“The British are furious, angry and they are scared”

Det er en stadig mere velgennemtænkt, velorienteret og velformuleret Tommy Robinson, som RT interviewer i dag. Politikere, medier og nu også tech-firmaer, har gjort alt for at sabotere ham, og han bliver bare bedre og bedre. Europæiske politikere vil intet hellere end at symptomerne på de politikerskabte problemer, går væk, men jeg lover dem en ting: Det bliver værre og værre indtil det endelig når deres egne dørtrin. De skal sige til sig selv, at nu haster det. Der synes kun at være én måde at komme af med ham på, og enhver har frygtet det samme for ham, som jeg.

Sverige afskaffer stadig sig selv

2017 beviljade Sverige 135 459 uppehållstillstånd. Mellan 2018 och 2021 ska Migverket behandla sammanlagt 440 000 ansökningar om uppehållstillstånd.

Som man ser, er det en vellykket myte, at Sverige skærer ned på indvandringen. Som danskere og nordmænd sidder vi på første parket til et nationalt selvmord, der næppe længere kan afværges. ‘The point of no return’ var formentlig allerede omkring år 2000, ti år inden SD sad i Riksdagen, og femten år inden medierne slap lidt af deres censurgreb på debatten. Svensson er i den grad taget på sengen.

Har man en lille forsker i maven, er det vanvittigt, psykologisk interessant, så sandt som ethvert selvmord først er en mental ting, før det er fysisk. Fremtiden vil forske idet, som vi har gjort i Romerrigets undergang: Hvordan kunne et højt udviklet, nogenlunde demokratisk I-land pludselig lægge sig til at dø på én generation? Hvad bestod den dødslængsel i?

Var det en massepsykose som dem, sektledere har sat igang, eller blev bare sektlederne sindssyge og ville trække de andre med sig i døden som i en Hitlersk Götterdämmerung? Og værre endnu – hvorfor er de suicidale Sverige og Tyskland eurokraternes yndlingssamfund? Da jeg startede for tyve år siden, kunne jeg have mine tvivl om det, jeg så. I dag tvivler jeg ikke ret meget på, at jeg er endnu En dødsdømt kulturs klummeskriver, som Hitchens udtrykte det. Bare en generation svenske politikere har givet vanviddet ansigter.

Men selv hos os i Danmark, er der ikke den helt store forståelse af, hvad der foregår lige foran vore øjne. Der er intellektuelle, der ser det, og nu er der også politikere som Mads Fuglede (V), men det er ikke just ‘talk of the town.’ Det vil det blive, kan jeg love. Naboerne vil blive ramt af Sverige, værre end Israel idag rammes af Gaza. Gunnar Sandelin skriver i dag om den forfærdende, demografiske udvikling.

Fortsatt massinvandring och befolkningsförändring

Fortsæt med at læse ““We’re at war””

P1 Debat: Er Sverige tabt?

Med Mads Fuglede og Kasper Støvring, der er vidende og konkrete i modsætning til deres modstanderes følerier. Den alternative kvinde Caroline Magdalena Meier demonstrerer ikke særlig overraskende ingen speciel eller konkret viden om emnet. Hvorfor skal hun så medvirke?Læs apropos dagens sjoveste artikel: Alternativet er et studie i at undgå folkelig opbakning.

Der sidder nogle forbløffende stolpeskud i Folketinget, man er lykkeligt uvidende om, ved ikke at have TV og styre helt udenom DR. Tror Fanden de (ikke vi) har hobet “udfordringer” op, der ikke er nogen løsninger på.

Tabt og tabt, det er pop at udtrykke sig sådan, og P1 er blevet rød pop. For 30 år siden, var det rødt og kvalificeret. Sverige kan humpe videre skadeskudt i resten af århundredet. Det er et gradsspørgsmål. Det kan også gå meget værre, men lad os ikke gå ind i spåmandsbranchen. Der er sat så store kræfter i bevægelse, at ingen kan overskue bare de ti næste svenske år.

Ingen kan formentlig administrere det, mindst af alle, dem der har skabt det. Den daglige historie, er den om kontroltab og folkestyrets imkompetence. Det skal nok gå helt ad Helvede til, men lad det lige gøre det først.

Sverige er InshAllah, i sin skæbnes vold. Vi andre kan ikke påvirke den. Vi kan afvente og beskrive det største samfundseksperiment i landet de sidste mange hundrede år.

Fortsæt med at læse “Pelle Karlsson anordnar audition”

Erbarme dich, mein Gott

Bach, Tarkovsky, Erland Josephson og Sven Nykvist på Øland i 1986

Se én af hans andre scener, hvilken skønhed. – Jeg hørt Matthæuspassionen på SR 2 i dag, desværre ikke i koncert. Men jeg vil også spille Odetta, en af Bob Dylans helt tidlige inspirationer. Hun kvitterede med en LP i 1965 kun med Dylan-sange. Hendes Masters of War er som at høre sangen for første gang, så fjernt fra Dylans egen udgave, som tænkes kan. Tarkovskys sidste film Offeret, er en film om angsten for et nukleart ragnarok, der er så virkelig i forestillingen, at det smelter sammen med virkeligheden.

En seer, en kunstner, Josephson (Alexander), der er blevet ‘gal’ af sine syner og må hentes af en ambulance. Det er en af den dødsmærkede Tarkovskys mest symbolske scener. Den urolige familie, det brændende hus, Maria som Alexander rækker ud efter, og som flygter på cykel, og så Bach: Forbarm dig over dem allesammen. De har nedkaldt det over sig selv, men lid med dem alligevel.

Er han en Jesus, der ofrer sig for menneskene? Tarkovsky rammer ikke en falsk tone, og behøver derfor heller ikke at frygte de største følelser. Han er alvor i en ualvorlig tid, en tid der er så bange for sig selv, at den er ladt tilbage med ironiens ensomhed.

Odetta er som en majestætisk spiritual, der siger overbærende til os: “Jeg ved godt dette er en protestsang af en ung mand, der ikke vil acceptere vilkårerne, men jeg ved også, at krig er menneskets evige lod.”

Det er det, hun bibringer sangen, som den helt unge Dylan ikke har, måske fordi hun er kvinde. Accepten af lidelsen, forsoningen og indsigten af, at man intet kan udrette, som Hitchens sagde i Forfatterforeningen i januar. “Vi ville redde jer fra jer selv, men vi opdagede, det var umuligt.” Dette er mere bittert end påskens budskab, men Odetta har overbærenhed nok, til ikke at vrænge af sin skæbne selv med Dylans helt uforsonlige tekst.

Måske kan kun en ung mand, kan være så uforsonlig. Dylan var knap 22 år i 1963, og han forstod ikke senere, det geni den unge mand havde. Hvor kom det fra? Det kom ikke tilbage, og på den måde ligner han andre unge digtere, som har måttet blive gamle.

Dette er også påsken, og som I ved, mener jeg Europa allerede har brygget på sine næste krige i fire årtier. Der er altid en kommende krig, spørgsmålet er kun, hvornår den næste kommer til udbetaling. Det er den bevidsthed, Europa har, og som Sverige har tabt forlængst, hvorfor Sverige vil smage den næste først. Ethvert forsøg på at advare er slået fejl, det var sikkert naivt af mig overhovedet at forsøge. Der kan gå ti eller tyve år, men krigen forekommer mig uafvendelig.

Jeg tror og frygter, som Kai Sørlander skrev, at denne generations ‘galna kvartsekel’ var endnu mere fatalt end den forriges. Man ønsker ikke at være tilstede, når det effektueres, og jeg slipper nok også med lidt held.

Fortsæt med at læse “Påsken 2018”

“You put a song in my heart, Katie”

Talens kardinalpunkt er den nye apartheid fra sorte mod hvide i Sydafrika, men den runder andre emner som Israel, epilepsi og overvægt. Hopkins er uddannet soldat fra Sandhurst, og er ‘a card holding member of the NRA.’ Hun stoler trygt og fast på, at være bevæbnet. Vi har sådanne kvinder selv: En Lone Nørgaard, en Katrine Winkel Holm, Kirsten Damgaard og Kirsten Sarauw, en Ingrid Carlqvist og en Julia Caesar. Jeg stoler selv mere på et eget våben, end på de politikere, der har gjort det nødvendigt. (Se »Giv jøder og islamkritikere ret til at bevæbne sig«)

Patriotiske furier [hævngudinder] der giver løfter om en fremtid. Kvinder er ikke lutter Enhedslisten, Alternativet og det døende, svenske Miljøparti, men der er stadig for mange af dem til at dreje historiens hjul imod overlevelse for os og de børn, de måtte få. På grund af den store flom af politisk bevidstløse kvinder skal vi ‘i deep shit’ først, og matriarkatet Sverige skal dybere ned i tragedie end alle andre. Da jeg sagde det for tyve år siden, var det en bange anelse, i dag er det desværre blevet virkelighed, for hvem kunne tage mig alvorligt? Ikke engang min daværende kone kunne. Jeg har måttet møde en anden, der er mere opdateret, og vente på tiden. Den kom.

“Alle skal se, hvad de har gjort mod vores datter”

Se politikere, hvad I har gjort!

Før eller senere kommer nogen efter jer på en meget konkret måde. Lad være med at håbe på et mirakel.  Håb det bliver senere.

“Hun blev gentagne gange knivstukket af en syrisk asylsøger. Hun fik to ribben brækket, hendes milt har måttet fjernes, hun har været igennem flere kirurgiske indgreb. Vore politikere har gjort dette imod hende.”

Fortsæt med at læse “Katie Hopkins: “Too rude for America!””

“We have dreamt so many dreams, that have turned out to be nightmares. You don’t get any time off from history. Be careful with your future. If we screw this up, it’s the only thing we have.”

Her er en langlytter at meditere over,  vi kan nå, inden vi alle skal høre Matthæus Passionen, som jeg desværre ikke skal høre i koncert i år. Har Murray flere pointer at levere om sin bog? Jo, han er en levende intellektuel, han reproducerer ikke sig selv, og han har stadig noget at sige om Sverige. Sverige er – mark my words – slet ikke begyndt, at blive ‘talk of the town’ endnu. Murray har en yderst håndgribelig advarsel til politikerne, der er ansvarlige for den umiddelbare fremtid. Er de overhovedet klar over, at de har bragt sig selv ‘in the line of fire?’ Hvad er de overhovedet klar over? Hallo? Jewish Book Week, 3-11 marts. Se video her, 1 time og to minutter.

Se også: Så här bemöter Google oberoende medier – besök på svenska huvudkontoret. Se også: Tommy Robinson in Copenhagen og Tommy Robinson in Brussels.

“Olämpligt,” men hvis du nu alligevel er pædofil……

vil madammevældet bare lige sige at ‘sex med børn er ulovligt i Sverige’ og at “Socialtjänsten kan komma att föreslå att ni inte bor tillsammans under en kortare eller längre period.” At du ved det: Det er forbudt, næsten helt forbudt, og det gør mor ked af det.

Information till dig som är gift med ett barn fra Migrationsverket og Socialstyrelsen. Det er ikke satire.

Fortsæt med at læse “Tommy Robinson: Twitter Removed Me Forever”

Gendarm Beltrane blev halal-slagtet. Macron spiller sin rolle som globalisternes marionet.

Arnaud Beltrame, der noget diskret i medierne fik halsen skåret over på halal-facon, blev bisat ved en parade gennem Paris og en statsbegravelse i Invalidekirken belønnet med Legion d’ honneur. Jeg var der som dreng i 1960 med min far, der ville se Napoleons grav, et imposant syn for en knægt fra det  endnu krigsmærkede Danmark. Femten år senere boede jeg i Paris og gik dagligt i tyrkisk bad i Le Grand Mosque, endnu inden jeg anede uråd om islam. I dag ved jeg ikke, om det stadig er værd at rejse til Paris. Michelinrestauranterne og hotellerne koster det halve i provinsen.

Flere tidligere præsidenter var tilstede for at ligne de våde hunde, de har lignet ved så mange tidligere tragedier. Blandt andre den nu korruptionstiltalte Sarkozy. Macron havde endda lige bisat Mireille Knoll, et offer nazisterne ikke fik kål på, men en af hans muslimske klienter gjorde. Elleve franske jøder er myrdet af islam siden 2006. Og så havde han også lige truffet islamisten Sherin Khankan, der kalder sig ‘dansker.’ Sandelig et alsidigt job, Macron har søgt og fået.

Hvem kan stadig tage dem alvorligt, og hvem tør stadig sige, at alle disse ulykker ikke bærer deres signatur? Alle præsidenter siden Pompidou, har bedyret, de ville mindske indvandringen, og alle har gjort præcis det modsatte. Hvad vi ser en dag som idag, er landsforrædderes krokodilletårer, der skal skjule det faktum, at deres klienter myrder os og ikke omvendt.

Hadet er indvandret. Dermed er det deres, så sandt som det ikke var resultatet af en demokratisk beslutning. Længere er den ikke.  Tiberge skriver i en lang post, der også nævner alle de andre halshuggede franskmænd, MSM vil have os til at glemme:

You have all, I’m sure, been keeping up with the news from France via your preferred news sources. The quantity and tone of the commentary: desperate, enraged and damning, is more than I can handle. What is there left to say about a country that has been crumbling from the effects of fifty years of de-Christianization, Islamophilia, atheism, resistant Communism?….Note: In other words, his throat was slit. The bullets did not kill him. Another Catholic beheaded.

Kasper Støvring: Vi har brug for et ødelagt Sverige

Det er en provokerende rubrik, men måske man skulle tage den på ordet. Måske har Danmark, Norge og Finland brug for et ødelagt Sverige for at sætte vore egne, politiske fantaster skakmat. Vores store partier som S og V tager stadig ikke faren alvorligere, end at de blot svinger sig lidt højere op rent retorisk. Kernen i de problemer, de har installeret, vil de ikke røre ved.

Svenskerne kommer i de nærmeste par år til at indse, at de i over 40 år har stemt på politikere, der ikke er andet end forbrydere, for det er vel stadig en forbrydelse at ødelægge et land. Danske og norske kan muligvis endnu undgå den etiket. Selv med et nærmeste revolutionært valgresultat i september, kommer det til at tage årtier at rette landet bare nogenlunde op, og i al den tid vil Sverige repræsentere en stigende fare for sine naboer.

Det er så uendelig trist at være vidne til, at et velfungerende land som Sverige langsomt bliver ødelagt. Vi, der ser måbende på, kan kun blive ved med at advare om udviklingen. Måske vil der ske en ændring, der forhindrer de allerværste ødelæggelser, men Sverige vil på afgørende punkter vedblive at være forandret – til det værre.

Fortsæt med at læse “Frankrig går ned med élan”