“Good guys do finish last”

Forord 2017: Når jeg ser på hvad jeg har skrevet gennem årene, er det ikke-politiske det eneste, jeg finder umagen værd at genlæse. Ikke at jeg ser mig meget tilbage. Denne er skrevet under indtryk af Breiviks kolossale forbrydelse, og fordi Fjordman, et sekundært offer, befandt sig i rummet ved siden af på min sofa. Det var meget Norge og Breivik i de dage.

Jeg er, modsat af de fleste af mine venner, ikke noget politisk menneske fra starten. Jeg blev det først, da min egen verden og den større verden begyndte at krakellere samtidigt. Flere samtidige sammenbrud ændrede mig “midtvejs på min vandring gennem livet”. Jeg blev klar over, hvor skrøbeligt det hele var. Jeg kunne ikke se før, hvorfor jeg skulle være politisk, da det hele fungerede. Jeg betragter stadig trangen til at være politisk, som – ungdommelig. De der er i politik hele livet, afgår ved en åndelig død. Du ser dem på TV hver aften, hvis du har et. En præst jeg kender siger: “Man bliver så grim af politik.”

Sverige var katalysatoren for mig i år 2000 sammen med voldsomme oplevelser, der skal vedblive være private. At skrive blev min måde at overleve. At vinde udad, hvad jeg havde tabt, eller bare få en vis orden på det, defragmentere hjernen. Jeg ville også fortælle det uskyldige Sverige noget om ren ondskab, det ikke kender og ikke har kunnet beskytte sig imod.

Nu truer mine antenner fra dengang med at opsluge mig mere end jeg ønsker. Politik fortærer mennesker. Derfor vil jeg gerne genpublicere nogle af de ikke-politiske ting, jeg har skrevet gennem årene. Denne er en af dem.

Se denne film, og du vil skræmmes over at være menneske, men måske også tage dig selv og verdens godhed op til revision. Tag ikke fejl, Breivik er et  psykiatrisk tilfælde, Richard Kuklinski er ikke. Han er normal i en klinisk forstand, og han klinisk i sin beskrivelse af sin egen ondskab i samtale med en psykiateren i den anden halvdel af dokumentaren. Hvor meget alment, og hvor meget patologisk er der i det? Det er der, alt af interesse ligger. Han er ekstrem, men forståelig. Også for sig selv.

Måske den mest foruroligende del af dokumentaren, men det mærkelige er, at den samtale tangerer det bevægende. Så dyb er ondskaben, og det er vel grunden til, at vi har fortrængt den. Minder dette om nogen importeret psyke i vores tidligere idyl?

Der kommer flere off-topic repriser, det er på tide at rekapitulere.

The Iceman

Dette er ikke den normale weekend-hyggefilm, den handler om den i renkultur mest iskolde og psykopat, jeg har oplevet på levende billeder, og på en måde vil jeg ikke anbefale nogen at se den. Jeg kan ikke bebrejde nogen, der afstår fra at se ned i den menneskelige afgrund, så længe de kan undgå det. Han er instruktiv.

Fortsæt med at læse “The Iceman: Ondskaben er konkret”

(Kan ses hos ZDF, hvis You Tuben forsvinder. Tysk, utekstet. ZDZ er i København fra minut 21:15)

af Henrik M.Jensen

Da Omar Hussein gik til angreb på Krudttønden og synagogen, var der tale om en småkriminel med flere domme bag sig, der sprang ud som terrorist. Kort før angrebet havde han svoret troskab mod lederen af IS.

Og det samme mønster har vi set i en lang række terrorhandlinger, som har hærget Europa den seneste tid, og det er beskrevet i pamfletten “Muslim Gangs” fra 2015, som er IS’s anbefalinger til skabelse af terrorceller i Europa – blandt efterretningsfolk er kendt som “Terrorens drejebog”. Og dens anbefalinger går først og fremmest ud på at hverve medlemmer til terrorcellerne blandt unge muslimer, der allerede er i eller på vej ud i kriminalitet.

Fortsæt med at læse “Fra muslimske bander til terrorister”

Den dræbte på Enskede Gymnasium i går er den unge mand Mahmoud Alizade, der ikke lever længere takket være omstændighederne. Stefan Löfvens omstændigheder. Fredrik Reinfeldt, Carl Bildt og Göran Perssons omstændigheder.

Mange unge mennesker lever ikke længere i Sverige, trods det at gymnasiet er Möjligheternas skola. De  lever mange årtier kortere, end de havde regnet med. 10 procent af skolens elever er svenske,  halvdelen af skolen elever opgives at være, hvad de eufemistisk kalder nyanlända: Udlænding myrder udlænding i Sverige. Det sker stort set hver dag. “Arma, jävla Sverige,” skriver en svensker.

Morderen, er det interessant? Endnu en voldelig udlænding, der ikke ‘tror på dialog.’ Gudskelov “tyder på inget på främlingsfientliga motiv” ifølge de stadig mere rystede, svenske journalister.

Nu står den på krisehjælp, psykologer og fakkeloptog, Sverige kan klicheerne i søvne. Kun de særligt enfoldige, kan tage det alvorligt, der er så mange, vi har set dø i Sverige i 30 år, og deres pårørende er helt alene om tabet. Kollektivet og politikken vil ikke vide af dem, overhovedet ikke, hvis de er svenske. ‘Hvilken skam, de er døde, lad os glemme dem i en fart’ når vi har været tilpas oprørte.

Når sådan noget sker, spreder ‘krigens tåge’ sig først efter et døgns tid, men man kan ikke skjule noget i internetalderen, hvilket det svenske etablissement knapt har opdaget. De tror, de endnu sidder med kontrolpinden til opinionen.

Et drab på en svensk skole er ikke ganske sjældendt forekommende. Mest berygtet er vel skuddrabet på Bromma Gymnasium allerede i 2001. Det vækker dog stadig opsigt. Om ti år gør det ikke, og alle svenske skoler vil have videoovervågning og metaldetektorer. Lærerne vil være bevæbnede, hvis de selv kunne bestemme. Statens kontroltab vil være totalt, og svenske vælgere synes indtil videre at ville afvente det stille og roligt behørigt beroliget af Valium-pressen.

Fortsæt med at læse “Enskede-drabet og The Fog of War”

Og ‘Højrepopulisme” gør sørme også

Nej, det er ikke en film af Rainer Werner Fassbinder, det er en illustration af, hvorfor religioner skal holde sig fra politik. Også den, der har en pave i Rom. Politikere kan sagtens forkludre det hele selv. Fotografierne er taget ud af et bilvindue i fart i Berlin, deraf den manglende skarphed. Kampagne. Læs også Søren Espersen idag: Knugede tyskere sætter på ny kursen mod europæisk katastrofe.

Man føler sig næsten på besøg i den kulrede Svenska Kyrkan: Kyrkans temamässa – ”Fräls oss från patriarkatet”. For Guds skyld: Afskaf ikke den fornuftige, velfungerende danske folkekirkeordning! Så kommer tosserne (kan læses: Meninghedsrådene) først for alvor til magten.

Fortsæt med at læse “»Rassismus schadet der Seele«”

Diskussionen om et forbud mod at bære burka har været en pseudodiskussion. Burkadiskussionen fjerner fokus fra, at hovedproblemet er det islamiske tørklæde. Newspeek. Se også: Veil-Wearing Muslims Leave Austria as the Niqab Ban Kicks In

Tyskland: Kære migrant, bliv væk!

“Vær sød, ikke at invadere os”

Det er noget barokt, at det tyske udenrigsministerium må lancere en hjemmeside, der trygler de invaderende menneskemasser om at blive væk, samtidigt med, at hjemmesiden er en hemmelighed overfor den tyske befolkning. Ingen tyske medier har omtalt den, men den er optimeret for den 3 verdens stigende antal smartphones. Vesteuropæiske politikere er i den grad fanget på hælene af deres egen retorik og politik.

Douglas Murrays korte video nedenfor handler også om at ‘sende signaler.’ Danske politikere kan noget af kunsten, men svenske – som næsten alle er amatører og idealister – har sendt de forkerte hver eneste gang, de havde et valg. Resultatet ser enhver.
Fortsæt med at læse “Lone Nørgaard: Fra burka til tørklæde”