Når man ikke flyver, kommer man ikke så tit i Kastrup. Det var engang et fattigt fiskerleje med en uprætentiøs kirke, der i 70 erne blev udbygget og moderniseret. Den nye kirke fik Svend Wiig Hansen i opgave at udsmykke, og resultatet blev Det Sårede Menneske. Jeg og en af  hans elever fra akademiet, Johannes Cramer Møller, var foruden glarmester Freese håndværkerne på jobbet i fire år.

Jeg var der for nylig med to gode venner, man godt kan invitere til den slags koncerter, nemlig Fauré s Requiem og Cantique de Jean Racine. Det var først, da jeg kom en halv time ind i koncerten, at det slog mig, jeg ikke havde været der i 36 år, bortset fra Svend’s bisættelse i 1997. Jeg kan ikke rumme alle de år i èn tanke. Erindringerne om en forgyldt tid kom tilbage, alle de mange venner, som kom forbi Kastruplundsgade.

Jeg kom i tanker om Ole Sarvig, der kom forbi i 1980, et år inden sin død. Sarvig skrev bedre om billedkunst end de fleste forfattere – Edvard Munchs Grafik, 1948 og Krisens Billedbog, 1950 – og Wiig illustrerede hans sene digte og salmer på Brøndums Forlag. Jeg kunne have sagt: “Jeg har læst alle dine bøger,” men det gjorde jeg ikke. Jeg var for ung, og han var for gammel, går jeg ud fra. Jeg vidste ikke, han levede på  så lånt tid.

Jeg kan forstå på Støvring og Søren Ulrik Thomsen, at Sarvig oplever en renæssance. Jeg vil genlæse ham. Først ”Midtvejs i det tyvende århundrede” og “De Rejsende, en undergangsroman.”

Fortsæt med at læse “Wiig i Kastrup”

Elie Wiesel døde i går. Elie Wiesel is immortal, even after his death at 87. En mere personlig og udførlig: A personal retrospective: Was Elie Wiesel happy?

Man skal ikke være meget observant, for at se at vi hele tiden giver ondskaben en ny chance: Man’s leg ‘is blown off’ by explosion in Central Park near funeral of Holocaust survivor, author and Nobel laureate Elie Wiesel

“Utanförskapet inifrån”

En udmærket reportage, men selvfølgelig fuld af eufemismer. “Utanförskapsområden” stinker langt væk af politikere, der ikke vil have ansvaret for det, de selv har gjort. De har ikke spurgt nogen om lov, de har censureret enhver opposition, så det kan ikke være andre end deres ansvar, og det er uløselige problemer, som intet newspeak kan camouflere. De burde stå og falde med det, men endnu overlever de. Det varer næppe evigt.

RÄDSLAN BAKOM VISIRET: “SÅ MYCKET STEN HAR JAG ALDRIG FÅTT PÅ MIG TIDIGARE”

Fortsæt med at læse “»Never give evil a second chance«”

1 og 2 er nedenfor. Der bliver blandt andet talt om Mogens Glistrup, så jeg genlæste hvad jeg skrev om ham, da han døde. Jeg synes ikke, jeg har anledning til at fortryde noget af det. Det sidste “Mugge” skulle have været, var operasanger eller politiker. Det gjorde det af med ham, og det forsinkede en seriøs udlændingediskussion i mindst ti år. Ikke at den, da den så kom, har gjort meget andet end at forhøje det akademiske niveau. Udenfor Folketinget, vel at mærke. Glistrup 1926-2008.

Asger Aamund går lige til sagen

Alle der nogensinde har stemt for EU – inklusive mig selv – har stemt for de første ord i Rom Traktaten fra 1957: “DETERMINED to lay the foundations of an ever-closer union among the peoples of Europe”. De har stemt for en opløsningen af vores nation, Danmark en af de ældste nationer i verden.

At høre europæiske politiskere her efter Brexit, også danske i Deadline i går, er den rene bullshit og udenomssnak beregnet på vælgere, der alligevel er ligeglade. Frankmændene er bange for tyskerne, og tyskerne er bange for sig selv. Det er det, EU handler om, og Venstre og Socialdemokratiet vil stadig lade os suge ned i deres neuroser uden at de begrunder det med andet end floskler.. Aamund skærer ind til benet:

Fortsæt med at læse “»Vi er i ukendt land«”

Mikkel Andersson skriver også om Jo Cox og politisk vold. Tonekunstnere og politisk vold

Jeppe Juhl møder Uwe Max Jensen 1 og 2 af 3

Ikke røde kunstnere hænger bestemt ikke på træerne, det ved jeg af meget lang erfaring. Mange er “default-røde”, dvs. de er røde som en selvfølgelighed, ikke fordi de er vidende eller de nogensinde har skænket det en nærmere tanke. Det “er man bare,” fordi man vil tilhøre flokken og virke “humanistisk”, et ord der oprindelig betød noget, men nu er komplet ødelagt og befinder sig ovre i afdelingen for “menneskesyn.”. Hatten af for Uwe, den tænkende kunstner, som også er sjov.

Sverige: Den hvide underklasse betaler indvandringens pris

En solid gang social indignation af Geeti Amiri. For 13 år siden stod den her, i dag står den i Ekstra Bladet

Fortsæt med at læse “Paul Weston: The left owns the politics of hate”

Den sidste halvdel er tidligere postet materiale. Edwin Wagensvelds tale er også kommet op.

Svenske asylcentre – et katastrofeområde

Mordfrekvensen i Sverige är ungefär 1 på 100 000 invånare och år. För de boende i Asylköping är frekvensen, om året fortsätter som det börjat med ett misstänkt mord i månaden, fjorton gånger högre. Som i delar av Latinamerika.

Fortsæt med at læse “Sjunnesson: Reportage från danska Folkefesten”

“Ministern öppnar för förbud av religiösa friskolor”

Det er deres egen bitre medicin, de skal sluge. Sveriges alliance med islam har rødder tilbage og ligheder med de sektlignende kirker, som Selma Lagerlöf beskriver i sin roman Jerusalem (her regner jeg islam som en pseudokristen, skønt meget aggressiv vækkelsessekt). Enhver dansker, der husker Sverige for 40-50 år siden, husker at hver flække havde sin kristne sekt. Pinsekirker og Maranata f.eks. I 70′ erne blev det militant afkristnet og fik pseudoreligionerne feminisme, multikultur og antiracisme i stedet.

Danskerne er ikke nær så forlovede med islam, som svenskerne er, tak og lov. Vi skal takke Kierkegaard og Grundtvig for det.  Sekter vil have himmerig på jorden, de vil udelukke de urene. Man genser det i svensk politik, hvor SD er de urene, der skal udelukkes, modsat i Danmark og Norge, hvor de er blevet lukket ind i varmen, både DF og Indre Mission. Svensk politik er de renes klub.

Det er trist, hvis man skal fjerne også kristendommen fra svenske skoler, da den er svensk historie i tusind år, men det er islams pris. Det er som at have fem procent alkoholikere i et samfund, og forbyde alkohol for alle (hvilket det jo delvist allerede er tilfældet.) Sverige skulle naturligvis forbyde muslimske friskoler, som er problemet, og ingen andre.

Fortsæt med at læse “Douglas Murray: How the “experts” got Brexit wrong”

Lars Hedegaard, Tatjana Festerling, Jeppe Juhl, Mogens Camre. Hedegaard koncentrerer sig om EU og islam, Jepper Juhl om jødedom i Danmark og dansk journalistik, Camre kunne I læse i går og Festerling har jeg ikke hørt endnu. Jeg er nede i sommertempo, om lidt skal jeg i vandet og ud og se efter årets første svampe. Se Uriasposten: Folkefesten For Frihed, 25. juni 2016

Fortsæt med at læse “Taler fra ”For Friheds” sommermøde 2016”

Det er det korte svar. Det var superstaten Europa, der startede sin march mod graven i forgårs, det var nationernes Europa der slog tilbage i sidste øjeblik.. Englænderne stemte ikke imod, at EU gør dem fattigere, de stemmer ikke imod, at EU har annulleret deres demokrati, for de ved det ikke. De stemmer ikke imod, at EU er en sikkerhedsrisiko, der langt fra at skabe fred og harmoni, radikaliserer Europa mere og mere. EU har selv skabt Wilders, Le Pen og Golden Dawn. Nogle er godartede, andre varsler ilde rigtig ilde.

EU har splittet øst- og vesteuropa, indvandringen har negligeret terrorproblemet så det nu er ude af kontrol. Englænderne stemte imod det de ser, når de går ud af deres hoveddør. Kan EU reformere sig bort fra den superstat, der var den oprindelige mening, og som der blev løjet om for danskere og englændere i 1972 ?

Man har lov at tvivle, men beskeden til Bryssel behøver man ikke være professor for at tyde: Få så styr på de ydre grænser, eller EU fortsætter med at trevle op. Det er vijlen, der har manglet, ikke evnen. Det er det protestantiske Nordeuropa, der lider under afrikaniseringen, de bliver de næste, som gør oprør. Bortset fra det, burde Jean Claude Juncker træde tilbage i stedet for at surmule. Han er formand for nederlaget. Bill O’Reilly on Brexit Motive: “In Parts of London, You’re Not Really in England, You’re in Pakistan”

Så blev Malmö en av Sveriges fattigaste städer

Det værste er, at denne artikel kunne være skrevet i år 2000, hvis svensk presse ellers havde tilladt nogen dissens, og mindst halvdelen af problemerne beskrevet i den kunne være undgået. Sydsvenskan får jo statstilskud for at være optimister, men jeg ser ikke hvad i hele verden, der kan hive Malmø op af det hul, den er sendt ned i af venstreorienterede ideologer.

Det er befolkningen, der er problemet, ikke manglen på penge. Hvis multikultur var en god idé, ville Malmø og Södertälje være Sveriges rigeste byer. De er de fattigste og mest kaotiske. De fattigste byer i Sverige er nu de mest multikulturelle, og det værste er, at de er skabeloner for hele landet: “På många sätt är Malmös kris hela Sveriges – fast värre.” Svenske politikere holdt fast i en dødssejler årtier efter at de skulle have bremset sig selv, eller et fungerende demokrati ville have bremset dem. Nu er det tilfældet og Allah, som råder over Sveriges skæbne, for bild dig ikke ind, den nuværende Riksdag har magt over noget som helst.

Fortsæt med at læse “O’Reilly: “Brexit was all about immigration””