Enhver der betragter “Immigrantskrisen” og EU’s handlinger ser, at EU vil fremme fortsat masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika stik imod flere og flere medlemsstaters ønske.
På et særlig uheldigt tidspunkt vælger de at søsætte en pro-islam kampagne. Den er financieret af EU:s Radicalisation Awareness Network (RAN), og vi efterlades ikke med nogen tvivl om, at EU vil opløse vore nationer og vores kontinent, og plante krig hvor der før var fred. Det er på høje tid, BREXIT ruller EU’s skadelige magt tilbage. John Cleese udtrykte det ganske kort: Slash Migration, ‘Hang Jean Claude Juncker’. Han kan være censureret af Twitter når som helst på EU’s foranledning.
We are a movement of European youth activists, bloggers, and do-gooders of diverse backgrounds who believe the majority of reasonable and tolerant people across Europe do not have their voice represented. We believe it’s time for the voice of the tolerant-minded majority to be heard.
Præsident Obama benyttede endnu engang lejligheden til at snakke udenom. “Den der hadefulde ideologi,” som Obama ikke vil nævne ved navn. I stedet hentydede han til manglen på “gun-control.” Det er som Gingrich siger, bevidst uhæderligt.
I Sverige vader journalistikken som sædvanligt i fantasifulde eufemismer, som hver gang en offergruppe angriber en anden. Gruppe 1 (islam) angriber gruppe 2 (homoseksuelle), så hedder det sådan her: “Skottlossningen i Orlando”, “Gisslandrama i Florida“, “Dådet i Orlando,” “Orlando-skytten“, som om svenskerne læser avis for at få rede på journalisternes politiske røvkatar. Islam ender alligevel med at trumfe alle andre offergrupper, sproget afslører det.
De der havde magten over sproget, har imidlertid mistet mælet fuldstændigt. Om det ubekvemme skal der lyves så stærkt som en hest kan rende, ikke mindst i Sverige: SR censurerar utvecklingen om det muslimska terrorattentatet i Orlando. Søndag kl. 14 vidste SR’s USA korrepondent ikke navnet på morderen, resten af verden kendte det.
Det er ikke let at appellere til danskerne ved hjælp af patriotisme, flag eller historie, men alle elsker jo velfærdssamfundet. De skulle tage og studere Sverige lidt nøjere for at finde ud af, hvordan det hele ser ud, når velfærden er under nedmontering, så de ikke bliver for overraskede når de pludselig skal vente seks gange så lang tid som i Damark på en nødvendig kræftoperation.
Migrant crisis will cost £20 billion: Experts reveal shock price the EU has to pay
med Karl Olof Arnstberg, Jan Tullberg og Jan Sjunnesson. Meget af det, jeg frygtede ville ske i begyndelsen af 2000 tallet, er sket, men jeg havde ikke forudset at Sverige ville få de største alternative medier, som f.eks. svensk Web TV. Da det også lå i den tekniske udvikling, er man måske lovlig undskyldt. Men det havde de svenske medier, der er skyld i det, heller ikke set.
Hvad der ikke har ændret sig, er at demokratiet stadig ikke fungerer. Hvad der udgår fra øvrigheden, er stadig “følelsessovs” og fornægtelse. “Vi, svenske politikere, har lavet den værste bøler i vores lands historie, men vi agter ikke at betale for den, og vi agter ikke at tale sandhed om den.”
– Går klyftan mellan de som styrs av sina känslor och de som styrs av sitt förnuft?
– Har politik ersatts av moralism?
– Har demokrati ersatts av minoritetsstyre?
– Är feminismen en trojan? Avpixlat
Bloggen har haft tekniske vanskeligheder nogle dage. Jeg opdagede ved et tilfælde, at der kunne postes nyt, men jeg ved endnu ikke om det er noget blivende, Ellers falder det sammen med, at jeg fik den tanke at holde sommerferie i år. Det har jeg ikke gjort i tolv år, så det er nok på tide. Det vil blive på den måde, ay jeg kører i nedsat tempo, og kun kommer forbi hvis der er noget mere særligt.
Det finns böcker man önskar att man slapp läsa. Helle Merete Brix nya bok är en sådan. Omständigheterna har tvingat henne att skriva den. Och de tvingar människor att läsa den. Det har jag just gjort.
Omständigheterna kan uttryckas konkret: den islamiska terrorismen. Européerna har den hårda vägen de senaste åren fått lära sig vad den innebär. Från ordens fatwor till handlingens jihadism. Från vredgade utfall till beväpnade anfall. Offren: alltid oskyldiga människor som utövar sina demokratiska fri- och rättigheter. Från London till Madrid, från Bryssel till Paris, från Moskva och Minsk till Köpenhamn. Och i islamismens skugga också vansinnesdåden i Oslo utförda av en man förblindad och driven av hat.
D-dag var langt mere gennemfotograferet, end jeg vidste. DR har sendt denne franske dokumentar under titlen “Dø om så det gælder” hele aftenen på DR-K, med fabelagtige optagelser, jeg aldrig har set før. SVT har ikke erindret denne dag med ét eneste ord, her en en stor kulturel forskel på os, der har holdt Sverige ude af den europæisk mainstream i flere generationer.
Jeg var i Normandiet allerede som barn i 50 érne, og jeg har været der som voksen adskillige gange, seneste på 50 års dagen i 1994, hvor veteranerne var mange, men lidt gamle. I 1984 talte Ronald Reagan ved Pointe du Hoc på Omaha Beach, og citerede Stephen Spenders The Truly Great.
The names of those who in their lives fought for life, Who wore at their hearts the fire’s centre. Born of the sun, they travelled a short while toward the sun, And left the vivid air signed with their honour.
Jeg har kendt engelske og amerikanske soldater som deltog, og det er et af de hellige steder i mit liv, som det var i mine forældres. Som Verdun forleden. At være europæer, er mange ting, det er helt forskelligt fra Stockholm til København.
Sverige har ingen tragisk, nyere historie, men det har en tragisk nutid og fremtid af selvsamme grund, fordi vi ikke kan komme ud over det nationale, hvor meget vi end vil. Dette er nu Merkels, Junckers, Hollandes, Löfvens og Løkkes Europa, og Gud bedre det. Löfven står allerede som forvalteren af det forsvindende Sverige.
Hver dag har sine mord og mordforsøg i Sverige, men man skulle nødig miste sin uskyld. Ikke et ondt ord om gammeldassen, jeg har selv nydt godt af det i årtier uden ligefrem at have et erotisk forhold til det. Sverige var det mest velegnede land, til islams erobring. Drømme, idealer og ingen modstandsvilje. Politikerne har ikke haft nogen virkelighedsforankring i 40 år, befolkningen er kun netop ved at få det. Matthias er den lokale Uffe Elbæk. Han kan blive statsminister og religiøs profet en dag. Han er så uskyldig, at han får erektion af en blomst, men han vil leve som en luderkarl:
Drømmen er å bli en megakjent stripper i Las Vegas, og så leve i naturen halve året. Jeg har valgt å leve på denne måten resten av livet.
Dobbeltspillet
kunne Poul Højlunds kronik havde heddet. Det er det mest viderværdige teater EU og vesteuropæiske politikere spiller. De kunne stoppe “flygtningekrisen” i morgen, men de vil ikke. EU vil dele og herske ved at splitte nationalstaternes befolkninger.
Vi føder rigtignok for få børn (til at holde det indenlandske forbrug oppe,) men da 30 procent af alle jobs forsvinder til automatisering de næste 20 år, har vi intet som helst behov for lavt kvalificeret indvandring. Tværtimod, den vi har, er allerede en møllesten om halsen på vore efterkommere. Bare se løjer, svenskerne vil brænde inde med over en million komplet ubrugelige personer, der kun vil koste penge. Politikerne fabler om “behovet for enkle jobs”. En million terapijobs?
Den danske regering, der burde støtte de østeuropæiske stater, lurepasser og slalommer mellem ikke at fornærme EU og FN for meget, og ikke fornærme det danse folk for meget. Venstre mister lidt stemmer, men ikke alarmerende, for befolkningen gennemskuer ikke Lars Løkkes dobbeltspil. Den køber alle Støjbergs afledningsmanøvrer. Oprør over at være blevet sat på udsalg drømmer de ikke om. Et sådant folk vil ikke bestå.
Løkke er ministeren, der står med et eksistentielt valg for Danmark, men som ikke vil vælge. Han er den diskrete landssviger, som også slipper af sted med det. Intet er vigtigere end at stække EU’s magt, og at skaffe en dansk regering til veje, der overhovedet har en klar vilje og tanke om at redde Danmark for mere etnisk-religiøs opsplitning.
Anders Fogh svigtede Danmark, Løkke svigtede, Thorning svigtede, og en Mette Fredriksen vil også svigte os. En perlerække af svigt, der har kostet hundredevis af milliarder, og ikke så få menneskeliv. Men danskerne vil stå og tude ved næste terrorangreb, som om de var dukker der kan trækkes op. For befolkningen forråder også sig selv. Heraf kommer min egen inderlige lede, ved det politiske “liv”, vi ser, der mest ligner en dårlig sommerrevy. Jeg deltager i det så lidt som overhovedet muligt, mens mit land forfalder i hænderne på taskenspillere og provinskræmmere som Løkke og Støjberg.
Midt i al sentimentaliteten omkring en afdød bokser, som også havde politiske og religøse synspunkter, er det måske værd lige at erindre sig kernen i de synspunkter, som Muhammed Ali stod for i starten af den boksekarriere, der gjorde ham til verdensmester i professionel sværvægtsboksning.
Ali blev interesseret i islam omkring 1960 og blev i 1964 optaget i “Nation Of Islam’, en rabiat sort muslimsk bevægelse, som blev ledet af hadprædikanten Elijah Muhammad. Efter optagelsen ændredes Cassius Clay’s navn til Muhammad Ali.
For Ali og mange andre sorte i de år, blev konvertering til islam set som et oprør og et bidrag til kampen for ligestilling og borgerrettigheder og mod racismen, .
Men set i lyset af at muslimske stater har bidraget mindst lige så meget til sort slavehandel som europæiske stater, var de sorte amerikaneres konvertering temmelig paradoksal.
Og endnu mere paradoksalt var det at bekæmpe racisme ved at støtte Nation Of Islam, da denne organisation selv var notorisk racistisk. Her er nogle Ali-udtalelser fra midten af 60’erne, der samtidig udtrykker holdningen hos Nation Of Islam:
De frie ytringer er virkelig kommet til BBC. Det tog nogle årtier. Om buskampagne ‘Subhan Allah’ On Buses. Man skal ikke møde op og tale om islam med Tommy Robinson, uden at have læst og forstået koranen.
På vej mod et centralstyret Europa
Det er altid en festdag, når Asger Aamund skriver:
EU har erklæret krig mod Europas nationalkonservative partier og forfølger dem skånselsløst med perfide midler. Vi trænger til en europæisk ny-ordning, hvor et frit Storbritannien kan fastholde de europæiske lande i et konstruktivt teknisk, kommercielt og ikke-føderalt samarbejde.
