriver i dag, bliver det næppe evigt:
Der er mange hel- og halvsandheder, når liberalister og socialister skal forholde sig til den svenske virkelighed. Når Malmø polisen for eksempel siger, at ingen uskyldige er blevet skudt, glemmer han den sagesløse tandlægestuderende Rami Amin, der mistede livet i Malmø i december 2016.
Juristen Ulrika Rogland vil også bilde BBC’s seere ind, at anmeldte voldtægter ikke er øget. De er øget med 1555 procent siden indvandringen startede i 1975. Virkeligheden kan dog ikke helt undgå at slippe gennem kameralinsen. “Folk kommer her til Malmø for at få bekræftet deres eget verdenssyn,” siger BBC journalisten. Indeed!
(“Det Blinda Sverige” findes nu online på svensk )
Huntfords Sverigebog, The New Totalitarians (1972) er stadig en af de måske kun fem bedste bøger at forstå det moderne Sverige igennem. Den fandt heller ikke nogen forelægger i Sverige, før professor Jacob W.F. Sundberg, der ikke var nogen ven af det socialdemokratiske hegemoni, nogle år efter fik den udgivet.
(Han lever ligesom Huntford endnu, er meget højt oppe i alderen, og blev ret upåagtet i Sverige medlem af American Academy of Arts and Sciences i 2002. En “Sverigehader,” som det hed i 50’erne, når man ikke var med på sossernes nye paradissamfund. Jeg købte i et årti ind til hans bibliotek, og modtog megen viden og Sverige før min tid gennem ham. )
Ingen forlægger turde, og de bekræftede derved ufrivilligt Huntfords tese om “den lydige, ængstelige, nytotalitære svensker.” Bogen findes også på dansk som Fagre Nye Sverige. Den kan lånes på biblioteket og fås antikvarisk. Den kan også læses på engelsk her. En læser tipper, at den nu også findes online på svensk.
