
Der er en grundlæggende forskel på dansk og svensk journalistik. Selv i 80 og 90’erne kunne konservative modstemmer som Mogens Camre, Søren Krarup og Bent Jensen få deres taletid i danske medier. Jeg kunne skrive om svensk indvandring i danske aviser i begyndelsen af 2000-tallet, hvilket var totalt udelukket i svenske. Man behøvede kun skrive én kronik eller ét læserbrev, for at mærke polarkulden fra samtlige redaktioner: Man var en ikke-person, en ganske fremmed følelse for mig, som i starten var ubehagelig. Men så slog fascinationen ind, og jeg begyndte at lære andre ikke-personer at kende, ikke uden besvær, da de jo ikke fandtes.
I Sverige er der kun plads til en mening ad gangen, som Thomas Nydahl skriver nedenfor. Der debatteres for enighedens skyld, ikke på grund af uenigheden. Der er ikke pluralisme eller ytringsfrihed efter mine begreber, og sat på spidsen: Der er ikke et ægte, fungerende demokrati.
Pressen, og dermed dens debat om indvandring, er varigt handicappet og tyve år bagud for virkeligheden. Det ser man af, at dette helt fremragende interview ikke står i MSM, og aldrig kunne have gjort det. Det er ganske enkelt ikke der tingene foregår, og når man ikke tillader korrigerende stemmer, udfolder elitens fanatisme og griller sig uden hindringer.
Det forklarer dagens yderst kritiske situation. Den er skabt af et handikappet demokrati, der manglede tillid til sit fundament: Folket. Der er ingen, af de problemer vi ser idag, som ikke kunne have været undgået, hvis landet havde været så “åbent,” som politikerne elsker at påstå. Svensk journalistik og ytringsfrihed findes, den har bare flyttet adresse. – Katatrina Janouch: ”Många har ingen aning om hur allvarlig situationen i Sverige är”
OBS: Janouch’ blog har udfald, det er sket siden hun forleden skrev om, hvordan Jan Guillou havde antastet hende seksuelt. Men vent, den kommer igen.
I landet där oskriven lag står över den juridiska
Av Thomas Nydahl
I Sverige säger den oskrivna lagen:
1/ Aldrig någon civilisationskritisk analys eftersom påståendet “sätta in i sitt sammanhang” alltid används för att ursäkta mannen.
2/ Aldrig en historieskrivning som kan förklara mänskliga och omänskliga beteenden, dels för att en sådan ursäktar mannen, dels för att vi ingen glädje har av det förflutna. Den som lever i nuet har inget att lära av gårdagen.
Den oskrivna lagen leder till:
Fortsæt med at læse “Springare: “Jag är djupt bekymrad över utvecklingen””