Hvorledes Per Ahlmarks ”galna kvartsseklet” udviklede sig til det værre
I 1994 udsendte Per Ahlmark, svensk forfatter og tidligere politiker – leder af Folkpartiet og vicestatsminister – en bog med titlen Vänstern och tyranniet: Det galna kvartsseklet. Deri beskriver han, hvorledes den svenske venstrefløj i tiden fra slutningen af 1960’erne til begyndelsen af 1990’erne lod sig vildlede af troen på det socialistiske ideal til at se positivt på totalitære styrer i Kina, Cuba, Cambodja og flere andre steder. Han giver en mængde eksempler på venstreorienterede politikere og intellektuelle, som hylder sådanne totalitære regimer, mens de samtidigt er meget kritiske over for Vestens ufuldstændige demokratier.
I det store og hele kan den samme historie skrives om Danmark og de øvrige vestlige demokratier. Der var i denne periode en stærk venstreorienteret og marxistisk inspireret vækkelse, som prægede det politiske og åndelige liv i det meste af Europa og USA. Man var kritisk over for den kapitalistiske markedsøkonomi og den stigende forbrugerisme, og man så frem til en form for socialistisk idealtilstand, som en løsning på kapitalismens indre modsigelser. I den forbindelse så man noget af det, der skete i lande som Maos Kina, Castros Cuba og Pol Pots Cambodja, som eksperimenter, der kunne vise vej frem til den samfundsform, som skulle følge efter kapitalismen. Derfor kunne man se gennem fingre med det herskende tyranni i disse lande, fordi man opfattede det som en midlertidig overgangsfase, der i det store historiske perspektiv var en biting. Det vigtige var, at man var på vej imod socialisme, og at vi i Vesten kunne lære noget om, hvorledes man skulle gå den vej.
