Artiklen What Future for Sweden? er noget så sjældent som en Sverige-artikel på engelsk med et helt minutiøst lokal- og historisk kendskab som grundlag for sin analyse. “Martin Lund” er et pseudonym for en skribent, jeg mistænker jeg kender, hvis jeg mødte ham, selvom jeg ikke præcis ved hvem. Jeg ville dog ikke røbe ham, hvis jeg vidste.Brugen af pseudonym indikerer, at han befinder sig i Sverige.
“Ønsker vi at leve med dem? Nej, det gør vi ikke. Vores børns liv er vigtigere end deres børns liv”
“Efter at vi har opført Fort Europa, må vi fjerne de mennesker, der ikke ønsker at tilpasse sig vores orden. Denne jordlod er vores. Flygtningestrømmene er en kolonisering, en udvidelse af den islamiske verden. Det er ikke en moralsk fordømmelse. Mennesker tager territorier fra hinanden, sådan er det bare. Grænsernes genkomst er et udtryk for vores livsvilje. Muslimer er ikke hollændere og Amagerbønder. Vores børns liv er vigtigere end deres børns liv. Desværre skal mange flere lemlæstes af lastbiler og voldtages, før vi når en undtagelsestilstand i sindet. Idag er vi stadig levende døde.”
Nord flytter sproglige grænser fra den sump af tomme ord, vi daglig er fanget i. (Se DR2 debatten fra igår, så ved du, hvad jeg mener.) Nye ord, giver nye mulige tanker, sprog og tanke er indbyrdes befrugtende, og de grænser Nord flytter i denne tale, medvirker ingen politiker idag til at flytte af den enkle grund at de er for indskrænkede og upersonlige. De rykker i øjeblikket blot tilbage fra deres radikale, komprommitterede positioner fra barrikade til barrikade. Se socialdemokraternes nye barrikade, der blot er et luftkastel med en god lyd.
De vover aldrig pelsen, før andre har sat en anden sproglig dagsorden. De er ængstelsen og nederlagets politikere, skønt de har bildt sig selv ind, de er avantgarden, og vi alle skal interessere os for, hvad de siger. Jeg har ikke gjort det i mange år andet en som et patologisk studie. I mine øren, er de som den maskinelle popmusik, jeg surfer væk for ikke at ødelægge min dag mere end nødvendigt. Det kan risikere at forhindre mig som ‘politisk kommentaror,’ det tager jeg med. Det er ikke hos dem. tiden brænder på. De er mindst ti år bagud med alt, de begriber ikke engang, at det de har gjort mod deres landsmænd, har kurs mod at ramme dem selv personligt.
“To be ignorant of what occurred before you were born is to remain always a child. For what is the worth of human life, unless it is woven into the life of our ancestors by the records of history?” (Cicero)
Evig barndom? Jeg bemærkede i forbifarten, at når en moderne partileder associerer, griber han ikke ned i verdenslitteraturen som en Kennedy, en Enoch Powell eller Churchill, men til en børnebog: Åkesson i SVT: “Stefan Löfven är som tjuren Ferdinand – han vill inte se verkligheten”. Når han hører musik, er det naturligvis den lammeste, mest forarmede popmusik, men han snakker om vestlig kultur, som om han faktisk kendte den. Hans kultur har gjort ham ‘evig ung’, for nu at sige det pænt, for jeg har stor sympati for Åkesson. Han kæmper en tabt kamp, ligegyldigt hvor mange stemmer han får til valget.
Vi taber vores kultur fysisk, fordi vi har tabt den intellektuelt.
Jeg kom til Mellemøsten første gang, da jeg var 16 år i 1969. Jeg mærkede, at der var noget på færde, jeg slet ikke forstod og ikke kunne sætte ord på. Ikke bare, at mange ville svindle mig på enhver måde, men også den perverterede seksualkultur, at homopraksis er helt almindeligt blandt hetero mænd, naturligvis fordi de ikke kan komme til damerne af indlysende, praktiske, islamiske grunde.
Jeg tænkte ikke, den tanke erfaringen har givet mig senere: “Jeg kommer fra et tillidssamfund, dette er et mistillidssamfund. Her går grænserne ved klanens revir. Andre er lovligt bytte for landevejsrøvere,” hvilket politikerne i deres grænseløse uvidenhed nu også har plantet i vores land.
Jeg havde ganske enkelt ikke det mentale forsvar, det kunne være gået rigtig galt for den unge Snaphane, jeg var ung, og jeg kunne ved skæbnens og 68-generations ugunst, være forblevet ung. Men mine rødder var i verdenen før 1968, jeg gik hen og blev voksen omsider, ikke som Ingmar Bergman siger “Jeg kom ud af puberteten i 58-års alderen,” tidtypisk, men nok også et særlig svensk syndrom. En tragisk konstatering, der kun mildnes af Bergmans hudløse ærlighed. Jeg blev voksen, fordi jeg var sulten på verden, og fordi der ikke stod nogen mentale eller ideologiske hindringer i vejen.
Det er først langt senere, jeg forstod tilpas meget af kristendommen og min egen kultur, og jeg havde endda gode forudsætninger fra gode skoler, der sammenlignet med dagens var små universiteter.
Vi har ikke sangenes og digternes ord for sorg længere
Åkesson har vage anelser, og hvad får hans børn?. Vi taber vores kultur fysisk, fordi vi ikke bare har tabt den intellektuelt, men også følelsesmæssigt. Vi kan ikke udtrykke den, fordi vi mangler sproget og følelsen. Vi har ikke sangenes og digternes ord for sorg længere, kun stearinlys og tøjbamser, også musikken der skulle bære sorgen, er degenereret i primitiv larm, som Peter Hitchens talte om i København forleden. Mister vi vores land – som svenskerne sandelig først kommer til – har de ingen ord for det dybe tab.
Kulturtabet på bare en og to generationer er gigantisk, og desværre for Vestens fremtid, vælger ahistoriske og uvidende vælgere politikere, der ligner dem. Vi bliver alle til børn, der ikke kender deres forældre: Fluernes Herre, vi vender tilbage til stammesamfundet. Det betyder kulturtabet, egenoverlevelse, vold og primitivisering. Fællesskabets forsvinden.
Man ved det er valgår når…
En svensk politiker udenfor SD, siger noget der giver mening i den virkelige verden. En tweeter meget præcist og ikke uvittigt:
Andre styrman på Titanic anser några år efter kollision att det är bra att beskriva isberg som de är. Övriga i personalen gör ett diplom för insikten.
‘Hotbilden’ fra Rusland – MSB fjernede sin egen video
Det er interessant at se, hvordan den svenske stat ser trusler imod sig selv. Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, MSB har fjernet denne video, efter at pressen har vist, hvordan den bundter Jimmie Åkesson sammen med de få tusinde ny-nazister i Nordiska Motståndsrörelsen, en lille klike af provinstumper, der fejrer Rudolf Hess’ og Adolf Hitlers fødselsdag. Trumps rolle i videoen er også interessant. Myndigheten för samhällsskydd och beredskap er den myndighed, den detroniserede politichef Jan Eliasson er på vej til at overtage, efter at han har gjort sig umulig alle andre steder.
Sverige har over 500 statslige myndigheder, ingen kender det nøjagtige antal. De er retræteposter for afdankede partimedlemmer, hvoraf der er en hel del, der skal forsørges. Er der noget, de kan finde ud af? Ellers kan jeg godt hjælpe med at fortælle dem, hvilke radikale kræfter, der truer den svenske stat.
Lad os side det sådan: Hamas’ militære gren er på 50 000 mand. De kunne indtage Sverige på ganske kort tid, hvis nogen fragtede dem så langt nordpå, hvilket svenske politikere har beflittet sig ret godt på. Hvorfor ikke sige det ligeud? Fjenden er i landet, og det er ikke russere. Destabiliseringen af Sverige har svenske politikere selv klaret til UG.
Angry Foreigner: Multiculturalism: Erasing Sweden’s History
“If you want to destroy a people, you must first sever its roots” (A. Solchenitsyn)
Mitt läsande, skrivande och föreläsande om islam handlar inte om att tala för andras intressen. Jag är mycket mer självisk än så. Jag använder islam, behöver islam, för att bli en bättre människa; en ödmjukare, onormalare svensk. Klas Grinell: Toleranta museer. Forsker i Gøteborg
Germany BANNED MY TWITTER ACCOUNT for reporting on this type of “refugee” enrichment.Germany is at war. The German army is deployed on the streets of Germany. Nowhere is safe. But you won’t read about this war in the sharia-compliant Western press. This is a Berlin Metro station Amy Mek.
Jeg ville gerne have vidst lidt mere, for i princippet kan de være på vej til en fodboldkamp. Det er angiveligt U-Bahn Friedrichstraße, men der er intet i MSM om det.
Islamisten og Enhedskommunisterne
Venstrefløjens kærlighed til islam bliver ved med at fascinere. Måske kommer dragningen af, at de begge ved den anden skærer halsen over på dem, hvis de vinder overtaget. Så er det om at holde fast i status quo…Ser Johanne Schmidt-Nielsen lidt nervøs ud? – islamisten lader til at smile. I al fald med øjnene. I et sådant opgør vinder islam alene på grund af sin dedikation og brutalitet – se Teheran 1979.
Anna Libak skærer ud i pap for den efterhånden temmelig tungnemme Rønn-Hornbech, hvad et burka og niqab forbud handler om. Borgere går ikke i burka. Når nogle Venstrefolk bliver gamle, bliver de Radikale. Måske er det Shakespeares syv aldre, der slutter med, at man går i barndom. “Is second childishness and mere oblivion, Sans teeth, sans eyes, sans taste, sans everything.”
Jens Rohde blev således gammel i en alder af 45 år. Ligesom salig Seidenfaden, der startede som borgerlig, men blev rødere og rødere med alderen. En psykologisk ganske mærkelig bevægelse, som man uden malice kan kalde ‘ikke helt normal.’
“This is the real Me Too movement. You have all got blood on your hands”
Og rigtigt nok diskuterer tyske medier efterfølgende, om Cottbus-demonstranterne nu er nazister eller bare ‘højreekstreme.’
Hvad tænkte de sig egentlig med indvandringen?
Man skal ikke overvurdere politikerne, og det er nok det forkerte spørgsmål. Det rigtige vil være: Hvorfor fortsætter politikerne deres ødelæggelse af vore lande, nu hvor den er så grundigt dokumenteret?
Thomas Gür blev for 16 år siden interviewet af Weekendavisen. Det var dengang en svensker måtte til Danmark for overhovedet at kunne udtale sig frit. Det er lidt bedre i dag, ikke frivilligt eller fordi svensk journalistik pludselig hylder ytringsfrihed, det er takket være internet.
Desværre er løbet i mellemtiden kørt demografisk, men man tør nok love for, at skænderiet om hvad to generationer politikere har tilladt sig at gøre ved Sverige henover hovedet på svenskerne, er kun lige begyndt. Jeg prøvede at starte det for tyve år siden, men det viste sig af flere grunde umuligt.
Det niveau af åben debat, Thomas Gür har her, var ikke tilstede. Der var ikke nogen debat, fordi presse, radio og TV på forhånd lukkede den ned i alle detaljer. Det er først kommet de allersidste år, hvor problemerne i Sverige forlængst er uløselige. Udeladelsessynderne er altid de største:
Min bror säger: “Du slösar din tid. Det kommer aldrig att fungera. Islam är inte kompatibel med Sveriges kultur.”
På gymmet i småstaden går muslimer runt och frågar landsmännen om de går till moskén, enligt brodern.Han säger att de inte kommer att anpassa sig. Det är två motsatta kulturer. Det är konkurrens mellan en våldskultur och en som bygger på samarbete och tillit, säger Sara.
Är svenskar för naiva?
Ja, här är Virgin country. Ni förstår inte intoleransen från dem. Hon säger att Sverige måste sätta de invandrade männen i arbete. Sätta dem på plats och hålla dem sysselsatta. SARA FRÅN SYRIEN – DEL 1 “SVERIGE ÄR VIRGIN COUNTRY”
Janouch: Merk mine ord
Hele Sverige er nå blitt et no-go-område for kvinner
Prognosen for 2018 er skyhøy. Det fortsetter å strømme inn asylsøkere. Dette kommer til å påvirke resten av Skandinavia også, merk mine ord, avslutter Janouch.
Vad gör den politiska klassen när den sent om sider förstått vilka angelägenheter det finns hos folket? Det första som märks är en segdragen anpassning till verkligheten, först knappt märkbar men sedan klart och tydligt uttalad.
Ingen blir förvånad om man gör en lista över verkliga och avgörande angelägenheter när denna toppas av invandring, brottslighet och skrotning av välfärdssamhällets grundfunktioner. Tvärtom är det så att dessa ämnen länge funnits på listan. I den grå vardagen är det sådant som bekymrar, som ventileras och diskuteras. Att de ignorerats av politikerklassen är en helt annan sak. Men verkligheten pockar också där, förr eller senare, på uppmärksamhet. Att det är valår i Sverige gör saken mer eller mindre akut. Valår är som bekant de rundhänta löftenas och de små eller stora bedrägeriernas tid.
Nu har Moderaterna påbörjat vad alla väntade på: en kampanj i skuggan av Sverigedemokraterna. Tiden efter Kinberg Batra måste ju på något konkret sätt präglas av ”nya tag”.
Det fick vi när nu Tomas Tobé blåste i luren och lät meddela att han sett ljuset för partiet. Han har den fina titeln rättspolitisk talesman och är därtill ordförande i Justitieutskottet. Tomas Tobés utspel handlar om att Sverige nu är ” ett paradis för utländska stöldligor.” Och, säger Tobé: ”Det vill vi sätta stopp för.”
Hans förslag går bland annat ut på att tullen ska få agera mot fordon på väg ut ur landet med stöldgods. Just det! Idag görs inte detta. Och därför rullar den ena transporten efter den andra iväg med godset från lägenheter och villor landet över. Stulna kapitalvaror har en glänsande marknad på andra sidan Östersjön. Sverige är som ett gigantiskt lager man bara går in och hämtar vad man behöver ifrån. Vem har skapat förutsättningarna för dessa missförhållanden? Svaret är enkelt: det har den politiska klassen gjort.
“She said her message is one of ‘love, of peace and tolerance and the proof of this is to sing Hallelujah by Leonard Cohen – a song that illustrates perfectly the message that I wish to express as an artist.’ But her Arabic-language rendition of Cohen’s song shows she took some artistic licenses with that message, according to the Tribune Juive weekly. Whereas the French-language translation of the song’s first verse was faithful to the English origin, Ibtissem proceeded to sing in Arabic a verse that stripped away its sensual language and unmistakably sexual allusions. The verse was written years ago by a singer from Kuwait, Muhamad Al Hussayn, who is known for setting Islamic proselytizing lyrics to Western pop melodies. It exchanges Cohen’s iconoclastic musings about King David’s lust for Bathsheba and female sexuality with the story of a man who was ‘surrounded by darkness’ until he found God.” Spencer
Teaterdemokratiet slår tilbage
“Valghemmeligheden styrkes i Sverige” – tre uger efter 2018-valget
Henry Ford udtalte ”at man kunne få bilen i hvilken farve man måtte ønske, hvis blot det var sort”. I Sverige kan du stemme på en hvilken som helst politiker, bare hen tilhører “syvpartiet.” De leverer den samme vare.
Hvis man ser på bevægelserne i den svenske Riksdag i 77 år, får man let den tanke, at det slet ikke er meningen med svenske valghandlinger, at de skal ændre på noget. Et mere begivenhedsløst parlament end det svenske, er det svært at pege på. Der skete lidt i 1991 og igen i 2010. Ikke særlig meget på tre generationer. Har Sverige noget at bruge en demokratisk styreform til?
SD i 2010 var en fornærmelse, ja nærmest et statskup, der ikke er fordøjet af den politiske adel otte år efter. Andre partier nærmest kopierer deres politik nu, men de har for ‘uanstændig en värdegrund.” Så dårligt teater burde ikke belønnes.
