af Henrik M. Jensen
Julen er traditionernes tid, og til de dårlige hører, at journalister skriver en artikel om Julemanden og omtaler ham som en “tyrkisk biskop”.
Måske ved de ikke bedre; måske vil de, optændt af en hellig multikulturel flamme, give selvglade flæskedanskere et gok i nøden: “Der kan I bare se, Julemanden kommer i virkeligheden fra Tyrkiet og er endnu et strålende eksempel på multimuslimsk kulturberigelse.”
Men naturligvis var Julemanden, alias Sankt Nikolaj, ikke tyrk. Han levede i Lilleasien, dengang en romersk provins, fra 270 til 343 (dvs. ca. 800 år før tyrkerne kom til området), han var biskop i byen Myra, som ligger på sydkysten af Anatolien, han talte græsk og han endte med at blive en af kristendommens mest populære skikkelser.








