Bland manliga deltagare i panelen är stödet för SD 37,9 procent.

Mon ikke det er nytåret, der har skaffet nogle kvindelige stemmer. Det var også på tide. Ligegyldigt hvad de andre finder på, kan de tilsyneladende ikke hægte sig på SD’s hjertesag efter årtier. De er hægtet af, hvad der kun er retfærdigt. Desværre nåede de at revolutionere landet demografisk inden disse cifre. Yougov: MP får lägsta stödet någonsin – SD fortsatt största parti

Everybody must get stoned — especially Dortmund trannies

Den ville jeg godt have fundet på, men det er GoV.

Fortsæt med at læse “SD overlegent største parti: 28.8 procent”

Politiologen Giovanni Sartori: “Vi står foran en katastrofe, fordi vi har bildt os ind at kunne integrere islam. Venstrefløjen har ikke mod til at konfrontere problemet”.

Florentineren G.S. (91), som anses for at være blandt de dygtigste eksperter i statskundskab på internationalt plan, har i årevis opmærksomt fulgt dagens nøgle-emner: indvandring, islam, Europa

Hr. Professor, med disse ord siger De, vor fremtid er på spil ?

“Med disse ord siger man mange tossede ting”

Med disse ord begynder de venstreorienterede intellektuelle i Frankrig at lyde som højrefløjen. De siger, at multikultialismen har spillet fallit, at indvandrerstrømmen fra de muslimske lande ikke kan modstås, og at islam ikke kan integreres i det demokratiske Europa.

“Det har jeg sagt i årtier”

De taler også som højrefløjen?

“Højre og Venstre interesserer mig ikke, men sund fornuft! Jeg taler ud fra erfaring med tingene, fordi jeg har studeret disse argumenter imange år, fordi jeg prøver at forstå de politiske, etiske og økonomiske mekanismer, som regulerer forholdene mellem islam og Europa for at nå frem til løsninger på den ulykke, vi er havnet i.”

Hvilken ulykke?

“At tro, at man fredligt kan integrere en kæmpestor muslimsk befolkning, som holder fast ved en teokratisk monoteisme , som ikke tillader, at man skelner mellem politisk og religiøs magt, i et demokratisk vestligt samfund. På grund af denne misforståelse er den krig brudt ud, som vi befinder os i.”

Hvorfor?

“Fordi islam, som er vågnet op igennem de sidste tyve-tredive år i en ekstrem form – betændt og parat til at sprænge sig selv og bistået af ny og stadig farligere teknologier – er en islam, som ikke er i stand til at udvikle sig. Islam er en teokratisk monoteisme fra vores middelalder. Igennem lang tid, fra slaget ved Wien og videre frem, har vi ignoreret disse to fakta. Nu kolliderer de  igen.”

Fortsæt med at læse “Italiensk politolog: “Vi står foran en katastrofe””

Peder Jensen og Ibn Warraq i København

Hen i mod midnat den 7 august 2011 ringede min telefon: “Det er Peder, jeg står på Centralstationen, kan jeg komme”? Mine ører er vant til svensk, jeg bad ham gentage på den utydelige forbindelse. “Det er Peder, Fjordman, jeg står på centralstationen, kan jeg komme?”

Vi havde været i kontakt om anvendelsen af fotografiet af ham og Ibn Warraq i posten Vores ven Fjordman 5 august, men jeg havde ingen anelse om, at han var på vej væk fra Norge.

Åh, jo. Hovedbanen, Det var ikke romanfiguren Espen Arnakke, det var Peder Nøstvold Jensen. Det kom fuldstændig bag på mig. Norge var ukendt land for mig, jeg havde været der “på hytta” hele sommeren 1978, den sommer Thorkild Hansens Hamsun- bog udkom. Det glemmer man ikke.

Han fik adressen. “Tag en taxi,” sagde jeg. Det var femten dage efter katastrofen på Utøya. Jeg havde fulgt den nøje i norske aviser, men jeg havde ikke været digitalt i kontakt med  ham. Jeg vidste, han havde meldt sig til politiet, der ikke vidste hvem han var, eller hvor han boede. De bad ham komme igen dagen efter, alt var kaos i Oslo politi. Han havde givet et interview i VG.NO med nogle fotos for at vise, at han ikke havde noget at skjule.

Jeg havde givet et interview til Politiken, efter jeg skrev Vores ven Fjordman. Aftenposten.no havde haft en forside med billeder af Peder Jensen Quisling og dømte mordere og nazister. Han skulle tage hele skraldet for mordene på 77 mennesker. Han var Norges næst mest forhadte person efter Breivik. Det var ved at blive for broget for ham. Han ville væk fra Norge.

Kort efter ransagede politiet hans lejlighed uden dommerkendelse, beslaglagde flere af hans ejendele inklusive hans laptop, som jeg skriver dette på.

Efter at have ryddet sin lejlighed, var han om aftenen blevet kørt i bil ned gennem Sverige og over Øresundsbroen. Sin mobiltelefon havde han smidt i en svensk skovsø. Lidt i midnat stod han så uden for min dør uden anden bagage end en rygsæk.

Jeg var lige flyttet ind ugen forinden, og mine flyttekasser med indbo var endnu ikke ankommet. Jeg havde kun fået malet mine vægge. Indretningen bestod af en gummimadras og en laptop, et køkken, et bad og et toilet, men jeg er vant til interimistiske forhold efter et langt rejseliv. Jeg gik ned og skaffede os en flaske rødvin, vi snakkede om det nødtørftigste, og han lagde sig til at sove på det nøgne gulv på nogle puder og sweatre i den tomme lejlighed.

I København var det sommer og lyst. Jeg havde mødt nogle norske venner på deres hotel  nede ved Larsens Plads aftenen før, men anede ikke hvad der skulle til at ske bare et døgn efter.

Det næste dag gik vi op ad Strøget, Peder med hue og solbriller, Peder følte sig forfulgt, hvad jeg ikke kunne bebrejde ham. Hans forklædning varede nogle måneder endnu inden han kunne slappe af i bevidstheden om, at ingen genkendte ham.

Men Utøya var sammenligningsvis ikke nogen stor ting i Danmark efter 15 dage. Efter nogle måneder faldt han til ro og gik hver dag i de københavnske gader, som han kom til at elske de næste par år. Hver dag gik han en lang tur, som pause mellem skriverierne. Han fik et godt kamera, og blev en god fotograf, men der gik et årstid inden han var droslet ned fra en enorm stressbelastning.

Jeg skrev indledningen til denne dobbeltkronik et års tid efter 22 juli i 2011, fordi rubrikken kom til mig. Stoffet havde hobet sig op, men jeg nåede ikke længere end dette.  Jeg havde læst alt, hvad Sandemose har skrevet inden jeg fyldte 18, så rubrikken lå tiggede om at blive brugt.

Jeg ved endda, han var en ubehagelig skid, fordi jeg var erotisk involveret med den underskønne Mei Mei Eskelund, der var ti år ældre end mig, og havde mødt Sandemose mange gange. Det var til en middag hos Peter P. og Ina Rohde i Hornbæk i 1974, at Mei Mei slog klørene i den unge mig. Jeg ydede ingen modstand, og Chi Yun kørte os hjem til Hareskoven som  den gode mor, hun var. Jeg havde læst “Min kone spiser med pinde”, så jeg syntes, jeg kendte dem i forvejen.

Det spiller ingen rolle for min vurdering af store kunstnere. Hamsun’s og Celine’s politiske idioti spiller heller ingen rolle for mig.  Jeg var forelsket i Aksel Sandemose. Da jeg endelig havde skrevet kronikken færdig, vidste jeg flere ting; Den kunne ikke offentliggøres i min levetid, måske ikke engang i Peders. Jeg ville gerne nævne alle de mennesker høj og lav han har mødt i Danmark, men så skulle jeg jo spørge alle, da han er så “kontroversiel.” Men nu hvor jeg har jeg holdt min mund i fire år, vil jeg i det mindste sige dette:

Islamkritikere er allerede sat i livsfare af danske politikere

Fortsæt med at læse “En flygtning krydsede mit spor”

As a metaphor for the German state having rings run around it by barely literate, violent migrant gangs the image of a police car up on bricks having had its wheels stolen is a powerful one.

This is the cover of the latest edition of Der Spiegel, the high circulation, high brow news magazine which is this week questioning the Federal government with the emboldened headline ‘State Impotence’ — a play on words leaving ‘State Power’ in black text and the modifier in white. [..]

Germany, Der Spiegel has grown to become one of Europe’s most important and influential magazines. The latest edition paints a bleak picture of Germany where the government has failed to discharge its basic duties of protecting the citizen, and even looks to a future solution without Chancellor Merkel. [..]

“Now there is a hope. The nation state is needed, but he is in poor condition. He could not protect the oppressed women in Cologne, he receives the influx of refugees that is out of control. He can provide no good framework for life in Germany, but he must. The challenge now is to create a good state”.

Fortsæt med at læse “Der Spiegel: Germany towards a failed state?”

Tysklands mest prominente feminist, Alice Schwarzer, giver et interview i Die Welt der må kaldes banebrydende, og som måske kan medvirke til at europæiske feministers delegitimering af sig selv stopper i sidste øjeblik, med forbehold for svenske, der jo lever på en anden planet. Hun mener kort sagt at muslimske sexangreb i Europa er “racisme, et terrorvåben og en krigsstrategi.” De fører slet og ret jihad imod os, og i den udstrækning vores politikere faciliterer det, fører disse politikere krig mod europæiske kvinder, vi jeg tilføje for egen regning. Det er ikke tænkeligt, at de kan fortsætte med det uden at det bliver gengældt på et tidspunkt.

Det er selvsagt en stor historie i Tyskland i dag. Tak for kaffe hvor låget røg af tredive års løgne og fortielser med et brag. Fra “Kalaschnikows, Sprenggürtel und jetzt die sexuelle Gewalt”

After the New Years migrant sex attacks, a leading German feminist has said the politically correct “bubble has burst” and Germans should speak out against Islamism. She claimed Cologne police have been covering up Muslim rape for 20 years, and said that sexual violence was now being used as a weapon of war in Germany.

Alice Schwarzer  is a veteran “second wave” feminist who rose to prominence before feminism became preoccupied with apologising for Islamism and misogynistic Muslim culture.

“20 years ago, a Cologne police officer said to me: ‘Alice, 70 to 80 percent of all rapes in Cologne go to the account of Turks.’

I was shocked and replied: ‘You absolutely must make it public! Even a Turk is not born as a rapist. There must be causes. What’s going on here? What can we do?’

Fortsæt med at læse ““Kalashnikovs, bombebælter og nu seksuel vold””