(say Police) Black Pigeon Speak

Franske sikkerhedsmyndigheter frygter borgerkrig

I løpet av én måned har Patrick Cal­var, sje­fen for den franske sikker­het­st­jen­esten DGSI (Direc­tion générale de la sécu­rité intérieure), stått to ganger bak lukkede dører i Frankrikes par­la­ment og snakket om risikoen for borg­erkrigslignede til­stander i lan­det — en trussel som etter hans opp­fat­ning øker med hvert eneste atten­tat. Dette er ingen uop­plyst per­son med sans for katas­tro­fesce­nar­ier, skriver Le Figaro, men en av de høyeste politi­mennene i Frankrike med størst innsikt i den indre trusse­len.

“Vi står på ran­den av en borg­erkrig,” uttalte han nylig frem­for medlemmene av en par­la­men­tarisk kom­misjon som gransker ter­ro­ran­grepene den 13. novem­ber.

Ter­ror­is­men skaper “irre­versible split­telser” i det franske sam­fun­net.

Ingent­ing kan utelukkes i et så eksplo­sivt land som dagens Frankrike.

“Hvis det blir gjen­nom­ført flere blodige atten­tater, er det ikke umulig at det eksploderer.” Læs det hele

Sveriges vej mod borgerkrig

I 2008 fik den svenske officer, Anders Lugn af uransagelige grunde lov at skrive artiklen Sveriges väg mot katastrof i socialdemokratiske Aftonbladet. Artiklen er ved genlæsning her otte år efter endnu mere realistisk og smertefuld, hvad Aftonbladet vel har fornemmet og derfor fjernet den.

Jeg ved ikke præcist, hvad AB forestiller sig, de kan opnå med det, men antagelig er det en historierevision der skal forebygge, at de skyldige får skylden til sin tid. Måske tror AB på skrønen, at ord skaber det de beskriver, hvem ved, hvad der rører sig i de rød/grønnes hoveder? Min fornemmelse er, at det er os der advarede i god tid, der skal have skylden når der sker noget rigtig dramatisk..

Artiklen er forlængst blevet en klassiker og findes mange andre steder. Dens pointe er, at betingelserne for borgerkrig nu er lagt tilrette af svenske politikere. Når de er tilstede, kommer krigen altid før eller senere. Ti år eller tre generationer. Den kommer, især når islam er en del af ligningen, og Sverige er på vej mod en million muslimer. Inden da vil velfærdssamfundet antagelig være forsvundet, som det også vil Danmark bare noget senere.

Sveriges väg mot katastrof

Anders Lugn: Så kan ett fantastiskt land med många goda människor förstöras av inbördeskrig

 

Fortsæt med at læse “Swedish Women to BLAME for Migrant Sex ATTACKS”

Danskere der ikke ser svensk TV jævnligt, gør sig ikke klart, hvilken mængde af politisk propaganda svenskerne udsættes for 24-syv. Det er ikke spor mærkeligt, at den svenske elite har lykkedes med at forære 30 procent af landet til den 3 verden. Røvslikkerne på SR og SVT har en ganske stor del af æren, og nu er Löfvén havnet på mellemhånd: Fordi medierne ikke tillod nogen dissens, er politikerne nu kørt med 180 ind i en betonvæg og har en hårdere indvandringspolitik nend SD. Øvelsen for dem er, nat have  taget fejl i 40 år uden at miste magten. Det hører man og Löfven, et par ynkeligheder, som burde ryge ud af Riksdagen, hvis der var retfærdighed til. Svenske journalister er mikrofonholdere for magthavere, men høre her hvor Per Gudmundsson presser moderaten Johan Forsell. Det er ikke tit, man hører en svensk journalist bide sig fast med ubehagelige spørgsmål. – Man kan høre Jimmie Åkessons tale i Almedalen her.

Glem det. Sverige har haft flere mord på homoseksuelle begået af muslimer – som er tystet helt ned. De kan ikke rumme det, de der Pride-marcherende genusteoretikere der er “politisk engagerede,” selvom de i alles interesse skulle holde sig langt væk fra det. Arg Blatte (Den Vrede Perker) er helt i topform her. Se også Gøteborg: Mordet på en vietnamesisk transvestit og Hatbrottet i Tantolunden.

Snapshot af det svenske socialdemokrati

Jeg havde aldrig troet, jeg skulle komme til at længes efter Ingvar Carlsson og Göran Persson, men i retrospekt ser man, at partiets talentmasse holdt op med dem. Grænsen går helt præcis ved Mona Sahlin, Stefan Löfven og Veronica Palm. De er blottet for gehør og begavelse, man kan bare høre Löfvens tale i Almedalen for at overtyde sig. Og så kalder de sig endda “Fremtidspartiet.” Desværre, fremtiden sluttede for 20 år siden, men de talentløses mentalitet befinder sig stadig hvor det var, da partiet i 1968 havde 50.1 procent af stemmerne. Det er Konen (partiet) i Muddergrøften rent mentalt. Det er hule pampere, det er bare pinligt. Partiet er dødt, og ser ikke ud til at kunne genoplives. Forsøg med Juholt, Sahlin og Löfven er slået fejl.

Fortsæt med at læse “Det homovenlige Sverige?”

I dag din by, i morgen min

Man ser madammerne er bagerst i konebåden, mens skabningens herre vender røv til himmel forrest: Stunning drone footage shows 88,000 people packed into a Birmingham park for Europe’s biggest celebration of Eid

Fortsæt med at læse “Pat Condell: We saved our democracy”

CENSORED: YouTube Uses Anti-ISIS Policy to Pull CounterJihad Video. Der er intet nyt eller “kontroversielt” i denne kortfilm. Det Muslimske Broderskab i USA og Europa er beskrevet i talrige dokumentarfim, og Broderskabets erobringsstrategi har de selv beskrevet i The Project, 1982. Nu vil You Tube skjule dem for offentligheden. Det kan de heldigvis ikke så længe store dele af nettet endnu er frit.

Schweiz: 68.433,67 DKK i bøde for at bære burka
Konsekvens i det demokratiske Schweiz

It is now illegal to wear a face veil in public in the Tessin region following the result of a referendum on the issue in 2013, in which 65 per cent voted in favour of a complete ban.The anti-burka-law, which bans face veils, burkas and the niqab, came into force on July 1 and will be enforced by police in the area.

Michele Bertini, FDP city council and police director in Lugano, sent out leaflets on the issue in Arabic and an ‘intercultural mediator’ was brought in to train police to deal with the potential fallout. Anyone caught wearing a veil can be fined up to €9,200 (68.433 DKK).Burka ban comes into force in Switzerland as Muslims ordered to obey or pay huge £8k fine,  – Swiss do the unthinkable with Muslim population

De færreste i Vesten ved, hvad en moske er. Vi tror, det er en slags kirker med præster bare i noget andet sjovt tøj, men det er et socialt, kulturelt og politisk magtcentrum, og den er en kaserne for Allah’s soldater. Alt det modsatte af en kirke, og lægger man til grund, hvad Sam Solomon siger, at islam er 80 procent politik, ser jeg ingen grund til at vi skal tillade dem, eller overhovedet statsanerkende islam som en religion. Islam er en politisk sekt, med visse religiøse elementer. Den tidligere shariaprofessor Sam Solomon ved, hvad en moske er: Sam Solomon, What is a Mosque?, her i samtale med Ezra Levant.

”Svenska medier har svikit i invandringsfrågan”

Det er et nybrud, at sådan en artikel kan stå i en svensk avis, men det er fordi forfatteren er norsk. En Gunnar Sandelin havde ikke fået den ind. Pressen har holdt hånden over rene fantaster af politikere, og den har været aktivt medvirkende til ødelæggelen af landet, mange hundrede svenskeres “death by multiculture” og hundredetusinder af vold- og voldtægtsofre. Når den lige at redde pelsen?

I flera år har jag sökt mig till svenska medier för att få svar på de här frågorna. Det fann jag sällan. Snarare fann jag en motvilja mot att alls tänka i dessa banor – och ett konstant avvisande när frågorna var ställda på fel sätt.

Fortsæt med at læse “Gavin Boby: What is a Mosque? I”

Modsat Undercover Mosque, det tog DR otte år at vise, er de på forpoterne med denne Frontline Dokumentar. Det tog kun tre måneder, DR viser den netop nu i aften. Frontline. Saudi Arabia Uncovered.

Unævnelige fakta om indvandring I og II

Når de to største kapaciteter i landet – Poul Christian Matthiessen, Professor, dr.polit og Gunnar Viby Mogensen, Dr.phil. – skriver, mødes de som regel af larmende tavshed fra politikerne. Nu er Folketinget heldigvis gået på sommerferie, så ser det denne gang ikke helt så pinligt ud. Så behøver de heller ikke kommentere interviewet i Politiken med prof. Uffe Østergaard, hvis pensionering har haft en yderst vitaliserende virkning på ham: Tiden er kommet til at bygge Fort Europa.

De centrale faktorer, som ligger bag migrationspresset fra Mellemøsten og Afrika, er således af varig karakter. Det stiller derfor svære og afgørende spørgsmål til danske politikere. For det første kan man spørge, om det er rigtigt at give et antal asylansøgere opholdstilladelse og ofre meget betydelige summer på en integration, som delvis mislykkes – herved lader man jo de mange andre nødlidende personer i f.eks. Afrika i stikken? For det andet kan man spørge, om der fortsat skal føres en indvandringspolitik, som giver anledning til stadig vækst af antallet af ikke-vestlige og dermed muslimske indvandrere i Danmark. I 1980 var der godt 50.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som udgjorde én pct. af befolkningen. I dag er antallet nået op på godt 450.000 og udgør dermed otte pct. af befolkningen. Den nyeste fremskrivning fra Danmarks Statistik skønner, at der i 2060 vil være 900.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som vil udgøre godt 13 pct. af befolkningen. 

Fortsæt med at læse “Saudi Arabia Uncovered”

Når man ikke flyver, kommer man ikke så tit i Kastrup. Det var engang et fattigt fiskerleje med en uprætentiøs kirke, der i 70 erne blev udbygget og moderniseret. Den nye kirke fik Svend Wiig Hansen i opgave at udsmykke, og resultatet blev Det Sårede Menneske. Jeg og en af  hans elever fra akademiet, Johannes Cramer Møller, var foruden glarmester Freese håndværkerne på jobbet i fire år.

Jeg var der for nylig med to gode venner, man godt kan invitere til den slags koncerter, nemlig Fauré s Requiem og Cantique de Jean Racine. Det var først, da jeg kom en halv time ind i koncerten, at det slog mig, jeg ikke havde været der i 36 år, bortset fra Svend’s bisættelse i 1997. Jeg kan ikke rumme alle de år i èn tanke. Erindringerne om en forgyldt tid kom tilbage, alle de mange venner, som kom forbi Kastruplundsgade.

Jeg kom i tanker om Ole Sarvig, der kom forbi i 1980, et år inden sin død. Sarvig skrev bedre om billedkunst end de fleste forfattere – Edvard Munchs Grafik, 1948 og Krisens Billedbog, 1950 – og Wiig illustrerede hans sene digte og salmer på Brøndums Forlag. Jeg kunne have sagt: “Jeg har læst alle dine bøger,” men det gjorde jeg ikke. Jeg var for ung, og han var for gammel, går jeg ud fra. Jeg vidste ikke, han levede på  så lånt tid.

Jeg kan forstå på Støvring og Søren Ulrik Thomsen, at Sarvig oplever en renæssance. Jeg vil genlæse ham. Først ”Midtvejs i det tyvende århundrede” og “De Rejsende, en undergangsroman.”

Fortsæt med at læse “Wiig i Kastrup”