Bob Dylan’s forgotten pro-Israel song, revisited. ‘Neighborhood Bully’ laments the Jewish state is ‘outnumbered about a million to one,’ ‘got no place to escape to’ Times of Israel
You Tube kan ikke lide den, den er lyst i band der. Men Vimeo kan. Den unge Dylan er en stor, moden digter, den ældre Dylan forstår ham ikke helt, men anerkender hans geni. Samtiden forstod det heller ikke, de troede, han var en slags profet og politiker. Det rækker vel at se på de politikere, der er i omløb i Europa, for at opdage, de intet har til fælles med Bob Dylan. Her tænker man jo især på eks. kommunisten Mette Fugl.
Sverige vil gerne kontrollere det rovdyr de har lukket sig selv inde med. Det forstås, men at tæmme islam på denne måde, er ikke lykkedes i 1400 år. Jeg kender kun en måde at kontrollere islam på, og den praktiseres i Singapore og noget voldsommere, i Kina: Diktér vilkårerne og håndhæv dem om nødvendigt brutalt. Sørg for, at der er så få af dem som overhovedet muligt. Ikke noget med “hvad synes du selv?”
Sådan sameksisterer man med islam nu hvor vi desværre skal det. Det kommer vi ikke til at se i den nordiske skovbørnehave foreløbig. Islam vil have frit spil overfor de nordiske pædagoger mange år endnu, antagelig indtil de er så stærke, at de kan være ligeglade med, hvad vi mener. Sverige er på vej mod 1 mio. muslimer, de har allerede været ustyrlige længe, og der er intet som tyder på, at Sverige genvinder kontrollen.
Partilederen for Nye Borgerlige reagerer på, at en syrisk far er blevet familiesammenført med 17 af sine 20 børn, og en af sine tre koner. Mon ikke de to andre også kommer? Man må desværre sige, at firs procent af befolkningen stemmer for dette, de vil fortryde det, men for sent til at gøre nogen som helst forskel. Den største del af demokratiet, er desværre inkompetent og underinformeret. De kan ikke afgive en kvalificeret stemme. Allerværst er unge kvinder.
På denne video kan man se hvordan borgerne i Bromma ved Stockholm vågner op til et fait accomplit alt, mange år for sent. Til leveforhold de ikke tør lade børn og kvinder leve under, men de sidder i fælden som deres egen passivitet og ligegyldighed har lagt ud. Nu er de på vej til at blive hjemløse i deres eget land. De må forsvare sig selv, igen andre vil i praksis. I munden er politikerne, som man kan høre, fulde af varm luft. “Det går nok”, siger Miljøpartisten. Det tror jeg ikke, hver sommer kan oprøret blive så stort, at hæren må sættes ind. I 2013 var det nær ved.
Men man må også sige til danske politikere, at det er længe siden I har kunnet påstå at være i god tro. I ved at I planter evig splittelse og vold i landet, men hvad I måske glemmer at tænke på, er at hadet imod jer vokser i brede kredse, og at det risikerer at ramme jer selv personligt en dag. Det er noget andet end “politikerlede”, jeg hører, I er “landsforræddere.”
Det mener jeg også. I er Corfitz Ulfeldt, I er Vidkun Quisling, I er Fritz Clausen. Der er ingen forskel på jer, og dem Dyrberg skød ned i selvforsvar. Nogle vil slå jer ihjel, det er helt uundgåeligt. I har allerede importeret folk, der myrder journalister, selvfølgelig vil I blive myrdet i den kommende tid. Når I påfører befolkningen krig, vil denne naturligvis påføre jer krig. Ikke lige nu, om ti års tid. Da vil det være bedst at have forladt politik ved naturlig afgang, som en Svend Auken. “Landsforrædderen Svend Auken”, som det nu hedder. Jeg kan ikke lide så stærke udtryk, men jeg får igen politisk hjælp til at undgå dem.
Dette burde forurolige enhver medansvarlig, men det gør det overhovedet ikke. Hør selv på dem, hvis du udholder det. Hør på dem, der vil sende dine børn i evig krig med islam, hør på dem og overvej, om du måske skulle agere som et skjold for dine børn i stedet for det, du gør nu.
(Det 35. ræs for enhjulede cykler i Rundetårn lørdag. Ole Ritters rekord på distancen var 55 sekunder.)
Det gode ved at have gæster, er at man bliver en ivrig turist i sin egen by. Jeg kom også på Cafe Petersborg, som er fra 1750 erne og så kendt, den er på Trip Advisor. De der kender den, gør det nok mest for Lone Dybkjærs damefrokost med den afskyelige Hillary Clinton i 1995.
Den har sit navn efter Sankt Petersborg, fordi det russiske konsulat lå i ejendommen dengang. og mængder af russiske søfolk netop fra Sankt Petersborg ankom på Nordre Toldbod og forfriskede sig der. I Rundetårn red Peter den Store op på sin hest i 1716 fulgt af tsarinaen i karet. Det er ikke nyt at køre i Rundetårn.
Jeg tænker hellere på en anden end Hillary Clinton. I 1865 opholdt Dostojevskij (Knud Hansens bog om ham) sig nogle uger i København, mens han arbejdede på Rodion Raskolnikov. Han var løbet tør for penge i Tyskland og søgte hjælp hos baron Wrangel, der arbejdede på ambassaden i København. De “diskuterede penge og kvinder,” hans forhold til Polina Suslova var gået definitivt i stykker kort forinden. Det må være dejligt at kende en baron, når man har penge- og kærestesorger.
Han besøgte blandt andet Kierkegaards grav på Assistens Kirkegaard. Kierkegaard var ikke meget læst på det tidspunkt, det kommer først med Georg Brandes’ bog i 1877, men ifølge Niels Jørgen Cappelørn skal Dostojevski have revet sit manuskript i stykker og begyndt helt forfra under indtryk af Kierkegaard. “I forhold til Kierkegaard”, hedder det vel på nudansk.
Jeg spørger mig selv om han overhovedet kan have undgået at spise og drikke med landsmænd på Cafe Petersborg. Der er ingen kilder til det på nettet, heller ikke til hvor han boede, men man kan jo prøve på Det Kongelige Bibliotek. Der er altid nogen, der ved noget, måske endda nogle af bloggens velinformerede læsere. (Fotos Snaphanen, klik for helskærm)
Ikke-vestlige indbyggere i DK vil øge massivt de kommende år
Konstaterer politikerne. Det handler blot om, hvor pengene skal komme fra til at opløse den danske befolkning og ødelægge landet yderligere.
Vil danske politikere få lov til at fortsætte med at afskaffe os, eller vil befolkningen afskaffe dem politisk eller gå fysisk løs på dem? Igår demonstrerede tusinder af franskmænd og italienerne mod islamiseringen af deres lande. I Rom var det desværre fascister fra Casa Pound, som demonstrerede. Måske lykkes det virkelig EU og europæiske politikere at skabe de nationalister og fascister, som de og røde journalister har fablet om uden grund i årtier.
Alt peger imod, at Europa er på vej i krig endnu engang, hovedsagligt takket være “fredens projekt” EU. Denne gang har krigen en årtier lang anmarch, og den vil skyldes både opløsningen af nationerne og islam. Alene islam betyder stort set altid krig, tørre tal kunne have sagt os det, men vi importerer uagtet islams krige engros. Islam kriger først og fremmest indbyrdes, men det nye er, at vi har givet dem eminente muligheder for at bekrige os i vore hjemlande.
I dag er historien, at svenske indvandrere angriber taxis og supermarkeder. “Vi ved ikke hvad det skyldes,” siger de intet anende svenskere. Det ved jeg, det er islams kroniske krig mod alt og alle, den vestlige politikere nægter at se, og Sverige er i fuld færd med at blive den første, store taber i Europa. Rent kaos begynder, når socialchecken ikke længere ankommer. De låner allerede penge til den og Kriminella tar över, polisen kapitulerar.
Nu hvor Scruton lige har forelæst i København, synes jeg det er passende at følge op med denne BBC dokumentar. Jeg kom i tanker om den, da jeg så historien om kunstneren og feministen, der vil lade sig voldtage af en vildt fremmed mand. Jeg synes vi skal kalde hende “feminist-aktivisten.”
Man kan supplere med Dalrymples lignende arkitekturkritik i The Architect as Totalitarian. Le Corbusier’s baleful influence, arkitekten der har plastret enhver storby i hele verden til med hæslige betonkuber. Jeg så hans hus ved Olympia Stadion i Berlin for nylig, og jeg så ikke andet end Høje Gladsaxes rædsler, bare i mindre skala og tidligere.
Arkitekter er jo ofte uhyre “progressive”, ja de jeg kender er de mest ræverøde, hvilket betyder at de fleste ikke har rykket sig en meter siden 30′ erne. De mener tilsyneladende at arkitekturen skal standse ved Mies van der Rohe og Corbusier, som muslimer mener at al religion standser ved profeten Muhammed. Om de “progessive” sagde Scruton i Deadline: “Jeg mener, at alle der bruger ‘fremskridt’ som noget positivt, bør have hovedet undersøgt.”
Segregationen ökar i 209 kommuner
Svenske politikere taler uendeligt om alle de problemer de skal løse, hvoraf mange er selvskabte. Det eneste der sker er, at de bliver værre, men de kan være rolige. Folk stemmer på dem alligevel, og de vil aldrig blive draget til ansvar for ødelæggelsen af Sverige.
Segregationen skulle brytas. På 1990-talet var den främst ett problem i sju storstadskommuner. Utredningar tillsattes för att ändra bilden. Resultatet? Segregationen ökar och är påtaglig i minst 70 kommuner. Se hela listan över segregationen i samtliga kommuner.
(Mand skudt ned på gaden i Gøteborg i går. Tre skud i kroppen og et i hovedet. Hvad der holder dødstallet noget nede, er at svenske læger er blevet gode til krigskirugi. Han er ikke død endnu.: “Folk gömde sig bakom bilar”. Foto Twitter)
Enligt min egen månatliga brottsstatistik begicks det under april månad i år sammanlagt 14 mord, 44 mordförsök, 15 fall av grov misshandel, 6 fall av misshandel och 17 mordbränder i Sverige. Det betyder en kraftig ökning av samtliga brottskategorier jämfört med mars månad, då det begicks 12 mord, 40 mordförsök, 13 fall av misshandel och 8 mordbränder i Sverige. Ändå var april månad en dag kortare än mars. Det betyder att det sen årsskiftet begicks 54 mord och 101 mordförsök i Sverige. Elisabeth Höglund: Brottsfacit för april 2016: 14 mord, 44 mordförsök och 17 mordbränder
Der begås nogenlunde konstant 44-46 drab i Danmark – om året. I Norge 29. Journalist Elisabeth Höglund blev sat igang med at tælle grove forbrydelser af samme grund som jeg. BRÅ siger præliminært, at der i 2015 var 315 mord (dråp, manddrab på dansk). Når året er slut, er det alligevel kun knapt 90. Höglunds årsgennemsnit svarer allerede nu til 154 mord om året. Hvad er sandheden, BRÅ?
En af de danske journalister sagde: “Jeg stoler på svenske fodboldresultater, men resten, helt ærligt.” Der er ikke meget, der cirkulerer i den svenske offentlighed, man ikke skal stille sig ekstra skeptisk overfor.
Foreign Policy: In defence of Denmark
Man har kunnet læse meget vrøvl om Danmark på engelsksprogede medier det sidste halve år, for ikke at tale om muslimske, der alle har et næsten Sovjetisk propagandatilsnit. I forbifarten kan jeg nævne, at svenske mediers kroniske Danmarks-baskning 2001-2011, er fuldstændigt ophørt. Hvorfor? De har nok at gøre med at administrere den katastrofe, de var fortalere for i fyrre år, mens de svinede andre til som “racister”. Det ville være løgn, hvis jeg ikke indrømmede, det fryder mig. Ikke for landet, men for den foragtelige forsamling, der kalder sig svenske journalister. Nu kommer besindelsen i mere seriøse medier:
In retrospect, compared with its neighbors Sweden and Germany, which have prided themselves on taking in an abundance of migrants (and self-righteously scolded other nations for not doing the same), Denmark’s approach to the migrant crisis looks even better. Sweden, which has accepted far more refugees per capita than any other country in the world, announced in January its decision to deport some 80,000 asylum-seekers, having realized too late the full costs — both monetary and social — of its dangerously naive “generosity.”
