af Henrik M. Jensen

Sexoverfalds mistænkte ler af politiet efter at have været anholdt i en time

Mens tyske TV-kiggere nytårsaften sad foran skærmen og hyggede sig med “Stadlshow Sylvester”, det store direkte transmitterede nytårsparty med toppen af den tyske popmusik, blev billederne fra showet, blev billederne pludseligt formindskede for at give plads til en tekst, der rullede hen over skærmen i giftigt gule farver og ordene: “Terrorwarnung in München”. Det skete kort før klokken 12 og kastede en dyster stemning ind over årsskiftet.

Samtidig blev hovedbanegården i den bayerske hovedstad lukket og jagten sat ind på fem navngivne arabere, der angiveligt havde planlagt at begå et større bombeattentat.

Historien gik verden rundt, men de fem attentatmænd er ikke fundet, og om de virkelig fandtes og om attentatet virkelig skulle finde sted, er ikke bevist. Og måske var hele det bare en falsk alarm.

Fortsæt med at læse “Nytårsterror – også i Hamborg”

(Foto: Klik for helskærm)

Fra sitt eksil i utlandet går den islamkritiske bloggeren Peder Nøstvold Jensen, alias Fjordman, i strupen på profilerte politikere, journalister og akademikere i en ny bok.

Av sikkerhetsmessige årsaker har jeg hemmelig adresse og telefonnummer og regner med å skulle ha det i mange år, skriver Jensen i en e-post til VG.Han ser ikke for seg å bosette seg i Norge på lenge.

De fleste jeg kjenner i islamkritiske miljøer har nå hemmelig adresse. Det skyldes det islamske trusselbildet, som dessverre blir stadig verre. Den danske islamkritikeren Lars Hedegaard, som er redaktør for boken min, ble nesten drept i sitt eget hjem i 2013.

– Hvor bor du nå?

– Det vil jeg ikke si.

Fjordman i VG-intervju: – Følte jeg måtte rømme landet

Vermund: Politikerne bør gøres personligt ansvarlige

Formanden for Nye Borgerlige (NB), Pernille Vermund, har ang. migrantkrisen skrevet denne kommentar på Facebook:

De, der undlader at handle burde gøres personligt ansvarlige for de omkostninger, de pådrager vores samfund.

Hun får herefter spørgsmålet: “Hvordan burde de ansvarlige politikere gøres personligt ansvarlige?”
Dertil svarer Pernille Vermund:

Fortsæt med at læse “Fjordman: Følte jeg måtte rømme landet”

av Kjell Håkansson

Jag har via ett medium lyckats få kontakt med en bekant, Svea, som nyligen omkom i en trafikolycka. Här är hennes berättelse:

Eftersom Fredrik hade visats sig vara en så vårdslös bilförare beslöt jag mig för att åka med Stefan den här gången. Det var ett misstag!

Stefan bad mig sätta mig i baksätet. När jag skulle kliva in i bilen visade det sig att Åsa och Gustav också skulle följa med. Åsa tog världsvant men samtidigt en smula ivrigt plats bredvid Stefan i framsätet.

“Om du inte kan köra, Stefan, låter du väl mig styra bilen,” sade hon.

“Ja, jo, det kan vi väl säga,” svarade han, “var är Margot, förresten?”

“Hon kunde inte komma,” inflikade Gustav, som tog plats i baksätet bredvid mig. “Hon är hemma och förbereder några antisemitiska uttalanden.” Mellan oss båda satt Magdalena, som hade tagit plats utan att jag hade märkt något

“Det var synd,” sade Stefan och lade in ettans växel. Han ökade snabbt farten och det började verkligen gå undan.

“Släpp ratten och gasa, Stefan,” skrek Åsa och Gustav i munnen på varandra. “Gasen i botten, Stefan!”

“Ja, Stefan,” ropade Magdalena, “gasen i botten, men håll i ratten!”

“Ta det försiktigt, Stefan,” insköt jag lite försynt. “Det går för fort det här.”

“Vad säger du?” sa Gustav, lömsk som en orm. “Har du fel värdegrund slänger vi av dig!”

Då blev jag rädd och tänkte att det var bäst att hålla tyst. Jag hade aldrig överlevt om jag hade blivit utslängd i den farten.

“Det är inte okay att ha fel värdegrund,” teoretiserade Stefan djupsinnigt och tryckte därefter gasen i botten.

“Jag tror på alla kilometrars lika värde”, skyndade jag mig att säga av ren självbevarelsedrift. Kommentaren väckte allmänt bifall och alla verkade nöjda. Utom jag, jag blev livrädd när bilen rusade fram i en hastighet jag aldrig tidigare upplevt.

Efter en stund blev det ännu värre när Jonas dök upp på motorcykel bakom oss. Det hetsade Stefan att, om möjligt, köra ännu fortare. Magdalena, som tidigare sneglat på bränslemätaren, lät nu släppa alla hämningar. “Vi kan alltid tanka i morgon!” skrek hon. Alla tre skrek nu att Stefan skulle släppa ratten och gasa. Han själv också.

Längre fram på vägen såg jag en finskregistrerad Skoda som körde i samma riktning som vi och som vi snabbt närmade oss. Nu blev jag för första gången glad över att vi körde på fel sida av vägen. När vi passerade vevade Åsa ned sidorutan och alla skrek på en gång: “Ni måste också ta ert ansvar! Släpp ratten och tryck gasen i botten!” men jag tror inte att någon i den andra bilen kunde höra något; vi körde förbi alltför fort. Förmodligen skakade de bara på huvudet.

Vad som sedan hände vet du ju. Stefan började panikbromsa, men då var det för sent. Han återfick aldrig kontrollen över bilen.

När jag sedan vaknade upp låg jag i gräset bredvid bilen och två av mina för länge sedan bortgångna släktingar kom fram till mig. Den ene hade en gång i tiden varit med och röjt skogen, och den andre, min morfar, hade asfalterat vägen som vi hade åkt på.

“Hur kunde du vara så dum?” frågade de.

“Grupptrycket,” svarade jag. “Grupptrycket fick mig att sluta tänka”.

Katastrofen (Al Nakba)

av Kjell Håkansson, fritt efter Martin Niemöller

Fortsæt med at læse “Olyckan”

I Jyllands Posten skriver “fredsaktivist” Troels Toftkær om “Uriaspostens krigsretorik”, som om krig var noget Kim Møller eller nogen ønskede sig. Jeg har gentagne gange advaret imod at anlægge betingelserne for en borgerkrig i Europa, og jeg har henvist til tilregnelige skribenter, der gør det samme. Blandt andet den svenske officer, Anders Lugn: Sveriges väg mot katastrof. Walter Laqueur taler om borgerkrig i The Last Days of Europe: Epitaph for an Old Continent, Henryk Broder i Die letzten Tage Europas: Wie wir eine gute Idee versenken. “Billederne fra Beirut vil dukke op overalt i Europa. Hvis ikke vi handler med klogskab og dristighed”, sagde afdøde Mogens Rukov. Er disse skribenter “højreekstremister”? Er den schweiziske arméchef nedenfor “højreekstremist”?

Hvis man vil vide, hvor langt politikerne har drevet nogle borgere, skal man købe Jyllands Posten i dag og læse artiklen »Staten har et voldsmonopol. Vi udfordrer det monopol«. Højreekstremisme eller ej, det er et resultat af ført politik af konkrete politikere. Så langt er splittelsen og frygten i befolkningen kommet:

Stifteren af gruppen Danerværn mener, at Danmark står foran en borgerkrig mellem muslimer og oprindelige danskere, og hvad gør man i krigstid? Man opruster. Laver sine egne love. I Danerværn betyder det, at muslimer ikke er velkomne, og at borgerne bør have ret til at bære våben og sanktionere forbrydelser. Ekstremismeforskere kalder det stigende højreradikalisme.

Danerværn vil kunne forsvare sig selv og deres børn. De er ikke voldelige og kaster f.eks. ikke brosten mod politiet og  brandvæsnet, som visse andre ‘ekstremismeforskere’ ikke kalder ekstemister.

Jeg var for nylig sammen med en mand, der via en ven har en vis viden om Mossad, der ikke kan antages at have nogen interesse i at tale ‘alarmistisk’ om Europa. Jeg har ingen grund til at tvivle på kilderne.

Mossads scenarie for Europa var for ti år siden, at et af de tre store lande (UK, Frankrig og Tyskland) ville befinde sig i borgerkrig i 2035, et tidspunkt der næppe er justeret længere frem i tiden i de forgangne ti år. For 2015 var deres prognose, at EU ville have muslimsk terror svarende til den Israel oplever, og det mere end stemmer jo. Flere vil dø i terror i EU i 2016 end  i 2015. Endnu flere vil dø i 2017, og europæerne vil bevæbne sig uanset hvad deres stat synes.

Lars Løkke snakker stadig om integration, han er ikke i nærheden af at ville forebygge en veritabel katastrofe. PET har, som Krudttønden viste, mistet guderne må vide hvor meget af kontrollen, men chefen Finn Borch Andersen er politisk valgt, så han går ikke op til statsministeren og slår i bordet. Han gør det måske, når det er for sent.

Vi er altså ud fra en kølig, uvildig bedømmer på vej mod borgerkrig, politikerne har ikke opdaget  det, og de sviner dem til, der nævner det. En Fjordman bliver jaget ud af landet, en Lars Hedegaard bliver trukket i retten og forsøgt myrdet., en Tommy Robinson bliver groft chikaneret af staten og fængslet på imaginære grunde. I Tyskland er den kristne aktivist Heidi Mundt netop blevet tiltalt for Volksverhetzung.

Alene af demografiske grunde mener jeg dog Sverige er en langt bedre kandidat til at få den første borgerkrig i Europa. Mængden af aggressive, religiøse fanatikere i Sverige er procentuelt så stor, at jeg ikke ser anden ende på det. Disse vil udløse borgerkrig hvad enten svenskerne  ønsker sig det eller ej, den er allerede plantet.

Det vil de gøre alene fordi, muslimer er indblandet i flest krige i verden, selvom de kun er 23 % af dens befolkning. Uden islam ville krig stort set være afskaffet. Vi importerer med andre ord den kommende krig, og selv om vi kvier os ved at nævne det forfærdelige, må nogen gøre det, når det er nødvendigt: Europas retning er imod borgerkrig. Ingen psedohumanisme er den pris værd.

Hvorfor må vi ikke advare mens der måske endnu er tid, Troels Toftkjær? Antagelig fordi han føler sig politisk medskyldig, hvad han givetvis vil være. Det bliver heller ikke sjovt at være, kan jeg levende sætte mig ind i. De hovedansvarlige politikere bør skrive sig dette bag ørerne. Uhyre lidt sjovt. For dem selv.

Naturligvis vil der være en successiv forhøjet risiko for borgerkrig i Europa i de kommende årtier. Man kan med en vis beføjelse sige, den allerede er her, men vi vil ikke tyde signalerne. Det eneste vi ikke kender, er tidspunktet.

Enhver der har efterkommere, burde vågne op og placere deres demokratiske stemme efter dette scenarie, der er intet vigtigere politisk emne. Forlad de politiske hærværkspartier nu. Klimaneurotikere bekymrer sig om noget, der ikke sker om hundrede år. De lever, som politikerne, i en drømmeverden mens de fortsætter med at bringe deres land og deres børns nære fremtid i fare.

Fortsæt med at læse “Schweizisk arméchef advarer om social uro og krig”

Dette lydopptaket er av mitt intervju med Vebjørn Selbekk og Astrid Dalehaug Norheim fra avisen Dagen. Det foregikk på Hotel Bristol i Oslo sentrum, om formiddagen 27. november 2015. Intervjuet er en del av lanseringen av Vitne til vanvidd, min bok om 22. juli-saken og Anders Behring Breivik.

Bortsett fra en pause for å ta bilder blir hele denne samtalen publisert uredigert her. Jeg er mer vant med å debattere skriftlig og gjorde enkelte småfeil. Likevel synes jeg intervjuet samlet sett gikk ganske greit. Selbekk og hans avis har publisert enkelte kommentarer i ettertid som jeg ikke var glad for. Men selve intervjuet var noenlunde hederlig gjennomført, og relativt korrekt gjengitt.

Fortsæt med at læse “Fjordman: Dagen-interviewet, mp 3”