Nogle gange kan man ikke lade være med at gyse, når man tænker på hvilke små marginaler i fortiden, der kunne have haft vidtrækkende konsekvenser for den nutid, vi er så heldige at have. Hvis ikke stormen på København var blevet slået tilbage i 1659. Hvis ikke Napoleon havde haft svære hæmorider ved Waterloo, hvis ikke Hitler konstant havde blandet sig i sine professionelle generalers beslutninger med amatøragtige, impulsive indfald. Hvis ikke muslimerne havde lidt nederlag i kamp med Karl Martels hær ved Poitiers 732. “Maurerne” blev ikke skubbet ud af Frankrig i ét slag – men i  fjorten over næsten 200 år.

Hvis ikke den polske kong Jan Sobiesky og hans kun 14.000 ryttere i alleryderste 12. time havde reddet den lille garnison i Wien fra tyrkerne på Kahlenberg lidt øst for byen. Hvor tynd en tråd Wien og Vesteuropa hang i i 1683, blev jeg mindet om ved gensynet med denne dokumentar.

I stedet blev det begyndelsen til enden for det Osmanniske Imperium, Kalifatet (1299-1922), der endelig gik nedenom og hjem 300 år senere, og det blev begyndelsen til det Habsburgske Dobbelmonarki og oplysningstiden i Europa, der med sikkerhed ikke ville have fundet sted i et europæisk kalifat. Farvel Tycho Brahe, farvel H.C.Ørsted, farvel dampmaskiner, rumfart og computere. ISIS ville ikke have haft deres Toyota’er, mobiltelefoner og Kalashnikov’s. Verden havde henligget i Muhammed’s formørkelse, ligesom tyrkerne gjorde de næste tre århundreder indtil Atatürk befriede dem. De har aldrig indhentet det de forsømte ved f.eks. at forbyde bogtrykkerkunsten.

Der er stadig mellemeuropæiske politikere, der ved udsigten til et tyrkisk EU-medlemskab udbryder: “Redningen af Wien i 1683 kunne lige så godt ikke have fundet sted,” men de var jo nok populister. En populist er en, der mener noget andet end en journalist. Det er dejlig nemt at huske.

Fortsæt med at læse “Belejringen af Wien, 1683 (Slaget på Kahlenberg)”

JUNE 12, 2015 Book Discussion on Climate Change De får sig en solid griner på “klimabenægternes” konference. Salen er flad af grin, som da han var i København sidst. Den omtalte hockeystick teori, som Steyn skal i retten for at have kaldet ‘svindel’, ser således ud. Mark Steyn er i København igen den 26. september sammen med Douglas Murray og Henryk Broder.

Åsiktskorridoren vidgas

Alene at man har et ord som “meningskorridoren”, maner i sig selv til eftertanke. Det er opstået årtier efter, at der var brug for det, men sådan var det også med “miljø” og “forurening”, da Grænser for Vækst udkom i 1972. Da havde alt været møgbeskidt længe.

I et afsnit i videoen nedenfor kan man høre Gunnar Sandelin observere, at svensk debat på indvandringsområdet har udvidet sig en smule i den allerseneste tid. Dette gælder især for indvandrede debattører og nye debattører, hvorimod dem svenske journalister har lukket munden på i tre årtier, ikke er omfattet den svenske Perestrojka.

Hvad nu dette kan skyldes, ligger enhver frit for at gætte. Personligt tror jeg, de minder censorerne for meget om deres dårlige samvittighed. Desuden er de for farlige, for de kan jo hele historien på fingrene, om hvordan deres mund blev lukket af medier, der nok vidste hvad der var sandt og falsk og nidkært vogtede gærdet til den offentlige sandhed.

Historien om den kvalte indvandringsdebat, skal forblive ufortalt, for at censorerne kan bevare deres selvbillede. Hvilke skader deres handlinger har forvoldt ved deres antidemokratiske hærgen, får vi nok aldrig at vide. Kommer du nogle årtier for tidligt, skal du lide døden i den sorte gryde. “Den offentlige mening” kan være ligegyldig i forhold til sandheden, men ikke hvad angår social anseelse. Man skal dog ikke  tage det for tungt. En højinformeret debat betyder ikke så meget. Bare at høre en dansk politiker udtale sig om islam, berøver en for illusioner i den retning. Nuvel, her er to repræsentanter for ny-svensk Perestrojka: Hög tid att berätta vad invandringen kostar

Varför har fakta om invandringens kostnader för samhället så länge undanhållits oss?Jag har i tidigare insändare efterlyst vilken budget politikerna arbetar efter beträffande dessa kostnader utan att få svar.Efter att ha tagit del av en ledare i Smålandsposten, den 5 mars 2015, vill jag dela med mig av denna artikel med ett för svensk press ovanligt innehåll.

Mellan 1984 och 2014 har Sverige beviljat uppehållstillstånd för 1 867 953 personer. Av dessa faller 5 6326 (2,9 procent) under FN:s flyktingkonvention. Sverige har med andra ord gett skydd till långt fler asylsökande än var flyktingkonventionen kräver. Ungefär hälften av alla som fått uppehållstillstånd, har fått det av humanitära skäl eller till följd av att de är anhöriga. Inom de närmaste åren kommer Sverige att ta emot cirka 350 000 asylsökande, vilket är fler än vad som bor i hela Malmö. Läggs anhöriginvandring till blir det totalt cirka en halv miljon i befolkningsökning. Det är lika många som det bor i Göteborg.

David Rexvid: “Förbjud slöja för minderåriga flickor”

Fortsæt med at læse “Mark Steyn: Climate Change: The Facts”

(Stop den store befolkningsudskiftning.) Identitäre besetzen SPD-Parteizentrale in Berlin Fotos Identitäre Bewegung – Deutschland

Migrantpræst: Moskéernes formål er at islamisere Danmark

Migrantpræst Massoud Fouroozandeh udgiver sammen med teolog Marianne Søndergaard en bog, der i en skarp tone anklager Danmarks moskéer for at ville islamisere landet

I 1986 flygtede Massoud Fouroozandeh fra et Iran præget af den islamiske revolution gennem de kurdiske bjerge og hele vejen til Danmark. Siden da er han blevet præst, og han har tidligere i stærke vendinger kritiseret islam. For nylig udgav han sammen med teolog Marianne Søndergaard bogen -Moskéernes mange ansigter-, der anklager muslimske hellige huse for at være centraler for en aggressiv form for islamisering af de samfund, de bygges i. I bogens indledning bliver islam blandt andet kaldt -en ulv i fåreklæder- og -en trojansk hest-, der vil indføre sharialovgivning over hele verden.

Fortsæt med at læse “Stoppt den Großen Austausch!”

Stortorget i Malmø. Man skal forestille sig, der er fuld af ungdommelige mennesker, der messer “ingen racister i vore gader”, en remse de nok har lært i skolen ligesom jeg lærte “Nu falmer skoven trindt om land” engang. Ordet “racisme” fandt Trotsky på i engelsksproget artikel i 1932 (historien om ordet er dog lidt længere), og hvor det ikke har nogen magt i Danmark, er det nu den nye statsreligion i det sækulære Sverige. Alle kryber i angst for det, som for en inkvisitor. Malmø er da også en kommunistisk by lige bortset fra islam, der udgør 30 procent af befolkningen. Det er en interessant befolkningsblanding lidt ligesom i Iran 1979. Vi ved, hvordan det gik.

Dan Park sammenligner islam med facisme, ligesom eks. muslimen Hamed Abdel Samad også gør i Tyskland på et intellektuelt niveau, man må sige overstiger svenske politikere og juristers, og uden at blive straffet. Denne sammenligning i Park’s korte tale har nu fået ham indkaldt til yderlige afhøringer hos svensk politi med henblik på en tillægsstraf for “had mod folkegruppe,” som han allerede har.

Man må ikke kalde en islam for ‘fascistisk’ i Sverige, og en religiøs ideologi er åbenbart en “folkegruppe”, der ikke må fornærmes ligesom muslimernes profet. Må man da heller ikke kalde svensk krænkelseslovgivning for ‘sharia’? Dansk er ganske vist også, men den har dog ikke præsteret noget så hårrejsende som dommen mod Dan Park. Svenske politikere forsøger at administrere “det nye ustyrlige Sverige” med lovgivning. Love kan ikke kompensere for tabt enighed, de vil kun udstille lovgivernes afmagt.

Park’s fuldstændige foragt for svenske myndigheder må imponere enhver, der deler den. GoV: Sweden, fascism.

“Islam = Fascism”. Så stod det på Pegidamedlemmarnas banderoll under lördagens manifestationen på Stortorget. Polisens anmäler nu personerna bakom manifestationen för hets mot folkgrupp.Polisen anmäler Pegidamedlemmar

RLM Intervjuar Sandelin & Arnstberg

En video der er født klassikker. Desværre spiller, som de begge siger, fakta overhovedet ingen rolle i svensk indvandringsdebat. Al ære til dem begge at de stadig vil tale for overvejende døve øren, og intet under at de begge ser temmelig sort på Sveriges fremtid. Gunar Sandelin siger: “Jeg vil lige så gerne interviewes i RLM, som have en kronik i Dagens Nyheter” (hvad han ikke kan få.) Dette siger noget om til hvilket niveau af relevans, svensk MSM har neddroslet sig. RLM

Sjunnesons foredrag varer til minut 51, derefter Q & A. Jan Sjunnesson tager fat på, hvordan Sverige er blevet så anderledes et land i sær i den sidste generation, dvs. siden Olof Palme. Det er et godt sted at begynde for den som ved noget om Sverige, men gerne vil længere ind i maskinrummet, og Sjunnesson’s fremstilling er klar og let forståelig på grund af hans lange erfaring som lærer.

Systemkritikken af det socialdemokratisk dominerede Sverige er ikke ny, den fandtes i 50- og 60 ‘erne med de såkaldte “Sverigekritikere” – Sverigehatare, thi kritik er jo had, som man ved fra kritikken af indvandringen. De er emigrerede eller døde, men jeg ser at professor Jacob W.F. Sundberg stadig holder skansen.

Den fandtes i 70’erne med Roland Huntford’s The New Totalitarians, og den har eksisteret i nicher siden, men er for mere dukket op til overfladen efter internettet’s ankomst, hvor systemet ikke længere effektivt kunne undertrykke kritik, men da havde de nye idologer fuldstændigt overtaget magten over alle institutioner i landet. Det er den ulige kamp med dem, vi nu ser i f.eks. indvandringsspørgsmålet. Når danskere som Stine Bosse eller Eva Schmidt henviser til Sverige som et forebillede, er de som regel uhyre overfaldisk inde i, hvad de taler om.

Sjunnesson tager  bla. fat i begrebet “statsindividualisme”, som er finslebet gennem årtierne. Det betyder at den enkeltes stærkeste bånd, er til staten. Ikke til forældre, ikke til familie, ikke til køn, religion, kolleger eller klasse. Det er et specielt begreb, for det betyder ikke alene, at svenskerne er mere individualistiske end andre, det er de kun indenfor konsensus. Træder de udenfor, er de dissidenter og fuldstændigt isolerede. En skrivende dissident får aldrig mere et ord i en svensk avis, Sådan er det dog ikke i Danmark og Norge. Det betyder at staten er meget, meget magtfuld, og at den systematisk har eroderet civilsamfundet, der faktisk skabte den. Derfor kalder jeg det “den ensomme svensker”. Han er alene med staten.

Fortsæt med at læse “Landet annorlunda og den ensomme svensker”