• 17

Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses*

(*Niccolò Machiavelli.) – Hvad angår Sverige, er forebyggelsens tid ved at være forbi. Bevares, der er altid lidt tilbage at forebygge, men det væsentlige i Sverige er sket, det er nemlig demografien.

Machiavellis ord gælder hele Europa, men de gælder i sjælden grad Sverige. Uanset hvad politikere måtte love af velstand og sikkerhed i valget 9 setember, er det luftfrikadeller. Toget er kørt for adskillige år siden, personligt mener jeg mod borgerkrig, selvom det næppe bliver i min tid, men det bliver i dette århundrede.

Demografi er skæbne, og det gælder i højere grad, når demografi er islam, end når det drejer sig om nogen andre folkegrupper. Uanset hvad den så bliver, er Sveriges skæbne allerede beseglet. Resten er strid, kamp og snak. Hvis man har set fremtiden, er appetitten mindre på at gennemleve den.

En podcast med Marcus Birro satte denne tankerække igang, han sagde “jeg var en af de første kritikere af indvandringen,” hvilket tør kaldes en tilsnigelse.

Jeg har tit spurgt mig selv, om det er attraktivt at beskrive Sverige forfaldsproces, nu den ikke længere kan forebygges. Om en klinisk beskrivelse af en nations påbegyndte dødsleje, er noget jeg skal bruge min tid på. Selv i Danmark og Norge går det nærmest kriminelt langsomt, skønt vi har grænse og udsigt på første parket til det svenske mareridt. Intet kan rigtig skræmme den danske vælger.

Jeg er ikke kommet frem med et svar, men Peter Hitchens sagde for nylig noget i København, som appellerede til mig, og måske viste mig en vej ud af håbløsheden over næsten tyve års kamp for at forebygge større ulykker. Der lå en trøst og en vej frem i disse ord (Fra minut 3:59)

The obituarist of my country. “I also hate our way of life”

Fortsæt med at læse “Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses*”

  • 12

Finsk TV: Vad sjutton händer i Sverige?

God belysning, men Ida Schauman fra finsk flygtningehjælp er mere naiv end politiet tillader. Hun er naturligvis også politiker. Langt flest kalorier er der i Sanandaji:

Det är oroligt i Sverige. Under den senaste tiden har den svenska polisen attackerats upprepade gånger, bland annat med granater. Vad är det som händer? Och kan oron sprida sig till Finland? I debatten deltar invandraren och nationalekonomen Tino Sanandaji, chefredaktören Paulina Neuding, förra sverigekorrespondenten Kari Lumikero och Ida Schauman som är sakkunnig på Finlands Flyktinghjälp. Debatten leds av Bettina Sågbom. Se det her, 28 minutter

Man kan supplere med Opinion live. Direkt från Staffanstorp där nyanlända fått boende i husvagnar. Tandløst årgangs-SVT.

  • 16

Ingmar Bergman 100 år

“Jeg elsker stilheden på Fårö, der går dage, uden at jeg taler med et menneske”

(Schuberts sonate i A dur er signaturmusik til de tre Bergman-film, noget af det sidste, han skrev i sit korte liv. Den findes desværre ikke med Krystian Zimerman, men ham kan du høre her min 11:12 i en version, der bevæger en fordi den er så nøgtern.)

Jeg er ved at gense de tre programmer, den fremragende journalist Marie Nyreröd lavede i 2003 med den dengang 85-årige Ingmar Bergman på Fårö. Jeg så efter, om DR markerede Bergmans runde år, men nej. Dansk dummepeter-TV sørger for, at kunderne i butikken forbliver endnu lidt dummere, end de selv er. Sådan noget tør de ikke byde pøblen. Ikke engang Cinemateket synes at markere ham.

Det er imidlertid tre timers ren nydelse. Bergmans selvindsigt fascinerer, det er den nøgne olding, der er næsten blottet for forstillelse, og Nyreröd er en meddigtende  interviewer, der aldrig rammer en falsk tone. Benyt chancen for at hoppe af, geare ned og meditere over sjældent TV. Glem et land i galopperende forfald, men glem først og fremmest dig selv!  –  Avsnitt 1: Bergman och filmen Avsnitt 2: Bergman och teatern. Avsnitt 3: Bergman och Fårö

Fortsæt med at læse “Ingmar Bergman 100 år”

  • 23

Ganman: ‘Vår bransch kommer att förgöra sig själv’

Den ‘statstrogna’ svenske presse var det, der i sin tid provokerede mig til at begynde at skrive om Sverige i Danmark. I dag har den ændret sig noget – under galgen, som de siger – men dens DNA har den svært ved at løbe fra, nemlig pædagogisering, politisering og rent ud censur. Endnu idag kan en Gunnar Sandelin (næsten) ikke skrive i den, og jeg har ikke gidet forsøge siden 2002, hvilket netop må have været meningen. Man skal ikke plage dem med tekster, de af politiske grunde ikke kunne drømme om at trykke, derfor er man luft. Ikke engang et lille bitte automatsvar.

Den har forlængst diskvalificeret sig som det sted, hvor en brændende indvandringsdebat kan føres. Den ikke bare ‘kommer til at udslette sig selv, den er i fuld gang med det, den har ikke været et demokratisk samfund værdig. Den er, sammen med ledende politikere, hovedansvarlig for den nuværende, svenske misere, og et ansvarligt demokrati ville naturligvis drage dem til ansvar. At de endnu er er blevet det, betyder ikke, at det ikke kan nå at ske, skønt odds ikke er overvældende for det.

Jens Ganman kender MSM indefra, og det er altid interessant. (En anden der kender den indefra, er Jörgen Huitfeldt, læs Statister i vår berättelse om oss själva. Mere lyttestof er denne Mellan Kurt Wallander och Jimmie Åkesson finns ett märkligt band. Titlen er hentet fra en småt fantastisk artikel i GP, hvis teori det er, at svenskerne har set så mange svenske kriminalfilm, at de tror det er virkeligheden og derfor stemmer på SD: Nordic Noir banade väg för högerpopulismen. Sådan lyder journalistik, der ‘er ved at udslette sig selv.’)

I søndags havnede Jens Ganman i Jyllands Posten, med en ret heftig debat til følge blandt ret godt orienterede danskere. Sætter det svenske socialdemokrati militæret ind i ghettoerne?

Se også en ny PEW, der viser at Ganmans mistro til svenske medier deles af mange svenskere: Publics Globally Want Unbiased News Coverage, but Are Divided on Whether Their News Media Deliver.

131 döda. Över 520 skottskadade. Fler än 1500 skottlossningar

Aftonbladets granskning avslöjar: 131 döda – över 520 skottskadade er en log in artikel. Tino Sanadaji har plukket fra den på Facebook:

Fortsæt med at læse “Ganman: ‘Vår bransch kommer att förgöra sig själv’”

  • 32

“France is falling apart”

“France is becoming a colony of its old colonies”

(Spring ind til min. 3:36, hvor talen begynder på engelsk.) Gérard Boyadjian er armener født og opvokset i Paris, hans bedstefar flygtede til Frankrig efter tyrkernes folkemord i 1915. Han er filminstruktør og bliver i øjeblikket retsforfulgt for sin film Chameau Pas d’Amalgame, der er stærkt islamkritisk. Nu overvejer han at forlade Frankrig. (Se den her, fransk, utekstet)

Tysk kvindes video censureret af You Tube

German woman: “I live in fear. There are women being stabbed. Our men are beaten up, teenagers are beaten up, and everything is going down the drain.”

Fortsæt med at læse ““France is falling apart””

  • 22

Global eller national

sikrer EU fred i Europa?

Af Torben Snarup Hansen

“Global” er nutidens buzz word. Globalisme er en holdning eller en diffus målsætning blandt multikultidyrkere – eksempelvis akademikere, journalister og “venligboere” (kun få politifolk og sygeplejersker). I EU-kommissionens aktiviteter er globalisme alfa og omega. Det samme gælder FN og andre mellemnationale instanser, der domineres af ikke-vestlige regeringer.

EU-kommissærerne stræber efter at afskaffe grænserne, opløse Europas nationalstater og udskifte de oprindelige beboere med velfærdsimmigranter fra Afrika og en stribe syd- og vestasiatiske lande med islamisk dominans. På det seneste sender kommissærerne meldinger om opbremsning eller lignende forholdsregler mod tilstrømningen af de utallige forkerte asylsøgere. Det samme gør tyske, svenske og danske politikere af og til. Men det er kun på skrømt. Som Charles Maurice de Talleyrand – skarpsindig fransk minister og diplomat (1754-1838) – formulerede det, bruger mennesker “sproget for at skjule deres tanker!” I øvrigt presser kommissionen samtidig nationalstaterne til at modtage flere “flygtninge”.

I 1970’erne ville alt dette have lydt som utænkeligt pjat. Her og nu er det blodig alvor, og efter terroraktionen mod Twin Towers d. 11. september 2001 advarede en iransk flygtning en gruppe danskere: “I aner ikke, hvad I er oppe imod!” Det ser ud til, at den danske regering stadig ikke fatter, hvad der foregår.

Ved EU-kommissionens, hvad der sker uden for kontoret? Sandsynliigvis ikke, men nationalstaternes vælgere har ikke ansat de pågældende beslutningstagere og kan ikke fyre dem. De er hævet over demokratiet og fungerer, som om de var imperialistiske kejsere. I praksis stilles kommissærerne ikke til regnskab overfor de europæiske befolkninger. Gennem årtier har de pustet sig op til et tyrannisk regime, der åbner porten for millioner af forkerte – deriblandt mange kriminelle – immigranter, og de oversvømmer Europa med et utal af forordninger, forbud og befalinger om stort og småt (det skal så tilføjes, at lobbyister hele tiden presser på for at specificere nye regler).

Kommissionens billede af en nær fremtid blev fremvist af næstformanden Frans Timmermans (hollandsk venstrefløjspolitiker). I 2016 meddelte han, at alle verdens regeringer enten tilvejebringer diversity – “mangfoldighed”, eller bliver kastet ud i en krig. EU’s officielle mål – fred og samarbejde – er kun floskler og pynt. Diversity er koden for islam, og i det omfang denne tilstand indføres bliver konsekvensen alt andet end mangfoldighed. I dag er det krystalklart, at resultatet bliver sharia, jihad, hærværk og gadekampe som det foregik omkring årsskiftet 2017 / 2018 midt i Bruxelles.

Fortsæt med at læse “Global eller national”

  • 42

Europas död. Sämsta tänkbara politisk väg

douglas murray III 050-1

Av Thomas Nydahl. – Holga Foto © Snaphanen, 2013
Douglas Murray: The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam (Bloomsbury)

Ben Judah: This is London. The stories you never heard. The people you never see (Picador)

Västeuropa lever mitt i en våg av skuldkultur. Oavsett vilket av dessa länder vi lever i förväntas vi européer be om ursäkt inte bara för 1900-talets brott utan också för hela den europeiska historien och kolonialismen. De flesta kanske menar att detta är ett specifikt tyskt problem som går tillbaka på förintelsen av Europas judar. Men det är i själva verket ett problem som omfattar hela västra Europa. Där finns utgångspunkten för Douglas Murrays resonemang i den nya boken The Strange Death of Europe. Immigration, Identity, Islam.

”More than any other continent or culture in the world today, Europe is now deeple weighed down with guilt for its past”, skriver Murray och ger många exempel på hur denna skuld kan se ut i vardagen. Som bekant plågas också våra nordiska länder av detta. Som en självklar beståndsdel av en sådan kultur finns också den storm av anklagelser om ”rasism” som riktas mot den ursprungsbefolkning i respektive land. Alldeles nyligen publicerades i Sverige ett upprop riktat mot oss från en skara inflyttade, adopterade eller minoritetstillhörande individer från araber, afrikaner och asiater till samer. Anklagelsen gällde förstås ”rasism”, men i sin luddighet och allmänna klagoton försvann den från den mediala världen lika snabbt som den dök upp.

Europa fastnade i en extrem migrationsbejakelse som till betydande del kan förklaras av skuldkulturen. Är det något som en europé föraktar så är det den egna kulturen och nationen. Hyllningarna tillkommer i första hand de andra, och hyllningskören har drivits dithän att främst muslimska immigranter tilldelats rollen som positiva förnyare. Och, frågar sig vänsterdebattörerna, skulle några tiotusental flyktingar på allvar innebära några problem?

I Storbritannien hävdar man att jämförelsen med 1600-talets hugenotter och 1900-talets ugandiska asiater visar att problem inte existerar. Murray visar att hela frågeställningen är irrelevant. Det kom sammanlagt 50.000 hugenotter 1681. Det kommer 50.000 människor till Storbritannien också idag, men antalet är detsamma varannan månad! Asiaterna från Idi Amins Uganda på 1970-talet var 30.000. Det antalet kommer nu var sjätte vecka! Man får nog vässa sina argument om man ska rättfärdiga dagens politik med sådana exempel ur historien.

Välkomna hit! stod det på plakat över hela Europa under den väldiga anstormningen 2015. Malmö kommun kunde vara ett exempel, sedan man där beslutade om snyggt tillverkade metallskyltar på Centralstationen med texten ”Refugee? Welcome to Malmö!” Det är inte alls konstigt att just Sverige och Malmö behandlas i Murrays bok. Sverige ter sig extremt, men han påminner om att vi är extrema i sällskap av främst Tyskland och Storbritannien. Men när man säger det får man inte glömma de stora migrationsproblem som tynger Italien, Spanien, Grekland, Danmark, Norge och andra europeiska länder. (Foto Astrid Nydahl)

Fortsæt med at læse “Europas död. Sämsta tänkbara politisk väg”

  • 14

Paul Weston on THAT Jordan Peterson Interview

NB: Til bloggens venner – Paypal problemer, der varede  i en måned, er nu overstået. Jeres donationer går ikke kun til smårejser, faste udgifter, hardware osv., men også til trofaste kronikører. Endnu ikke alle, for så stor er indkomsten ikke. Men skriv alligevel, hvis du vil have et godt publikum, og hvis du mener, du er god nok. Det afgører jeg naturligvis i sidste ende, og det kræver ikke, at du og jeg er enige.

Min snart ret gamle ven, Paul Weston, kommenterer her Channel 4 interviewet med psykologiprofessor Jordan Peterson. Vi mødtes første gang på Bryssels gader og senere på en pubcrawl i 2007. Vi opdagede hurtigt, at vi delte tanker trods det, at ingen af os opfattede os selv som særlig politiske af observans. Dengang.

Interviewet er også en sjælden oplevelse. Når jeg stod imod talrige opfordringer til at blogge det, skyldes det mest at jeg meldte mig ud af kønskrigen engang omkring 1977, og er yderst utilbøjelig til at melde mig ind igen. Jeg sluttede fred med det smukke køn for 40 år siden, hvilket ikke var nemt som Sverige-kommentator, skal jeg hilse og sige. Mon ikke kun Strindberg kan lokke mig tilbage som fodtusse i den krig?

Men jeg står fast, kønskrigen og al dens debat rager mig en hatfuld. Jeg gør en midlertidig undtagelse i dag. Se endelig den lyserøde medieelites Stalingrad. Interviewet har naturlige forgreninger ud i den større politik, og er derfor essentielt. Alle interviews skal vise noget, og når de viser mere end det tilsigtede, er de tilsvarende mere interessante.

Dette interview er mere interessant, end det var meningen fra Channel 4’s side. De havde lagt en slagtning af Peterson tilrette, men endte med selv at blive offerlammet. Det er godt TV fordi det er så synligt. Problemet med det meste politik er, at det er så usynligt. Vi ser ikke aktørerne bag deres facade, kun konsekvenserne af, hvad de foretager sig. Vi forveksler facaden med essencen og bilder os selv ind, at vi er demokratiske deltagere.

EU har snuppet den ene halvdel af vores deltagelse, Folketinget og partisystemet den anden. Du og jeg er skrevet ud af ligningen, demokratiet har været en illusion i mange årtier, hvilket flugter med, hvad Peter Hitchens sagde i København for nylig. “Kristendommen har sit eget endeligt indlejret i sig. Demokratiet har også.”

Man kan kalde Westons kommentar til det hele, dér hvor general Friedrich Paulus går ti år i Sovjetisk fangenskab inden han repatrieres til Dresden, hvor han dør 66 år gammel i 1957.

THAT Jordan Peterson Interview

Jordan Peterson versus Channel 4. Watch it again and enjoy!

Fortsæt med at læse “Paul Weston on THAT Jordan Peterson Interview”

  • 25

Angry Foreigner: Election year in Sweden

“This is about rejecting the suicidal insanity of the right and the left”

Jeg talte med en gammel, skånsk ven på Christiansborg i lørdags. Han havde absolut ingen forhåbninger for det kommende valg. Han har antagelig set for mange passere revue. Lige nu agter 80 procent af svenskerne ikke at revidere det sørgelige politiske billede, vi ser. Det hele vil antagelig slingre videre med et skuddrab hver 8.4 dag, og han og jeg bevarer en mikroskopisk mulighed for i det mindste at blive positivt overraskede.

Tolv förutsägelser

“Vi kommer att få se flera politiskt motiverade mord i Sverige”

Jens Ganman, der har en fortid på SR og SVT og kalder sig optimist, skrev igår dette på Facebook. Jeg har plukket i det:

1) Den svenska integrationsdebatten kommer mycket snart – helt öppet och helt skamlöst – att kretsa kring två begrepp: ”repatriering” och ”assimilering”. Socialdemokratin kommer att gå i bräschen för detta.

Fortsæt med at læse “Angry Foreigner: Election year in Sweden”